9. Domsmandssager, nævningesager, tilståelsessager og bødesager Flashcards

1
Q

Hvordan adskiller bødeforlæg sig fra øvrige sagsformer?

A

Bødesager har en mere simpel proces end domsmandssag og nævningesager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan kan i bødesag afsluttes?

A
  • Ved udeblivelsesdom  Hvis man ikke møder op eller møder op og nægter at sige kan man stadig blive dømt.
  • Ved Bøde kan vedtages indenretligt = processuelt forlig.
  • Ved Advarsel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan starter en sag om bødeforlæg?

A

Ofte starter sagen med bødeforlæg  når man bliver stoppet af politiet. Det er reguleret i rpl § 832.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

kan man give advarsel i stedet for bødeforlæg?

A

Man kan også ende ud i at processen ender med advarsel, jf. § 900; ofte i prostitutionssag. Eller hvis en bødesag er blevet rigtig gammelt og det ikke beror på tiltaltes forhold, så kan man afgøre sagen med advarsel. Det kræver at man finder tiltalte skyldig og at sagen er egnet til at afgøre med advarsel. Det må ikke være alvorligt. Prostitution = man kommer til DK for at arbejde ulovligt, er et godt eksempel på at sagen ender med advarsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor er bødeforlæg reguleret i rul? Og hvad er et bødeforlæg?

A

Bødeforlæg er reguleret i retsplejelovens 832.

Bødeforlæg er et slags tilbud. Man kan modtage det eller lade være. Hvis man modtager så betaler man bare bøden. Bøden kommer fra politiet (færdsel) eller anklagemyndigheden ( fx bl.a. tyveri). Tilbuddet kan kun gives hvis man erkender.

Langt de fleste politikredse får man bøde straks i e-boks.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan er det muligt at en bødesag, bliver behandlet som en alm. Sag ved retten?

A

1) Hvis man ikke acceptere tilbuddet om bøde, så kan man klage over det, så sagen overgår til retten.
2) Hvis man ikke reagere på bøde så overgår sagen også til retten, jf. Kap. 80.
3) Når sigtede nægter anklageskrift uden domsmand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

ER bødeforlæg et problem ift. til GRL § 3 ift. til magtens tredeling og EMRK?

A
  • Nej, det er jo bare et tilbud. Derfor må man gerne arbejde med bødeforlæg.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

kan man vedtage under sag om bødeforlæg?

A

Man kan vedtage konfiskation (fx hvis man er taget i at ryge hash) og sagsomkostninger, jf. RPL 1012
- Man kan IKKE vedtage erstatningskrav i bødeforlæg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

er der bevisførelse under bødeforlæg?

A

I retten er der ingen bevisførelse ved bødesager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

i hvilket værneting skal bødeforlæg anligges?

A

Bødesager fremmes i hjemtingsværneting og ikke gerningsstedsværnerting.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvornår kan bødeforlæg anvendes?

A

Anklagemyndigheden kan i sager om overtrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegives sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

kan bødeforlæg afgøres uden for retten?

A

Det kan således vælge at få sin sag afgjort uden domstolsbehandling. Der kræves en reaktion for sigtet på anklagemyndighedens bødeforlæg. (Passivitet indebærer ikke vedtagelse).

Bødeforlæg har dog samme virkning som en dom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår anvendes indenretlig behandling af bødesager?

Kan man rejse tiltale under sagen?

A

Vedtages et bødeforlæg ikke, indbringe sagen for retten, og sagen behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80.
Anklagemyndigheden kan også, når det skønnes, at et bødeforlæg efter sagens hidtidige forløb ikke vil blive vedtaget, vil i straks ved udfærdigelse af anklageskrift at indbringe sagen for retten.

Hvis sigtet er til stede i retten, kan anklagemyndigheden med rettens tilladelse rejse tiltale mundtligt til retsbogen, hvor hovedforhandlingen kan foretages med det samme jævnfør 895.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

skal domsmænd medvirke til bødesager?

A

nej

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvordan adskille bødeforlæg sig fra behandling af domsmandssager?

A

Det der særligt adskiller behandlingen af bødesager for behandlingen af domsmandssager er, at behandlingen af bødesager ikke kræver tiltaltes tilstedeværelse. Retten kan uden afholdelse af retsmøde behandle sager, hvis det i bødeforelægget angivet, at den pågældende, hvis bødeforelægget vedtages, uden yderligere varsel kan blive dømt uden mulighed for anke jf. § 902, med mindre den pågældende inden for en frist, Der er fastsat i bødeforelægget, har anmodet om, at sagen behandles i et retsmøde, og ikke rettidigt er fremsat en Sådan anmodning. Fristen for at anmode om et retsmøde er i motiverne til bestemmelsen fastsat til mindst 14 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvornår kan rette behandle en bødesag, som om den er tilstået?

A

Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald, nægter tiltalte afgive forklaring, eller har tiltalte undladt at anmode om retsmøde efter 896 a, kan retten behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, når der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde og omstændigheder ikke taler imod jf. § 897.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvem bestemmer om der skal afsiges U-dom i bødesager?

A

Det beror på dommerens vurdering om der skal afsiges udeblivelsesdom.
- Udeblivelsesdom bør ikke afsiges hvis man ved at tiltalte er bortrejst.
Afsigelse af en udeblivelsesdom i bødesager kræver ikke, at indkaldelsen til retsmødet er forkyndt for tiltalte. Anklageskrift skal sendes til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad har den udeblevet dømte person af muligheder efter bødesagen?

A

En tiltalt Der er dømt som udeblevet, kan begære sagen genoptaget under de betingelser der angivet i § 987.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

kan man sende en med fuldmagt under bødesag?

A

ja. - Det er muligt at møde ved en person der har skriftlig fuldmagt fra tiltalte. Således kan sagen ikke afsiges ved udeblivelsesdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nægter tiltalte skyldig, eller tilstår tiltalte kun delvis det forhold i bødesag

A

Nægter tiltalte skyldig, eller tilstår tiltalte kun delvis det forhold, der rejst tiltale for, eller finder retten det i øvrigt nødvendigt, føres bevis i sagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

hvornår kan der afsiges advarsel i bødesag?

A

Hvis retten finder at tiltalte er skyldig kender retten tildele tiltalte en advarsel i stedet for at afsige dom. Det er på baggrund af lovovertrædelsens karakter herunder navnlig at Der er tale om førstegangstilfælde af en ringe forseelse, samt at tiltale ikke protestere jævnføre paragraf 900.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

kan AM anke afgørelse om advarsel i bødeforlæg?

A

Anklagemyndigheden kan med procesbevillingsnævnets tilladelse anke afgørelsen om advarsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvornår kan der være tale om tilståelsessager?

A

Ved fx Domsmandssager og nævningesager. Bødesag giver ikke mening at fremme som tilståelsessag, da man ikke kan lave udeblivelsesdom.

Tilståelsessager er fordelagtigt når man kan undgå domsmandssag fx Peter Madsen. Sigtede skal samtykke i tilståelsessag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Kan der opstå i situation i retten, hvor en tilståelsessag ikke kan fremmes som forventet?

A

1) Dog kan det være at et tilståelse retsmøde ikke kan fremmes som forventet.
- Efterforskningsretsmøde; både anklager, dommer og sigtede skal tilgå erkendelsen. En anklager er ikke altid tilfreds med erkendelsen. Man er ikke tilfreds hvis en kurerer ikke vil fortælle hvem har fået stoffet af, eller andre overordnede forhold man gerne vil have svar på. = der kan altså måske bevises mere for straffen eller den sigtede ikke vil give oplysninger som forventet.

2)Opstår uenigheden om anvendelse af en straffebestemmelse under retsmødet, kan sigtede dog altid forhindre tilståelse behandling ved ikke at give samtykke til, at sagen behandles efter denne bestemmelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad skal man være enig i forbindelse med en tilståelsessag?

A
  • Man skal kunne erkende de faktiske omstændigheder – altså hvad der er sket. Man skal ikke erkende fx hvilken § man skal anvende. Det er jo op til domstolene omkring subsumtionen.
  • Man skal heller ikke være enig i strafpåstanden. Man skal ikke være enig i anklagers påstand om straf.
  • Det at tilstå vil være en strafformildende omstændighed, da man procesmæssigt sparer anklager og domstolene, ligesom det at man giver dybdegående forklaring gør.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan foregår en tilståelsessag?

tilståelsessager efter § 831

A

Når sigtet erkender at have begået et strafbart forhold, som han sigtes for, angiver retsplejeloven særlig enkelt fremgangsmåde for at slutte straffesagen, idet sagen da uden deltagelse af lægdommere kan fremmes til dom uden udarbejdelse af anklageskriftet. I stedet for anklageskriftet indlevere sin begæring til retten om afholdelse af et retsmøde jævnfør 747, og i begæringen eller i en særlig forhånds fortegnelse er anført de forhold kommer som der rejst sigtelse for, og som sigtede har tilstået under politiets efterforskning, eller som det forventes, ansigtet ville tilstå under retsmødet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvornår er der mulighed for at anvende § 831 om tilståelsessag?

A

bestemmelsen kan anvendes i sager der ellers ville være domsmandssager eller nævningesager. Dog kan den ikke anvendes i sager hvor der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68-70, og 73.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

hvad skal tilståelsessag indeholde?

A

Det skal være angivet i en tilståelsessag hvilke lovovertrædelser sigtelsen vedrører og under hvilke nærmere omstændigheder lovovertrædelsen er begået.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er betingelserne for en tilståelsessag?

A

1) Sigtet i et retsmøde skal afgive en uforbeholden tilståelse.
o udenretlige tilståelse til politirapport kan ikke gentages i retsmødet.
o Sagen kan ikke fremmes som tilståelsessag såfremt sigtede gør gældende, at der foreligger straffrihed grund eller en straf ophørs grund.
o Det forhold at tiltalte ikke ville give oplysninger medgerningsmænd kan ikke bevirke at sagen ikke kan fremmes som et tilståelsessag.

2) Tilståelsen skal også omfatte den retlige subsumption. Sigtet skal være enige i at der foreligger en strafbar handling.
3) tilståelsen skal endvidere opretholdes under hele behandlingen for byretten.

4) Tilståelsen rigtighed skal bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger.
o Det kan være sigtet forklaring i retten.
o Tilståelsen kan ikke stå alene, jf. Det materielle sandhedsprincip. Man er ikke interesseret i at nogen anden tager skylden, eller forkert bliver dømt. I praksis er der et behov for at man stiller lidt flere spørgsmål, da den sigtede skal forklare deltager i sigtelsen. Dokumentation og sigtedes erkendelse skal meget gerne passe sammen.

5) Sigtet og anklageren skal give samtykke, samt retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling.
6) Tiltalte skal - i modsætning til bødesager - være tilstede. Indkaldelsen er forkyndt. Når den sigtede ikke møder op kan man lave en anholdelsesbeslutning, så politiet eskorterer til næste møde.

30
Q

Opstår uenigheden om anvendelse af en straffebestemmelse under tilståelsessag?

A

Opstår uenigheden om anvendelse af en straffebestemmelse under retsmødet, kan sigtede dog altid forhindre tilståelse behandling ved ikke at give samtykke til, at sagen behandles efter denne bestemmelse.

31
Q

kan der tages hensyn til skærpende eller formildende omstændigheder i en tilståelsessag?.

A

Der kan tages hensyn til skærpende eller formildende omstændigheder. (modsat bødesagen, hvor det ikke var muligt at tage hensyn til)

32
Q

hvad hvis sigtede nægter nogle forhold under tilståelsessagen?

A

Benægter sigtet at have begået et eller flere forhold, men tilstår de øvrige, kan anklageren vælge ikke at rejse tiltale for de benægtede forhold, såfremt en domsfældelse for disse ikke skønnes at have betydning for arten eller størrelsen af den sanktion der vil blive idømt.
- Hvis anklagemyndigheden opretholder forholdene kan sagen ikke fremmes som en tilståelsessag i år sigtet ikke erkender forholdet.

33
Q

Hvordan er det med børn under 18 år og tilståelsessager?

A

En sigtet person Der er under 18 år kan give samtykke til en tilståelsessag. Såfremt sigtet har en forsvar skal lige være et sted når sigtede giver sit samtykke. Bestemmelsen om obligatorisk forsvar skal skikkelse gælder kun, vil sigtet anholdt eller fængslet under retsmødet, og ikke vil sigtet anholdes på grund af udeblivelse fra et tidligere retsmøde og løslades ved retsmødets begyndelse.

34
Q

Hvad er vigtigt at gøre inden sigtede giver samtykke til en tilståelsessag?

A

Er sigtet ikke anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet skal sigtede tilbydes at få beskikket en forsvarer inden sigtede giver samtykke til sagens behandling som tilståelsessag.

Det skal fremgå af retsbogen såfremt sigtet ikke ønsker at få beskikket forsvarer. Sigtet kan trække sit samtykke tilbage indtil sagen er optaget til dom.

35
Q

Kan telekommunikation anvendes ved tilståelsessager?

A

Retten kan tillade at sigtede deltager i retsmødet under anvendelse af telekommunikation med billede såfremt der ikke er spørgsmål om at idømme højere straf end fængsel i et år, fortsat at retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse i retten nødvendigt. Det er en konkret vurdering.

36
Q

udskillelse af en sag som tilståelsessag i et sagskompleks hvor Der er flere sigtede

hvad er de medsigtedes muligheder?

A

I sager med flere sigtede er der ofte spørgsmål om udskillelse af en eller flere af de sigtede, som får deres sag behandles særskilt efter reglerne om behandling som tilståelsessag.

End sigtet kan have interesse i at få sin sag fremmet uden at skulle afvente, at sagens behandling vedrørende de øvrige sigtede bliver færdig.

De medsigtede har adgang til at overvære retsmøder vedrørende andre sigtede i sagen. De kan dog også udelukkes fejl at overvære et retsmøde hvis deres tilstedeværelse kan medføre, at der ikke kan opnås en uforbeholden forklaring, og hensyn til sagens opklaring derfor gør det påkrævet at den sigtedes forklaring til afgørelsen af om vedkommendes sag kan fremmes som tilståelsessag ellers skal behandles som domsmandssag eller ved et nævningeting afgift i det retsmøde, hvor de medsigtede ikke et sted.

37
Q

kan man anke domme i tilståelsessager

A

domme i tilståelsessager kan ankes af såvel anklagemyndigheden som at domfældte. Der medvirker domsmænd i sagens behandling ved landsretten. bliver anklagemyndigheden efter byrettens dom opmærksom på at tiltaltes tilståelser ikke har været rigtig, idet tiltalte har afgivet en videregående tilståelse, end de faktiske forhold tilsiger, må anklagemyndigheden anke til formildelse. Anke kan disse tilfælde ske selv om ankefristen er udløbet.

Såfremt tiltalte under anke behandling kalder sin tilståelse fra byretten tilbage, medfører det, som ovenfor anført ikke, at sagen skal gå om med Byret.

  • Tilbagekaldelsen af tilståelsen vil derimod bevirke, at der skal foretages bevisførelse under sagens behandling i landsretten.
  • Ændre tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen landsretten at sagen udsættes.

Normalt vil anke af byretsdommen alene vedrører strafudmåling.

38
Q

Hvor reguleres domsmandssager?

A

regulering af domsmandssager findes i retsplejelovens kap . 78.

39
Q

Hvornår medvirker domsmænd?

A

rpl § 686, stk. 2  domsmænd medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse, medmindre andet følger af stk. 3 og 4.

40
Q

Hvor mange domsmænd skal der være til en sag=

A

rpl § 12, stk. 6 + stk. 8  i domsmandssager byret tiltrædes af 2 domsmænd.
- Sager om økonomisk kriminalitet kan præsidenten ændre, efter indstilling fra retsformanden, sammensætning til 2 dommere og 3 domsmænd.

rpl § 7, stk. 3  domsmandssager i landsret medvirker 3 dommere.

41
Q

Hvornår medvirker domsmænd?

A

Domsmænd medvirker i sager;

  • Hvor der bliver højere straf end bøde
  • Hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af føreretten
  • Som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentligt interesse
42
Q

domsmænds kompetencer

A
  • Retsformanden og domsmænd kan også stille spørgsmål.

U: § 91, stk. 3

43
Q

Retsformandens selvstændige kompetence

A

Retsformandens selvstændige kompetence (praktiske afvikling af HF + ro orden).

  • Hovedforhandlingen indledes med at retsformanden oplyser hvilken sag der skal behandles hvorefter retten sikrer sig tiltaltes identitet, jf. Rpl § 860.
  • Tiltalte skal spørges om han erkender sig skyldig.

Retsformanden er tillagt nogle beføjelser med hensyn til gennemførelse af retsmødets afvikling i ro og orden.

  • Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer hvis det skønnes nødvendigt for at opnå et sandfærdig forklaring af et vidne eller en part, jf. § 28 b, stk. 3.
  • Afgørelser om dørlukning træffes af retten efter anmodning eller af egen drift.
44
Q

hvornår foretaget votering efter domsmandssag?

A

Votering foretages i almindelighed umiddelbart efter procedurens afslutning og i de fleste domsmandssager vil votering kunne afsluttes samme dag som hovedforhandlinger har fundet sted, mens parterne stadig er stede i retssalen.

45
Q

Hvorfra stammer reglerne om nævningessager?

Hvordan er de gældende regler om vortering?

A

retsplejelovensregler om behandling af straffesager under medvirken af nævninger blev radikalt ændret ved Politi og domstolereformen

Efter de gældende regler er der fælles votering mellem nævningerne og de juridiske dommere vedrørende skyldsspørgsmål som i domsmandssager.

nævningesager skal behandles af byretten som førsteinstans med appel adgang til landsretten.

46
Q

Hvordan foregår en nævninge-anke sag ved landsretten?

A

ved anke foretages en ny hovedforhandling under medvirken af nævninge. angår anken alene sanktions spørgsmål, behandle sagen under medvirken af domsmænd i landsretten.

47
Q

kan tiltalte fravælge navningebehandling?

A

Tiltalte har efter § 687, stk. 1 mulighed for at fravælge nævningebehandling og i stedet for sagen behandlet under medvirken af domsmænd.

  • Afkald kan ikke tilbagekaldes, når det er meddelt retten.
  • I sag med flere tiltalte, kan 1 ikke beslutte domsmændsbehandling – alle tiltalte skal være enige.
48
Q

hvornår medvirker nævninge?

A

Rpl § 686, stk. 4  nævninge medvirker i

1) Straffesager, hvor spørgsmålet om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en fællesstraf efter reglernei strfl § 40, stk. 1 og § 61.
2) Straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i medfør af strfl § 68 eller dom til forvaring, jf. Strfl § 70, og
3) Straffesager vedrørende politiske lovovertrædelse

U: medvirker ikke i straffesager vedr. Overtrædelse af strafl § 172, 173, 191, 286 eller 290 medminde sagen omfatter andre lovovertrædelse, der skal pådømmes under medvirken af nævninger, eller straffe som fremmes efter § 831.

49
Q

hvis afgørelse om skyldspørgsmålet er ugunstig i nævningesager

A

Rpl § 891, stk. 4  hvis afgørelse om skyldspørgsmålet er ugunstig for tiltalte kan den kun vedtaget med mindst 4 stemmer fra nævningerne og mindst 2 stemmer fra dommerne.

50
Q

Hvordan fordeler stemmeretten ved nævningesager?

A

Rpl § 894, stk. 2  Ved afstemningen om sanktionsspørgsmålet har hver nævning 1 stemme, mens dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningerne. Dommerne har indbyrdes lige mange stemmer, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 5 nævninger. I så fald har den efter embedsalder yngste dommer 1 stemme mindre end de øvrige, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere

51
Q

Hvem medvirker i nævningesager?

A

Ved Byretten: Rpl § 12, stk. 5 I nævningesager 6 deltager 3 dommere og 6 nævninge

Ved landsretten: Rpl § 7, stk. 3  der medvirker 3 dommere og 9 nævninge.

52
Q

om tiltaltes mulighed for at fravælge nævningebehandling

A

rpl §686 angiver hvornår en straffesag skal behandles under medvirken af nævninge.
Rpl § 687 giver adgang til at tiltalte kan fravælge at få straffesagen behandlet under medvirken af nævninge og i stedet få den behandlet domsmandsret.

53
Q

Hvornår skal beslutning om hvorvidt man ønsker en nævningesag behandlet ved domsmænd træffes?

A

beslutningen kan træffes inden tiltale rejses. Det er betingelse at tiltalte forinden har drøftet spørgsmålet om fravalg med sin forsvarer. hvis der ikke er rejst tiltale, ville der ikke nødvendigvis være beskikket end forsvar hvis tiltalte ikke selv har valgt en forsvarer, skal retten beskikke en forsvarer for tiltalte inden denne beslutter, at sagsbehandle som en domsmandssag.

  • forsvar skal ikke samtykke men rådgivet.
  • fravalg skal meddelelse retten til senest 14 dage efter at anklageskriftet er forkyndt for tiltalte
54
Q

kan tiltalte tilbagekalde et afkald på nævning behandling

A

Tiltalte kan ikke tilbagekalde et afkald på nævning behandling når afkaldet er meddelt retten. Gælder også for en evt. Ankesag.

55
Q

hvad så hvis man har en tilståelsessag, og dette samtykke tilbagekaldes. Skal det være nævningesag eller domsmandssag?

A

Uanset afkald kan sag behandles som en tilståelsessag efter § 831, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Ved senere tilbagekaldelse af samtykke til tilståelsessag, skal sagen stadig behandles som domsmandssag.

56
Q

hovedforhandlingens indledning i nævningesasger

retsformandens opgave

A

inden hovedforhandling påbegyndes skal retsformanden spørge nævningerne om der foreligger nogen omstændighed som er til hinder for at de medvirker i sagen, jf. Rpl § 66, stk. 2

57
Q

Nævninge skal afgive

A

nævningeløfte.

58
Q

afgørelse af skyldsspørgsmålet i nævningesaager

A

I nævningesager skal afgørelsen af skyldsspørgsmålet ske særskilt og før afgørelsen af sanktionen spørgsmåletpunktum når proceduren om skyldsspørgsmålet er afsluttet, får tiltalte ordet, hvorefter sagen optages kendelse om skyldsspørgsmålet. Hver dommer og nævning har en stemme. Nævningerne afgiver deres stemme først.

en afgørelse af skyldsspørgsmålet Der er ugunstig for tiltalte kan kun vedtages med mindst 4 stemmer fra nævningerne og mindst 2 stemmer fra dommerne, jf. Rpl § 891, stk. 4.

Skyldsspørgsmålet afgøres ved afsigelsen af en kendelse. Stemmerne skal fremgå af kendelsen. Kendelsen skal indeholde en begrundelse for resultatet og mindretals synspunkter, jf. 891, stk. 5.

59
Q

afgørelse sanktion spørgsmålet i nævninge sager

A

Hvis tiltalte ved rettens kendelse efter åsen af 91 er fundet skyldig, for anklageren og dér forsvareren og tiltalte ordet for at udtale sig om sanktionen og andre punkter, der ikke tidligere har været grund til at inddrage forhandling. Forinden proceduren om sanktionen skal dog være givet parterne lejlighed til at foretage dokumentation af erklæringer kommer der har betydning for afgørelse af sanktion.

Ved afstemning om sanctions spørgsmålet har hver nævning én stemme, mens dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningerne.

Ved afgørelsen af sanktionen stemmer skiftevis 2 nævninger og en dommer retsformanden stemmer altså sidst

60
Q
  1. X er tiltalt for smugling af store mængder kokain efter strfl. § 191, og AM vil nedlægge påstand om 8 års fængsel. X nægter sig skyldig. I hvilket forum skal sagen køre?
A
  • Hvis man læser ud fra hvad 686, stk. 4, nr.1 så nævningesag, da straf er over 4 år, men da det er straf jf. § 191 så er det efter § 686, stk. 5
61
Q
  1. Y er tiltalt er tiltalt for grov skattesvig (strfl. § 289) og vold med døden til følge (strfl. § 245, jf. § 246). Skattesvigen skal ca. koste 2 års fængsel, mens § 246-forholdet efter praksis koster ca. 6 år. AM nedlægger derfor påstand om fængsel på omkring 8 år. Y nægter sig skyldig. I hvilket forum skal sagen køre?
A
  • Blandet sag, så kigger man på straf der er strafbærende, altså den med længst straf = nævningesag, da straffen er over 4 år.
62
Q
  1. X har tilstået at have begået et drab og står til fængsel i 12 år. Kan sagen fremmes som tilståelsessag?
A
  • JA det kan den godt, jf. § 831, som tillige omhandler nævningesager.
63
Q
  1. X standses og sigtes for overtrædelse af FÆL § 53 for at have kørt med en promille på over 2,0, og han står derfor til en fængselsstraf samt en ubetinget frakendelse af førerretten. X kan umiddelbart erkende sig skyldig i sigtelsen. I hvilket forum skal sagen køre?
A
  • Frihedsstraf og ubetinget fratagelse af rettighed. Normalt er sager om frihedsstraf en domsmandssag
  • Færdselslovens § 119 stk. 3 = der medvirker ikke domsmand.
64
Q
  1. X er tidligere dømt for drab, men er nu prøveløsladt med en reststraf på ca. 4 år. X begår nu indenfor prøvetiden grov vold efter strfl. § 245. . AM påstår reststraffen udløst og påstår derfor en fællesstraf af fængsel på ikke under 5 år. X nægter sig skyldig. Hvorledes skal sagen køre?-øø
A

Det bliver dog en domsmandssag, da reststraf ikke har nogen betydning.

65
Q
  1. Y er sindssyg og omfattet af strfl. § 16. AM nedlægger påstand om dom til anbringelse efter strfl. § 68. Y tilstår forholdene. Hvorledes skal sagen fremmes?
A
  • Nævningesag, jf. 686, stk. 4, nr. 2. Man kan dog stadig fravælge nævninge, således det bliver en domsmandssag.
66
Q
  1. Z har fået tilsendt et bødeforelæg på 1.000 kr. for butikstyveri som Z ikke har betalt. AM sender nu bødeforelægget til retten. Z indkaldes til retsmøde med kopi af bødeforelæg via alm. brev som Z ikke reagerer på. Z møder ikke op i retten. Har dommeren mulighed for at afsige en udeblivelsesdom uden nogen form for bevisførelse, eller skal sagen udsættes?
A
  • Såfremt man ikke dukker op kan dommer anse det som en tilståelse, 897, stk. 1
67
Q
  1. Findes der eksempler på, at en 1. instans nævningesag alene behandles med domsmænd i anken? Hvor mange domsmænd medvirker i øvrigt i LR, og hvor kan man finde svaret herpå?
A
  • Landsretsbehandling af nævningesag overgår hvordan når der ankes?
    o Udmålingsanke = hvis det alene omhandler udmåling af straf (ikke beviser), så medvirker der alene domsmænd i anken. Det er 3 domsmænd, jf. Rpl § 7, stk. 3.
68
Q
  1. Den unge anklagerfuldmægtig vil slutte en sag om tyveri, fordi politiet ikke har kunne finde tilstrækkelige beviser i sagen – men hvad er afgørende for om han skal bruge retsplejelovens § 749, stk 2 (indstille efterforskningen) eller om han skal påtaleopgive sagen efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2?
A
  • Det afgørende er om man har været sigtet eller ej. § 749, stk. 2 hvis man ikke har nået at sigtet. § 721, stk. 1, nr. 2 er når der er rejst en formelt sigtet.
69
Q
  1. Den unge anklagerfuldmægtigt får afsluttet sagen rigtigt, men hvem skal underrettes om hans afgørelse?
A
  • Rpl § 724, sigtede, forurettede eller forurettedes nære pårørende. Den der har et erstatningskrav. (retlig interesse regel)
  • Anmelder er ikke omfattet – selvom man kunne forstille det.
  • Hvis mindreårige (under 18 år) sender man til værgen for den forurettede eller sigtede.
  • For overgreb mod børn er det en bistandsadvokat, der udpeget til at varetaget barnet interesser, man underetter.
70
Q
  1. Den unge anklagerfuldmægtig skal møde i en tilståelsessag med 35 forhold omhandlende indbrud jf. straffelovens § 276a. Hans kollega har skrevet på sagsomslaget, at den møde anklager ”bare” kan frafalde de forhold, som sigtede ikke kan erkende, så sagen kan færdiggøres. Der er erstatningskrav i 20 af forholdene – nogle fra forsikringsselskaber og nogle fra de egentlig forurettede for indbruddene. Han ender med, at frafalde 3 forhold, som sigtede ikke kan erkende. TRYG forsikring har et erstatningskrav i 2 forhold, og i det 3 forhold har anmelderen, som er nabo til gerningsstedet, bedt om at blive underrettet om sagens udfald. Skal den unge anklagerfuldmægtig skrive til TRYG og naboen, når han kommer hjem fra retten?
A
  • Ja det skal man lave en afgørelse på, hvis der er en klageberettiget.
  • Fx indbrud eller forsikringsselskab skal modtage, da der er en forurettede, og de skal have mulighed for at påklage.
71
Q

Hvordan skal anklageskrift være en i en bødesag? Og hvis hvad man glemme at tilføje noget i anklageskrift?

A

Formuleringer i anklageskrift i bødeforlæg skal opfylde samme betingelser som anklageskrift, jf. § 834.
Har man glemt noget i anklageskrift kan man tilføje det i retten – ligesom ved tilståelsessag. ( i nævningesager og domsmandssager skal man samtykke ved tilføjelser)

72
Q

U 1996.1384 V - sagen fremmet som tilståelsessag. Erkendelsen og tiltale stemte ikke overens- Hvad så?

A

U 1996.1384 V  T, der var sigtet for spirituskørsel, havde i et efterforskningsforhør nægtet sig skyldig. Hun havde imidlertid efter afgivelse af forklaring tiltrådt, at sagen blev fremmet efter §925, hvorpå anklagemyndigheden havde rejst tiltale imod hende »i det tilståede omfang«. Forsvareren havde påstået frifindelse, men T var af byretten fundet skyldig efter tiltalen. ‐ Da der ikke var overensstemmelse mellem blodalkoholkoncentrationen og den indtagelse af øl og Norske Brystdråber, som T havde erkendt, og da T havde benægtet, at blodalkoholkoncentrationen og dermed spirituskørslen kunne tilregnes hende som uagtsom, havde hun ikke for byretten aflagt en sådan uforbeholden tilståelse, at betingelserne for at fremme sagen efter §925 havde været opfyldt. Ved gennemførelsen af en sag efter §925 sker der en tilsidesættelse af en række sædvanlige straffeprocessuelle garantier, og en dom afsagt i en sag fremmet efter §925 må derfor i almindelighed ophæves, hvis den klarhed, der følger af en uforbeholden tilståelse, ikke er til stede. Byrettens dom blev herefter ophævet, jf. retsplejelovens §963, stk. 3, sammenholdt med §946, stk. 1