14. GDPR - ikke en mulighed at trække det som spørgsmål Flashcards
UFR. 2019.1415 (Facebook)
Hvor er grænsen mellem det private og det offentlige?
Tiltalte T offentliggjorde den 5. august 2016 på Facebook overvågningsbilleder fra en butik med henblik på pågribelse af en mand, som dagen før havde blottet sig for hendes datter og datterens veninde.
Man kunne tydeligt se blotteren på videoovervågningsbillederne, som hun delte.
Han bliver pågrebet og får en bøde på 2500,-.
Moderen bliver også dømt fordi hun delte de der billeder.
Hvad var det moderen gjorde? Hun lagde oplysninger ud om et strafbart forhold, der ikke engang var fastslået.
Anklagemyndigheden tiltalte moderen for overtrædelse af persondatalovens §26 ved at have videregivet billeder af en person optaget med overvågningsudstyr uden dennes samtykke.
Først bliver hun ikke dømt i byretten, fordi de anklager hende efter en forkert paragraf. Der er dog ingen tvivl om, at hun har overtrådt databeskyttelsesloven.
I landsretten går den ikke og der bliver hun dømt og får en bøde på 5000,-
Højesteret frifinder hende, fordi rettergangsfejlen fanger dem - de kan ikke berigtige tiltalen i anken, så derfor gælder byrettens dom
UFR. 2011.2342 (Helsingør-Hillerød)
Hende der søger et job, hvor de spørger om de må indhente oplysninger om hendes ansættelse i Helsingør Kommune, men så fortæller de om hendes alkoholmisbrug.
Var der tale om en overtrædelse af dataloven eller ej?
Kommunerne: nej, medarbejderne slog ikke op i registeret, men havde det hele i hukommelsen, men disse ting (alkoholmisbruget) var registrerede.
Blot fordi de er registeret gør, at de ryger under persondataloven.
Ikke afgørende at de blot videregives på baggrund af hukommelse - afgørende, at de er elektronisk registreret.
FOB. 2011-1-1 (Udskrevet brev)
En kommune stoppede udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kvinde fordi hun ikke mødte op til et informationsmøde. Kvinden oplyste at hun ikke havde modtaget en mødeindkaldelse. Kommunen og beskæftigelsesankenævnet lagde til grund at mødeindkaldelsen var kommet frem til kvinden. Myndighederne henviste til at brevet ikke var kommet retur til kommunen, og at der ikke var oplysninger fra Post Danmark om uregelmæssigheder i postudbringningen.
Ombudsmanden udtalte bl.a. at det er myndigheden der har bevisbyrden for at et brev er kommet frem. Ombudsmanden udtalte sig generelt om hvilke forhold myndigheden skulle tilvejebringe oplysninger om for at løfte bevisbyrden for at et brev var kommet frem. At stoppe udbetalingen af sygedagpenge og dermed inddrage forsørgelsesgrundlaget for en borger er en usædvanligt indgribende afgørelse.
Ombudsmanden vurderede, at dette forhold kunne spille ind ved domstolenes vurdering af den bevissikkerhed, der skal foreligge for at et brev er afsendt og kommet frem. Der var sket fejl og unøjagtigheder i forbindelse med afsendelsen af kommunens (jobcentrets) post, både i forbindelse med denne konkrete sag og tilsyneladende også i forbindelse med andre sager. Ombudsmanden mente derfor at der var en ikke ubetydelig usikkerhed omkring kommunens (jobcentrets) brevafsendelse der svækkede formodningen om at mødeindkaldelsen blev korrekt afsendt og kom frem.
Af den grund mente ombudsmanden at det var betænkeligt at lægge til grund at mødeindkaldelsen var korrekt afsendt. Beskæftigelsesankenævnet genoptog på baggrund af ombudsmandens udtalelse sagen, men fastholdt sin afgørelse. Ombudsmanden henstillede til Civilstyrelsen at borgeren fik fri proces.
C 101/01 (Lindqvist-sagen)
Bodil Lindquist var formand for en gruppe, der afholdt konfirmationsforberedelse.
Hun var en meget omstridt person, og på et tidspunkt skriver hun på nettet, at en fra bestyrelsen havde brækket benet og derfor var sygemeldt.
Nu vælger folk at anmelde hende til datatilsyn og politi, fordi hun delte personfølsom oplysning - “et navngivet bestyrelsesmedlem har brækket benet” → en overtrædelse af den svenske persondatalov. Den ryger til domstolene.
Var det imod persondataloven? Ja, det var det, hun var dataansvarlig. Den svenske domstol var nødt til at dømme hende for brud på den svenske persondatalov og hun fik en bøde på 4000 SEK.
C 424/16 (Nowak-sagen)
En sag fra Irland
Peter dumper 3 gange ved revisorstudiet, og søger dispensation for et 4. forsøg - dumper igen.
Anmoder om at få indsigt i censor og retters interne noter grundet utilfredshed på bedømmelsen
Dette får han afslag på, og han går derfor til datatilsynet. Han lægger derfor sag an, da han mener, at det må være en personoplysning om ham
EU-domstolen siger at ja, det er oplysninger om Peter, fordi noterne er kommet til eksistens, fordi Peter har afleveret en opgave, og derfor har han ret til at få indsigt i dem.
=Der skal ikke så meget til, før noget er personoplysninger.
Peter Nowak klagede til det irske datatilsyn, som var enig med brancheorganisationen i, at prøvebesvarelsen ikke indeholdt personoplysninger. Herefter anlagde Peter Nowak sag ved de irske domstole mod det irske datatilsyn. Datatilsynet fik medhold op igennem domstolssystemet, indtil den øverste domstol i Irland forelagde EU-Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt prøvebesvarelser, eksaminators kommentarer og rettelser hertil kan siges at indeholde personoplysninger i persondatadirektivets forstand.
