9. Domstolenes prøvelse af forvaltningsakter med formelle henholdsvis materielle mangler, herunder ugyldighedslæren Flashcards
FOB. 1978.132 (Pensionssagerne)
Sagen omhandler den sociale anskestyrelses (manglende) begrundelser i afslagsafgørelser i invalidepensionssager
Ifølge §10 stk 1 i lov om Den Sociale Ankestyrelse, skal afgørelser være ledsaget af en begrundelse.
Hvad er en begrundelse?
Ombudsmanden henviser til Poul Andersen ift. begrundelse i dansk forvaltningsret: “Begrundelsen skal omfatte en redegørelse for de faktiske forhold, der er bestemmende for afgørelsen (…) samt en henvisning til relevante lovbestemmelser og omstændigheder”
“Ved skønsvurderinger skal man også angive de relevante hovedhensyn, man har lagt til grund for afgørelsen.”
obs. i dag står disse ting nedskrevet i forvaltningsloven §22-24.
Eksempel på ankestyrelsens begrundelse:
→“ (…) Efter oplysningerne om ansøgerens helbredstilstand - og erhvervsforhold - har ankestyrelsen ikke fundet, at der er tale om invaliditet (…)”
→Der beskrives IKKE de faktiske forhold i sagen. Eller relevante hovedhensyn for skøn.
Ankestyrelsen siger deres vage begrundelser skyldes: kapacitetspres, begrundelsesvanskeligheder pga. sagens beskaffenhed og hensyn til borgeren
→Ombudsmanden don’t care. De skal tage deres praksis op til behandling
→ Manglende begrundelse kan ulovliggøre afgørelser, men de blev ikke ugyldige i dette tilfælde.
Retsvirkningen var at
→ I fremtiden må Ankestyrelsen gerne komme med nogle bedre begrundelser - de skal ikke lave noget om nu. Tidligere afgørelser er ulovlige men ikke ugyldige.
→Ankestyrelsen har ikke tid eller kræfter til at gøre det - men det er ikke en ordentlig begrundelse.
UFR. 1985-85 (Natbevillingerne)
I denne sag var tilladelser til tre restauratører til at holde åbent til kl. 03.00 natten efter fredag og lørdag og til kl. 01.00 natten efter øvrige ugedage blevet ændret til kortere åbningstider i nattetimerne.
Begrundelsen for beslutningen var dels et ønske om ensartede åbningstider i restaurationsvirksomheder i tre kommuner, dels et ønske om at undgå gæsternes kørsel (undertiden i spirituspåvirket tilstand) fra en restaurant til en anden med længere åbningstid og dels et ønske om en enklere administration.
Retten fandt ikke, at nogen af disse hensyn kunne begrunde det foretagne indgreb i de pågældendes hidtidige næringsindkomst.
Landsretten:
→Sagen stadfæstes med henvisning til, at anklageren ikke tilstrækkeligt kan argumentere for, at ændringen i tilladelserne er gyldige.
→Hensynet til, at restauratørerne har drevet deres restauranter efter de tidligere åbningstider vejer tungere end de forelagte grunde fra anklagemyndigheden.
→Der ikke er dokumentation for, at adressaterne har overtrådt den oprindelige tilladelse.
→Forventningsprincippet = Restauratørerne har altså været i god tro, da de indrettede deres virksomheder efter de oprindelige tilladelser.
Eksempel på en svag tilbagekaldelse da det er dels et ønske om enklere administration, dels et ønske om ensartede åbningstider i forhold til de tre kommuner, og dels et ønske om at undgå spritkørsel af gæsterne fra den ene til den anden restaurant med længere åbningstid, men det er for ukonkret da de ikke har beviser for at det er spirituskørsel.
→Der skal meget til før der kan ske tilbagekaldelse i forbindelse med næring (=erhverv).
Note: Kunne adressaterne have valgt en anden procesform?
→Indberetning til Folketingets Ombudsmand
→→Tilbagekaldelse er en afgørelse, og dermed kunne de tre restauratører klage over tilbagekaldelsen.
→Civilt søgsmål
→→Industriministeriet siger i sagen, at de ikke har hjemmel til at gå ind i sagen (decentraliseret forvaltning) = ingen mulighed for administrativ rekurs
UFR 1887.640 (Læbælte-dommen)
Købmand får lov til at drive forretning i Hillerød grundet afstanden til centrum, som udgjorde et læbælte ift. hvor forretninger må åbnes.
Ny opmåling viste senere at afstanden til centrum ikke var stor nok. Amtsmanden ville tilbagekalde tilladelsen.
→Tilladelsen opretholdt af HR grundet tertiære momenter - god tro fra købmanden, berettigede forventninger, tidsforløbet (udtryk for en afgørelse der forbliver gyldig trods hjemmelsmangler)
→Dommen viser hvordan tertiære momenter (særlige omstændigheder) kan tale imod ugyldighed, af en begunstigende forvaltningsakt
Dommen er en støtte for, at adressatens berettigede forventninger og indrettelse gennem længere tid kan føre til, at en afgørelse, der er udstedt uden fornøden hjemmel, og/eller strider mod loven, i visse særlige situationer kan blive stående som gyldig
→En forudsætning for, at en afgørelse undtagelsesvis kan opretholdes på trods af en hjemmelsmangel er, at manglen ikke er åbenbar.
→→Hvis manglen er åbenbar, kan man ikke kan have en berettiget forventning om at kunne indrette sig på afgørelsen
Forventningsprincippet: Der gælder i dansk forvaltningsret et forventningsprincip - en almindelige retsgrundsætning om beskyttelse af berettigede forventninger - der sætter grænser for adgangen til at omgøre beslutninger og ændre regler
