8. Tiltalen, herunder ændringer i tiltalen og påtalebegrænsninger Flashcards
hvornår rejses tiltale?
Fører anklagemyndighedens overvejelser til, at Der er begået et strafbart forhold, og at man kan opnå en fældende dom over gerningsmanden, må der rejses tiltale
hvordan rejses tiltale?
tiltale rejses normalt ved, at anklagemyndigheden udfærdiger et anklageskrift, jf. Rpl § 834 og § 895, men Det kan undlades i tilståelsessager og visse mindre sager, jf. §§ 831 og 895, stk. 1.
hvad hvis man ved fældende dom ikke kan opnås ?
er det anklagemyndighedens vurdering af den fældende dom ikke kan opnås, må påtale opgives.
hvad forstås ved et begrebet “forhold”?
Ved ”et forhold” forstås her som i teorien i øvrigt en adfærd, der rummer et strafbart gerningsindhold.
- Det kan både være handlinger eller undladelser der realiserer et strafbart gerningsindhold.
hvad er anklageskriftet?
anklageskriftet er straffesagens vigtigste dokument. Den sætter rammen for sagen og angiver, hvilken adfærd anklagemyndigheden ønsker bedømt af retten.
Anklageskriftet udstikker sagens bevistema både for retten og for den tiltalte.
Tiltalte ved hermed hvad han skal forsvare sig imod.
hvad skal anklageskriftet som det mindste indeholde?
Anklageskriftet skal opfylde visse mindstekrav til præcision med hensyn til angivelse af gerningsmand og Det, der efter anklagemyndighedens opfattelse, strafbare forhold.
AM ville ofte tilkendegiver hvilket strafniveau man mener bør komme på tale fx bødestraf eller fængselsstraf.
hvad hvis anklageskrift er mangelfuldt?
Et mangelfuldt udfærdiget anklageskrift har afvisning virkningen, jf. U 1996.367/2 H.
hvilken retskraft har afvisning, som følge af mangelfuldt anklageklageskrift
En afvisning af afgørelsen har ikke retskraft, og anklagemyndigheden vil kunne rejse tiltale på ny med et ændret anklageskrift for det samme forhold.
- Det gælder også når retten frifinder på grund af manglerne, jf. U 2014.2947 V
hvad skal ankalgeskrift overordnet indeholde efter rul § 834?
1) anklageskriftet skal angive den domstol ved hvilken sagen skal anlægges, jf. § 834, stk. 1, nr. 1.
- tiltaltes oplysninger
2) Der skal være oplysninger om det forhold der rejses tiltale for, jf. § 834, stk. 2;
Hvilke oplysninger om forholdet skal indgå i anklageskriftet, jf. Rpl § 834, stk. 2?
1) Anklageskriftet skal også angive forbrydelsens kendetegn, jf. § 834, stk. 2, nr. 1.
Hvad er kendetegn af en forbrydelse? Hvilken betydning har det, såfremt noget mangler?
Nærmere beskrivelse af hvad er benyttet til forbrydelsen
Fx ved tyveri skal følgende (eksempel) fremgå: ”fremmed rørlig ting”.
Efter omstændighederne kan manglende fremhævelse af lovens kendemærker berigtiges under sagens behandling
Hvilke oplysninger om forholdet skal indgå i anklageskriftet, jf. Rpl § 834, stk. 2?
2) Straffehjemmelen skal være angivet i anklageskriftet, jf. § 834, stk. 2, nr. 3.
Hvorfor skal straffehjemlen fremgå?
Kan det give problemer?
Dette har betydning, hvor sanktionsbestemmelsen er adskilt fra selve forbrydelsen, fx ved berigelseskriminalitet.
o Dog ikke tilstrækkeligt til afvisning hvis særskilt udskilning mangler.
o Det giver normalt ikke anledning til problemer – og så alligevel. Typisk ved indbrud 287 (bøde), 285(1,5 fængsel) og 286 (6 år fængsel), hvis man kun skriver § 287 i anklageskrift, kan man KUN dømme for bøde.
Hvilke oplysninger om forholdet skal indgå i anklageskriftet, jf. Rpl § 834, stk. 2?
3) Anklageskriftet skal indeholde en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, jf. § 834, stk. 2, nr. 4
Hvad skal den korete beskrivelse indeholde?
Hvilke problemer kan beskrivelse medføre?
Bestemmelsen opremser nogle omstændigheder, der skal angives i beskrivelse af tiltalen.
o Der er tale om tid, sted, genstand og udførelses mådepunktum. + andre omstændigheder til beskrivelse. (den utaknemmlige del)
- Denne beskrivelse af det strafbare forhold kan i praksis volde problemer, dels fordi Det kan være vanskeligt at afgrænse mængden af faktuelle oplysninger i beskrivelsen i anklageskriftet, dels fordi sagen kan være ufuldstændig oplyst, fx når tiltalte ikke vil udtale sig til politiet.
- Tid kan altså give lidt problemer: I dag kan man skrive ”i tiden forud for d. 16. februar, kl. 16, Offentligt tilgængeligt sted at have xx”. Man skal være særligt opmærksom på forældelse, reglerne har jo ændret sig, så man skal finde ud af hvornår fx man har fået en pistol ind i huset. Nogle forhold bliver forældet.
Udførelsesmåden: der er sager hvor man ikke kan sige hvordan det er foregået, fx Peter Madsen sagen – problemstillingen er dog hvordan man er udsat for volden. Der er større tilbøjelighed til at kræve præcision hvis AM har oplysninger.
Beskrivelsen kan ikke begrænses til en gengivelse, herunder en abstrakt omskrivning, at straffe bestemmelsens beskrivelse, U 1984.1142 Ø.
Hvilke oplysninger om forholdet skal indgå i anklageskriftet, jf. Rpl § 834, stk. 2?
4) Anklageskriftet skal også indeholde strafforhøjelses- eller nedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt, jf. § 834, stk. Nr. 5 fx strfl § 247.
Hvordan fungere det i praksis ift til ikke at medtage strafforhøjelses- og nedsættelsesgrunde?
I praksis vil spørgsmålet alene opstår i forhold til straffeforhøjelsesgrunde, idet retten selv sagt vil kunne tage hensyn til strafnedsættelse grund, uanset om denne er nævnt i anklageskriftet eller ej.
- Inger Støjberg rigsretsadvokat – administration imod lovgivning – man har ikke rejst tiltale med løgn over for folketinget. Det rettede professorer på, da det er en strafskærpende omstændighed, som jo faktisk skal fremgå af anklageskriftet.
- Forstraffe behøves ikke, hvis det har været i forening skal det fremgå – det kommer an på hvorvidt det er aktuelt eller et egentligt bevistema – tidligere straffeattest har man jo kendskab til. Særlig organiseret kriminalitet skal medgå som strafsskærpende omstændighed, eller hvis børn har overværet kriminaliteten, hvis det skal danne grundlag for strafforhøjelse eller skærpelses grund
hvordan kan AM opnå domsfældelse?
Anklagemyndigheden skal for at opnå et domfældelse efter anklageskriftet bevise alle dele af den angivne tiltale.
hvad er hensynet til et korrekt anklageskrift?
Hensynet til en korrekt anklageskrift er så tiltalte kan lave det bedste forsvar. Hvis anklageskriftet ikke er udførlig kan der ske frifindelse.
- I medvirken-sager er det ikke afgørende om ordet medvirken er anvendt i beskrivelsen, Anklageskriftet skal bare tilstrækkelig tydeligt beskrive hvilken medvirken Der er rejst tiltale for.
- I sager om forsøg vil det i sagens natur ofte ikke være muligt mere præcist angivet hvor hvornår forbrydelsen skulle være begået, U.2011.2623 H.
U 1996.566 V - ankesag kunne ikke indeholde subsidiær påstand
U 1996.566 V: i sagen om en tiltale for overtrædelse af straffelovens § 123 var anklagemyndigheden afskåret fra under hovedforhandlingen i ankesagen efter afslutningen af bevisførelsen at nedlægge en subsidiær påstand om vold efter § 244, som der derfor ikke domfældtes for, selv om Det var klart, at tiltalte havde overtrådt denne bestemmelse.
Afgørelsen er formentlig præget af, at der i et andet forhold var nedlagt en subsidiær påstand om anvendelse af straffelovens paragraf 266 om påstande
- Det er væsentligt at anklagemyndigheden i forbindelse med tiltalerejsning overvejer, om Der er anledning til at nedlægge en subsidiær påstand.
Skal påstande om rettighedsfrakendelse og konfiskation fremgå af anklageskrift?
Hvilken betydning har det?
påstande om rettighedsfrakendelse og konfiskation bør anføres i anklageskriftet, men Det er ikke udelukket på et senere tidspunkt at fremsætte en Sådan påstand.
hvad må ikke fremgå af anklageskkrift?
Der er også nogle ting som ikke må fremgå af anklageskriftet
- Det er de beviser som anklagemyndigheden vil påberåbe sig. De skal angives i en særskilt bevis fortegnelse, jf. § 837
o manglende angivelse af beviser medfører ikke præklusion, jf. § 874.
- Redegørelse for sagens retlige spørgsmål er også udelukket fra anklageskriftet. Det hører hjemme under parternes procedure.
U 2005.792 V
Tiltale indeholdte ikke udførelsesmåde, jf. jf. § 834, stk. 2, nr. 4
i sagen anerkendte landsretten en tiltale for vold uden angivelse af udførelsesmåde under henvisning til, at der ikke var grund til at antage, at den manglende angivelse af en præcis udførelsesmåde havde betydning for tiltaltes mulighed for at tilrettelægge sit forsvar.
Hvordan kan man lave ændringer i anklageskriftet
Berigtigelse = små ting der skal ændres, det kan foretages altid, MEN kræver tiltalte har fyldestgørende adgang for forsvar
Udvidelse = kan foretages inden hovedforhandling, tiltale skal give samtykke efter sagen er gået i gang.
Kan AM begrænse påtalen?
anklagemyndigheden kan vælge at begrænse påtalen. Den sigtede har som nærmer omtalt ikke Krav på, at Der er rejst tiltale, og heller ikke Krav på, er den eventuel tiltale er af bestemt indhold.
det må normalt opfattes som et begunstigelse for den sigtede, at anklagemyndigheden vælger at tiltale for noget mindre end den oprindelige sigtelse.
kan AM altid begrænse tiltalten?
Tiltalen kan begrænses under hele sagsforløbet, også efter at anklageskriftet er indleveret til retten, jf. § 728. hvis påtale først opgives, efter at hovedforhandling er påbegyndt, skal retten afsige frifindelse dom, jf. 2. pkt.
Kan anklagemyndigheden udvide tiltalen?
Både i den situation hvor tiltale ikke er rejst, HF har ikke fundet sted og under en HF.
+ den situation hvor et nyt forhold begås under HF.
Anklagemyndigheden kan udvide tiltalen. Det kan være hvis man opdager mere under efterforskningen.
- Hvis tiltale ikke er rejst på tidspunkt for yderligere sigtelser kan de indarbejdes i anklageskriftet. Er tiltale rejst må de yderligere forhold søges inddraget under straffesagen efter reglerne, jf. 836.
- Indtil hovedforhandling er påbegyndt, og således også, efter anklageskriftet er indleveret til retten kan tiltale udvides ved indlevering og forkyndelse af et tillægsanklageskrift.
o Det kan her være nødvendigt at udsætte sagen - Under hovedforhandlingen er muligheden for at udvide tiltalen med yderligere tiltag punkter stærkt begrænset.
o Kan tillades med rettens samtykke og tiltalte accept, jf. 836, stk. 2.
Hvis Tiltalte eller retten ikke indvilliger i en samlet bedømmelse af forholdene kan de senere tilkomne forhold prøves under en ny straffesag mod den tiltalte der vil være tale om udmålingen af tillægsstraf.
o Anklagemyndigheden kan uden godkendelse for retten og tiltalte udvide tiltalen med forhold Der er begået under selve hovedforhandlingen.
Hvis man berigtiger et anklageskrift er det så en udvidelse?
En berigtigelse er ikke en udvidelse af tiltalen, men en korrektion anklageskriftets gerningsbeskrivelse og dertil knyttede straffebestemmelser.
- Man kan ikke læse nogen steder om i loven at AM kan berigtige tiltale i anklageskrift. Hjemmel udleder man af 883, der omhandler rettens mulighed for at berigtige. Det retten kan gøre af egendrift kan AM også. Det kan fx være strafhjemlen, jo mindre det man nu vil dømme for at godt nok skrevet i tiltalen.
- Ofte så bliver anklageskrift til lidt for hurtigt, og derved kan man finde fejl, og vil man gerne berigtige fejlene. Hjemlen udledes af rettens mulighed for at berigtige, jf. 883, hvor retten kan
Hvad kan man sige om afgrænsning af området for berigtigelse i forhold til udvidelse
Afgrænsning af området for berigtigelse i forhold til udvidelse af tiltalen er vanskelig, men fastlægges antagelig på samme måde som rettens adgang til at fravige tiltalen med hensyn til de omstændigheder og subsumption, jf. § 883, stk. 4.
Kan biomstændigheder, jf. § 883, stk. 4 ændres i anklageskriftet?
biomstændighederne er ikke udtømmende eksemplificeret i § 883, stk. 4, (som tid sted m.m).
Diskussion i teorien hvorvidt skærpende omstændigheder og strafforhøjelsesgrunde kan berigtiges.
- Hvis de momenter, anklagemyndigheden ønsker at tilføje til tiltalen, ikke kan rummes under betegnelsen biomstændigheder, er der tale om en udvidelse af tiltagene, hvorefter reglen i § 836 må anvendes
- Retsstilling er ikke afklaret men der synes at være en tendens til restriktiv praksis, således at adgang til at foretage berigtigelse af anklageskriftet uden tiltaltes samtykke under hovedforhandling er begrænset til kun at angå korrektion af ordensmæssige karakter eller korrektion af mindre indgribende rækkevidde i forhold til tiltalen i sagen.
Hvad siger § 883, stk. 3, som er en vigtig ramme
= man kan kun dømmes for det der står i anklageskriftet. Dette har retten i beføjelse til at gå udover, hvorfor AM skal lave deres arbejde grundigt. .
hvad hvis man har lavet fejl i tiltalen?
Der er flere muligheder hvis man har lavet fejl i tiltalen;
- 1, led: Retten kan henføre det påtalte forhold under en anden strafbestemmelse
- VIGTIGT fra bogen: Retten kan IKKE domfælde for noget forhold, der ikke er omfattet af tiltalen. Hvorvidt det er simpelt eller grov er ikke (..afgørende?)
Der er altså ikke frit valg for retten, de kan fx vælge bedrageri videreføres til mandatsvigbestemmelse i stedet.
Forarbejder til lovgivning: ”at gennemføre ensartethed Vi skal ikke bruge tiden på at diskutere om det er den rigtige bestemmelse man har valgt i tiltalen, det vigtige er bare at man kan udlede det er tiltalen.
- Stk. 4, 1. led forudsætter det fyldestgørende mulighed for forsvar? Man må antage det at man skal tages med på råd. Peter ”RPL 928, stk. 2 om ankesager står der ”skal tiltalte i et tilfælde.. ”samme problemstilling bare i ankesager, her SKAL de bare have adgang til at udtale sig”.
- Hvad med muligheden for kontradiktion? U2020.4072 Landsretten dømte for underslæb, i sag hvor der var tiltalt for mandatsvig, og § 928, stk. 2 var herved overtrådt, da parterne ikke var hørt.
skelnen mellem biomstændigheder og udvidelser
Stk. 4, 2. led Det er svært at lave en skelne biomstændigheder og udvidelser.
Det vigtige er at biomstændigheder er de mindre ting, det kræver at den tiltalte har fyldestgørende adgang til forsvar for at kunne berigtige.
- Pensum: s. 789 øverst fremgår 2 personers beskrivelse af biomstændigheder ”ikke selvstændig strafbart forhold… Fx om man gjorde det af jalousi eller fordi man ville røve er ligegyldigt så længe man har haft fyldestgørende mulighed for forsvar” ”forstås mindre væsentlige omstændigheder, der ikke kan forrykke strafudmåling, subsumption m.m.). Det er godt at kunne skelne mellem de to til eksamen Hurbitz og Gammeltoft-Hansen.
- Er man i tvivl om det er en biomstændighed, lige så snart man som forsvar åbner munden om problem, så har man haft fyldestgørende adgang til forsvar, og så kan berigtigelse ske.
- Dommere er ikke god til at skelne, da man kan finde modsætninger = man kan finde det svar man leder efter.
Udvidelser til tiltalen, jf. RPL § 836
- Inden hovedforhandling kan man berigtige tiltalen med §§. Man kan gå amok
o Det færrest man er opmærksom på, at § 844, stk. 2, at man skal forkynde HF for tiltalte mindst 4 dage før HF, sammen med § 835 fremsende kopi af anklageskrift. Den kvikke anklager siger, at så udsætter man sagen.
o Man kan udvide hvis man begår noget nyt strafbart inden HF. - Under hovedforhandlingen kræver det efter § 836, stk. 2 samtykke fra tiltalte.
- Ikke pensum dom: U2009.2947H En tiltalt frifundet. Tiltalt for at have stjålet or 41.000 på arbejdsplads siger AM. Hvis man bare finder tingene hos hende, men ikke kan bevise det fx er der muligt det er hæleri i stedet. Byret = frifindelse. Landsret= dømmes delvist. Højesteret = det landsretten har dømt for er ikke tyveri, AM erklærer sig enig og hun frifindes.
kan man lave en tiltale uden anklageskrift
Visse straffesager kan fremmes til dom uden udfærdigelse af et anklageskrift og således, at tiltalen rejses til retsbogen.
Tilståelsessager, jf. § 831.
- Adgang til at ændre sigtelsen og tiltagen i forhold til de oplysninger der kommer frem i et retsmøde da det først er i slutningen af retsmødet at egentlig tiltale rejses. (medmindre udelukket efter regler om påtalebegrænsning)
Bødesager, jf. § 686, stk. 3
- Tiltale rejses ligeledes til retsbogen. Det det kræver ikke at Der er tale om tilståelsessag, men retten skal give tilladelse. Tiltalen kan udvides i retsmødet med nye forhold.
subsumption - hvordan er forholdet mellem tiltalen og den efterfølgende dom
Anklageskriftet sætter rammen for tiltalen, og retten kan efter § 883, stk. 3. ikke domfælde for noget forhold der ikke omfattes af tiltalen.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 883, stk. 4. Fortolkningen af denne bestemmelse giver anledning til vanskelige grænseproblemer. På den ene side er der hensynet til at opnå det ”materielt rigtige resultat”, mens der på den anden side er en grænse for, hvor langt man kan bevæge sig væk fra anklageskriftet indhold og dets beskrivelse af de nærmere omstændigheder omkring handlingen.
U 2013.2318 H anklageskrift kunne fraviges, således at kun en del af narkotikamængden ansås for overdraget til medtiltalt.
Spørgsmål om at henføre det påtalte forhold under en anden straffebestemmelse eller at afvige fra tiltalen
Spørgsmål om at henføre det påtalte forhold under en anden straffebestemmelse eller at afvige fra tiltalen opstår som regel først på et sent tidspunkt under hovedforhandling, typisk efter bevisførelsen eller under voteringen. Retten vil normalt foreligge det for parterne med henblik på, at de kan give udtryk for deres opfattelse af en eventuel ændring.
- Sker det under votering kan det medføre at retten må sættes på ny således parterne har mulighed for udtale.
ofte vil et spørgsmål om en afvigelse fra tiltalen kunne løses ved berigtigelse af anklageskriftet efter bestemmelsen § 836,s tk. 2, jf. § 883, stk. 4. = giver retten en sidste mulighed for korrektion
”uden anklage ingen dom”
Hvad er rettens adgang til at ændre subsumptionen og til at afvige fra tiltalen, ved at henføre et forhold til et andet?
U 2016.335 Ø retten kan ikke domfælde for noget forhold der ikke omfattes af tiltalen, jf. § 883, stk. 3.
Retten kan dog henføre et forhold under en anden straffebestemmelse end den der rejst tiltalte for.
I nogle tilfælde er domstolene gået ret vildt med hensyn til at statuere, at beskrivelsen i anklageskriftet dækker den straffebestemmelse, som forholdet bliver henført under jf. 1967.920 ø hvor tiltalte bliver frifundet for tyveri en skrivemaskine, men dømt for brugstyveri, selv om anklageskriftet ikke indeholdt en beskrivelse af gerningsindholdet.
Hvordan bliver et forhold henført til en anden strafbestemmelse oftest?
Ofte er det anklagemyndigheden, der anmoder om at retten henføre et forhold under en anden straffebestemmelse i medføre af § 883, stk. 4 det sker ved en fremsættelse af en subsidiær påstand.
I forbindelse med rettens overvejelser om henførelse forholdet under en anden straffebestemmelse skal retten påse, om beskrivelsen i anklageskriftet også dækker den straffebestemmelse, som der kan være tale om at henføre forholdet under.
- Dækker gernings beskrivelsen også den nye straffebestemmelser, kan retten henføre forholdet under straffebestemmelser, såfremt betingelserne herfor i øvrigt skønnes opfyldt.
- Hvis beskrivelse i anklageskriftet ikke dækker gerningsindholdet i den nye straffebestemmelser, eller hvis der uden en henføres til den anden straffebestemmelse bliver tale om et berigtigelse, opstår spørgsmålet om, hvor stor en ændring retten kan foretage anklageskriftet beskrivelse i tiltagende.
kan retten fravige tiltalen?
Det følger af § 883, stk. 4 at retten kan fravige tiltalen med hensyn til de lovovertrædelser forbundne med biomstændigheder for eksempel tid og sted.skal sammenholdes med § 836, stk.2.
Efter motiverne i straffeproces udkast fra 18 99 er der en temmelig vid adgang til at foretage berigtigelse. Hurweitz lægger op af denne idet han anfører at ved biomstændigheder hvor der formentlig må forstås omstændigheder der ikke udgør et selvstændigt strafbart forhold.
Gammel Toft Hansen indsnævre området betydeligt idet han anfører at der vil blive omstændigheder forstås Sådan mindre væsentlige momenter, der ikke kan få rykket en strafferetlig vurdering, hverken i henseende til pensionsvalg, strafudmåling eller vedrørende subsumptionen.
Retsstillingen er vel ikke ganske afklaret, men der synes at være en tendens til en mere restriktiv praksis, således at adgangen til at foretage berigtigelse af anklageskrift lidt uden tiltag samtykke under hovedforhandling er begrænset til kun at angå korrektioner ordensmæssige karakter eller korrektioner af mindre indgribende rækkevidde forhold til tiltale i sagen, og hvor Det er klart at korrektionen ikke kræver tiltaltes samtykke.
påtalebegrænsning ”Det mindre i det mere”
3 elementer indgår i vurderingen
Det kan være berettiget til at fravige tiltalen faktiske angivelser ved at domfælde for en lovovertrædelse, der indeholdes i den lovovertrædelse, som tiltalen lyder på. Det er princippet ”det mindre i det mere”.
3 elementer indgår i vurderingen
- Anklagemyndighedens kendskab
- Omgørelsesfristen
- Berettigede forventning hos sigtede/tiltalte
Der kan således, hvis en forbrydelse ikke er fuldbyrdet, dømmes for forsøg eller medvirken, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Normalt ville det være til tiltaltes fordel, at han i stedet for at blive idømt straf efter en alvorlig straffebestemmelse bliver idømt en mindre straf for overtrædelse af en mindre alvorlig straffebestemmelse. Problemstillingen er dog ikke så enkeltpunktum
fyldestgørende adgang til forsvar
Det er en betingelse, for at retten kan henføre det påtalte forhold under en anden straffebestemmelse end den, anklagemyndigheden har angivet i anklageskriftet, eller at afvige fra tiltales beskrivelse af faktum, at retten med sikkerhed skønner, at tiltalte også under forudsætning af Sådan afvigelse fra tiltalen har haft fyldestgørende adgang til forsvar.
Sanktionen
Som udgangspunkt behøver anklagemyndigheden ikke at nævne sanktion i anklageskriftet, og retten står i princippet frit med hensyn til sanctions valget. Retten er dog bundet af anklagemyndighedens afgørelse om straffens størrelse på fængsel under 4 år for at undgå nævningene behandling.
U 1989.116 H der var tale om påtalebegrænsning som følge af tilkendegivelser fra polititjenestemænd.
Bindende påtalebegrænsninger
En påtalebegrænsnings kan være at AM helt overlagt ikke skærer en tiltalt til.
Afgørelse U2016.1236: (AM når det er aller mindst kønt). Spørgsmålet er om AM havde afgivet bindende påtalebegrænsning.
- Alle var enige om at det kunne lægges til grund, at AM overfor de to tiltalte, at AM ville frafalde forhold hvis de tilstod et andet forhold. Medarbejder kunne give tilbuddet. Byretten fandt bindende påtalebegrænsning. Landsretten fandt i den konkrete sag, at det kun var tilfældet for den ene af de to tiltalte. H tiltrådte byrettens landsrettens kendelse med tiltalebegrænsning.
o Godt eksempel på hvor meget der skal til. Det er den nyeste dom om bindende påtalebegrænsninger.
Hvilke hensyn skal afvejes ved udarbejdelse af anklageskrift?
- Hensyn til restsystemet(sikre afgørelser og få dømt dem der faktisk er skyldige) mod tiltalte (de skal have mulighed for at forsvare sig).
Hvilke oplysninger om forholdet skal indgå i anklageskriftet, jf. Rpl § 834, stk. 2?
1) forbrydelsens kendetegn.
2) straffehjemlen
3) kort beskrivelse af forholdet, der rejses tiltale for.
4) straf forhøjelses- eller nedsættelsesgrunde der vil blive påberåbt
Hvilke oplysninger om forholdet skal indgå i anklageskriftet, jf. Rpl § 834, stk. 2?
1) Anklageskriftet skal også angive forbrydelsens kendetegn, jf. § 834, stk. 2, nr. 1.
Hvad hvis man ikke skriver det korrekt, eller kun skriver §’en?
Hvad så hvis man ikke skriver manddrab ind i en sag om drab, men kun § 237, skal man så frifindes? Det skal man ikke frifindes for.
Eksempel TFK2008.848: der skete ikke frifindelse, selvom anklageskrift ikke indeholdte andet end §. (dog er der eksempler på det modsatte).
(afgørelse som ikke er pensum: U2004.2798/2 omhandler AM der tiltaler mand for særlig farlig karakter, AM procedere at den var særlig brutal og farlig karakter og der skete så frifindelse). Praksis stikker i alle retninger.
Hvordan kan en tiltale ændres?
Ved udvidelse eller berigtigelse
