11. Hovedforhandlingen, herunder børn og unge i straffeprocessen Flashcards

1
Q

hvad er et særligt forberedende retsmøde

A

RPl § 849: Et retsmødes, der holdes for at få styr på HF – også kaldt ”snakkemøde”. Man gennemgår tidsplan, bevisfortegnelsen, overholdes den? Er der vidner der skal indkaldes? Andre praktiske ting omkring vidner i udlandet? God mulighed for anklager at tilrettelægge sagen.
• Benyttes oftest i større sager. Sager med mange dages varighed eller såfremt sag er meget kompleks. (operation greed fra Sjælland). Der skal være en grund til at mødes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvornår kan et særligt forberedende retsmøde finde sted?

A

Retmøde kan afholdes både før og efter AM indlevere Anklageskrift. Hvis det er før kræves der anmodning fra en part.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

skal der medvirke domsmænd til særligt forberedende retmøde?

A

Der skal ikke medvirke domsmænd ved et særligt forberedende møde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

er retmøder der afholdes inden HF er offentlige,

A

nej, jf. 848, stk. 1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

hvad er anticiperet bevisførelse?

A

Anticiperet bevisførelse er det samme som indenretlig afhøring (rpl § 747)

Det er en undtagelse fra at føre alm. bevis under sagen…

I princippet er det sådan at beviser der kommer for den dømmende ret afgører dommen. Men sådan er det ikke ved indenretlig afhøring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvorfor laver man anticiperet bevisførelse/indenretlig afhøring?

A

1) sikre bevis ikke går tabt.
• Vidne er ved at dø. Spørgsmålet om Pelle, der er under trussel niveau, og man frygter hans forklaring ikke er den rigtige, ud fra den materielle sandhed. Det afgørende er om der er konkrete trusler.

2) møve sig længere på tiltale spørgsmålet.
• Der er ikke skrappe krav. Vidne har ikke pligt til at udtale sig til politiet. Der kan være mulighed for indenretlig afhøring, så man kan formulere tiltale eller komme videre med efterforskning. Ikke ofte anvendt i praksis.

3) hvis sigtede er i isolationsfængslet og man kan hive denne ud.
• Proportionalitetsbetragtning; får man afhørt vidner indenretligt og derved kan bevirker sigtede kommer ud af isolation.
• Flere sigtede i sag (§705 og 706 kan man udskille dem der tilstår). Smuthul til at få vidne forklaring, det er dog ikke som sådan 747 retsmøde.
• Begæring efter 747 vil ofte hænge sammen med 748, stk. 5 begæring.
o Sigtede i sagen og forsvar skal underrettes om retsmøde efter § 748. Man kan undlade at underrette sigtede, hvis man under HF vil udelukke sigtede under vidnets forklaring.
o efter § 748, stk. 6 skal sigtede efterfølgende underettes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

kan der foranstaltes bevisoptagelse, inden eller efter der rejses tiltale?

A

Der kan foranstaltes bevisoptagelse, inden der rejses tiltale, jf. 747, stk. 2

Ønskes bevisoptagelse, efter rejst tiltale men inden HF, er det efter 843. .

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvornår skal der afholdes retsmøde efter § 747, stk. 2?

A

Efter 747, stk. 2 afholdes der retsmøde, når det er påkrævet for at sikre bevis, som

1) Det ellers må frygtes vil gå tabt
2) Ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret
3) Må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse.

Bestemmelsen indebærer en fravigelse af det alm. Princip om bevisumiddelbarhed, hvorefter bevis føres umiddelbart for den dømmende ret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvornår skal der afholdes retsmøde efter § 747, stk. 3?

A

Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan endvidere efter 747, stk. 3 afholdes såfremt;

1) Sigtede er varetægtsfængslet i isolation
2) Sikringen af bevis ville kunne få betydning for spørgsmålet om isolationen ophævelse
3) Væsentlige praktiske hensyn ikke taler i mod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

kan et vidne indkaldes på ny, såfremt det er afhørt inden retssagen?

A

Selvom Der er foretaget indenretlig afhøring af et vidne inden hovedforhandlingen, kan vidne indkaldes på ny for at afgive forklaring under hovedforhandlingen og under en eventuel anke sag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad siger § 748, stk. 5 om sigtede stilling for retsmøder,

A

Retten kan efter § 748, stk. 5, bestemme, at der ikke skal gives sigtede underretning om retsmødets afholdelse, eller at sigtede skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, HVIS

  • hensynet til fremmede magter,
  • til statens sikkerhed eller til sagens opklaring, eller - - tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, jf. U 2011.2876 Ø-
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Har både sigtede og forsvar ret til at få besked om retsmøde og overvære det, såfremt sigtede har været udelukket?

A

UP: Både forsvar og sigtede har ret til at blive underrettet om retsmøder og overvære dem, jf. rpl § 748, stk. 1 og stk. 2.

Retten kan beslutte sigtede skal være udelukket fra et retsmøde, jf. rpl §748, stk. 5.

hvis sigtede har været udelukket fra at overvære et retsmøde, skal retten, hvis sigtet er til stede, og ellers politiet snarest mulig gøre ham bekendt med hvad Der er tilført retsbogen, jf. rul § 748, stk. 6.

Undtagelse for forsvaren deltagelse og underrette fremgår af, rul § 748, stk. 7, ved nærmere bestemte sager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

kan afgørelse om anticiperet tilladelse kæres?

Hvilke synspunker er der hertil i forhold til vidneforklaring?

A

Byrettens afgørelse om at tillade anticiperet bevisførelse kan kæres, ændres afgørelsen af landsretten, opstår spørgsmålet om, hvilken betydning den forklaring, vidnet eller vidnerne måtte have afgivet i retten, kan tillægges under HF.

  • Der kan anlægges det synspunkt, at der skal ses helt bort og forklaringerne, at forklare at skal betragtes som ikke afgivet og derved ikke anvendes.
  • Omvendt hvis forklaringen benyttes vil det ikke være rigtigt at benytte forklaring på en Sådan måde, at der ses bort fra, at den er blevet tilvejebragt under et retsmøde, der ikke burde være afholdt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvad er Retsmøde efter rpl § 845 og hvornår anvendes det?

A

spørgsmål om dørlukning, om tiltalte skal føres ud ved vidners forklaring, hemmeligholdelse af vidners identitet m.m. jf. rpl § 845.

o Det er naturligt man træffer afgørelse om § 845 ved forberedende retsmøde. Hvis man ikke har et forberedende retsmøde, så træffer retten afgørelse forinden på skriftlig grundlag.

Retsmøde efter § 845 kan først afholdes når der er rejst tiltale i sagen.

(Hvis forsvar har begæring om at fængselsbetjent ikke skal hemmeligholdelse er det et § 848 retsmøde) .

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvem kan anmode om forberedende retsmøde - 845 retsmøde?

A

Normalt hvis fremkommer anmodning om forberedende retsmøde fra anklagemyndigheden og forsvareren.

Et vidne herunder forurettet som vidne
og en eventuel bistandsadvokat kan også fremsætte anmodning om afholdelse af et § 845 møde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kan man træffe afgørelse om dørlukning inden HF ved § 845 retsmøde?

Hvad med navne- og referatforbud?

A

Der kan under retsmødet træffes afgørelse om dørlukning under den senere HF.

Navneforbud, og referatforbud er også muligt at træffe afgørelse om.

Det er ikke muligt at rejse indsigelser hertil under HF.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvorfor træffer man afgørelse om dørlukning?

A

Dørlukning træffes efter §§ 29, stk. 1 og 29 a, når behandling i offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan foregår en hovedforhandling skridt for skridt?

A

Introduktion af sagen (Rpl § 860)
o Retsformanden indleder med at introducere sagen. Sikre at det er den/de rigtige tiltalte der er tilstede.

  • Oplæsning af anklageskrift (Rpl § 861, stk. 1)
  • Nævningeløftet (”det lover jeg på ære og samvittighed”)
  • Forelæggelse (Rpl § 861, stk. 3 + § 850)
  • Bevisførelse (Afhøringer og dokumentation, herunder om personlige forhold)
  • Proceduren (Rpl § 878)

• ”Det sidste ord” (TfK2008.70/2 V)
o Både i skyldskendelsen og x??
o Tfk 70/2 VL hjemviser afgørelse, da den tiltalte ikke havde fået lejlighed til at komme med det sidste ord. Det er en ret vigtig retsgaranti. Der findes en hjemmel i 853 tiltalte kan forlade HF, det føres til retsbog, retsformanden bestemmer og beder man dem ikke komme tilbage til det sidste ord.

• Votering – DMS og nævningesager
o DE særlige regler i nævningesager 2/3 flertal både ved dommere og nævninge ved skyldskendelse. Resultatet i nævningesager vil altid være det mest gunstige for tiltalte i tilfælde af stemelighed.

• Dom (Rpl § 214, stk. 1, Rpl § 216, stk. 1, Rpl § 218 og § 218a, Rpl § 884)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

kan tiltalte møde over video under hf?

A

Rpl § 854 : Det er muligt for at tiltalte kan møde over video, såfremt han idømmes højere straf end fængsel i indtil 1 år, forudsat retten ikke finder det nødvendigt, at han møder.
- Der kan gives tillaldelse i de fleste sager, dog ikke hvor der skal bedømmes foranstaltninger efter §§ 68-70

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Retsformanden er tillagt nogle beføjelser med hensyn til gennemførelse af retsmødets afvikling i ro og orden.

A
  • Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer hvis det skønnes nødvendigt for at opnå et sandfærdig forklaring af et vidne eller en part, jf. § 28 b, stk. 3.
  • Afgørelser om dørlukning træffes af retten efter anmodning eller af egen drift.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

skal forhandling om dørlukning skal ske for lukkede døre?

A

Forhandling om dørlukning skal ske for lukkede døre.
- Parten har kæreadgang med hensyn til kendelser om dørlukning, referatforbud og navneforbud. Kendelser om dørlukning kan dog kun kæres hvis den kærrerne har været til stede. På den måde sikres dørlukning med en fyldestgørende begrundelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Skal tiltalte være til stede under HF? Eller er der mulighed for at fremme hovedforhandling i tiltaltes fravær?

A

Medmindre andet er bestemt i loven skal tiltalte personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kan dog tillade tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ubetænkeligt at tiltalte ikke er et sted, jf. Rpl § 853.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvad hvis tiltalte udebliver fra HF?

A

1) Udebliver tiltalte ved hovedforhandlingens begyndelse eller i løbet af denne, og kan tiltalte ikke straks bringes til stede, skal sagen som udgangspunkt udsættes, jf. Rpl § 855, stk. 1.
- Ved lovligt fravær som dokumentere sygdom.

2? Er tiltalte lovligt tilsagt til retsmødet kan retten afsige anholdelse beslutning i medfør af § 757, såfremt betingelserne i øvrigt i bestemmelsen er opfyldt, og at det i sin tilsigelse eller under møde for retten er tilkendegivet, at tiltalte skal møde personligt, og i udeblevet tilfælde må vente at blive anholdt.
- Hovedforhandling kan efter rettens beslutning fremmes helt eller delvist, jf. § 855, stk. 2. og 3.

er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald kan retten bestemme, at der skal ske afhøring af de vidner, der er mødt, jf. § 855, stk. 2.

I visse tilfælde kan HF fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, jf. § 855, stk. 3.
. gælder også når tiltalte forlader retten uden tilladelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Kan tiltalte give samtykke til sagens fremme uden dennes tilstedeværelse?

A

Tiltalte kan give samtykke, til at HF kan fremmes uden hans tilstedeværelse, når der alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 6 mdr., eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstatning, TFK 2015.1141.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Er der andet grundlag for at en sag fremmes til dom, når tiltalte er udeblevet uden lovlig grundlag?

A

1) Sagen kan fremmes til dom, når forhandlingen skønnes utvivlsomt at ville føre til tiltaltes frifindelse.

2) HF kan gennemføres med U-dom, såfremt tiltalte ikke idømmes højere straf end 3 mdr., jf. § 855, stk. 3, nr. 4.
- Er der ikke sket forkyndelse for tiltalte personligt, skal U-dommen forkyndes for tiltalte personligt, så det sikres denne får kendskab til sagen, jf. § 219.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

mulighed for tiltalte at få genoptaget en u-dom, der afsagt uden tiltaltes tilstedeværelse?

A

Tiltalte har altid mulighed for at få genoptaget en U-dom, jf. § 987, stk. 3. anmodning om genoptagelse skal fremsættes inden 4 uger efter dommens forkyndelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Skal der ske forelæggelse under HF?

A

Retten kan i medfør af rpl § 861, stk. 3 pålægge anklageren at forelægge sagen. Forlæggelse kan være skriftlig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Spørgsmål til bevisførelsen

Hvad er bevisfortegnelsen og hvad skal den indeholde?

A

Grundlaget for bevisførelsen er de bevisfortegnelser, som parterne har indleveret til retten. Samtidig eller snarest muligt ift. Anklageskrift, jf. § 837, stk. 1.

bevis fortegnelsen indeholder en angivelse af de vidner, som anklagemyndigheden ønsker indkaldt. Hvorvidt disse skal afgive nye forklaringer under retsmøde. Øvrige beviser skal også fremgå fx psykologerklæringer.

Forsvar skal modtage kopi af beviser der er foretaget i sagen, jf. § 838, stk. 1, 1. pkt.

Forsvar skal tillige indgive skrivelse med beviser denne agter at anvende under sagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

hvad hvis forsvar vil have bevis ført på anden måde end AM har pålagt?

A

Hvis forsvareren vil anmode om at et bevis som er opført i anklagemyndighedens bevisfortegnelse, tilvejebringes på anden måde, skal forsvareren skriftligt anmode retten herom inden den frist, Der er anført i anklageskriftet. AM skal have kopi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

kan forsvar pålægges tavshedpligt ift. oplysninger om vidner?

A

AM kan pålægge forsvar ikke at videregive oplysninger om vidner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

hvad hvis et bevis er til stede under HF, men ikke fremkommer af anklageskrift - kan det nægtes?

A

Det følger af § 874, hvorefter bevis, som er til stede, ikke kan nægtes ført med den begrundelse, at beviset ikke er anmeldt i så god tid, at modparten har haft tilstrækkelig tid til at forberede sig.
- Evt. Udsættelse, jo mindre retten finder dette ikke vil tjene berettiget formål.

Retten kan af egen drift beslutte, at bevis skal føres, når den anser det for nødvendigt for sagens fuldstændige oplysning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan starter en bevisførelse af en tiltalt?

Skal tiltale udtale sig under forklaring?

Hvem stiller spørgsmålerne til tiltale?

Kan man forholde tiltalte hvad denne tidligere har forklaret til politiet?

A

Bevisførelsen påbegyndes sædvanligt ved at der foretages afhøring af tiltalte, jf. Rpl § 863.

Man skal spørge tiltalte om tiltalte er villige til at afgive forklaring.

Anklager afhører først derefter forsvareren. Forsvar kan rette indsigelse mod AM’s afhøring overfor retsformanden.

Retsformanden og domsmænd kan også stille spørgsmål.

Under afhøring kan det komme på tale at forholde tiltalte hvad han tidligere har forklaret til politiet.
- Forehold kræver dog rettens tilladelse, jf. 871, stk. 4 ift. Politirapporter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvornår er det gunstigt at forholde tiltalte tidligere afgivne forklaringer under afhøringen af tiltalte?

Hvilke tidligere forklaringer kan anvendes?

A

Når tiltalte benytter sig af sin ret til ikke at udtale sig, men har afgivet forklaringer under efterforskningen, opstår spørgsmålet om disse forklaringer kan dokumenteres. Det kan anføres imod en Sådan adgang, at tiltaltes ret under hovedforhandling til at nægte at udtale sig herved gøres betydningsløs, ved at hans tidligere forklaringer bliver oplæst.

Retsstilling er, at tiltaltes tidligere afgivne forklaringer til politiet kan dokumenteres, såfremt tiltalte ved forklaringen afgivelse er blevet vejledt om sin ret til ikke at udtale sig.

Tiltaltes tidligere forklaringer i retten fx i grundlovsforhør eller i retsmøder om forlængelse af varetægtsfængsling kan dokumenteres i tilfælde af, at tiltalte ikke vil udtale sig under hovedforhandling, jf. Rpl § 871, stk. 2, nr. 2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Må en tiltalt overvære forklaringer fra øvrige tiltalte, i en sag med flere tiltalte?

A

Er der flere tiltalte i sagen, har hver tiltalte ret til at være stede og overvære at de medtiltalte at afgive forklaring.

Retsformand kan efter § 856, stk. 1 beslutte, at den tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.

35
Q

Hvordan indledes afhøring af vidner?

Hvem afhører vidner under HF?

Kan retten beslutte at et vidne skal føres?

Må et vidne være til stede under hele retssagen?

A

Vidnet skal sandhedsformaens.

Afhørelse af et vidne foretages af den part som har indkaldt vidnet.

Afhøring sker først af de vidner som anklagemyndigheden har indkaldt, derefter forsvarens.

Tiltalte har ikke en selvstændig adgang til at afhøre et vidne.

Beslutter retten at der skal føres en person som vidne, som ingen af parterne har begæret indkaldt foretages afhøring af retsformanden, jf. Rpl § 874, stk. 3.

Vidner på ikke påhøre forklaring af andre vidner eller af tiltalte. Når vidnet har afgivet forklaring må det herefter overvære resten af sagen.

36
Q

Hvilket bestemmelse omhandler dokumentation af vidneforklaringer?

Hvordan er det muligt at dokumentere et vidnes tidligere forklaringer?

hvornår er det særlig brugbart at dokumentere et vidnes forklaring?

A

Bestemmelser om dokumentation af vidneforklaringer findes i § 871.

Et vidne som afhøres under hovedforhandlingen vil som regel have været afhørt tidligere.

Vidnet kan have afgivet forklaring

  • til politiet og denne forklaring Der er refereret i en politirapport.
  • Indenretlig efter reglerne om anticiperet bevisførelse, jf. Rpl §843.

Spørgsmål om dokumentation af et vidnes tidligere forklaringer vil typisk opstå, hvis vidnet nægter at svare på spørgsmål eller afgiver forklaring, der afviger fra den som vidnet tidligere afgivet, eller hvis det ikke er muligt at at vidnet giver forklaring på ny fx grundet dødsfald.

37
Q

Kan man dokumentere tidligere vidneafhøring, hvis vidnet er

afgået ved døden eller af anden grund ikke kan afhøres?

A

Med hensyn til tidligere retsforklaringer kan der efter § 871, stk 2, nr. 3 ske dokumentation, når vidnet er afgået ved døden, eller af anden grund ikke kan afhøres på ny, når vidnet er afhørt ved en anden ret end den, der behandler sagen, når vidnet er afhørt, uden at tiltalte har været sted under afhøringen, når den nu afgivne forklaring afviger fra den forklaring, vidnet tidligere har afgivet, eller når et vidner værger sig ved at afgive forklaring, og tvangsmidler efter § 178 ikke bør anvendes.

38
Q

hvad kræver det, at der kan ske dokumentation af vidnets forklaring fra politirapport?

A

Dokumentation af vidnes forklaring fra politirapport kræver efter § 871, stk. 4 at retten undtagelsesvis giver tilladelse hertil.

1) Møder vidnet og afgiver forklaring, kan der ske forehold af vidnet forklaringer fra politirapport og tidligere retsforklaringer. Hvis uoverenstemmelse eller nægtelse kan der ske dokumentation af politirapport.
2) Udebliver vidnet fra HF, må årsagen vurderes før en evt. Politirapport kan dokumentaeret.

Domsfældelse alene på grundlag af politirapport kan ikke finde sted.

39
Q

Hvad hvis et vidne er mødt til HF men omfattet af en vidnefritagelsesgrund - er det muligt at dokumentere tidligere forklaring?

A

er vidnet mødt og omfattet af en vidnefritagelsegrund må der sondres mellem tilfælde hvor vidnet allerede på det tidspunkt, da den forklaring, der ønskes dokumenteret, var omfattet af en vidnefritagelsesgrund, om vidnet ved forklaringens afgivelse blev gjort bekendt med vidnefritagelsesgrunden og endelig den nærmere karakter af denne.

40
Q

hvornår er et vidne ikke pligtig til at afgive forklaring?

A

Efter § 171, 2 har et vidne ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaring antages at ville
1) Udsætte vidnet selv for straf eller tav af velfærd, eller
2) Udsætte hans nærmeste for straf eller tab af velfærd, eller
3) Påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentlig skade.
Retten kan dog pålægge vidnet at afgive forklaring når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.

Såfremt et vidne er sigtet i samme sag, er der vidnefritagelsesgrund, jf. 171, stk. 2, nr. 1.
- Tidligere forkalring kan dog dokumenteres. Det skal under vidnets overværelse så denne kan kommentere.

41
Q

Hvad hvis man har afgivet forklaring da man var tiltalt/sigtet, men nu vidne?

A

Har vidnet tidligere afgivet forklaring som sigtet eller tiltalt, men nu ikke mere er sigtet eller tiltalt, kan vidnet ikke påberåbe sig vidnefritagelsegrunden. Vidnet er pligtig til at afgive vidneforklaring, men Det er en forudsætning herfor, at vidnets egen sag er endelig afsluttet.

42
Q

kan der anvendes tvangsmidler mod vidner?

A

Der kan anvendes tvangsmidler mod vidnet, også hvis vidnet er domfældt, hvis vidnet nægter at afgive forklaring.
- Tvangsmidler må ikke have karakter af en straf, og de kan ikke anvendes, hvis de må anses for formålsløse, hf. TFK 2015.358.

Pålægger retten vidnet at afgive vidneforklaring og vidnet ikke efterkommer pålægget, kan der ske forholdelse er vidnets tidligere forklaring til politirapport.

pålægger retten ikke vidnet at afgive forklaring, er det udelukket at dokumentere vidnets tidligere forklaring til politiet, hvis disse er blevet afgivet uden at vidnet er gjort bekendt med vidnefritagelsesgrunden

43
Q

Hvorfor vidnebeskyttelse?

Hvornår opstår spørgsmålet om vidnebeskyttelse?

A

I de senere år har spørgsmål om sikring af en rolig afvikling af retsmøder i straffesager haft en stadig stigende aktualitet, og i forbindelse hermed har politiet været nødsaget til at træffe foranstaltninger, således at vidner uden risiko for at lide overlast har kunnet komme frem til retten og afgive forklaring.

Spørgsmål om vidnebeskyttelse opstår som regel inden hovedforhandlingen, så de nødvendige foranstaltninger er foretaget eller kan foretages i forbindelse med vidnes fremmede fra den, men spørgsmålet om beskyttelse af vidner kan også opstå under hovedforhandling.

44
Q

Hvornår er det muligt med dørlukning under HF?

Hvem kan anmode om dørlukning?

Hvornår kan det have særlig betydning?

A

efter rpl § 29, stk. 3, nr. 3 kan der træffes bestemmelse om dørlukning, når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare.

Et vidne kan anmode om dørlukning.

Der kan træffes bestemmelse om dørlukning når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og Det er derved er nødvendigt at hemmeligholde Denns identitet. Identiteten skal beskyttes, så der bliver mulighed for at han også kan anvendes i den særlige funktion i fremtidige sager.

Ved agentvirksomhed anmoder AM om dørlukning, jf. § 754 a. Heller ikke denne bestemmelse er begrundet i hensynet til at beskytte vidnet, men har til formål at sikre at polititjenestemanden kan benyttes som agent i senere sager.

45
Q

Hvornår anvendes referatforbud og navneforbud under HF?

A

Bestemmelserne om referat og navneforbud finder i straffesager først og fremmest anvendelse af hensyn til tiltalte, men kan også finde anvendelse med hensyn til vidner. Kriterier på anvendelse af begge bestemmelser er, at offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare.

46
Q

Kan man bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet

A

Generelt træffes af retsformanden

Retsformand kan beslutte at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres af særegne grunde taler for at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, jf. Rpl § 856, stk. 1.

Retsformanden kan bestemme at tiltalte skal forlade retslokalet når en polititjenestemand Der er udført agentvirksomhed skal afhøres. Det kræves, at det skal være påkrævet af hensyn til hemmeligholdelse af identiteten og det må antages at være uden særlig betydning for tiltaltes forsvar.

Retsformanden kan også fjerne tiltalte, hvis denne ikke opfører sig ordentligt.

Afgørelse efter § 856, stk. 1 = træffes ved beslutning
Afgørelse efter § 856, stk. 4, 6 og 7 træffes ved kendelse, jf. Stk. 10. kendelse kan kæres.

47
Q

kan man nægte nogen adgang til et offentligt retsmøde?

U 2013.2571 H - Politi adgangskontrol til retsmøde - ikke grundlag for at hindre 2 personers adgang.

A

Retsformanden kan det medføre af rpl § 28 b, stk. 3, nægtet bestemte personer eller grupper af personer adgang til et offentligt retsmøde.

Sigter på sager ved organiseret kriminalitet.

U 2013.2571 H  fandt højesteret, i modsætning til Byret og Landsret, at byretten skulle have realitetsbehandlet indsigelser mod politiets adgangskontrol til et retsmøde og fundet, at der ikke var grundlag for at hindre 2 personers adgang til retsmødet. Højesteret udtalte bl.a. at politiets kompetence efter politilovens § 4 ikke udelukker, at retten af egen drift eller efter anmodning træffer afgørelse om, hvorvidt politiets dispositioner er i overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsplejemæssige hensyn, og retten skal herunder på det grundlag, som retten har eller med rimelighed kan tilvejebringe bl.a. ved uddybende spørgsmål til anklageren, bedømme, om politiets beslutning er i overensstemmelse med retsplejelovens krav om offentlig rettergang.

48
Q

Kan man hemmeligholde af vidnets bopæl

A

Efter rpl § 856, stk. 2, nr. 1 kan retten, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det.

Afgørelsen træffes efter stk. 3 på grundlag af en samlet vurdering af sagens omstændigheder.

Det grundlag, der skal være til stede for at kunne træffe bestemmelse om hemmeligholdelse af et vidnets bopæl er, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, og efter forarbejder til bestemmelse skal der foretages en konkret vurdering heraf.

49
Q

Kan man hemmeligholde vidnets navn stilling og bopæl (anonyme vidner)

A

bestemmelsen i § 856, stk. 2, nr. 2 om hemmeligholdelse af et vidnes navn, stilling og bopæl er bestemmelsen, der regulere den del af bevisførelsen, der sædvanligt betegnes som anonym vidneførelse.

Kan kun anvendes – ligesom stk. 1 – hvis anvendelsen må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Herudover kræves det, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet, at den pågældendes oplsyning ikke gives til tiltalte.
Der ligger i den betingelse et krav om, at vidnet skal være omfattet af en vidnefritagelsesgrund i § 171, stk. 2.

Meddelere og civile agenter kan ikke føres som anonyme vidner, idet det ikke kan antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar at kende identiteten på meddeleren eller den civile agent.

Afgørelse kan træffes før HF.

50
Q

Hvad er procedure og votering

A

Efter at bevisførelsen er afsluttet får først anklageren og dernæst forsvar ordet for at procedere.

I forbindelse med proceduren foretages dokumentation af erklæringer vedrørende personlige oplysninger, herunder dokumentation af forstraffe, hvis tiltalte tidligere er straffet.

Retten kan bestemme at spørgsmålet om hvorvidt tiltalte er skyldig eller ej skal behandles og afgøres først.

Votering foretages i almindelighed umiddelbart efter procedurens afslutning og i de fleste domsmandssager vil votering kunne afsluttes samme dag som hovedforhandlinger har fundet sted, mens parterne stadig er stede i retssalen.

51
Q

Hvad er krav til dom og hvordan fungere domsafsigelse?

A

krav til dom fremgår af rpl § 218, og 218 a. Domme og kendelser skal ledsages af grunde det vil sige at rettens resultat skal begrundes.

kan dommen ikke afsiges samme dag som hovedforhandling foretages, skal dommen afsiges senest en uge efter medmindre særlige omstændigheder gør det påkrævet at fravige denne frist.

Tiltalte skal vejledes om adgangen til at anke dommen.

52
Q

Hvilke regler anvendes til Videoafhøring af børn

hvordan foregår videoafhøring? ?

A

Videoafhøringer af børn, jf. rpl § 745e.

Videoafhøring af barn, forgår i børnehus, der er et særligt hus til afhøring/samtaler med børn. De ligger flere steder i landet. Barn og særlig uddannet politimand til afhøring er i et rum. Ved siden af sidder en anklager, sagsbehandler fra politiet, kommune, bistandsadvokat og forsvar for den sigtede.

Sigtede har selv forsvarsvalg.

Barn skal afhøres senest 7 dage fra modtagelse af sag.
Hensyn vil ofte vige fra forsvarsbeskikkelse, og man må derved ombeskikke efterfølgende.
- Afhøring forgår ved at barnet bliver sandhedsformanet, da videoafhøring skal stå i stedet for vidneforklaring i retten.
Vidner har pligt til at tale sandt.

§ 171 situation når forældre eller nærmeste er mistænkt, så kan man blive vejledt på en særlige måde, så barnet forstår konsekvenser m.m. Alm. Politiafhøring af barnet i børnehøjde. Midtvejs kan der stilles supplerende spørgsmål. Anklager skal sikre så præcise oplysninger som muligt, som er nødvendigt på anklageskriftet.
- Sigtede har krav til at gennemse videoafhøring efterfølgende. Sigtede kan både begære genafhøring eller få den helt afvist.

53
Q

Hvilke børn kan blive videoafhørt?

A

UP: Børn under 13 år videoafhøres.
 Børn op til 14 år hvis det omhandler seksualforbrydelse eller familievold.
 Personer under 15-18 årige hvis særlige omstændigheder kan også videoafhøres fx retarderede i en grad, eller hvis de svare til at være yngre, psykiske lidelser.
 § 746 kendelse på om det er en videoafhøring eller ej ved tvivl.

54
Q

Børn og unge i straffeprocessen

Hvor går grænsen i forhold til valg af forsvar og i forhold til at anke?

A

Valg af forsvarer og anke (Rpl § 730, stk. 1 og § 906, stk. 2)

o 730, stk. 1  Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer forsvar-valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.

o 906, Stk. 2 .Anke til fordel for tiltalte kan også iværksættes af tiltalte selv eller, hvis tiltalte er under 18 år, af tiltaltes værge

55
Q

Hvordan varetægtsfængsling man unge?

A

Rpl § 765 – surrogatfængsling

o Hvis du er under 18 år og bliver varetægtsfængslet, vil du blive indsat på en sikret institution for unge.
o Det er retten, der bestemmer, hvor længe du skal være der.

56
Q

Særlige muligheder for børn under 15 år?

A

Strafl. § 15: handlinger af børn under 15 år straffes ikke.

Rpl kap 75b: indgreb over for personer under 15 år
o Muligt at tilbageholde hvis betingelser er opfyldt. Skal være skånsom. Må ikke ske i arresthus. Kortvarig som muligt.
o Indgreb kan fortages for mistænkte personer under 15. (dog ikke fingeraftryk m.m.)
o Advokat kan beskikkes for mistænke under 15 år.

Rettigheder/beskyttelsen af det mistænkte barn
Særlige regler for anbringelse af børn på politigården
Underretningspligt (lov om social og service)

57
Q

Hvad er UKN og herunder formålet?

A

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager, hvor børn og unge i alderen 10-17 år er mistænkt eller dømt for kriminalitet.

Nævnet træffer afgørelse om foranstaltninger, der kan hjælpe børn og unge til et liv uden kriminalitet.

58
Q

Hvilke sager henvises til UKN (§ 2, § 10 § 11)

A

§ 2: 15-17 årige, der idømt fængelsstraf for personfarlig kriminalitet, eller idømt fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet.

§ 10: Retten tager efter anklagemyndighedens påstand stilling til, om en ung i alderen 15 til 17 år, som opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet

11: Politiet henviser snarest muligt en sag vedrørende et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet

59
Q

Hvordan spiller UKN sammen domstolene

Reaktioner (§§ 12-18)

A

o Straksreaktion  genoprette skaden, eller deltage i andre aktiviteter med samme formål
o Forbedringsforløb: handleplan med varighed i op til 2 år, for børn under 14 kan vare op til 4 år.
o Anbringelse uden for hjemmet
o Anbringelse på lukket døgninstitution
o Anbringelse på sikret døgninstitution

60
Q

1) Flere personer fra bandemiljøet er sigtet og varetægtsfængslet for en groft overfald på Pelle. Pelle har afgivet en forklaring til politiet, men han har givet udtryk for, at han er meget bange for at gentage forklaringen i retten under den senere hovedforhandling, ligesom har fortalt politiet at flere personer fra ”klubben” har kontaktet ham. Pelle er presset. Anklageren er derfor meget bekymret for om Pelle vil stå ved sin forklaring, når hovedforhandlingen skal gennemføres om en måned. Kan anklageren gøre noget for, at sikre Pelles forklaring?

A
  • Det følger af § 845, stk. 1, nr. 6, at Retten kan efter anmodning fra AM, forsvar eller et vidne forud for HF træffe afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokales, mens et vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 8. Beslutning forlods.
  • Det følger af rpl § 856, at rettens formand kan beslutte, at tiltalte skal forlade retslokales, mens et vidne, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.
  • Man kan hemmeligholde oplysninger om forurettede under retsmøde
  • Anticiperet bevisførelse rpl § 747. 747 retsmøde kan afhodls for at sikre bevis i retsmøde, forventningen skal være at bevis vil gå tabt hvis ikke man får det sikret til retsbog i tidligt tidspunkt. I retspraktisk skal der være konkrete grunde til at vidne ikke vil, det kan også være hvis et vidne er alvorligt syg og måske vil afgå ved døden.
  • Efterforskning: sigtede og forsvar har altid ret til at overære alle retsmødet. Efter 748 er der også hjemmel til at tiltalte føres og tiltalte ikke underrets om retsmøde, det kun er forsvar.
61
Q

2) På anden dagen for hovedforhandlingen om overfaldet mod Pelle, skal der afhøres vidner. De tiltaltes venner møder talstærkt op udenfor retten og flere af dem tager også plads inde i retslokalet. De har ikke rockerveste på, men flere af dem bærer andre tegn på, at de er tilknytte samme gruppering, som de tiltalte. Anklageren gør vi retsbetjenten retsformanden opmærksom på dette inden retsmødet starter. Kan retsformanden bestemme, at bestemte personer, skal forlade retslokalet?

A
  • Det følger af RPL § 28 b, stk. 3, at retsformanden SKAL nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnår en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part.
    o Note 126 fremhæver en dom, hvor retsformanden besluttede, at alle tilhørere med tilknytning til rockergrupper skulle forlade retsalen under vidneafhøring, da det skønnedes nødvendigt for at opnår en sandfærdig vidneforklaring, jf. 1998.665/1
    o Note 126 siger også at bestemmelsen blev ændret i 2018 til nu = SKAL nægte.
    o RPL § 845, stk. 1, nr. 1  Retten kan tage stilling til dette forud for hovedforhandling.
  • Det følger af rpl § 845, stk. 1, nr. 1 at retten kan efter anmodning fra AM, forsvar eller et vidne forud for hovedforhandling træffe afgørelse om, nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer jf. § 28 b, stk. 3.
62
Q

3) Politiet bliver tilkaldt til noget ”tumult” på Åboulevarden i Aarhus, da flere unge er oppe at slås. Da Politiet kommer frem er ”tumulten” opløst, men de taler med flere vidner, der forklarer, at Simon på 16 år har delt flere knytnæveslag ud til Frederik på 17 år, som sidder op ad en mur og bløder kraftigt fra det ene øjenbryn. Politiet anholder Simon og tager ham med på politigården, hvor de vil afhøre ham. Politiet kontakter Simons forældre, som er på ferie og derfor ikke kan komme ind på politigården. Må politiet afhøre Simon uden, at forældrene er tilstede, eller skal de vente til forældrene er hjemme igen?

A
  • Rigsadvokatmeddelse ; børn og unge lovovertræder  forældre skal orienteres. Hvis forældre ikke kan være stede, så vil man her orientere de sociale myndigheder vil i stedet skulle være til stede.
  • Det er delegeret til rigsadvokaten at fastsætte retningslinjer for inddragelse af forældre. Det er så reguleret i rigsadvokatmeddelelsen.
  • Når man er under 18 år gammel, skal der som UP være en repræsentant fra kommune og i nogle tilfælde kan forældre også være tilstede.
  • De må gerne afhøre uden forældrenes tilstedeværelse.
63
Q

4) Simon er i byen med vennerne for at fejre sin 17 års fødselsdag. På vej hjem tisser han op ad et butiksvindue, da en politibil kører forbi. Politibetjentene vælger alene at ”påtale” overtrædelsen af ordensbekendtgørelsen, og Simon slipper for en bøde. Skal betjentene underrette Simons forældre og de social myndigheder om hans tisseri?

A
  • Det skal de ikke, hvis det vil tilstrækkeligt mundtligt at påtale, s. 172 i bogen – det står også i rigsadvokatmeddelelsen. Det er en bagatel overtrædelse.
64
Q

5) En politipatrulje bliver sendt til husspektakler/larm på en adresse. Da patruljen kommer frem kan de konstatere, at der holdes fest på adressen. Der er flere personer tilstede, herunder 4 børn i alderen 5-11 år. Adressen bærer præg af, at festen har stået på i flere dage, ligesom flere af festdeltagerene virker meget påvirket. Patruljen bliver inviteret indenfor og taler med børnene, som virker glade og fortæller, at de ikke har været i skole og børnehave de sidste 2 dage, da deres forældre har holdt fest. Skal betjentene fortælle nogen om deres observationer på adressen?

A
  • S. 174 personer som udøver offentligt erhverv har underretningspligt hvis man får kendskab til at børn har behov for særlig støtte. Pligt til at underrette til kommune.
  • De sociale myndigheder skal underrettes. DE har pligt til at lave en undersøgelse.
65
Q

6) Sarah møder som vidne i en straffesag, hvor hun har været vidne til et alvorligt overfald (omfattet af straffelovens § 245). Sarah har svært ved at huske præcise og vigtige deltaljer fra dagen, hvilket hun kunne, da hun blev afhørt af politiet i sagen. Anklageren vil derfor gerne bruge oplysninger fra politiafhøringen af Sarah. Hvordan skal anklageren gribe det an?

A
  • De forholder dem politirapporten  ” er det rigtigt du har fortalt sådan og sådan i rapporten” og derved får bekræftet. Man hjælper vidnets hukommelse på vej. Man skal dog tillige undersøge om forholdene til rapporten er opfyldt fx om vidnet har underskrevet og godkendt rapporten. Vidnet skal have lov til at afgive forklaring inden rapporten forholdes.
66
Q

7) I samme sag møder vidnet Peter, som er tiltaltes bedste ven. Peter har tidligere afgivet forklaring til politiet, men har nu ”akut hukommelsestab” og værger sig i den grad for at afgive vidneforklaring. Anklagerne forsøger sig med flere forehold fra politirapporten, men det får ikke Peter til at huske bedre. Kan anklageren få lov til at dokumentere Peters forklaring til politirapport?

A
  • Kun undtagelsesvist, hvis betingelserne er opfyldt § 871, stk. 4 for vidner.
    o Betingelserne for at læse politirapport op; retspraksis  vidnet møder op og nægter at udtale sig. Vidnets forklaring afviger markant fra rapport.
  • RPl § 178, stk. 1, nr. 1-5 retsvirkninger såsom rettergangsbøde, eller forvaring, gør man dog ikke rigtigt i praksis m.m.
67
Q

8) Der en mistanke om, at Nikolaj på 14 år har været udsat for et seksuelt overgreb fra sin far. Politiet har fået en anmeldelse fra kommunen om mistanken. Skal Nikolaj indkaldes til en almindelig vidneafhøring på politigården?-

A
  • Det følger af § 745 e, stk. 1, nr. 2, at børn på 14 år og ned skal videoafhøres efter rpl § 872, når det omhandler overgreb.
  • Videoafhøring sker ved børnehus.
68
Q

9) Skal Nikolajs forældre give samtykke til afhøringen?

A
  • Kun den forælder der ikke er mistænkt skal give samtykke, jf. Rigsadvokat meddelsesen. Det ødelægger jo forklaringen hvis den mistænkte siger nej til, at det forurettede barn skal afgive forklaring.
  • Rpl § 747 hvis forældre modsætter afhøring
    o Kendelse hvis forældre ikke samtykker. ”knivtangsmanøvre – man sætter retten i børnehus”
69
Q

10) Hvem skal være tilstede under en videoafhøring af et barn?

A
  • Det følger af § 745 E, stk. 2, at Forsvar skal være til stede
    o Den mistænkte har ikke adgang til at være til stede, jf. Stk. 3.
  • Endvidere skal videoafhører, kommunal repræsentant, bistands advokat og evt. Tryghedsperson.
    o Tryghedsperson: familiemedlem, eller fra institution. Man skal være ret sikker på at tryghedsperson ikke skal vidne i sagen.
70
Q

11) Ella på 4,5 år skal videoafhøres fordi, at der er mistanke om, at hendes forældre har udsat hende for vold i hjemmet. Skal Ella vejledes om, at hun ikke har pligt til at udtale sig om sine forældre jf. rpl § 171?

A
  • Vidnefritagelsen i rpl §171 gælder også for børn. Ofte er det et spørgsmål for bistandsadvokaten at tage sig af.
  • Videoafhører eller den politiansatte fortæller det til barnet på en måde som de forstår, det gør man altså overfor barnet, trods den lave alder. ”i det her rum kan man tale om alt muligt, det er bare vigtigt man kun fortæller sandheden”
  • Barnet har ikke pligt at fortælle noget der kan inkriminere forældre, da de er nærtstående.
  • Dom der er lagt ud – skal der ske særligt vejledning til barn, så forældre kan udvises? Se dom i mappen, den skal prøves i 3. instans.
71
Q

12) Ellas forældre ser dagen efter videoafhøring igennem med deres forsvarer. Ellas far er utilfreds med, at der ikke er stillet spørgsmål til Ella om nogle blå mærker, som han ved, at hun har fået ved at falde ned fra en gynge i børnehaven. Er der mulighed for en genafhøring af Ella?

A
  • Børn tager ikke skade af genafhøring, rpl § 745 e.
  • Ella kan genafhøres inden for 2 uger. Det kræver konkret begrundelse.
  • Hvis ikke AM nægter genafhøring, skal retten lave kendelse herom, jf. 746
72
Q

13) Der rejses tiltale i sagen mod Nikolajs far. Skal dørene, hvis Nikolajs bistandsadvokater anmoder om det, lukkes under Nikolajs forklaring (video eller alm vidneforklaring)?

A
  • Ja dørlukning, jf. Rpl § 629 a?? Da seksual forbrydelse.
73
Q

14) Hvilken aldersgruppe dækker sager omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnet (herefter UKN)?

A

Lov om ungdomskriminalitet § 1 Børn mellem 10 og 17 år.

Altså også dem som ikke kan straffes efter strfl. 10-14 år.

74
Q

15) Hvem træffer afgørelserne i UKN?

A
  • Dommere, politiansatte og kommunalt ansatte = høj juridisk faglighed, viden og indsigt i kriminaliteten, erfaring og indsigt i sager om social støtte til unge.
75
Q

16) Kan en sag om hærværk henvises til behandling i UKN?

A

UP NEJ, men skal være meget alvorlig hærværk før den kan henvises.

  • Persongruppe; børn og unge, der er mistænkt eller dømt for:
    1) Alvorlig personfarlig kriminalitet, eller
    2) Anden alvorlig kriminalitet i kombination med andre risikofaktorer, der gør barnet eller den unge særligt udsat for at begå ny kriminalitet
76
Q

17) Aksel på 15 år har begået vold og er blevet straffet med en betinget fængselsstaf i byretten. Der er derudover fastsat vilkår i dommen om, at Aksel skal efterkommen en evt. afgørelse fra UKN. Kan nævnet besluttet, at Aksel skal anbringes udenfor hjemmet?

A
  • UKN kan kunne lave afgørelse om straksreaktion eller forbedringsforløb.
    o Det er en reaktion de kan benytte, med eller forældres samtykke. Hvis det er uden skal man se på om der er tidligere UKN sager m.m. Proportionalitetsvurdering, så det er nok ikke noget man gør første gang Aksel bliver straffet.
77
Q

Hvilket regelsæt skal benyttes ved HF?

A

RPl § 77, 78 og 79.

78
Q

Hvad kan man sige om bevisførelsen under HF?

Må vidner være til stede under hele hovedforhandlingen?

A

Anklager har serveretten. Man starter med tiltaltes forklaring, hvis denne vil afgive forklaring, herefter vidner.

Dokumentation om personlige forhold er straffeattest, politiattest (skader) og personundersøgelse m.m.

o Afhøring tfk 2009 H – vidne kom til at være til stede under retssag, da tiltalte afgav forklaring – det materielle sandhedsprincip. rpl 182 – grundlæggende regel for proces?? § 880. Man må først blive i retten efter egen vidneforklaring. Det H siger, at der er ikke ukorrekt afgørelse på baggrund af hendes forklaring. Retten bestemmer selv hvilken vægt de ligger de forskellige beviser, rpl § 880 den frie bevisbedømmelse.

Derudover har vi også princippet om materielle sandhed = man ønsker at komme frem til det rigtige resultat. Afgørelsen er god og det er H afgørelse, hvorfor det har en høj grad af præcedens. Den frie bevisbedømmelse må man ligge vægt på at hun har kendt de tiltaltes forklaring, da hun giver forklaring.

79
Q

Hvad er princippet om den materielle sandhed?

A

Derudover har vi også princippet om materielle sandhed = man ønsker at komme frem til det rigtige resultat.

80
Q

Skal sagen altid forlægges under en hovedforhandling?

A

o Ikke nødvendigt ved mindre sager, nogen dommere er heller ikke interesseret i forlæggelse. I større sager og nævninge sager skal være en forelæggelse. Det anklagers mulighed for kridte banen op. Anklager skal være objektivt. Man spore sagen inden på hvad der er vigtigt for nævninge og domsmand at lytte efter til, da man skære tvisten til. Mulighed for at ret tidligt, at fortælle hvor god en sag man har, selvom det er en objektivt forlæggelse.

o Særligt 851, stk. 3, og 850 = hjemmel om at pålægge skriftlig forlæggelse, der bruges sjældent. Særligt store økonomiske sager.

81
Q

Hvilke muligheder har retten under bevisførelsen?

A

Retten kan beslutte at afslutte bevisførelsen enten i det hele eller om et enkelt punkt, inden alle beviserne er fremført. Retten kan endvidere beslutte at genoptage en sluttet bevisførelse, jf. § 864.

82
Q

Kan et anonymt vinde risikere at blive offentligt?

A

Et vidne der har afgivet vidneforklaring som anonymt vidne, kan risikere at rettens kendelse om anonymitet senere ændres således at tiltalte alligevel vil få oplysning om vidnets navn stilling og bopæl.

83
Q

Hvordan fungere videoafhøring i retten?

A

Man vil som UP begære døre lukket under afspilning af videoafhøring.
o Det giver ikke mening at sigtede føres ud, da man jo har mulighed for at se det igennem tidligere.
o Tfk 24.871  forsvar, i forbindelse med anke, begære børn afhørt, retten afviser, da det ikke giver mening, fordi forsvar var den samme og muligheden var forpasset.
(pensum)

84
Q

U 2019.2556

Vilkår eller ej ved ung forårsager personfarlig kriminalitet efter 244

A

16-årig T var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 ved et voldsforhold begået den 22. januar 2019. T blev i byretten idømt 30 dages betinget fængsel med vilkår om, at han ikke begik nyt strafbart forhold i prøvetiden på 1 år. Byretten fandt ikke grundlag for at fastsætte vilkår om, at T skulle efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Anklagemyndigheden ankede dommen med endelig påstand om skærpelse, således at der til den betingede dom blev fastsat vilkår om, at tiltalte i prøvetiden skulle efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Landsretten udtalte, at da T nu var 16 år og var dømt for overtrædelse af straffelovens § 244, fulgte det af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 2, stk. 1, nr. 1, og § 10 samt forarbejderne hertil, at der til den betingede dom skulle fastsættes vilkår i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand