4. Øvrige tvangsindgreb

Question 1

hvad er den generelle beskrivelse af et tvangsindgreb?

Answer 1

Straffeprocessuelle tvangsindgreb kaldes de indgreb i den personlige frihed, integritet eller ejendomsret, der iværksættes af politiet, anklagemyndigheden eller retten i forbindelse med efterforskning af kriminalitet samt pågribelse og domfældelse.

Question 2

hvornår kan man sige der er et tvangsindgreb?

Answer 2

Når der er et indgreb i et forhold der normalt er beskyttet af lovgivning vedrørende borgernes personlige frihed og integritet.

Question 3

Hvordan bliver et tvangsindgreb lovligt?

Kan den almene borger udføre tvangsindgreb?

Answer 3

Det vil være en ulovlig handling, med mindre den var omfattet af straffeproces regler i rpl.

Fx er anholdelse en strafbar frihedsberøvelse, hvis der ikke fandtes hjemmel for dette indgreb i retsplejeloven.

Efterlysningen ville være en fredskrænkelse, udtagning af blodprøve ville være strafbar lægens krænkelse m.m.

Et straffeprocessuelt indgreb er en handling, som ville være strafbar hvis den foretages af en almindelig borger.

Question 4

Hvad er de materielle betingelser til et tvangsindgreb helt generelt?

Answer 4

De forskellige tvangsindgreb har forskellig intensitet, hvorfor de skal hænge nøje sammen med graden af den ulempe eller krænkelse, der tilføjes den kom med indgrebet rettes mod.

Dér kan opstilles nogle principper;

• En mere indgribende foranstaltning må ikke anvendes, hvis en mindre indgribende kan opfylde mål.
• indgrebet må ikke være uforholdsmæssigt i forhold til indgrebets formål og sagens betydning (proportionalitetsprincippet)
• indgrebet må aldrig være mere indgribende end den sanktion, der eventuelt senere kan forventes.

Det fører til at visse tvangsindgreb kun må iværksætte hvis den formodede kriminalitet af særlig grov art.

• For eksempel telefonaflytninger breve åbning og rumaflytning. Rumaflytning kræver mistanke om ganske særlig alvorlige forbrydelser, jf. Rpl § 781, stk. 5.

Question 5

Et af de generelle materielle krav er, at tvangsindgrebet skal være nødvendigt, men af hensyn til hvad? Hvilke betingelser skal være opfyldt?

Answer 5

Indgrebet skal som udgangspunkt være nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelsen, og en række betingelser skal derfor normalt være opfyldt; Kriminalitetens art, mistanken styrke og indikations betingelser.

Question 6

Retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb forudsætter i en række tilfælde, at den, som indgrebet rettes imod, er sigtet for en forbrydelse.

Det gælder ved følgende tvangsindgreb;

Answer 6

• Anholdelse, jf. § 755, stk. 1
• Opretholdelse af anholdelse, jf. § 769, stk. 4
• Varetægtsfængsling, jf. 762
• Legemsbesigtigelse af sigtede, jf. 792 a, stk. 1
• Legemsundersøgelse af sigtede, jf. § 792 a, stk. 2.

Question 7

hvad siger proportionalitetsprincippet?

Answer 7

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet skal der bestå et rimeligt forhold mellem det tvangsindgreb, der anvendes, og alvoren af den kriminalitet, man ønsker at opklare.

• Optagelse af fingeraftryk kræver lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, jf. 792 a, stk. 1
• Varetægtsfængsling, kræver 1 ½ års fængsel i strafferammen
• Rumaflytning kræver 6 år i strafferammen + en forbrydelse der kan medføre risiko for andres liv.

Question 8

hvorfor kræver rumaflytning højere straf-intensitet under kravene til tvangsindgrebet end varetægtsfængsling?

Answer 8

da man ikke har mulighed for at værge sig mod det.

Question 9

I forhold til mistankekravet for et tvangsindgreb så gør følgende sig gældende, før man kan anvende tvangsindgrebet

Answer 9

1) Der skal være en formodning om kriminalitet før indgrebet kan laves.
2) For hovedparten af de straffeprocessuelle tvangsindgreb opstiller RPL særlig mistankekrav, således at det er en betingelse for at foretage indgrebet, at dem, som indgrebet retter sig mod, er mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for en forbrydelse.

• nogle få gange kan det foretages uden mistanke mod den bestemt person (udvidet teleoplysning + observation)
• Visse indgreb kan under særlige betingelser foretages over for ikke mistænkte ( visse legemsindgreb, ransagning af husrum, beslaglæggelse og fotoforvisning).
• Edition kan kun foretages over for ikke-mistænkte. Men mistanke om at en forbrydelse er begået.

Question 10

Hvilke styrker benyttes der i straffeprocesretlig henseende om mistanke?

Answer 10

1) Det laveste mistankekrav kaldes ”rimelig grund” anvendes for eksempel ved anholdelse. Rimelig grund anvendes også vil læges besigtigelse af ansigtet.
2) Noget stærkere er udtrykket ”begrundet mistanke”. Det anvendes ved varetægtsfængsling og ved lægens undersøgelse er sigtet.
3) Endelig er der udtrykket ”særligt bestyrket mistanke” som angiver en særlig høj mistænkelig grad.

Question 11

hvad er definationen på indikationsbetingelsen for tvangsindgreb?

Answer 11

Indikations betingelsen defineres normalt som et konkret behov for at anvende netop det pågældende tvangsindgreb i den aktuelle efterforskning.

Indikations betingelsen for navnlig betydning i forhold til et proportionalitets betingelser. meget alvorligt indgreb bør kun foretages, hvis de også er helt nødvendige for efterforskningen

Question 12

Har indikationskravet forskellige betegnelser og forskellige grader af styrke - ligesom mistanke krav?

Hvad skal man vurdere under indikationskravet?

Answer 12

JA!

For at anvende varetægtsfængsling kræves eksempelvis bestemte grunde. Hvorimod Indikationsbestemmelsen for anholdelse er mere restriktiv.

Vurdering af om efterforskningsskridtet vil være egnet til at opklare kriminaliteten, og en vurdering af om man vil kunne opklare kriminaliteten uden at anvende efterforskningsskridtet.

Question 13

Hvem har kompetencen til at bestemme tvangsindgreb

Answer 13

Kompetencen til at bestemme, tvangsindgreb skal iværksættes er som udgangspunkt hos retten.

Kompetencen til at udføre mindre tvangsindgreb for eksempel optagelse af fingeraftryk ligger dog hos politiet.

politiet har endvidere mulighed for at foretage tvangsindgreb, uden retskendelse, hvis beviset ellers vil gå tabt, jf. Udtrykket (riculum in mora).
- Skal forelægges for retten inden fr 24 timer efter.

Question 14

Hvad er definitionen af legemsindgreb?

Answer 14

Reglerne for lægens indgreb findes i RPL kapitel 72.

Legemsindgreb er et område hvor Der er meget forskellig intensitet i de enkelte indgreb, modsat fx beslaglæggelse.

Regelsættet er fundamentalt forskellig for sigtede og ikke sigtet.

Der skelnes mellem legemsbesigtigelse og legemes undersøgelse.

Question 15

Hvad er definition af legemsbesigtigelse

Answer 15

besigtigelse af legemets ydre, optagelse af fotografier, aftryk og lignende af legemets ydre samt visitation af det tøj kommer som den pågældende iført.”, jf. Rpl § 792, stk. 1, nr. 1

Question 16

Legemsundersøgelse definition

Answer 16

nærmere undersøgelser af læge med komme herunder af dets hulrum kommer udtagelse af spyt eller blodprøver eller andre tilsvarende prøver at komme røntgenundersøgelse af lignende, jf. Rpl § 792, stk. 1, nr. 2.

Question 17

4 eksempler på legemsbesigtigelse og legemes undersøgelse;

1) hvis en undersøgelse kræver beføling?
2) fastholdelse under undersøgelse?
3) afklædning
4) glatbarbering

Answer 17

Kræver en undersøgelse beføling må det være legemsundersøgelse.

Selvom om man fastholdes under undersøgelse, kan det stadig være legemsbesigtigelse.

Afklædning er legemsbesigtigelse, trods det kan være et intens indgreb for mange.

Glatbarbering af skæg var legemsundersøgelse. Prøve af hud var legemsundersøgelse.

Question 18

Hvad er betingelserne for at foretage legemsindgreb over for sigtede?

Answer 18

Betingelserne for at foretage legemsbesigtigelse fremgår af rpl § 792 a, stk. 1.

Kriminalitetskravet kræver kun at den mistænkte er mistænkt for en lovovertrædelse, Der er undergivet offentlig påtale.

Mistanke grad er, at der skal være tale om rimelig grund. De kriminalitets krav om mistankekrav, Der er nødvendige for at foretage legemsbesigtigelse, svarer således krav til anholdelse

For indikationskravet kræves det, et indgreb med antages at være af væsentlig betydning for efterforskning

Question 19

Hvad er betingelserne for at foretage legemsundersøgelse over for sigtede?

Answer 19

For legemsundersøgelser kræves der begrundet mistanke om,

Kriminalitetskravet kræver lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. (stramning ift. Legemsbesigtigelse til såvel mistankekravet som kriminalitetskravet)

Indikations kravet er at indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Question 20

U 2013.354 Ø - legemsundesøgelse af 5 personer i lejlighed - nogle var der grundlag til anholdelse, andre var der ikke.

Proportionalitetsprincippet.

Answer 20

i sagen var der foretaget legemsundersøgelse af 5 personer, som befandt sig i en lejlighed, hvor politiet fandt kokain. 3 af personerne var ikke sigtet, og allerede af den grund var der ikke grundlag for den foretagne legemsundersøgelse. For så vidt angår de 2 andre personer var der tilstrækkeligt grundlag for anholdelsen, men legems indgrebet var ikke af afgørende betydning for efterforskningen, idet det ved såkaldt pottevagt kunne være konstateret, om de opbevarede narkotika i maven/ tarmsystemet.

Question 21

Hvordan og hvilke legemsindgreb foretages der i forhold til anholdte?

Answer 21

I forbindelse med anholdelse foretages besigtigelse og undersøgelse af den anholdtes legeme og tøj. Der er her tale om et straffeprocessuelle legemsindgreb.

Formålet er et andet end de efterforskningsmæssige hensyn, der ligger bag andre tvangsindgreb, idet indgrebet mod den anden holde først og fremmest skal tilgodeses sikkerheds og ordensmæssige hensyn. (fx ikke har våben på sig)

Der tages rutinemæssigt fingeraftryk og dna prøve af anholdte

Question 22

Hem har kompetencen til at afgøre legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse af sigtede?

Answer 22

Afgørelser om legemesbesigtigelse af en sigtet og legemsundersøgelse af en sigtet i form af nærmere undersøgelse af legemets ydre samt sikring af prøver af herfra og udtagelse af blodprøver træffes af politiet, jf. Rpl § 792 c, stk.1.

• optagelse af fingeraftryk og personfotografier afgøres af politiet.
• De mildeste former for legemsindgreb er politiets kompetence, jf. Rpl § 792 c, stk. 1
• Andre og mere indgribende former for legemsundersøgelse kan efter alene foretages efter rettens kendelse
  o Undtagelsesvist Periculum in mora = hvis det ellers forspildes. Skal forelægges retten senest 24 timer
   Sigtede får adgang til at udtale sig, evt. Bare til politirapport.

Question 23

Hvilken betydning har det hvis den sigtede meddeler samtykke til legemsindgreb?

Answer 23

Hvis den sigtede meddeler skriftligt samtykke til, at indgrebet foretages, kan beslutningen om de former for legemsundersøgelse, der kræver retskendelse, i stedet træffes af politiet, jf. Rpl § 792 c, stk. 5.

• forsvaret skal tillige samtykke.
• Samtykkes der til “In periculum in mora” princippet inden 24 timer, skal det dog ikke forlægges retten.

Samtykke betyder altså kompetencen flyttes fra retten til politiet.
- De materielle betingelse skal stadig være opfyldt for politiets afgørelse (mistanke, indikation og kriminalitetskrav)

Question 24

Hvordan udføres legemsindgreb overfor en sigtet?

Hvornår skal der være en læge til stede under et legemsindgreb over for sigtede?

(udførelsen af legemsindgreb)

Answer 24

PRl § 792 e, stk. 1 lovfæster udtrykkeligt den almindelige proportionalitets grund sætning, der gælder for straffeprocessuelle tvangsindgreb, jf. U 2003.753 Ø

Det fremgår af rpl § 792 e, stk. 2, at legems indgreb skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.
- Fx samme køn udfører undersøgelse uden tøj

Rpl § 792 e, stk. 3 legemsundersøgelser efter § 792, stk. 1, nr. 2 må kun foretages under medvirken af læge.

• Læge skal vurdere om det er forsvarligt at udføre bestemt indgreb, ikke det juridiske. Kravet er absolut.
• Gennemtvingelse af legemsindgreb skal være proportionelt og skånsomt, jf. § 792 e,

Question 25

hvad er betingelserne for legemsindgreb over for ikke sigtede?

Answer 25

Laves indgreb over for en person, der ikke er sigtet er reglerne reguleret i RPL § 792 d.

Det fremgår af bestemmelsen, at der overfor en ikke-sigtet, der ikke meddeler samtykke, kun kan gennemføres ganske få legemsindgreb af en lav byrdefuldt karakter. = kun legemsbesigtigelse.
- Fotografering ,aftryk og visitation af tøj (ikke tage tøjet af)

Det er en betingelse, at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse komme der efter loven kan medføre fængsel i 1 ½ år eller derover, og at indgrebet antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

• Hvis man vil lave andre undersøgelser kræver det samtykke, så finder rpl kap 72 ikke anvendelse.

Et lille indgreb som fingeraftryk kan ikke forlanges, medmindre Det er af afgørende for efterforskning en blodprøve kan aldrig forlanges, uanset om det måtte være helt afgørende for afklaring af eksempelvis et drab,. Derimod kan et modvilligt vidne pålægges store beder op til 6 måneders forvaring, jf. § 178.

Ofte set ved indbrud, at man tager fingeraftryk alle hjemmets beboer.

Question 26

legemsindgreb over for ikke sigtede, hvad hvis den ikke-sigtede nægter at give samtykke til visitation eller andet ikke særligt byrdefuldt?

Answer 26

Hvis en person nægter at give samtykke til visitation eller et andet ikke særligt byrdefuldt indgreb kan det efter omstændighederne give grundlag for at rejse sigtelse mod den pågældende.

Et lille indgreb som fingeraftryk kan ikke forlanges, medmindre Det er af afgørende for efterforskning en blodprøve kan aldrig forlange, uanset om det måtte være helt afgørende for afklaring af eksempelvis et drab,. Derimod kan et modvilligt vidne pålægges store beder op til 6 måneders forvaring, jf. § 178.

Question 27

hvilket hensyn er til en ikke-sigtet i den situation hvor man vil udføre en legemsindgreb mod denne?

Answer 27

Hensyn til den ikke-sigtet vejer tungere end efterforskningsmæssige hensyn.

Question 28

Hvem har kompetencen til at beslutte legemsindgreb over for en ikke-sigtet?

Answer 28

Kompetencen til at beslutte legemsindgreb over for en ikke sigtet er hos retten vedkendelse.

Der er et hensyn til den personlige integritet hos den person der ikke er sigtet.

Question 29

Hvad kan man sige om legemsindgreb over for ikke-sigtede i en situation hvor man visitere alle på et givent sted for at finde våben.

Hvilken mistankegrad skal der være for legemsindgrebet?

Skal personerne bare finde sig i det?

Answer 29

Der findes en særlig regel i retsplejelovens paragraf 792 d, stk. 4 om, at politiet i efterforskning situationer, hvor der er begrundet mistanke om, at nogle tilstedeværende på sin person skjuler våben, kan foretage visitation af tøjet hos alle personer, der træffes på stedet

Bemærkes at retten begrænser sig til at give mulighed for at gennemføre visitation af tøjet på alle tilstedeværende, og det eneste krav er, at Der er begrundet mistanke om, at nogle tilstedeværende skjuler våben.

Det har således ingen betydning, om Det har afgørende betydning for efterforskning, og politiet skal ikke senere forelægge indgreb fra den til godkendelse.
- derimod kan de personer, som indgrebet foretages hos, på eget initiativ indbringe indgrebet for retten efter den almindelige regel i rpl § 746, stk. 1.

Der er en fast og klar hjemmel for det pågældende indgreb.

Question 30

Hvad hvis den ikke-sigtede samtykker til legemsindgreb?

Answer 30

Som nævnt ovenfor bliver de materielle betingelser for legemsindgreb ikke fraveget, selv om der foreligger samtykke, når det drejer sig om sigtede personer. Dette skyldes, at man ikke kan udelukke risikoen for, at samtykke for sigtede personer måske ikke altid er afgivet ganske frivilligt.

For så vidt angår ikke sigtet-personer har man uden nærmere begrundelse ikke ment, at der samme grad forelå tilsvarende risiko. Når det gælder ikke-sigtet, kan kun de mindst byrdefulde former for legemsindgreb gennemføres pligtmæssigt, mens det for at gennemføre andre legemsindgreb, herunder legemsundersøgelse, skal foreligge samtykke.

Samtykke skal være skriftligt.

Politiet må indhente samtykke fra forældre hvis der skal ske legemsundersøgelse af børn. Ved større børn kan man også indhente samtykke fra forældre.

Question 31

materiale der er tilvejebragt ved legemsindgrebne

fingeraftryk og personfotografi

Hvad er betingelserne for legemsindgrebet?

Kan man optage fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation?

hvem har kompetencen til afgørelse herom?

Answer 31

Som nævnt kræver legemsbesigtigelse af den sigtede, at 2 betingelser er opfyldt

1) at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse Der er undergivet offentlig påtale
2) OG indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, jf. Rpl § 792 a

Optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt eller blodprøve med henblik på senere identifikation kan foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. ( de fleste forbrydelser giver mulighed for fængsel i 1 ½ år.

Politiet må ikke opbevare personfotografi med henblik på senere identifikation af personer, Der er frifundet, eller mod hvem påtale opgivet.

Det er politiet der træffer afgørelse om, hvorvidt lovens betingelser opfyldt, men den sigtede kan efterfølgende indbringe spørgsmålet for retten, jf. Rpl § 746.

Question 32

materiale der er tilvejebragt ved legemsindgreb

dna profiler

Hvad betingelserne for at udtage DNA profiler?

Hvor længe opbevares DNA-profiler?

Answer 32

Opbevaring af oplysninger om dna profiler er reguleret i en sær lov, som etablere et centralt dna profil register som internt arbejdsregister for politiet med henblik på at forbedre politiets muligheder for at efterforske opklare forbrydelser, uafhængigt af om gerningsmanden har efterladt biologisk spor.

Efter loven kræver optagelse i dna registeret, at materialet er udtaget efter reglerne i kapitel 72. Dette kan foregå ved en spytprøve. (Et spytprøve kræver ikke medvirken af læge).

Det er ikke nødvendigt at udtagelsen af dna materiale er af betydning for efterforskningen, men pågældende skal være mistænkt med rimelig grund for en overtrædelse, der kan medføre fængsel i et år 6 måneder, eller for den overtrædelse af straffelovens 235 stk 2.

Dna oplysninger om dømte personer slettes først komme når personen fylder 80 år. For frifundne personer og personer, hvor Der er sket påtaleopgivelse eller meddelt tiltalefrafald uden vilkår, slettes oplysninger efter 10 år. Oplysningerne skal slettes, sigtelsen opgives som grundløs.

Question 33

fremvisning af fotografier og konfrontation

foto forevisning

Hvilken værdi har det for politiet?
Er fotoforevisning et straffeprocessuelt tvangsindgreb?

Answer 33

Forevisning af person fotografier til personer uden for politiet vil ofte indgå som et væsentligt del af politiets efterforskning.

Reglerne om fotoforevisning og konfrontation er fastsat i retsplejelovens §§ 812-816.

fremvisning af en persons fotografi for vidner eller forurettede i en straffesag betragtes som straffeprocessuelle tvangsindgreb, fordi Det er en krænkelse af personens integritet.

§ 816 indeholder af samme årsag proportionalitets princip, som gælder for alle fremvisninger af fotografier

Question 34

fremvisning af fotografier og konfrontation

fotografier af en mistænkt

Hvornår må fotografier fremvises/betingelserne hertil?

Hvem træffer afgørelsen?

Answer 34

fotografier af en mistænkt, i en konkret sag, må efter rpl § 812 kun forevises til personer uden for politiet, hvis

• Den pågældende med rimelig grund er mistænkt for lovovertrædelse Der er undergivet offentlig påtale, og
• indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen

betingelserne svarer således til de almindelige regler for legemsbesigtigelse, fjf. Rpl § 792 a, stk. 1.

Afgørelse om forevisning af fotografier træffes af politiet, som det også er tilfældet vil legemsbesigtigelse.

Forskellen er imidlertid, dels at Der er tale om en person, Der er mistænkt, ikke sigtet, dels af dette indgreb medfører, at personer uden for politiet bliver bekendt med, at den pågældende er mistænkt.

Bestemmelsen er tænkt anvendt i forbindelse med politiets anvendelse af fotografier til fremvisning fra vidner med henblik på at få en genkendelse af gerningsmanden.

Question 35

Fremvisning af billeder af forudrettede og andre vidner

Hvordan sker det og hvilke betingelser er der?

Answer 35

Forurettede og andre vidner skal som udgangspunkt give tilladelse til forevisning af deres fotografi. Tilladelse skal være skriftlig.

Hvis politiet ikke kan få en tilladelse til at forevise fotografiet, svarer betingelserne, for at politiet alligevel kan forevise det, jf. § 814, stk. 1til betingelserne for at gennemtvinge legemsbesigtigelse er ikke-sigtet, jf. 792 d, stk. 2 og 3.

kriminalitetsbetingelsen er således et efterforskning skal angå lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år 6 måneder eller derudover.

indikations betingelsen er, at forevisning af fotografiet kun måske, hvis det må antages at være af afgørende betydning for efterforskning.
Kompetencen er ligesom ved gennemtvingelse af legemsindgreb hvis ikke disse er henlagt til domstolene, jf. § 814, stk. 2, og der findes en periculum in mora-bestemmelsen, jf. § 814, stk. 3.

Question 36

forevisning af fotografier af tidligere straffet (ingen konkret mistænkt)

Hvad er reglerne for opbevaring?

Hvem træffer afgørelse om forevisning?

Answer 36

Som nævnt bliver enhver, der anholdt for lovovertrædelse, der kan give1t år 6 måneders fængsel eller derover fotograferet. Hvis sigtelsen frafaldes, eller den pågældende findes, destrueres fotografiet.

Hvis den pågældende dømmes, opbevares fotografiet i politiets register (fototek). Det er muligt at lade vidner gennemgå fototeket når man ikke har et bestemt mistænkt.

Fotografierne må opbevares i 5 år, hvis den tidligere er fundet skyldig i en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i et år 6 måneder. fotografiet må gemmes i 10 år hvis den pågældende er dømt skyldig i en lovovertrædelse der giver mere end 6 år strafferammen.

afgørelsen om forevisning træffes af politiet.

Question 37

Forsvarens tilstedeværelse ved fremvisning af fotografier og konfrontation

Answer 37

Efter rpl § 745 d har forsvareren adgang til at være et sted, når en foto forevisning med formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlingen. Det svarer til, hvad der gælder ved gennemførelsen af andre efterforskningsskridt såsom afhøringer konfrontationer med videre.

U 2015.1936 V  i sagen fandt retten, at en politibetjent identifikation af den tiltalte fra politiets fotoregister under de foreliggende omstændigheder ikke var omfattet af § 745 d. (forsvar skal være tilstede)

Question 38

fremvisning af fotografier og konfrontation

hvornår kan konfrontation af en enkelt mistænkt foretages?

Answer 38

Forevisning af en enkelt mistænkt (direkte konfontration) kan foretages under de samme betingelser som forevisning af et fotografi, jf. Rpl § 817, stk. 1.

Denne direkte konfrontation, hvor en mistænkt vises for forurettet eller et vidne, forekommer typisk, når politiet umiddelbart efter forbrydelsen pågriber en person var herefter straks konfrontere anmelderen eller den forurettede med den pågrebne.

Question 39

fremvisning af fotografier og konfrontation

hvordan fungere en forevisning ved parade?

Hvilken betydning får det, hvis et vidne eller en forudrettede kan udpege den mistænke?

Answer 39

Der være tale om at vise den pågældende for forurettet eller et vidne i en konfrontations parade sammen med et antal figuranter. Vidnet får lejlighed til at betragte de forskellige personer og bliver bedt om at angive, en af dem er den person, som han eller hun har set i forbindelse med forbrydelsen.

Konfrontations paraden udføres som et led i efterforskningen, men hvis vidnet udpeger den mistænkte, er det et bevis, der kan anvendes i retten. Derfor skal forsvar have mulighed for at være et stede, jf. Rpl § 745 d.

Question 40

hvornår kan konfrontationsparade gennemføres? Betingelse

Answer 40

betingelserne er skærpet en smule i forhold til fremvisning af en mistænkt alene. der kan kun gennemføres en konfrontations parade, hvis Der er tale om en person, der med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der mindst kan medføre fængsel i 1 år 6 måneder, jf. Rpl § 817, stk. 4.

Question 41

hvem træffer afgørelse om konfrontation?

Answer 41

ligesom ved fremvisning af fotografier træffes afgørelsen om direkte konfrontation af mistænkte og om konfrontation af politiet, jf. 817,s tk. 5.

Question 42

hvilken betydning har det hvis den sigtede eller mistænkte giver samtykke til konfrontation?

Answer 42

hvis en sigtet eller mistænkt giver samtykke til konfrontation, finder de materielle betingelser ikke anvendelse. Det kan være hvis man ønsker tidligt at rense sig selv. Samtykke skal være skriftlig

Question 43

Hvad siger forarbejderne om at sigtede skal deltage i konfrontationsparade?

Answer 43

ifølge forarbejderne indebærer bestemmelsen om politiets adgang til at foretage konfrontations parade, at sigtede har pligt til at medvirke, og at deltagelse om nødvendigt kan gennemtvinges over for den sigtede, jf. U 1994.319 V, hvor en sigtet blev tvunget til at fjerne skæg.

Question 44

Hvad er betingelserne for en offentlig efterlysning og hvor fremgår de henne?

hvordan skal der skelnes?

Answer 44

Betingelserne for, at politiet som led i efterforskningen kan foretage offentlig efterlysning er fastsat i rpl § 818 og 819.

udgangspunkt for reglerne er alene offentlig efterlysning, der indebærer et straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Der skelnes mellem 2 situationer. I den ene står man overfor en ukendt gerningsmand. I den anden har man en mistænkt.

Question 45

Hvordan kan man lave en offentlig efterlysning af ukendt gerningsmand

Answer 45

Står man overfor en ukendt gerningsmand, må politiet kun offentliggøre signalement eller andre oplysninger, Der er egnet til at fastslå identiteten på en formodet gerningsmand, under de samme betingelser der gælder for fremvisning af et fotografi af en mistænkt eller den mistænkte selv.

Til kriterier om væsentlig betydning for efterforskningen er dog tilføjet forebyggelse af yderligere lovovertrædelser, jf. Rpl § 818,s tk. 1.

med hensyn til indikation skal der udover den væsentlige betydning for efterforskningen også lægges vægt på forebyggelsen af nye lovovertrædelser

Question 46

Hvad er de materielle betingelser for at offentlig efterlysning?

Answer 46

Til kriterier om væsentlig betydning for efterforskningen er dog tilføjet forebyggelse af yderligere lovovertrædelser, jf. Rpl § 818,s tk. 1.

med hensyn til indikation skal der udover den væsentlige betydning for efterforskningen også lægges vægt på forebyggelsen af nye lovovertrædelser.

skal der offentliggøres et fotografi af den formodede gerningsmand, skal denne være mistænkt for at begå en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel 1 år 6 måneder eller derover. proportionalitets grad skal også være opfyldt.

Question 47

hvem træffer afgørelse om offentligt efterlysning?

Answer 47

kompetencen til at træffe afgørelsen offentlig efterlysning tilkommer politiet.

Question 48

Hvornår kan der ske efterlysning gennem presse, radio, fjernsyn

Hvilke oplysninger kan opgives?

Answer 48

Politiet kan efter § 819, hvis Der er særlig bestyrket mistanke om, at en person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået lovovertrædelser, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, efterlysning pågældende gennem presse radio fjernsyn eller ved anden form for offentlig efterlysning.

Det skal dog være afgjort af betydning for strafforfølgning gennemførsel eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

I forbindelse med Sådan efterlysning kan der gives oplysninger om den påståede sigtede kriminalitet og om den sigtedes identitet komme her når du navn stilling og bopæl, ligesom der kan ske offentliggørelse af et fotografi af den pågældende. Det skal være proportionelt.

Question 49

U 2001.1637 Ø - foto i medier - for yderligere oplysnigner om færden

Foto a S i medier, da man ønskede at kende hans færden. Er det fotoforvisning for nogle få vidner eller en offentlig efterlysning?

§ 812 mod § 819 - intenseteten

Answer 49

U 2001.1637 Ø  Sagen vedrører et grænsetilfælde mellem paragraf 812 og paragraf 819. Det drejer sig om, at politiet i forbindelse med efterforskningen i en sag, hvor en udlænding S var varetægtsfængslet for bankrøveri, ønskede at offentliggøre et foto af S i massemedierne med henblik på at skaffe sig oplysninger om hans færden i Danmark indtil anholdelsen. Der er således ikke tale om en efterlysning i klassisk forstand som omhandlet i paragraf 819, idet efterlysning ikke udsendes med det formål at finde og pågribe den pågældende. Der er ikke tale om efterlysning af personer, men af en persons færden. Indgrebets intensitet svarer imidlertid fuldstændig til den klassiske efterlysning, og Det er derfor antagelig rigtigst at anvende denne bestemmelse eller en analogi herfra. landsretten der tillader offentliggørelsen, vælger imidlertid at anvende paragraf 812 om forevisning for personer uden for politiet. Denne bestemmelse sigter på fremvisning af fotografi for nogle få vidner, hvilket er langt mindre indgribende over for den pågældende end en offentlig efterlysning, og kravene til anvendelse ingen grebet er følgelig langt< efter paragraf 819.

Question 50

Kompetencen til at udsende efterlysningen navngivne personer er hos

Answer 50

Kompetencen til at udsende efterlysningen navngivne personer er hos politiet, jf. § 819, stk. 4.

Question 51

Hvordan har Gammeltoft-Hansen defineret et tvangsindgreb?

Hvem har kritiseret denne definition og hvorfor?

Answer 51

en foranstaltning, der efter sit almindelige formål udføres som led i en strafforfølgning, og hvor der realiseres en strafbar gerning beskrivelse rettede mod legeme, frihed, fred, ære eller privat ejendomsret

• Gorm Toftegaard Nielsen kritisere denne definition; agenter er derved ikke tvangsindgreb, da der ikke er tale om en krænkelse af person. Skygning falder også udenfor, da det ikke er strafbart at forfølge en person, jf. Gorm Toftegaard Nielsen i Juristen 2005, s. 153, ”Hvad er et tvangsindgreb?”
• Anvendes fx i eksempel på sporingsudstyr på biler; hvorvidt man er inde i bilen eller ej betyder om der er krænkelse.

Question 52

Hvem anvendes tvangsindgreb mod?

Answer 52

Et tvangsindgreb er et indgreb over for en person, der endnu ikke er fundet skyldig.

Tvangsangreb kan iværksættes for at afbryde den sigtede i hans kriminel aktivitet eller får et sikkert tilstedeværelse under sagen fx gennem anholdelse..

Question 53

Hvilke hensyn ligger der bag anvendelse af tvangsindgreb?

Answer 53

Hensynet til kriminalitetsbekæmpelse på den ene side og på den anden side af det enkelte individs ret til personlig frihed og integritet. Balancegang er vanskelig.

Question 54

Hvad anvendes et tvangsindgreb til?

Answer 54

indgreb benyttes i forbindelse med efterforskningen, og ligesom andre efterforskningsmidler tjener de til brug for afgørelsen af tiltalespørgsmålet og til sikring af beviser med henblik på en eventuel senere hovedforhandling i sagen.

Tvangsindgreb kan have betydning for spørgsmålet gift. mentalundersøgelse og konfiskation og beslaglæggelse.

Question 55

Findes der en oversigt over tvangsindgreb?

Answer 55

tvangsindgreb bør mest muligt blive hjemlet og reguleret i loven, hvorfor der i retsplejeloven så vidt muligt er et udtømmende katalog over de straffeprocessuelle tvangsindgreb med tilhørende regulering.

Question 56

Hvad skelnes der mellem under legemsindgreb?

Answer 56

Der skelnes mellem legemsbesigtigelse og legemesundersøgelse