7. Sigtelsen, den sigtede og forsvarerens rolle

Question 1

er en sigtet en part?

Answer 1

i § 729 omhandler at den sigtede en straffesag skal anses som en part.

Question 2

den sigtede subjektivitet?

Answer 2

Anklagemyndigheden skal være objektiv og skal fremlægge både oplysninger taler for uskyld men også skyld. Hvorimod den sigtede er subjektiv og kan gå efter hvad Der er det bedste resultat.

Question 3

mistanken styrke - sigtelsen som begreb

Answer 3

Den som er part og sigtet har i retsplejeloven en række særlige beføjelser kommer rettigheder og pligter.
- For så vidt angår tvangsindgreb indstiller loven forskellige krav afhængig af over for hvem indgrebet foretages komme over for ikke mistænkte, ikke sigtede personer, mistænkte personer, sigtede personer.
Det er derfor af betydning at kunne fastslå, om der foreligger en sigtelse, og en person skal anses for sigtet eller blot for

Question 4

hvem er sigtede begrænset til?

Answer 4

Sigtelsen er et led i strafforfølgning og kan dermed ikke rejses mod hvem som helst. Han sigtelse klart tilkendegivet over for en person i forbindelse med efterforskning ja ved kommende end sigtet.

Question 5

grænsen mellem at være sigtet eller mistænkt

Answer 5

Grænsen mellem hvornår i person er mistænkt eller sigtet er flydende. Det kan have betydning hvor mange der for eksempel er et sted et givent tidspunkt for en lovovertrædelse og hvor meget man kan indsnævre det til at være en bestemt.
- i tvivlstilfælde bør personen anses som sigtet.

Question 6

Sigtets adgang til forsvar

Answer 6

Det er krænkende for et menneske at blive sigtet for en forbrydelse. Forskellen på at være sigtet eller skyldig er i offentligt ofte kun en gradsforskel.

Sigtedes parts forhold til udøves i det væsentlige samarbejde med, eller direkte af forsvareren, jf. § 740, beskikkelse af en offentlig forsvarer indskrænker ikke sigtedes ret til selv at drage omsorg for sit forsvar.

Question 7

sigtedes vigtigste beføjelser ?

Answer 7

retten til tavshed også kaldet selvinkrimineringforbuddet.

retten til forsvar.

retten til sagens oplysning.

Question 8

hvad er forbuddet mod selvinkriminering?

Answer 8

Anklagemyndigheden har bevisbyrden for tiltaltes skyld. Sigtet har ingen og kan ikke pålægges nogen bevisbyrde. Sigtet har ikke pligt til at udtale sig eller på anden måde frivillige bidrage med oplysninger til sagens opklaring, men udtaler sigtet sig under sagen, kan udtalelserne bruges som bevis eller til sandsynliggørelse af sigtet skyld.

Politiet kan foretage afhøringer, men ikke pålægge nogen at afgive forklaring.

Question 9

lovfæstning af forbud mo selvimkriminering og det der følger af forbuddet

Answer 9

Forbuddet mod selvinkriminering er i et vist omfang lovfæstet i dansk ret, jf. § 752, stk. 1, 752. Tiltalte skal gøres bekendt med at tiltalte ikke har pligt til at udtale sig og spørge, om tiltalte er villig til at afgive forklaring om de forhold, som tiltalen angår.

Question 10

vidnepligt for sigtede

Answer 10

Der er vidnepligt hvilket betyder at Der er pligt til at afgive forklaring som vidne i retten men den foreligger ikke hvis forklaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd, § 171, stk. 2, nr. 1.

Question 11

hvad kan følges af at sigtet er tavs?

Answer 11

Tavse sigtet kan være skyldig eller uskyldig. Undladelse af at afgive forklaring indebærer ikke et indicium, ensidige et bevis for skyld.

Question 12

hvad kan man hvis sigtede nægte at udtale sig under retsmøde?

Answer 12

Vil sigtet nægter at udtale sig under retsmødet kan politirapporten forelægges.

Question 13

kontradiktion?

Answer 13

Ingen må dømmes uden at blive hørt.

Sigtede har ret til at kræve yderligere efterforskning eller bevisførelse end den, som politiet og AM har foranstaltet.

Selvom det ikke fremgår af en bestemmelse gælder princippet om kontradiktion også under retsmøder under efterforskningen.

Tiltalte har ret til at kommentere på beviser. Afhører vidner m.m.

Tiltalte har altid ret til det sidste ord inden der afsiges dom, jf. Rpl § 876 og 917, stk.1.

Tiltalte har ret til at udtale sig, inden spørgsmålet om strafudmåling afgøres, såfremt skyldspørgsmålet er behandlet og afgjort særskilt, jf. Rpl § 879.

Question 14

Tilstedeværelsesret

Answer 14

Sigtet er i forbindelse med retsmøder, der afholdes under efterforskning, som udgangspunkt berettiget til at være et sted overvære alle retsmøder, jf. § 748.

sigtedes adgang til partsoffentlighed forudsætter, at sigtede underrettes om retsmødernes afholdelse.

Question 15

skal sigtet underrettes om alle retsmøder

Answer 15

Sigtet skal ikke underrettes om et retsmøde der afholdes med henblik på at opnå rettens (forudgående) kendelse om foretagelse af foranstaltninger i henhold til kapitel 69 til 74.

Retten kan på begæring bestemme, at der ikke skal gives sigtede underretning om et retsmøde som afholdelse, eller at sigtede skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til fremmede magter kommer til statens sikkerhed eller til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, jf. § 748, stk. 5.

Question 16

U 2001.595 H - vidne skulle afgive indenretlige forklaringer - sigtede blev ikke underrette

Answer 16

U 2001.595 H  under efterforskning i sag om overtrædelse af straffelovens paragraf 191 fremsatte anklagemyndighedens begæring indenretlig afhøring af et vidne og begæring om, at de sigtede ikke blev underrettet om retsmødet. Begæring blev taget til følge med henvisning til, at vidnet var udsat for risiko for trusler m., og at der som følge heraf foreslå mulighed for, at vidne ikke ville være i stand til eller ønske at afgive en troværdig forklaring under hovedforhandlingen.

Question 17

fremstilling af sigtede

Answer 17

Er sigtede varetægtsfængslet, kan fremstilling af ham undlades, hvis den vil være forbundet med uforholdsmæssigt besvær, jf. Rpl § 748, stk. 1, 4. pkt.

Den der skal frisk fremstilles kan give afkald på fremstillingen. I dag anvendes video hertil.
- Eventuel forsvar skal deltage i retsmødet samme sted fra.

Videolink kan normalt ikke benyttes i andre henseender.

Question 18

sigtedes forpligtelser

Answer 18

tilstedeværelsespligt

• sigtede har ingen pligt til at møde til afhøring hos politiet eller pligt til på andenvis at indfinde sig hos politiet. Derimod er sigtet under efterforskningen forpligtet til at møde til de retsmøder, hvor tilsigtet at retten er pålagt at indfinde sig, jf. § 748, stk. 4.
• Medmindre andet er bestemt i loven, skal tiltalte personligt være til stede under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom.

tvangsindgreb
- Sigtede og tiltalte er i flere henseende forpligtet til at lade sig udsættelse for forskellige former for tvangsindgreb under sagen til efterforskning og hovedforhandling, der skal tjene til at sikre sagens oplysning og gennemføres.

Question 19

hvad hvis sigtede udebliver fra retsmøde?

Answer 19

Udebliver sigtet for retsmødet er retsvirkningerne heraf flere, for eksempel kan det være at retten beslutter at sigtet skal anholdes, jf. § 757. er der rejst tiltalte, kan retten beslutte at beslaglægge de sigtedes formue, jf. Det er§ 802, stk. 3.

Selvom tiltalte er udeblevet, kan hovedforhandlingen efter rettens beslutning fremmest helt eller delvist, jf. § 855, stk. 2 og 3 i sutationer hvor vidner skal afhøres.

Under ankesag skal tiltalte møde. Den udsættes hvis AM har nedlagt anke. Anke kan afvise hvis den er rejst at tiltalte og den ikke har lovligt forfald.

Question 20

forsvars bistand valgt eller beskikket beføjelser og forpligtigelser

indledning

Answer 20

sigtede har som nævnt ret til at vælge forsvarer, jf. § 730, stk. 1. Overensstemmelse med EMRK. Tilsammen kan sammenfattes 3 rettigheder; 1 ret til at forsvare sig personligt 2 ret til at blive bistået af en forsvar efter eget valg og 3 ret til under visse betingelser at få fri proces under straffesagen.

Question 21

forsvars bistand valgt eller beskikket beføjelser og forpligtigelser

forsvars institution

Answer 21

Adgang for sigtigt til at få beskikket den forsvaret væsentlig og uundværlig end moderne at kunne sætte teorisk proces for.

Omkostninger ved sagens behandling og straffens eventuelle fuldbyrdelse udredes af det offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet hovedsigtet, hvis denne kendes skyldig.

Question 22

forsvars bistand valgt eller beskikket beføjelser og forpligtigelser

det formelle forsvar - subjektiv og objektiv teori

Answer 22

Det er formelle forsvar udøves af sigtedes forsvar.

Hvad er bedst for sigtigede og man skal nå frem til det matcher det rigtige resultat

Forsvareren må ikke aktivt modarbejde sagens oplysning, rpl § 739.

Question 23

forsvars bistand valgt eller beskikket beføjelser og forpligtigelser

valgt forsvar.

Answer 23

Enhver, der sigtes for en forbrydelse uanset den post sigtede kriminalitets art, grovhed, eller ringe alvor, har ret til selv at vælge forsvar, jf. Rpl § 730, stk. 1 og EMRK § 6.

I langt den overvejende del af samtlige straffesager benytter sigtet sig ikke af muligheden for selv at vælge forsvaret men vælger derimod at få beskikket en offentlig forsvarer.
- Sigtede skal selv betale egen valgte forsvar og det kan være omkosntingsfuldt.

Question 24

fra hvornår kan man vælge at få beskikket en forsvar?

Answer 24

End forsvar kan vælges fra det tidspunkt hvor en person sigtes for en forbrydelse. Tidspunktet er sammenfaldende med tidspunktet for indtræden af offentlig beskikkelse. I visse tilfælde er beskikkelse grunde ikke opfyldt, og sigtet har der ikke krav på beskikkelse forsvarere

Question 25

kan sigtet omgøre beslutning om valgt forsvar?

Answer 25

Sigtet kan en til enhver tid omgøre sin beslutning om valg af forsvar og dermed tilbagekalde den bemyndigelse, Der er givet for samtlige valgt, dog med den begrænsning der følger af at – ”for så vidt sagen dermed ikke forhandles”. Rpl § 736.

Question 26

kan retten nægte valgt forsvar ?

Answer 26

Retten kan på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse afvise en valgt forsvarer hvis betingelserne efter § 733, stk. 2 er opfyldt