3. Indgreb i meddeleshemmeligheden

Question 1

hvor er Indgreb i meddelelseshemmeligheden sikret?

Answer 1

Meddelelseshemmeligheden hører til de basale menneskerettigheder. Rettigheden er beskyttet i Grl § 72, hvoraf fremgår, at undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden.

EMRK artikel 8 beskytter retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance.

Efter EMRK kan indgreb i denne menneskerettighed kun finde sted med hjemmel i national lov.

Efter grundloven kræves retskendelse, med mindre andet har hjemmel i lov.

Question 2

Det følger af retsplejelovens paragraf 780 stk. 1, at Der er 6 forskellige former for indgreb;

Answer 2

1) telefonaflytning
2) anden aflytning, som består i at aflytte samtaler ved hjælp af et apparat (rumaflytning)
3) teleoplysning,
4) udvidet teleoplysning,
5) breve åbning
6) brevstandsning

Question 3

er betingelserne for de forskellige indgreb ens?

Answer 3

Selv om indgrebene har meget forskellige intensiteter er betingelserne for at foretage et indgreb stort set identisk, men proportionalitetsvurdering det står i § 782 stk. 1, vil dog også afhænge af det konkrete indgrebs karakter, jf. U 2007.2129 hvor tlf.oplysning imødekommet, aflytning blev afvist.

Vi rumaflytning stilles skærpede krav til kriminaliteten, jf. § 781, stk. 5, da det betragtes som særligt alvorligt indgreb.

Question 4

Hvad er forskellen på indgreb i meddeleshemmeligheden VS beslaglæggelse/ransagning.

Answer 4

Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden gælder kun meddelelser, Der er på vej i kommunikationslinjen mellem 2 eller flere personer.

• Hvis politiet i en lejlighed finder et brev, som modtageren har åbnet, at reglerne for beslaglæggelse og ransagning, der skal anvendes, hvis politiet ønsker at tage det i bevaring og læse det.
• Politiet kan formentligt også beslaglægge uåbnet brev
• Samme gælder, hvis Der er indtalt meddelelser på en telefonsvarer, en-e mail meddelelse, Der er registreret på modtagerens e-mail, anses ligeledes som post, Der er kommet frem til modtagerens bopæl, uanset at den endnu ikke er åbnet af den pågældende.

Question 5

hvad er forskellen på at anvende reglerne om indgreb i Meddeleshemmeligheden VS beslaglæggelse/ransagning.

Answer 5

Forskellen på, og man anvender reglerne om ransagning eller reglerne indgreb i meddelelseshemmeligheden, at dels, hvilke betingelser der skal være opfyldt, dels (som hovedregel) om indgrebet er hemmeligt for den berørte eller ej.

• Oplysning om, hvem Der er logget på internettet i december på et tidspunkt med en angivet ip adresse = ikke et indgreb i meddelelseshemmeligheden.
• Optaget samtaler med andre er ikke indgreb i meddelelseshemmeligheden
• Hvis politiet aflytter en samtale uden brug af lytteudstyr, som personer fører i det fri, falder forholdet heller ikke ind under de er straffeprocessuelle tvangsindgreb.
• Hvis politiet anbringer sporingsudstyr uden på en bil, mens bilen befinder sig på et frit tilgængeligt sted, er der ikke tale om et indgreb i meddelelseshemmeligheden, men en del af politiets almindelige efterforskning, som ikke kræver rettens medvirken, jf. U1996.1496 V.

Question 6

U 1998.1613 Ø - reglerne om indgreb af meddelseshemmeligheden

Answer 6

reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden gælder kun meddelelser, Der er på vej i en kommunikationslinje med eller 2 eller flere personer.

• Samme gælder, hvis Der er indtalt meddelelser på en telefonsvarer en e mail meddelelse, Der er registreret på modtagerens e-mail, anses ligeledes som post, Der er kommet frem til modtagerens bopæl, uanset at den endnu ikke er åbnet af den pågældende.
  (post har man nødvendigvis heller ikke læst med det samme)

Question 7

Hvad er udvidet teleoplysning?

Hvad er kriminalitetskravet til indgreb i meddelseshemmeligheden; udvidet teleoplysning

Answer 7

Rpl § 780, stk. 1, nr. 4 giver mulighed for såkaldt udvidet teleoplysning, dvs. At der indhentes oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater.

Den udvidet teleoplysning kan alene foretages under de skærpede kriminalitets krav i § 781, stk. 5, dvs. At der ligesom videre rumaflytning stilles krav om, at mistanken vedrørende forbrydelser, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

Question 8

Hvad er kriminalitetskrav for indgreb i meddelelseshemmeligheden

Answer 8

Betingelserne for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden findes i retsplejelovens § 781.

§ 781, stk. 1, nr. 3 angiver hovedbetingelsen; kriminalitetskravet.

• Efterforskningen skal angå lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
• Indgreb i meddelelseshemmeligheden kan også anvendes i sager, hvor strafferammen er fængsel indtil 6 år ved for eksempel grove tyverier efter strfl § 286, stk. 1.

(skærpet kriminalitetskrav ve rumaflytning og udvidet teleoplysning)

Question 9

hvad er mistankekrav for indgreb i meddelelseshemmeligheden

Answer 9

For så vidt angår mistanken kræver retsplejelovens paragraf 781, stk. 1, nr. 1, at Der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra den mistænkte.

Der er således ikke tale om et skærpet mistanke krav. Bestemte grunde, det almindelige mistankekrav, er tilstrækkeligt til, at der kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Endelig bemærkes, at udvidet teleoplysning kan foretages, selvom mistankekravet i § 781, stk. 1, nr. 1 ikke er opfyldt.

Question 10

hvad er indikationskrav for indgreb i meddelelseshemmeligheden

Answer 10

For så vidt angår indikation kræves det efter retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 2, at indgrebene må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen dvs. Altså der gælder et højt indikationskrav. Indikationskravet .

”afgørende” er valgt for at sikre, at man ikke i takt med de forbedrede tekniske muligheder foretager et meget stort antal aflytninger og lignende, også hvor den efterforskningsmæssige betydning må antages at være beskeden.

• Det bemærkes, at der ved brev åbning og brev standsning jf. § 781 ikke krævet, at indgrebet skal være af afgørende betydning for efterforskningen, men til gengæld kan særlige bestyrket mistanke
• Brugen af ordet ”afgørende” betyder imidlertid ikke, at aflytning kun kan ske, hvis Det er den eneste mulige efterforsknings måde.

Question 11

hvem har kompetencen til at beslutte indgreb i meddelelseshemmeligheden

Answer 11

Kompetencen til at beslutte indgreb i meddelelseshemmeligheden tilkommer retten. Kendelsen skal være begrundet jf. § 783, stk. 1.

Dette specifikations Krav har i nogle sager ført til, betingelserne for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke har været opfyldt.

Question 12

indgreb i meddelelseshemmelig i alvorlige forbrydelser

Answer 12

Når det gælder en række alvorlige forbrydelser, at der efter § 783 stk. 2 mulighed for såkaldt aflytning på person.

Det betyder at man kan aflytte uanset hvilken slags til kommunikationsmiddel han benytter sig af. (terrorsager og anden grov kriminalitet)

Question 13

Hvornår skal der ske advokatbeskikkelse i sager om indgreb i meddelelseshemmelighed.

Answer 13

Inden retten træffer afgørelsen om indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der efter § 784 beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører.

Question 14

hvilke hensyn hviler advokatbeskikkelse på under sager om meddelseshemmelighed?

Answer 14

1) indgrebet er hemmeligt, og derved er der ikke mulighed for at sigtede eller andre berørte kan fremføre deres synspunkter, inden retten træffer afgørelse.
2) Er der ingen advokat, er appel af en retsafgørelse, der følger politiets ønsker, udelukket - Der er ingen til at iværksætte kære.
3) Endelig kan man frygte, at den stigende avancerede teknik kombineret med politiets ønske om opklaring af sagerne ville få udviklingen på området til at ”løbe løbsk”.

Question 15

Kan man afgive samtykke til indgreb i meddelelseshemmelighed?

Answer 15

Ved indgrebet meddelelseshemmeligheden siger det sig selv, at der normalt ikke bliver spørgsmål om at give samtykke. Hele ideen med at foretage indgrebet er at aflytte eller læse noget, som de pågældende ikke ved bliver aflyttet eller læst.
- Samtykke kan komme på tale, når det drejer sig om telefonaflytning. Fx ved chikane.

Question 16

er sondring mellem indgreb over for mistænkte og indgreb over for ikke mistænkte relevant for indgreb i meddelelseshemmeligheden

Answer 16

Men de fleste tvangsindgreb skelnes mellem indgreb over for mistænkte og indgreb over for ikke mistænkte. Denne sondring er imidlertid ikke relevant ved indgreb i meddelelseshemmeligheden idet der altid er mindst 2 personer involveret, hvorefter den ene kan være ikke mistænkt.
- Husk proportionalitetsprincippet over for en ikke-mistænkt, jf. Rpl § 782, stk. 1.

Question 17

fremgangs måde ved indgreb i meddelelseshemmeligheden

brev åbning

Answer 17

Det karakteristiske ved breve åbning er, at forsendelsen - efter at politiet havde gjort sig bekendt med indholdet - på ny lukkes og videresendes, uden at modtageren eller afsender gøres bekendt hermed.

Ønsker politiet herudover at standse forsendelsen, skal der fremsættes en særlig begæring til retten, jf. Rpl § 790.

Omfatter også åbne forsendelser.

Question 18

fremgangs måde ved indgreb i meddelelseshemmeligheden

brev standsning

Answer 18

Det fremgår af rpl § 790, at politiet skal indgive begæring og brevstandsning til retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.

Politiet kan indgive begæring til retten om brevstandsning. Såfremt brev standsning ikke indgives til retten, skal brevet altså være videresendt inden 48 timer.

Question 19

fremgangs måde ved indgreb i meddelelseshemmeligheden

bistand fra postvirksomheder mv

Answer 19

Det påhviler postvirksomheder og teleudbydere at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det gælder både for offentlige og private virksomheder.

Rpl § 786, stk. 4, bestemmer derfor, at udbydere af telenet eller teletjenester skal foretage registrering og opbevaring i 1 år. (indholdet er ikke omfattet)

Hastesikring efter § 786 a.

Question 20

hvem skal have meddelelse om indgrebet i meddelelseshemmeligheden og hvornår skal det afgives?

Answer 20

Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der gives underretning om indgrebet, jf. Rpl § 788. stk. 1.

§ 788, stk. 2 Angiver hvilke personer skal have underretning.

hvis en person har været mistænkt i sagen, skal der tillige gives den pågældende underretning om dette, samt om hvilken lovovertrædelse mistanken angår.

(Hvis retten har afsagt kendelse både om telefonaflytning om indhentelse af historiske telefon oplysninger vedrørende den samme telefon, anses indgrebet først for afsluttet, når telefonaflytning er afsluttet, jf. U 2017.2377 Ø.)

Question 21

Hvad sker der i de tilfælde man finder tilfældighedsfund under indgreb om meddelelseshemmelighed

Answer 21

rpl § 789 drejer sig om tilfældighedsfund, dvs. Tilfælde hvor politiet ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden får kendskab til oplysninger om et lovovertrædelse, som ikke har dannet og heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet. For eksempel hvis politiet under en aflytning får kendskab til forbrydelse, som ikke lever op til straframmekravet i § 781.

• Efter stk. 2 kan sådanne oplysninger som UP ikke anvendes som bevis i retten. oplysningerne kan anvendes af politiet som led i den videre efterforskning af den pågældende lovovertrædelse.
• Efter stk. 3 kan sådanne tilfældighedsfund anvendes som bevis i retten, når en række nærmere betingelser er opfyldt.

Er der udover tilfældighedsfund tidlige tilvejebragt beviser for den oprindeligt angivne kriminalitet, der dannede grundlag for aflytning, vil det normalt være ubetænkeligt at tillade anvendelsen af tilfældighedsfund som bevis, jf. § 789, stk. 3, nr. 3. (samme for ransagning)

Question 22

ingreb i meddelseshemmelighed

dataaflæsning mv

(skal den bruges her)

Answer 22

Rpl § 791 b indeholder regler om såkaldte dataaflæsning. Denne bestemmelse giver politiet mulighed for - uden at være til stede der, hvor et informationssystem benyttes - at kunne foretage løbende aflæsning af ikke-offentligt tilgængelige oplysninger informationssystemer.

Aflæsning af oplysninger, som er offentligt tilgængelige, således at politiet er fri adgang hertil - fx fordi Det er lagt ud på internettet - udgør ikke i selv et straffeprocessuelle tvangsingreb og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen om dataaflæsning.

§ 791 b fastsætter betingelser for anvendelse af dataaflæsning, minder meget om de almindelige betingelser for indgrebet meddelelseshemmeligheden, jf. § 781, stk. 1.

• Det er således en betingelse, at Der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende computer anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet (mistankekravet)
• og at indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen (indikationskravet)
• kriminalitetskravet er en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. (terror)

Question 23

hvem træffer afgørelse om dataaflæsning?

skal den bruges her

Answer 23

Afgørelsen om dataaflæsning træffes af retten ved kendelse, jf. § 791 b, stk. 3. Kendelse skal angives nærmere omkring computer og indgrebet, + tidsrum der ikke må overstige 4 uger.

Question 24

ingreb i meddelseshemmelighed dateaflæsning

forstyrrelse eller afbrydelse af radio eller telekommunikation

(skal den bruges her)

Answer 24

Ved mistanke om meget alvorlige forbrydelser kan politiet forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i et område, hvis Der er afgørende grunde til det.

bestemmelsen tager navnet sigte på at forebygge terror men er ikke begrænset hertil.

indgrebet sker ved retskendelse og de sædvanlige betingelser gælder det Jeg vil sige begrundelse, proportionalitet, advokatbeskikkelse samt periculum in mora.

Question 25

de forskellige former for observation

skal den bruges her

Answer 25

På dette område skal der skelnes mellem frit tilgængelige steder, hvor politiet, som alle andre, uden lovhjemmel kan observere personer, og ikke frit tilgængelige steder.

Question 26

observation på privat grund

skal den bruges her

Answer 26

for så vidt angår ikke frit tilgængelige steder antog forarbejderne, at Der er meget stor forskel på, om folk befinder sig et sted for eksempel i en have, hvor de må regne med, at de kan blive iagttaget fra offentlig vej eller fra nærliggende bygninger, eller om de befinder sig inde i en privat og rolig, hvor de må antage, at de ikke kan blive iagttaget er ude forstående.

Question 27

politiets observation med det blotte øje

skal den bruges her

Answer 27

RPl § 791 a regulerer politiets observation ved brug af teknisk udstyr. politiets observation med det blotte øje falder udenfor bestemmelsen og vil ofte ikke være et straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Question 28

hvornår falder observation under et straffeprocessuelt tvangsindgreb? Eks. med bilen

(skal den bruges her)

Answer 28

U 1996.1496  ikke et straffeprocessuelt tvangsindgreb at placere sporingsudstyr uden på bil, men skygning med anvendelse af tekniske hjælpemidler. (Dog indgreb af observation hvis den skal placeres inde i bil)

Question 29

betingelser for observation

skal den bruges her

Answer 29

De almindelige betingelser for observation af efter § 791 a, stk. 1, at indgreb med antages at være af væsentlig betydning for efterforskning, og at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre frihedsstraf.

Question 30

hvad er den mildelse form for obersvation

skal den bruges her

Answer 30

Den mildeste form for indgreb antages at være, at politiet foretager fotografering eller ved hjælp af kikkert eller andet apparat iagttager personer, der befinder sig udendørs på et ikke frit tilgængeligt sted, jf. § 791 a, stk. 1. politiet træffer beslutning om denne form for observation.

Question 31

hvad er den mest indgribende indgreb af observation ?

skal den bruges her

Answer 31

Det mest indgribende indgreb er observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andre husrum komma ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv kamera eller ved hjælp af et apparat, der anvendes i boligen eller husrum.

• Kræver særligt kvalificeret grunde både for så vidt angår mistanken, kriminaliteten og indikation.
• Sammenlignes mad rumaflytning i dens i tens af indgribende karakter hvorfor betingelser er det samme, jf. Rpl § 791 a, stk. 3.

Question 32

samtykke til obersavation

skal den bruges her

Answer 32

Observation af et ikke frit tilgængeligt sted er ikke omfattet af reglerne i rpl § 791 a, stk. 1-3, hvis Der er skriftligt samtykke til observationen fra den, der angiver at være forurettet ved lovovertrædelsen og som har rådighed over det pågældende sted, jf. Rpl § 791 a, stk. 4.
- De materielle betingelser for at foretage observation gælder således ikke, hvis der foreligger et samtidig som nævnt et stk. 4.

Question 33

Tv overvågning som observation

skal den bruges her

Answer 33

i forarbejderne til retsplejelovens regler diskuteres indgående, om der kan opstilles regler for politiets tv overvågning af frit tilgængelige steder. Det fremgår, at Sådan overvågning i vist omfang anvendes af politiet, og politiet betragter denne fremgangsmåde som et efterforskningsmidler af afgørende betydning i forbindelse med bekæmpelse af visse former for kriminalitet.

Question 34

er teleoplysninger udvidet teleoplysning en egentlige krænkelser af meddelelseshemmeligheden

Answer 34

Det kan overvejes om teleoplysninger udvidet teleoplysning er egentlige krænkelser af meddelelseshemmeligheden, da Det er kun oplyses hvilke telefonnumre der har været i forbindelse med hinanden.

Question 35

Er det et indgreb i meddelelseshemmeligheden:

• Oplysning om, hvem Der er logget på internettet på december tidspunkt med en angivet gp adresse,

Answer 35

ikke et indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Question 36

Er det et indgreb i meddelelseshemmeligheden:
- Optaget samtaler med andre er
-

Answer 36

ikke indgreb i meddelelseshemmeligheden

Question 37

Er det et indgreb i meddelelseshemmeligheden:

Hvis politiet aflytter en samtale uden brug af lytteudstyr, som personer fører i det fri,

Answer 37

falder forhold heller ikke ind under de er straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Question 38

Er det et indgreb i meddelelseshemmeligheden:

• Hvis politiet sætter sporingsudstyr uden på en bil, mens bilen befinder sig på et frit tilgængeligt sted, er

Answer 38

der ikke tale om et indgreb i meddelelseshemmeligheden, men en del af politiets almindelige efterforskning, som ikke kræver rettens medvirken, jf. U1996.1496 V.

Question 39

skal der iværksættes underretning hvis politiet ikke iværksætter indgrebet?

Answer 39

Hvis politiet ikke iværksætter indgrebet skal der ikke gives underretning, jf. praksis.

Question 40

Hvad sker der når politiet modtager anonym meddelse ift. mistankekravet

Answer 40

Domstolene har i flere sager taget stilling til tilfælde, hvor mistankegrundlaget bygger på oplysninger fra en anonym meddeler. Udgangspunktet er her, at oplysninger fra meddeleren skal være bestyrket af andre oplysninger i sagen.

Question 41

I forhold til mistankekravet under indgreb i meddelelseshemmeligheden, er det så en forudsætning at der er en mistanke rettet mod en person?

Answer 41

dér skal være tale om en rimelig og konkret mistanke mod den pågældende person, og ikke enhver løs formodning er således tilstrækkelig, jf. U 2011.1044 H.
Dog er der en undtagelse når der er “særligt bestyrket mistanke”

U 2000.1397 H  til belysning af begrebet ”særligt bestyrket mistanke” benyttes denne dom, hvor der bliver givet tilladelse til åbningen af alle pakker adresseret til Armenien fra et flygtningecenter, uagtet det ikke var konkretiseret, hvilke beboere mistanken rettede mod

Question 42

Som nævnt er indikationskravet til indgreb i meddelelseshemmeligheden, men er der situationer hvor man tilsidesætter, at det skal være af “afgørende betydning” for at lave indgrebet?

Answer 42

Ja, Indgreb i meddelelseshemmeligheden kan også anvendes hvor der foreligger andre muligheder, men hvor de er uforholdsmæssig besværlig eller mandskabskrævende fx skygning.

Question 43

Hvad er den beskikkede advokats opgave under en sag om angreb i meddelelseshemmelighed?

Answer 43

Advokaten skal have lejlighed til at udtale sig og skal underrettes om alle slags møder i sagen.

Advokaten er det retten til at overvære retsmøderne samt til at gøre sig bekendt med det materiale som politiet har tilvejebragt, jf. § 784, stk. 1 og § 785, stk. 1.

Det er advokatens opgave at varetage både den mistænktes og andre berørtes interesser. (den anden person i korrespondancen) Indgreb i meddelelseshemmeligheden vil således altid involvere mindst 2 personer.

Question 44

Er der situationer hvor et indgreb i meddelseshemmeligheden ikke må laves?

Answer 44

Indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke foretages med hensyn til mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive vidneforklaring.
- Det kræver retskendelse at lave indgreb i meddelelseshemmeligheden over for § 170-personer.

U.2001.2196  der kan i særlige tilfælde give tilladelse til at aflytte en forsvars telefon, dog kun når særlige omstændigheder taler for. Det var der ikke i denne sag.