12. Statens tilsyn med kommunerne Flashcards
UFR. 1929.452 (El og gas i Randers)
I 1926 blev Fru Arnold Jensens (og hendes mands) villa taget under konkursbehandling. Hr. Jensen skylder en del i skat. Fruen indgår aftale med kommunen om at betale gælden (restancer) og fremtidigt forbrug, for at opretholde tilkoblingen til el og gas. I 1926 lukker kommunen for gas til deres villa, da Hr. Jensen stadig mangler at betale skat. I 1927 lukker kommunen også for el til både deres villa og deres tøjfabrik, da de ikke har betalt for elregningen. Få måneder efter betaler de deres elregning, men der bliver stadig ikke åbnet for strømmen, da Hr. Jensen stadig mangler at betale skat. Randers kommune lukker for el og gas ud fra §8 i Randers Kommunes Regulativ, der siger at hvis der er restance på Statsskat eller kommuneskat må de afbryde gassen.
Fru Jensen vil have afgørelsen prøvet. Hun siger at. afbrydelserne af El og Gas har været uberettigede, fordi de strider mod lovgivningens grundsætninger og særligt Aftaleloven § 31, og at Randers kommune ikke kan lukke el/gas, da hun har betalt for ihvertfald el. Kommunen har monopol, så hun har ikke muligheder for at få el og gas på andre måder. Derudover at hun er forbruger -mandens skatterestancer falder ikke på hende.
VL finder at afbrydelser af el + gas er berettigede med henvisning til kommunens regulativer om el og gasværker
* Men HR finder at mens kommunen har fulgt sine regulativer ved at lukke for el og gas, så er der IKKE hjemmel til at idndrive skatterestancer ved hjælp af tvang
Dommen er et eksempel på Grundsætningen om magtfordrejningen, og især Det materielle specialitetsprincip Forvaltningen er begrænset i valget af hensyn, der skal lægges til grund for en afgørelse. Hensynet skal relatere sig til den enkelte lovs formål. I denne sag anvender kommunen beføjelser fra et område (el- og gasforsyning) til at varetage hensyn på et andet område (skatteopkrævning).
FOB. 1989.213 (Ribe-sagen)
Ved en studentereksamen i mundtlig tysk blev der givet meget høje karakterer, således fik 12 af 22 elever karakteren 13, og 3 elever fik 11. Eksamensgennemsnittet var 11,6.
På baggrund af en indberetning fra rektor om eksamensforløbet besluttede Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen at annullere karaktererne. Eleverne blev herefter tilbudt enten at gå til omeksamen eller at få overført deres årskarakterer.
Direktoratet fandt, at Undervisningsministeriets tilsynsbeføjelse over for gymnasieskolerne (jf. lov om gymnasieskoler og studenterkursus, § 20) udgjorde det tilstrækkelige grundlag for, at direktoratet kunne gribe ind over for eksamensforløbet og annullere karaktererne.
Ombudsmanden fandt, at det forhold, at ministeriet som sektormyndighed var tillagt en tilsynsbeføjelse, alene medførte, at ministeriet var beføjet til at holde sig underrettet om udviklingen på området og til at udtale sig vejledende om sin opfattelse af forholdene.
En sektormyndigheds udøvelse af retligt bindende beføjelser måtte derimod kræve udtrykkelig lovhjemmel. Da der ikke fandtes lovbestemmelser eller andre lignende retskilder, som tillagde Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen beføjelse til at annullere eksamenskarakterer, var ombudsmanden af den opfattelse, at direktoratet havde været ubeføjet til at annullere de pågældende karakterer.
Ombudsmanden fandt, at der var tale om en ugyldig afgørelse, hvis konsekvens var, at de oprindelige karakterer skulle stå ved magt, og at eleverne fik udleveret nye eksamensbeviser. Ombudsmanden henstillede til direktoratet at genoverveje sagen.
Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen tilbagekaldte herefter afgørelsen om annullation af karaktererne, og eleverne fik udleveret nye eksamensbeviser.
