10. Folketingets Ombudsmand Flashcards
FOB. 1991.200 (Afskedigelse af langtidsledig)
A, der var langtidsledig, var blevet ansat midlertidigt (på prøveansættelse) som kontorassistent i en kommune (K). A havde problemer med at få institutionsplads til sit ældste barn og beskyldte i den forbindelse i en artikel i den lokale avis K for falsk reklame med hensyn til børnepasningstilbud.
K afskedigede kort efter A med en begrundelse, der var formuleret således, at A’s udtalelser til lokalavisen fremstod som grunden til afskedigelsen. I en redegørelse til ombudsmanden oplyste K imidlertid, at A’s udtalelser ikke var indgået ved beslutningen om afskedigelsen, men at K havde lagt vægt på, at A havde givet ukorrekte oplysninger om sin arbejdssituation i forbindelse med ansøgning om institutionsplads til sine børn.
Ombudsmanden fremsatte indledningsvis nogle generelle bemærkninger om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden pegede dernæst på, at K ikke havde overholdt forvaltningslovens krav med hensyn til begrundelse og partshøring. Ombudsmanden fandt ikke, at A havde givet ukorrekte oplysninger og udtalte, at afskedigelsen var uberettiget.
Sammenfattende var det ombudsmandens opfattelse, at K’s beslutning om afskedigelse og K’s fremgangsmåde i den forbindelse var stærkt kritisabel.
Dommen siger noget om offentligt ansattes ytringsfrihed, manglende partshøring og misvisende/usaglig begrundelse for afskedigelse
Der mangler både en saglig begrundelse for afskedigelsen, og samtidig skulle kommune K havde partshørt A, for at fremlægge informationerne som de lægger til grunds for afskedigelsen, da disse er til ugunst for A.
FOB 1977.435 (Plancher ved vej)
FOB kommer med udtalelse om afvejning af hensyn i sammenhæng med følgende sag:
Kan vejmyndigheden (F.eks. Vejdirektoratet) med henvisning til §102 i Lov om offentlige veje afvise, at man må opstille plancher ved vej?
§102: “…uden vejbestyrelsens tilladelse må det til en offentlig vej tilhørende areal ikke anvendes til 1) varig eller midlertidig anbringelse af skilte …. eller lignende”.
Ombudsmanden:
Et afslag på tilladelse må gerne ske, når færdselsmæssige og vejtekniske hensyn taler for dette, men peger samtidig på, at det tvivlsomt, om et afslag uden videre kan gives, når færdselsmæssige og vejtekniske hensyn ikke taler for dette.
Hensynet til ytringsfrihed også bør inddrages.
Kommuners rådighedsret med offentlige veje kan således ikke sidestilles med en privat ejendomsret. → Kommunen kan ikke med henvisning til sin rådighedsret uden videre kan afvise ansøgninger om at stille plancher op.
En afvisning skal ske på baggrund af balanceret afvejning af alle hensyn til vejarealernes forskellige funktioner. Hensynet til vejens funktion som trafikareal er det tungest vejende, men hensynet til borgernes mulighed for brug af ytringsfrihed skal også inddrages i afvejningen.
Der skal derfor laves en afvejelse mellem de to punkter:
- Grundloven §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene
- Afvejning af hensyn over for færdselsmæssige hensyn §102 lov om offentlige veje
FOB. 1997.316 (Eksamensklage)
A er utilfreds med en eksamenskarakter og klager til det juridiske fakultet
* Det juridiske fakultet fastholder bedømmelsen
A klager til Ankenævnet
* Ankenævnet fastholder
A klager til Undervisningsministeriet over at ankenævnet ikke opfyldte kravet i forvaltningsloven §24
* Undervisningsministeriet fastholder og kommer ikke med en yderligere begrundelse for dette
A klager til Ombudsmanden
**Er en karaktergivning en forvaltningsakt?
**
Ombudsmanden har taget stilling til dette før (FOB 1993.315) hvor der blev udtalt at eksamenskarakterer ikke kan fastslås at være en forvaltningsakt
* Undervisningsministeriet laver en redegørelse på Ombudsmandens opfordring til Folketingets retsudvalg, hvor det fremgår at karaktergivning ved eksamen er faktisk forvaltningsvirksomhed.
Er forvaltningslovens overhovedet relevant i sagen?
Undervisningsministeriets begrundelse: Karaktergivning er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand og skal derfor ikke begrundes jf. §22 i forvaltningsloven
Ombudsmanden påpeger at dette er fastsat tidligere og har ikke bemærkninger hertil. Dog påpeger han at klagesager i forbindelse med eksamen er afgørelser i forvaltningslovens forstand
Ombudsmandens svar til den studerende: “Da Deres klage til Undervisningsministeriet angik spørgsmålet om Ankenævnets begrundelse for afgørelsen i Deres sag opfyldte kravene i forvaltningslovens § 24, burde ministeriet efter min opfattelse dels have redegjort for denne bestemmelse, dels have begrundet hvorfor ministeriet mente at kravene i bestemmelsen var opfyldte.”
Hvilke krav kan der stilles til begrundelsen af en karakter?
“… Eksamen kan ikke opfattes som en anmodning om fastsættelse af en bestemt eksamenskarakter, men derimod kun som en anmodning om, at der foretages en bedømmelse af eksaminandens præstation. Når denne bedømmelse er foretaget, har den pågældende for at vidt fået medhold i sin anmodning” (s. 317)
Konklusion: Der kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke stilles vidtgående krav til indholdet af det pågældende ankenævns begrundelser, og begrundelsen i den konkrete sag opfyldte minimumskravene i forvaltningslovens § 24. Ombudsmanden kritiserede derimod Undervisningsministeriet for ikke at opfylde kravene i forvaltningslovens § 24 i forbindelse med sin stillingtagen til klagen over ankenævnets begrundelse. (J.nr. 1995-2258-712).
