13. Diskretionær afskedigelse m.v. henholdsvis disciplinære sanktioner mod offentligt ansatte Flashcards
UFR 2008.401 (Afskedigelse, teknisk chef)
Strukturændring i K Kommune → A’s stilling som forvaltningschef i teknisk forvaltnings nedlægges
27. januar 2003 partshøres A og svarer tilbage 6. februar 2003
Ifølge A har K Kommune tilsidesat §19, stk. 1, da der ifølge A allerede reelt blev truffet afgørelse 23. januar 2003, hvor C overvejer tilpasning af personalebehov osv. på et møde. Derudover mangler der, ifølge A, en rimelig begrundelse for afskedigelsen.
Landsret: Pga. manglende partshøring er afskedigelsen ugyldig (det kan ikke udelukkes, at kommunen havde truffet en anden afgørelse) → kompensation på 100.000 kr.
Højesteret: En tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler medfører ikke i sig selv krav på kompensation, hvis afskedigelsen er saglig.
Ikke afgjort, hvorvidt afskedigelsen er begrundet rimeligt ved afskedigelsesnævnet → ikke grundlag for at tilkende A kompensation.
Bemærker, at A var bekendt med strukturændringer og grundlaget for dem før 27. januar 2003 → kravene om partshøring og begrundelse jf. §19 og §24 i forvaltningsloven opfyldt → ikke ugyldig afgørelse.
UFR 1999.1337 (Ellen Breiting)
Utilfredshed med ledende sygeplejerske Ellen Breiting ved integreret døgnpleje i Samsø Kommune bl.a. dele af personalet.
Økonomiudvalget i Samsø Kommune træffer beslutning og meddeler Ellen, at hun fritstilles
Begrundelsen er, at man ikke har den fornødne tillid til Ellen som leder.
Ellen sagsøger kommunen for ikke at have fulgt de nødvendige sagsbehandlingsregler for afskedigelse: partshøring (FVL § 19), partens ret til at udtale sig (FVL § 21) og begrundelse (FVL §§ 22 og 24)
Landsret: Finder afskedigelsen ugyldigt grundet sagsbehandlingsfejl, at ansættelsesforholdet stadig består, og at Ellen Breiting skal kompenseres for løn.
Højesteret: Ugyldighed med krav på løn til følge dvs. afskedigelse stadig består, men hun får en økonomisk kompensation på 200.000 kr.
UFR. 1958.868 (Agnete Hansen)
Kommunalvæsen – Funktionærer - Eksempel på Fagforeningsmagtfordrejning
Aarhus kommune, K, der havde overenskomst med Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbunds Aarhus afdeling, H.K., om, at K’s kontorister skulle være medlemmer af deres fags arbejdsløshedskasse, ansatte fru H som timelønnet halvdagsbeskæftiget kontorassistent på kommunehospitalet.
Fru H indmeldte sig i H.K.’s arbejdsløshedskasse, men nægtede at efterkomme H.K.’s opfordringer ti at indmelde sig i forbundet. H.K. m. fl. henvendte sig derefter til K med krav om fru H’s afskedigelse, idet man henviste til, at der var opstået uro blandt hospitalets personale, og at dette – som det erkendtes, ulovligt – ville nedlægge arbejdet. K afskedigede derefter fru H med 3 måneders varsel. Denne opsigelse ansås under de foreliggende forhold ulovlig, og der tilkendtes fru H, hvis ansættelse hos K efter karakteren af hendes stilling fandtes ophørt i henhold til opsigelsen, en erstatning hos K
FOB: Idet ansættelse og afskedigelse af funktionærer til udførelse af hospitalets arbejde må anses som et led i kommunens offentligretlige funktioner, og idet kommunen i så henseende efter almindelige retsgrundsætninger må have pligt til at lade sine dispositioner bestemme af saglige hensyn, kan der ikke gives kommunen medhold i, at spørgsmålet om lovligheden af sagsøgerindens afskedigelse alene skal afgøres efter funktionærlovens regler.
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at der ikke i sagsøgerindens udførelse af sit arbejde eller i hendes tjenstlige forhold til sine overordnede eller til det øvrige personale har foreligget noget, som kunne give anledning til afskedigelsen
Idet den af hospitalspersonalet gennem dets tillidsmænd m. fl. over for hospitalsledelsen og rådmanden udøvede pression åbenbart tilsigtede at udelukke andre end H. K.s medlemmer fra tjeneste som kontormedhjælpere under kommunen, og idet der ikke under sagen er fremført saglige grunde for en sådan forskelsbehandling af medlemmer og ikke-medlemmer af det nævnte forbund, må handlinger, hvorved kommunen efterkommer et sådant krav, der ikke har haft hjemmel i den mellem kommunen og forbundet indgåede overenskomst eller andet retligt grundlag, anses for stridende mod den kommunen efter almindelige retsgrundsætninger påhvilende pligt til ligelig behandling af borgerne.
Der bliver herefter alene spørgsmål om, hvorvidt den omstændighed, at rådmanden måtte have anset afskedigelsen af sagsøgerinden som nødvendig for at afværge uro og eventuel arbejdsnedlæggelse på hospitalet, desuagtet giver tilstrækkelig saglig begrundelse for afskedigelsen. Da det fra kommunens side er ubestridt, at en arbejdsnedlæggelse med den angivne begrundelse ville være ulovlig og efter det oplyste […] ikke kan antages at ville være blevet iværksat eller godkendt af en dertil kompetent organisationsmyndighed, findes dette spørgsmål at måtte besvares benægtende.
UFR. 1992.469 (Max Blicher-Hansen II)
H, der var tjenestemandsansat som brandmand i K’s Brandvæsen, udmeldte sig i 1984 af brandfolkenes organisation og afslog trods opfordringer at melde sig ind igen, hvorefter de øvrige ansatte nægtede at arbejde sammen med ham. Efter at et par forsøg på at sætte H til andet arbejde inden for brandvæsenets område var mislykket, blev H i 1985 fritaget for tjeneste. Under henvisning til hensynet til forsvarlig forvaltning indledte K i 1988 en afskedigelsesprocedure.
Denne blev afbrudt ved, at indenrigsministeren annullerede K’s beslutning. Ved Højesterets dom af 14. juni 1990 blev annullationen kendt ugyldig, og H blev afskediget den 20. august 1990. I mellemtiden var loven om foreningsforhold blevet ændret ved lov nr. 347 af 29. maj 1990, således af en afskedigelse på grund af foreningsforhold - med visse undtagelser for privat ansatte - efter påstand skal tilsidesættes. H fik herefter dom for, at afskedigelsen var i strid med loven, og at ansættelsesforholdet skulle opretholdes.
UFR.1969.693 (Sygeplejersken)
Sygeplejersken der altid gik før tid, bliver degraderet og forflyttet. Højesteret mente, at det var en passende straf, i og med hun ikke fyres.
Relaterer sig også til proportionalitetsprincippet
