3. Undersøgelsesprincippet og parters rettigheder under sagsforberedelsen. Flashcards
UFR. 1969.513 (Minkfarmen)
Indehaveren af en minkfarm fik påbud om at nedlægge farmen pga. lugtgener for de omkringboende. Søren undlod at efterkomme påbuddet og der blev rejst straffesag. Påbuddet var dog ugyldigt, da det ikke var tilstrækkeligt begrundet i konkrete gener. Der lå imidlertid 9 minkfarme i området, og påbuddet var truffet på grundlag af oplysninger om ulemperne ved disse 9 farme, men der var ikke konkrete oplysninger om lugtgener, som kunne henføres direkte til Sørens farm, der havde fået forbud. Der er to problemer i denne sag:
1) Sagen var utilstrækkeligt oplyst ift. hvor lugten kom fra og er derfor et brud med officialprincippet. Dette medfører i sig selv ugyldighed.
2) Dernæst også ugyldighed ud fra proportionalitetsforhold, da Søren ikke modtaget påbud om begrænsning af lugtgener, inden der blev nedlagt forbud og indgrebet var stort. (2. grund relaterer sig til den intensiverede vejledningspligt)
Sagen viser altså, at en forvaltningsakt udstedt på ufuldstændigt grundlag kan kendes ugyldig (garantiforskrift).
UFR. 1977.495 (Esbjerg Taxa)
Irma Clausen får i 1974 afslag på en ansøgning om bevilling til hyrevognskørsel, da Esbjerg kommune indfører bevillingsregler. Kommunalbestyrelsen havde modtaget oplysninger om Irma fra en konkurrerende Taxa-sammenslutning, som Irma ikke var medlem af, og afgørelsen var alene baseret på disse oplysninger, som Irma ikke havde fået noget at vide om. Der forelå ingen klager over ukorrekt adfærd. Der er tale om utilstrækkeligt beslutningsgrundlag og manglende overholdelse af partshøringspligten.
Ved afslag på optagelse i Esbjerg Taxa fortæller kommunen ikke, at hun kan få bevilling på et andet grundlag, da tilslutningen til et bestillingskontor ikke krævede optagelse i Esbjerg Taxa. Irma var således ikke blevet vejledt i tilstrækkeligt omfang – myndigheden skal tage initiativ til vejledning, hvis deres svar kan virke vildledende.
Dvs. utilstrækkeligt beslutningsgrundlag, manglende partshøring og manglende opfyldelse af vejledningspligten → Kommunens afslag på bevilling til at køre hyrevogn kendes ugyldig i højesteret.
UFR 1983.1096 (Sæby-sagen)
En kommune fandtes erstatningsansvarlig, fordi dens socialforvaltning i en sag om forbigående hjælp uden nærmere undersøgelse af de økonomiske forhold havde tilrådet et ægtepar at sælge deres hus, hvilket medførte et tab. Som følge af hussalget blev ægtefællernes boligudgifter nemlig forøget, hvorfor socialforvaltningens rådgivning og vejledning fandtes at have været utilstrækkelig og samtidigt fandtes der ikke at have foreligget forhold, der ville have hindret ydelse af forbigående hjælp.
Derfor blev kommunen altså erstatningsansvarlig for det tab og de ulemper, ægteparret havde lidt. Desuden væsentligt, at myndigheden har notatpligt, hvilket den ansatte i dette tilfælde ikke havde overholdt. Igen, tale om tilsidesættelse af vejledningspligt – vejledning var utilstrækkelig
