1. Efterforskning og agentvirksomhed

Question 1

Hvad er baggrunden for efterforskning?

Answer 1

Efterforskningens mange led og enkeltheder udgør det grundlæggende og ofte afgørende materiale for en straffesags gennemførelse og resultat.

Question 2

Tvangsindgreb som et efterforskningsskridt - Hvornår anvendes tvangsindgreb?

Answer 2

Tvangsindgreb anvendes inden for strafferetsplejen, jf. Kap 69-75b,
men tillige også uden for strafferetsplejen i forbindelse offentlige myndigheders kontrol med borgeren og erhvervslivet

Question 3

Hvad forstås ved et straffeprocessuelt tvangsindgreb i strafferetsplejen?

Answer 3

Straffeprocessuelt tvangsindgreb er ”en foranstaltning, der efter sit almindelige formål udføres som led i en straffeforfølgning, og hvorved der realiseres en strafbar gerningsbeskrivelse, rettet mod legeme, frihed, fred og ære eller privat ejendomsret”.

Question 4

Er tvangsindgreb lovreguleret?

Answer 4

Tidligere var det sådan, at kun egentlige tvangsindgreb var lovreguleret. Dog i forbindelse med samfundsudviklingen er der nu detaljeret reguleringer af politiets efterforskningsskridt, der ikke er tvangsindgreb, fx

• Politiets brug af agenter, jf. Rpl §§ 750-754. + den bistand civile kan yde til politiet.
• Politiets afhørings, jf. Rpl §750-754.

Question 5

Hvornår er der tale om et tvangsindgreb?

Answer 5

Det er først et tvangsindgreb, når det går ud over individets grundlovsbeskyttede interesser påtvunget skygning eller observation er ikke nødvendigvis et tvangsindgreb.

• Når man befinder sig et frit tilgængeligt sted kan alle observere denne inkl. Politiet.
• Når der anvendes udstyr til fotografering eller iagttagelse der ikke befinder sig på det frit tilgængelige sted sidestilles det med indgreb og er derfor reguleret, jf. Rpl § 791 a, stk. 1.

Question 6

Hvad skal man overveje, hvis man ønsker at lave et straffeprocessuelt tvangsindgreb?

Answer 6

Ved tvangsindgrebet skal kravet til effektiv kriminalitetsbekæmpelse holdes op mod individets retsbeskyttelse.
Tvangsindgreb må ikke anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige fx alm. Efterforskning.

Question 7

Offentlige myndigheds anvendelse af tvangsindgreb

Answer 7

Særlovgivning indeholder mulighed for offentlige myndigheders tvangsindgreb, der er omfattet af grl § 72, uden forudgående retskendelse, fx til at opnå adgang til privat bolig. (reguleret i Ændringslov 2008)??

Question 8

Hvad er efterforskningens formål efter § 743?

Answer 8

Bestemmelsen indeholder 3 nærmere specificeret formål:

• Efterforskningen skal klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede
• At tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse
• Samt forberede sagens behandle ved retten. (Fx Vidneindkaldelse til retssagen.)

Question 9

Hvad er det væsentligste formål under § 743?

Answer 9

Det væsentliges formål er, at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede.

Question 10

Hvad skal resultatet af efterforskningen anvendes til?

Answer 10

Resultatet af efterforskningen anvendes primært af anklagemyndigheden til rettens sag, jf. Rpl § 96, stk. 2.

Resultatet af efterforskning kan også have medfører påtaleopgivelse og tiltalefrafald, jf. Rpl §721-723.

Question 11

Hvad er meningen med efterforskning.

Answer 11

Da en dom kræver beviser, skal efterforskning tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse.

Question 12

Er det et led i efterforskningen at foretage foranstaltning til at pågribelse af en mistænkt?

Answer 12

U2001.509/1 Ø  Telefonaflytning for at kunne pågribe mistænkt. Mistænkte var fængslet in absentia (uden dennes tilstedeværelse), da han var gået under jorden. Mistænkte ringede jævnligt til sin mor, ønskede man hendes telefon aflyttet. BR tillod ikke aflytning, da betingelser i § 781, stk. 1, nr. 2 ikke var opfyldt.. LR tillod aflytning, da pågribning af en mistænkt var led i efterforskningen, jf. § 743. Indgrebet var af afgørende betydning for efterforskningen.
De øvrige betingelser for indgrebet var opfyldt.

(Betingelser for indgreb i meddelelseshemmeligheden; 1) bestemte grunde til antage der gives meddelelser til eller fra en mistænkt, 2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og 3) lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover m.m.)

Det er et led i efterforskningen at foretage foranstaltninger til brug for pågribelse af en mistænkt, jf. U2001.509/1 Ø, hvor man aflyttede telefon, for at finde sigtet der var gået under jorden.

Question 13

Hvad er efterforskningens øvrige formål?

Answer 13

Formål udover de i § 743 nævnte er vilkårene under efterforskningens gennemførelse, navnlig om undersøgelser af, hvorvidt der er grundlag for og nødvendighed af at anvende visse tvangsindgreb.

Question 14

Hvem kan indgive anmeldelse om strafbare forhold og hvem skal den indgives til??

Answer 14

Anmeldelse kan indgives af private, offentlig myndigheder eller politiet selv.

Anmeldelse om strafbare forhold indgives til politiet.

Question 15

Hvad skal anmeldelsen om lovovertrædelse indeholde

Answer 15

Der stilles ikke særlige krav til anmeldelsen.

Indgivelse af falsk anmeldelse er strafbart, jf. Strfl. 164, 165 og 267.

Question 16

Hvad hvis der ikke er tilstrækkelig grundlag til at indlede en efterforskning på baggrund af en anmeldelse?

Answer 16

Anmeldelse afvises når der ikke er tilstrækkeligt grundlag til at indlede efterforskning m.m., jf. Rpl § 749, stk. 1.

Question 17

hvem skal underettes om afvisning af anmeldelse?

Answer 17

Alle paterne skal underrettes om afvisning. Ikke nødvendigvis en anmelder der ikke har noget med sagen at gøre.

Question 18

Er der nogle retsvirkninger til anmeldelsen?

Answer 18

Der er ikke knyttet særlige retsvirkninger til anmeldelsen, da afbrydelse af forældelse knytter til tidspunkt for sigtelse.

Visse bestemmelser i straffeloven pålægger i særlige tilfælde en pligt til at afværge en mulig strafbar handling, jf. Strf. §§ 141 og 185.

Question 19

Er der pligt til at anmelde strafbare forhold?

Answer 19

Der gælder ikke i DK nogen pligt til at anmelde strafbare overtrædelser.
- Overordnet offentlig myndighed har en pligt til at anmelde alvorlig kriminalitet, der begås af tjenestemænd i deres erhverv.

Question 20

Kan man lave en anonym anmeldelse?

Answer 20

Anonyme tips/anmelder kan være tilstrækkelige til at danne grundlag for efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at en offentlig påtalt forbrydelse er begået.

Question 21

Hvad hvis en anmeldelse trækkes tilbage?

Answer 21

Det forhold, at en indgivet anmeldelse trækkes tilbage, ændrer ikke politiets ret til at forsætte efterforskningen.

Question 22

Hvis opgave er det at efterforske?

Answer 22

Efterforskningen tilkommer politiet og tilrettelægges og udføres af politiet.

Question 23

Hvornår starter en efterforskning?

Answer 23

Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige er begået, jf. Rpl §742, stk. 2.

(Kravet om rimelig formodning er det laveste mistanke niveau. Det er altså lavere end det, der kræves for at rejse mistanke. )

Question 24

Har politiet hjemmel til at overlade dele af efterforskningen?

Answer 24

Politiet har ikke hjemmel til at overlade efterforskningen til øvrige fx SKAT eller private.

”Kostermateriale” skal være i politiets varetægt.

Question 25

hvor skal et retsmøde under efterforskningen afholdes?

Answer 25

Retsmøder under efterforskningen kan på begæring af politiet afholdes ved retten i enhver retskreds, hvor oplysninger i sagen må antages at kunne tilvejebringes, jf. 694, stk. 1.
Ved samme ret afgøres tvistigheder mellem politiet og forsvaret om efterforskningsskridt, jf. 964, stk. 2, jf. § 746.

Tilståelsessag og tiltalefrafaldssager afholdes ved retten i den kreds, hvor sigtede bor eller opholder sig, eller ved gerningsstedets værneting, eller mere subsidiært hvor den sigtede er pågrebet, jf. 694, stk. 3.

Question 26

Hvem skal underrettes om retsmøder, der foregår under efterforskningen?

Answer 26

Ved retsmøder under efterforskningen skal sigtede og dennes forsvar underrettes, jf. Rpl § 748, stk. 2.

(Retten træder kun i funktion efter begæringen fra sagens parter.)

Question 27

Hvad hvis politiet har lavet en foranstaltning, der skulle have væert godkendt af retten?

Answer 27

Bliver retten bekendt med en foranstaltning, der skulle godkendes, men ikke er godkendt, giver de politiet en frist til en redegørelse herfor, og træffer herefter afgørelse om foranstaltningen skal opretholdes eller ophæves, jf. Rpl § 746, stk. 3.

Question 28

Forholdet mellem retten og politiet under efterforskningen?

Answer 28

Retten har ikke kompetence til at meddele politiet pålæg om at udføre efterforskningen med større hast, jf. U 1982.1201 Ø. Retten har heller ikke hjemmel til at udtale kritik af politiets efterforskning.

Question 29

I hvor lang tid kan retten efterprøve lovligheden af politiets efterforskningsskrift?

Answer 29

Rettens adgang til at prøve lovligheden af politiets efterforskningsskridt består også, efter at efterforskningen er afsluttet, jf. U 1986.383 V

Under efterforskningen kan retten blive inddraget, såfremt der fx skal foretages en anticiperet bevisførelse, jf. § 747.

Question 30

hvornår skal der afholdes retsmøder i forbindelse med en efterforskning?

Answer 30

Retsmøde afholdes, når der fremsættes anmodning om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken, jf. Rpl § 747,s tk. 1.

Question 31

Hvad er betingelserne for at afholde et retsmøde for at sikre beviser, jf. § 747, stk. 2?

Answer 31

Det skal være på baggrund af en anmodning om følgende betingelser skal være opfyldt;

1) Der eller må befrygtes vil gå tabt
2) Ikke uden uvæsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret, eller
3) Må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til den offentlige interesse.

Question 32

Hvad er betingelserne for at afholde et retsmøde for at sikre beviser, jf. § 747, stk. 3?

Answer 32

Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan endvidere, jf. § 747, stk. 3 afholdes efter anmodning, såfremt

1) Sigtede er varetægtsfængslet i isolation
2) Sikring af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om isolationens ophævelse, og
3) Væsentlige praktiske hensyn ikke taler i mod.

Imødekommer retten en anmodning efter stk. 3, skal retsmødes afholdes snarest og så vidt muligt inden 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen, jf. § 747, stk. 4.

Ofte er der tale om afhøring er sigtede eller vidner, hvor det frygtes forklaring ikke kan opnås under HF.

Question 33

Hvad kan man sige om det internationale samarbejde

Answer 33

Der er et internationale samarbejde vedr. Arrestordre, beslaglagte formuegoder, anholdelse, udlevering m.m.

Question 34

hvad er grundsætningerne/grundlæggende principper for efterforskning?

Answer 34

Efterforskningens tilrettelæggelse og gennemførelse bygger på en række grundlæggende principper i straffeprocessen.

Principper;

• objektivitet og tempo, jf. § 96, stk. 2.
• Ingen tvang over for sigtede eller andre personer, jf. Rpl § 750 og 752, stk. 3.
• Proportionalitetsprincippet og princippet om periculum in mora, der giver politiet til at gennemføre visse indgreb, såfremt øjemedet ville forspildes og på forventet efterfølgende godkendelse af retten.

Question 35

Hvad er objektivitetsprincippet

Answer 35

Alt tilrettelæggelse og gennemførelse af efterforskningen skal være baseret på princippet om objektivitet, jf. 96, stk. 2. (Selvom bestemmelsen vedr. Anklagere, er det fast antaget at den strækker sig til politiets efterforskning.)

Ved objektivitetsprincippet forstås, at alle oplysninger skal søges tilvejebragt, uanset om de er belastende eller fordelagtige for sigtede.

Selv hvis der er en tilståelse fra sigtede, skal man stadig undersøge sagen.

Question 36

Hvad er tempomaksimen

Answer 36

Sagen skal behandles hurtigt.

Det at sagen skal behandles hurtigt tjener flere formål. Det er at person kan renses hurtigt når man er uskyldig. Omvendt har den skyldige også krav på ikke for lang sagsbehandlingstid og hurtigst muligt afslutning. Princip findes tillige i EMRK art. 6.

Samfundet har et ansvar for at den skyldiges drages til ansvar indenfor rimelige tid. At straffe personer for forbrydelser for 10-15 år siden savner mening.

Krænkelse af sagsbehandlingstid under EMRK art. 6 kan medfører nedsat straf, bortfald bortfald af sagsomkostninger, eller erstatning til den dømte. Tillige jf. Strl § 82, nr. 13 om strafformildende omstændigheder.

Langsomme behandlingstid er ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. 762, stk. 3.

Question 37

Hvilke efterforskningsmidler er der?

Answer 37

Der er et væld af muligheder, men de vigtigste er;
- Besigtigelse og undersøgelser
o Indsamling af materialer på gerningssted, overvågningsbånd, oplysning om telefoner, lave rekonstruktioner, besigtige persons legeme

• Afhøring
  o Af anmelder, forurettede og vidner er væsentligt i efterforskning.
  o Politiet kan foretage afhøring, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, jf. § 750.
  o Enhver person er forpligtet til på politiets forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato.
   Undladelse er strafbart, jf. 750.
  o Politiet skal vejlede om vidnefritagelse og vidneudelukkelse-reglerne, jf. § 753, jf. § 173, stk. 1.
  o Afhøring af vidne skal ske i overensstemmelse med § 182 => hver for sig.
  o Det væsentlige af forklaringer tilføjes politirapporten. (dog ingen pligt til at underskrive)
  o Politiet kan pålægge en person tavshedspligt når hensynet hertil er opfyldt; statens sikkerhed, opklaringer af alvorlige forbrydelser m.m. jf. 189, stk. 1.
  o Danske afhøringsprincipper og regler gælder også ved afhøringer af ikke-danskere.
• Tekniske undersøgelser og analyser
  o Spor og undersøgelser fra gerningssteder kommer under teknisk lup enten i kriminal afdeling eller offentlige institutter.
  o Særligt dna-profiler.
• Registre
  o Det centrale kriminalregister med afgørelser. Efterforskningsregister med interne arbejdsregister. DNA-register.

Question 38

Hvorfor benytte agentvirksomhed?

Answer 38

Agenter anvendes som et efterforskningsskrift.

Det følger af rpl § 754 a, stk. 1, at agentvirksomhed er når politiet foranlediger, at der som led i efterforskningen af en lovovertrædelse tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller forsætte lovovertrædelsen.

Agenten benyttes til at afsløre kriminelle.

Question 39

hvem kan agere agent?

Answer 39

Ofte polititjenestemænd. Benytte til at tilskynde eller forsætte en lovovertrædelse i en given situation. Civile har dog også kunne anvendes siden ændringen i 2003.

Question 40

hvilken mistanke skal forligge for at anvende agentvirksomhed?

Answer 40

Agentaktionen skal være af afgørende betydning for efterforskningen, og der skal forlægge begrundet mistanke om, at forbrydelsen er ved at blive begået eller forsøgt.

Question 41

hvor findes reglerne om agentvirksomhed?

Answer 41

Reglerne om agentvirksomhed findes i Rpl §§ 754 a-e.

Question 42

hvad er meddelere?

Answer 42

Andre særlige efterforskningsskrift kan ske ved brug af meddelere. Meddeleren er en person, der efter aftale med politiet giver oplysninger om andre personers planlagte eller begåede kriminalitet. Denne virksomhed er ikke omfattet af agentreglerne. Meddeleren må ikke med aftale tage del i overtrædelserne. Laver man alligevel aftale med politiet og indtræder, må meddelerens virksomhed karakteriseres som agentvirksomhed, og en sådan virksomhed må kun udøves af civlie personer, hvis betingelserne i rpl 754 b, stk. 2, 2. pkt. Er opfyldt.

Efterforskningsskrift som Infiltration og ”lokkeduer” omfattes ikke af agentbegrebet.

Question 43

Hvad er agentvirksomhed?

Answer 43

Det følger af rpl § 754 a, stk. 1, at agentvirksomhed er når politiet foranlediger, at der som led i efterforskningen af en lovovertrædelse tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller forsætte lovovertrædelsen.

Question 44

hvornår er reglerne om agentvirksomhed omfattet af rpl?

Answer 44

For at efterforskningsskrift er omfattet af rpl’s regler om agentvirksomhed, skal handlingen objektivt set være omfattet af medvirken begrebet i strfl § 23 og der skal være udvist en særligt aktivitet fra politiets side (aktivt træder ind og deltager i den kriminelle handling).

Question 45

hvad er betingelserne til agentvirksomhed?

Answer 45

Betingelser til agentvirksomhed jf. Rpl § 754 a, stk. 1, nr. 1-3
- Begrundet mistanke om lovovertrædelse er ved at blive begået eller forsøgt.
o Oplysning fra meddelere i relation til anvendelse af agentreglerne kan være tilstrækkeligt til at statuere begrundet mistanke.
 Mistanke behøves ikke at være rettet mod en bestemt person.

• Anvendelse af agent må antages at være afgørende for efterforskningen.
• Efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med 6 år eller derover.

Question 46

er der tidspunkt hvor agentvirksomhed ikke finder anvendelse

Answer 46

Agentvirksomhed finder ikke anvendelse ved overtrædelser efter kap. 12 samt §§ 11-115 + 118.

Question 47

Hvad er civiles muligheder for at agere som agent?

Answer 47

• For at kunne anvende civile personer i forbindelse med agentvirksomhed, skal der således allerede være iværksat en politiagentaktion, der som udgangspunkt kun kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. 754 c, stk.1, eller der senest samtidig godkendes.
• § 754 b, stk. 2, 2. pkt. Medfører at civile personer efter aftale med politiet kan begå lovovertrædelser.
• Den civile persons bistand er omfattet af agentreglerne vedr. Mistankekrav, indikationskrav og kriminalitetskrav og retten skal som up have godkendt inden lovovertrædelsen, jf. 754 c.
• Den civile må ikke forøge lovovertrædelsen grovhed eller omfang. Den skal kunne karakteriseres som yderst beskeden ift. Til det der efterforskes, er den ikke det, forligger der agentvirksomhed, der kun kan udøves af polititjenestemænd.

Question 48

Hvad er den retlige kontrol med agentvirksomhed?

Answer 48

Efter § 754 c, stk. 1 sker agentvirksomhed efter § 754 a efter rettens kendelse.
- Retskredsen hvor tiltale er eller forventes rejst.

Efter § 754 c, stk. 2 skal rettens kendelse angive de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for foranstaltningernes gennemførelse er opfyldt. Kendelse kan til enhver tid omgøres.

Foranstaltninger som ”kontrollede leverancer” skal retten ikke godkende, jf. § 754 a, stk. 2.

Question 49

må civile agenter yde bistand til lovovertrædelse?

Answer 49

Når civil skal yde bistand til lovovertrædelse, skal AM overfor retten redegør for det. Hvis bistand går ud over retten tilladelse skal det forelægges for retten inden 24 timer, jf. § 754 c, stk. 3.

Question 50

kan politi gennemføre aktion uden retten godkendelse?

Answer 50

Politi kan gennemføre aktion uden rettens godkendelse, hvis foranstaltningernes øjemed vil forspildes. Men forlæggelse skal ske senest 24 timer efter aktionen. Burde foranstaltninger ikke være foretages skal retten underrette justitsministeriet.

Question 51

hvem skal underrettes om agentvirksomhed?

Answer 51

Forsvar skal underrettes om agentvirksomhed, jf. Rpl § 754 d, hvis der rejses tiltale for lovovertrædelsen, jf. 754 a.

Forsvar kan blive pålagt om ikke at give information videre såfremt hensyn hertil er opfyldt, fx statens sikkerhed.

Når der ikke er rejst tiltale og forsvar ved besked om agent, kan forsvar også få tillagt tavshedspålæg, jf. 729 a, stk. 4.

Question 52

hvorfor skal forsvar have besked om, at der har været anvendt agent?

Answer 52

Forsvar skal altid have besked såfremt der har været agent under efterforskningen. Derved for forsvar mulighed for at indkalde agenten som vidne.

Question 53

Hvad er virkning for overskridelse af grænsen for lovlig agentvirksomhed

Answer 53

Overskridelse af grænsen kan forekomme ved overskridelse af provokationsforbuddet, den fastte regulering af agentvirksomhed ikke efterleves.

UP: Overskridelse fritager ikke tiltalte for strafansvar, men kan blive tillagt betydning ved strafudmåling.

Der skal fortages konkret vurdering om lovligheden af agentvirksomheden.

• Momenter om ulovligt tilvejebragte beviser inddrages.
• Alle momenter inddrages; grovhed, bevisets pålidelighed, interesser bag.

Question 54

hvad er meddelere

Answer 54

En person der giver politiet oplysninger om andres kriminelle aktiviteter (ikke sin egen). Ofte er meddeler tilknyttet det kriminelle miljø.

Ofte en civil person, men kan også være polititjenestemand.

Question 55

hvad må en meddeler ikke

Answer 55

Meddeleren må ikke foretage handlinger, hvor der tilbydes bistand til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse, idet den pågældende i givet falder udøver agentvirksomhed.

Polititjenestemænds, der agere meddeler, identitet kan holdes hemmeligt tillige for retten, jf. 856, stk. 6.

Question 56

hvad er infiltration

Answer 56

”aktiv” efterforskning fx når man trænger ind i kriminelt miljø.

Både civile og polititjenestemænd kan anvendes.

Det er muligt at være en del af små lovovertrædelse som efterforskning ikke er rettet imod

Question 57

hvad er anvendelse af lokkeduer

Answer 57

Anvendes når det sigtes at nogen bliver genstand (offer) for en lovovertrædelse. Fx kvindelig betjent klædt civil i park hvor flere voldtægter er fundet sted.

Karakteriseret ved at der ofte foreligger et vist fristelsesmoment, men at politiets efterforskning ikke falder ind under medvirkensbegrebet, jf. Strfl § 23. Der er ikke tale om agentvirksomhed, jf. 754 a.

Question 58

falder kontrollerede leverancer under agent virksomhed?

Answer 58

Spørgsmålet er om de falder under agentvirksomhed. Når man har kendskab til leverance og derved følger det den for at ramme en større del af organisationen.

Det afhænger igen hvor meget politiet inddrages og medvirker til lovovertrædelsen.

Den nærmere grænse mellem agentvirksomhed og området for kontrollerede leverancer er søgt løst ved § 754 a, stk. 2. Efter bestemmelsen er foranstaltninger, der træffes med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller forsætte en lovovertrædelse ikke omfattet af stk. 1 om agentvirksomhed, hvis politiet ikke herved påvirker væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.

Forarbejder siger, at bestemmelsen har til formål at politiet kan foretage visse mindre indgreb i den forud tilrettelagte kriminelle arrangement, uden der bliver tale om agentvirksomhed. Fx udskiftning af leverancen, ændre mødetider, steder.

Politi kan ikke tage initiativ til ny kriminalitet, der falder ind under agentvirksomhed. Fx ny leverance. Betingelserne i 754 a, stk. 1 skal være opfyldt.

Foranstaltninger der foretages i medfør af 854 a, stk. 2, skal ikke forelægges retten og kan således foretages uden retskendelse.

Question 59

Hvor findes lovgivningen om efterforskning og agentvirksomhed?

Answer 59

Lovgivningen findes i Rpl. Kap. 67 + 68, der omhandler efterforskning og agentvirksomhed.

Question 60

Hvad adskiller efterforskningen og straffeprocessuelt tvangsindgreb?

Answer 60

Tvangsmomentet adskiller således de straffeprocessuelle tvangsindgreb fra de øvrige efterforskningsmidler.

Question 61

Hvornår er der tale om et tvangsindgreb? (hvad siger praksis)

• U1996.1496 V
• U 2000.2476 H

Answer 61

• U1996.1496 V: Politi anbragte og anvendte elektronisk sporingsudstyr på en mistænktes bil. Bil var parkeret på offentlig vej. Ulovligt efterforskningsskridt VS form for skygning. Der er altså tale om en efterforskningsskrift, der ikke krævede lovhjemmel eller forudgående indhentelse af retskendelse.
  Indgreb var ikke en strafbar krænkelse.

MODSAT

• U 2000.2476 H: Politi anmodede om rettens tilladelse til at installere pejlingsudstyr inde i en mistænktes bil, således bilen bevægelser kunne følges. Ikke umiddelbart straffeprocessuelt tvangsindgreb. Selv med retten tilladelse kunne indgrebet foretages uden særskilt lovregulering. Pejling må anses for en særlig form for observation og sidestilles derfor med observationsbegrebet i rpl § 791 a. Anbringelse af pejlingsudstyr i bil anset for omfattet af rpl § 791 a, stk. 2. Betingelse for at retten kunne give tilladelse var opfyldt.

Question 62

Hvad kan man sige om agentens indflydelse på den strafbare handling?

Answer 62

Agentens indflydelse på den strafbare handlings udførelse eller fortsættelse må ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed, jf. § 754 b, stk. 1. (provokationsgrænse)

Agentens indflydelse på den strafbare handlings udførelse eller fortsættelse må ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed, jf. § 754 b, stk. 1. (provokationsgrænse)

Question 63

U 2012.2225 Ø

Lokkeduesituation VS agentvirksomhed

Answer 63

U 2012.2225 Ø  Agentvirksomhed ved at overtage en andens identitet til at aftale ”overtrædelsen”, jf. § 754 a- 754 e. Adskilte sig fra den såkaldte lokkeduesituation. Politiet burde have indhentet kendelse efter reglerne i rpl § 754 c. (dog kun formel fejl, som ikke tillagdes betydning=

Question 64

U 1999.1901 V

Skattestyrelsens indhentelse af “beviser”

Answer 64

Sagen omhandlede spørgsmål om hvorvidt der er tilvejebragt bevismidler på ulovlig vis. Bilagsmateriale indhentet af Told- og skatteregion ansås ikke som tilvejebragt som led i politiefterforskning trods indgiven anmeldelse. (det blev indleveret før politiet traf beslutning om at indlede efterforskning).
- Der var ikke tale om, at politiet havde overladt politimæssig efterforskning, jf. Rpl.

Question 65

Er rfterforskningsskrift som Infiltration og ”lokkeduer” omfattet af agentbegrebet?

Answer 65

Efterforskningsskrift som Infiltration og ”lokkeduer” omfattes ikke af agentbegrebet.

Question 66

U 2000.2309 V

Politiassistent som chauffør

Answer 66

politiassistent adfærd i smuglersag anset som agentvirksomhed. Politiasssistent var chaufførmedhjælper og havde deltaget i aflevering af en sending skjulte cigaretter. P havde spurgt T1 og T2 om det var dem der skulle levere bedt dem kvittere. Det var ok uden retskendelse men skulle have været forlagt for retten, jf. Rpl § 754 c, stk. 3, 2. pkt. Den formelle overtrædelse tillagdes ikke betydning.