5. De forvaltningsretlige regeltyper (retskilder), såvel skrevne som uskrevne Flashcards
FOB 1994.427 (Metodist-studerende)
Administrativ praksis får betydning som retskilde (ved skøn). Tidligere har man vurderet, at metodiststudiet i Gøteborg er SU-berettiget, men pludselig får studerende afslag på SU fra SU-styrelsen. Ombudsmanden vurderer, at der ikke er sket en reel ændring i bekendtgørelsen ift. SU-berettigelse og derfor bør man følge tidligere administrativ praksis (retsgrundlaget er ikke ændret).
UFR. 1992-881 (Stubbekøbing Varmeværk)
Baggrund
Nationalmuseet, Rigsantikvaren (km.adv. v/ adv. Bardeleben) mod Danske Fjernvarmeværkers Forening som mandatar for Stubbekøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a. (adv. M. Skjøde Knudsen, Kolding
Efter museumslovens § 26, stk. 3, 2. pkt. skal en offentlig myndighed selv afholde udgifter til rigsantikvarens undersøgelse af fortidsminder. Nationalmuseet (N) påstod Stubbekøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.A. (S) tilpligtet at afholde N’s udgifter til undersøgelsen i anledning af S’s udgravninger til fjernvarmeanlæg
Derfor mener sagsøgeren (Nationalmuseet N) at de har ret:
Sagsøgeren har gjort gældende, at det sagsøgte fjernvarmeselskab er omfattet af udtrykket offentlig myndighed, således som dette udtryk ifølge forarbejderne til museumslovens § 26, stk. 3, skal fortolkes. Ifølge bemærkningerne til den bestemmelse i naturfredningsloven, der i uændret formulering er overført til § 25, stk. 3, skal bestemmelsen om, at offentlige anlægsmyndigheder selv afholder udgifter til undersøgelse, ses i forbindelse med, at rigsantikvarens undersøgelsesbevillinger ikke kan reguleres i takt med den offentlige anlægsvirksomhed. I bemærkningerne til § 26, stk. 3, er det udtrykkeligt anført, at der ved offentlige myndigheder må forstås »statslige og kommunale, koncessionerede selskaber, menighedsråd m.v.«.
Uanset at sagsøgte ikke er et egentligt koncessioneret selskab, må den vide fortolkning, der er angivet i forarbejderne føre til, at også sagsøgte, der udfører et traditionelt offentligt arbejde under koncessionslignende forhold, falder ind under betegnelsen offentlig myndighed
Derfor mener sagsøgte (Danske Fjernvarmeværkers Forening) at de har ret
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at fjernvarmeværket ikke er en offentlig myndighed, hvorfor det ikke påhviler sagsøgte at betale for de undersøgelser, som sagsøgeren har foretaget. Ordlyden i museumslovens § 26, stk. 3, nævner offentlig myndighed, medens koncessionerede selskaber alene fremgår af bemærkningerne. Hertil kommer, at sagsøgte end ikke er et koncessioneret selskab, hvorfor sagsøgte klart falder udenfor lovens bestemmelse om offentlig myndighed. Kun store regionale forsyningsselskaber, der kan sammenlignes med offentlige myndigheder, og hvor der er mulighed for at fordele udgifter på en betydelig forbrugergruppe, vil være omfattet af § 26, stk. 3.
Når Højesteret har talt vil dommen have præjudikatvirkning - altså vil dommen gælde for f.eks. alle fjernvarmeværker, i samme type sag, og ikke kun Stubbekøbing fjernvarmeværk
Østre Landsrets dom 9. januar 1992 (8. afd
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Stubbekøbing Fjernvarmeselskab, andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.), er omfattet af museumslovens § 26, stk. 3, 2. pkt., hvorefter en »offentlig myndighed« selv skal afholde udgifter til rigsantikvarens undersøgelse af fortidsminder, således at sagsøgte er forpligtet at betale de udgifter, der opstod ved sagsøgtes udgravning i 1988 til fjernvarmeanlæg. Der er mellem parterne enighed om, at de foretagne undersøgelser har været omfattet af museumslovens § 26, stk. 1, som nødvendig og om beløbets størrelse
Sagsøgeren har påstået, at sagsøgte tilpligtes at betale 60.710,20 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 12. december 1989.
Sagsøgte har påstået frifindelse
Retten finder ikke, at der i museumslovens § 26, stk. 3’s ordlyd eller i forarbejderne til bestemmelsen er tilstrækkelig klar hjemmel til at pålægge det sagsøgte selskab at afholde sagsøgerens udgifter til undersøgelse af de fortidsminder, der blev afdækket ved sagsøgtes udgravninger. Sagsøgte vil herefter være at frifinde.
Højesterets dom
Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret
Appellanten har gentaget sin påstand. Indstævnte har påstået stadfæstelse.
Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen