10. Domstolene, herunder reglerne om rette værneting og habilitet

Question 1

Hvilke værneting er der

Answer 1

Gerningsstedsværneting

Bopælsværneting

Efterforskningsværneting

Question 2

hvad er Efterforskningsværneting?

Answer 2

• hvis tiltalte foretager handlinger i forskellige retskredse, kan forfølgning af sagerne ske under enhver, jf. Rpl § 705., hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.
  o Sagen foretages ved den ret, som er værneting for den forbrydelse, der nærmest har givet anledning til forfølgning, jf. Rpl § 700.
  o ved flere tyverier, hvis sagen normalt blive foretaget den retskreds, hvor det sidste tyveri er foretaget.

Question 3

hvad er bopælsværneting

Answer 3

• i visse tilfælde kan hovedforhandling ske hvis sigtedes hjemme ting, jf. 698.
  o gælder hvor gerningsstedet ikke kan oplyses, nr. 3.
  o og ved lovovertrædelser der ikke bedømmes under medvirken af nævninge eller domsmænd, nr. 2.

Question 4

hvad er gerningsstedsværneting?

Og hvilken betydning har det hvis det er uvist i hvilken af retskredsene forbrydelsen er begået i ?

Answer 4

• Straffesager skal indbringes for retten i den retskreds, hvor handlingen er foretaget, jf. Rpl § 696. dette værneting af gerningsstedets værneting.
• i den retskreds, hvor handling er foretaget, vil det stedlige Politi have efterforsket sagen, og som regel ville eventuelle vidner også være bosat i området.
• er det uvist i hvilken af flere bestemte retskredse en forbrydelse er begået, kan forfølgning ske ved en hvilken som helst af de retter om hvilke der på grund af de angivne omstændigheder opstår spørgsmål, jf. Rpl 696.

Question 5

Hvornår skal retten sikre at sagen er indbragt for rette retskreds?

Answer 5

Når sigtet ikke møder prøver retten af egen drift og sagen er indbragt for rette værneting, jf. § 704, stk. 1.

giver sigtede møde, prøver retten kun spørgsmål om stedlig kompetence, såfremt sigtede fremsætter indsigelse herom.

Medmindre Det er ganske åbenbart, at sagen ingen tilknytning har til den retskreds, hvor den anlægges, kan der ikke ex officio ske afvisning af sagen på grund af manglende værneting inden over afholdelsen af det første retsmøde.

Question 6

U 2002.678 Ø : omhandler rette retskreds.

sigtiget indkald - tilståelsessag - forkert anlagt - hvor skal sagen behandles? .

Answer 6

U 2002.678 Ø  s blev, som sigtede i en straffesag, indkaldt til retsmødet ved Retten i Roskilde, ja, med henblik på sagens afgørelse som tilståelsessag efter retsplejeloven. S havde ikke bopæl eller ophold i retskredsen, den sigtedes forhold var ikke begået i retskredsen, og han var blevet pågrebet uden for retskredsen. S mødte til retsmødet, og såvel han som hans forsvarere og anklagemyndigheden ønskede sagen pådømt af R. Dommeren afsagde desuagtet kendelse om, at sagen ikke kunne behandles ved R. Landsretten tiltrådte, at er ikke var rette værneting, jf. § 694, stk. 3. Af rpl § 704, stk. 1, fremgår, at retten, når sigtede møder, ikke af egen drift prøver, om sagen er indbragt for rette værneting. Landsretten ophævede derfor den af R afsagte kendelse.

Question 7

Hvad gør man hvis flere retter er uenige omrking rette retskreds?

Answer 7

Er der strid mellem flere retters afgørelser af et værneting spørgsmål, kan anklagemyndigheden indbringe spørgsmålet til afgørelse for landsretten hvis retterne hører til samme landsrets kredsekomma og i andre tilfælde for højesteret, jf. Rpl. § 704, stk. 3.

Question 8

Hvor er værneting for retsmøder under efterforskningen?

Answer 8

1) Gerningsstedsværneting vil som regel også være værneting for de retsmøder kommer der afholdes under efterforskningen, jf. Rpl §694, stk. 2.
2) Retsmøder under efterforskningen kan på begæring af politiet afholdes af retten i enhver retskreds, var opløsningssag må antages at kunne tilvejebringes, jf. rpl § 694, stk. 1.
3) Retsmøder med henblik på sagens behandling i medfør af rpl § 831 eller med henblik på sagens afslutning ved tiltalefrafald afholdes i den retskreds, hvor sigtede bor eller opholder sig, eller ved gerningsstedets værneting, jf. Rpl § 694, stk. 3 der tillige angiver pågribelses stedet som et subsidiært værneting.

Question 9

Kan man afvige fra reglerne om værneting og overflytte sagen til en anden ret? Hvad reglerne for henholdsvis inden og efter sagens start ved retten.

Answer 9

1) Så længe hovedforhandling ikke er begyndt, kan landsretten beslutte at flytte en sag til en anden nævninge eller retskreds i samme lands retskreds, når det fremsættes begæring herom, og når sine egne grunde taler derfor.
- Skal overflytning ske til en anden lands retskreds, træffes beslutningen af højesteret, jf. Rpl § 702, stk. .1
- bestemmelsen er blevet anvendt, når der i gerningsstedet til retssagen har hersket stærk stemning mod tiltalte.

2) Efter § 703 er der mulighed for at overflytte sagen, efter at forfølgning er begyndt ved Retten. Overflytning kan kun ske til anden ret som er lovligt værneting, når dette på grund af vidners bopæl eller anden særlig grund skønnes hensigtsmæssigt til sagens fremme.
- beslutning herom tages af den ret, ved hvilken forfølgningen er begyndt, når den anden ret er enig her i, og ellers af den fælles overordnede ret.
- En beslutning hvorved en begæring om sagens overflytning til anden ret nægtes, kan kæres.

Question 10

Kan man afvige fra reglerne om værneting ve den overflytning af sagen er bl.a. ressourcemæssige grunde. Hvad er betingelserne hertil?

Kan beslutning herom kæres/ankes?

Answer 10

Efter rpl § 702, stk. 2 kan landsrettens præsident efter anmodning fra en Byret, når dennes forhold til siger det, inden hoved forhandlings begyndelse beslutte, at en sag skal behandles ved en anden Byret i Landsretsnævningekredsen eller, hvis omstændighederne taler for det, ved en anden Byret i et lands retskredsen

Tiltalte, anklagemyndigheden hvor den rette, hvortil sagen påtænkes overført, skal forinden have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet
- beslutningen kan kæres af tiltalte og anklagemyndigheden til højesteret

Question 11

Hvad er objektiv kumulation?

Answer 11

Skal forfølgelse finde sted mod samme sigtede for flere forbrydelser, bør dette ske under en sag, hvis dette kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed, jf. § 705, stk. 1.

• det betyder, at sagen skal behandles som domsmandssag ved Byret, hvis behandling blot kræves med hensyn til en af overtrædelserne.
• kræver en af lovovertrædelserne nævninge behandling, behandles sagen under medvirken af nævninger også for de øvrige lovovertrædelser.
• behandles et tilstået domsforhold samlet med et forhold, til hvis behandling der ikke kræves medvirken af domsmænd, behandles sagen uden medvirken af domsmænd

Question 12

Hvad er subjektiv kumulation?

Answer 12

er der vedrørende et forhold fx handel med narkotika, flere sigtede, foreskriver § 705 tidlige, at forholdet for alle de sigtede bør behandles under en sag, hvis Det kan lade sig gøre uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.

En Sådan forening af sagerne er hensigtsmæssigt, når bevisførelsen er den samme i forhold til alle sigtede, idet vidnerne vil undgå at skulle i retten flere gange for at afgive forklaring i de enkelte tiltaltes sager.

Question 13

hvem bestemmer om der skal ske subjektiv kumulation?

Answer 13

Det beror i første række på anklagemyndighedens skøn, om der skal ske foreninger sagde mod flere sigtede, jf. U2005.848 Ø.

Question 14

Hvad gør man hvis man har en tilståelsessag blandt flere i et sagskompleks?

Answer 14

Kan en tiltaltes sag i et sagskompleks, hvor nogle af de tiltaltes sager skal behandles i en nævningesag, behandles som en tilståelsessag, vil sagen blive udskilt og søgt fremmet efter rpl § 831.
- Tilsvarende gælder sager i sags komplekset, hvor anklagemyndigheden ikke poster fængslet på 4 år eller derover. Sådan sagde jeg skal behandles ved en domsmandsret. De er ofte endelig afgjort før nævningesagen bliver hovedforhandlet - domfældte i domsmandssager kan føres som vidner afhøres under vidneansvar i nævningesager.

Question 15

Har retten mulighed for at adskille straffesager?

Answer 15

Retten kan på begæring eller i embeds medfør beslutte adskillelse af straffesager, som er forenet i henhold til § 705 jf. § 706. omvendt kan retten med parternes samtykke beslutte, at flere selvstændige sager skal behandles samlet under en sag.
- retten kan omgøre beslutningen er truffet i medfør af §§ 706 og 706, jf. § 708.

Question 16

Der kan forekomme tilfælde hvor byretsdommene ikke bør behandles samlet

Answer 16

tiltalte protesteret, der er gået lang tid i mellem de to domme i byretten.

Question 17

Hvor fremgår reglerne om dommerinhabilitet?

Hvilken betydning har domerhabilitet?

Answer 17

Retsplejelovens regler om inhabilitet er indeholdt i §§ 60-67 (kap 5):
- Tilfælde hvor rettens personer skal eller kan vige deres sæde.

Question 18

hvilken personkreds omfatter bestemmelsen om dommerhabilitet?

Answer 18

den personkreds, der omfattet af bestemmelserne om inhabilitet, at dommere, nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtig ved domstolene og retsvidner.
- Særlig bestemmelse for stævningsmænd i § 67.

Question 19

kan der være inhabilitetsproblemer for andre end den umiddelabre personkreds af sagens medvirkende?

Answer 19

1) For anklager gælder bestemmelser om inhabilitet i forvaltningsloven. Anses man forinden habil i forhold til et bestemt sagen kan man ikke virke som anklager i den

2) for forsvar gælder bestemmelsen i § 734, hvorefter dér til offentligt forsvarer ikke må beskikkes nogen, der selv er forurettet ved forbrydelsen eller står i Sådan forhold til forurettede som ville udelukke en dommer fra at handle i sagen
o For eksempel hvis vedkommende tidligere har været anklager eller handlet som dommer eller domsmand i sagen og hvis han tidligere i en anden straffesag har været forsvarer for en sigtet kommer med hvis interesse i sagen den nu sigtedes står i strid
o forventet forsvarere gælder bestemmelsen i § 730, stk. 4, hvor Der er henvisning til § 60, stk. 1, nr. 3. (734 gælder ikke for valgte forsvarer, jf. TFK 2006.821 SK  det var ikke i strid, når man selv havde valgt advokat)

3) Er flere personer sigtede under samme sag, kan forsvaret kun udføres af den samme person, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende
4) Der kan ikke beskikkes en advokat som forsvar fra samme advokatkontor, hvorfra Der er beskikket en advokat for forurettede.
5) Det kan være udelukket af beskikket flere advokater fra samme kontor for flere sigtede i samme sag.

Question 20

Hvilke bestemmelser? specificere en dommers inhabilitet og hvad siger bestemmelserne? ?

Answer 20

Inhabilitet bestemmelser for dommere findes i §§ 60-61.

§ 60 er oprettet en række nærmere angivne grunde, der bevirker inhabilitet.

§ 61 angiver, et ingen må handle som dommer i sagen, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

• § 60, stk. 2 angår tilfælde, hvor den pågældende dommer vedrørende det forhold som tiltalen angår, har truffet nærmere i bestemmelsens angivne afgørelser, hvor Der er foretaget et kvalificeret skyldevurdering

Question 21

Hvad skal retsformanden gøre for at sikre domsmænd, nævninge og sagkyndiges inhabilitet?

Kan inhabilitet opstår efter HF?

Answer 21

• Rettens formand skal inden behandling af hver enkelt sag spørge nævninge, domsmænd og sagkyndige om der foreligger nogen omstændighed som er til hinder for at de medvirker i sagen, jf. Rpl § 66, stk. 2.
• Inhabilitet kan opstå efter at hovedforhandlingen er begyndt, jf. U 1997.1126 Ø

Question 22

Hvilke hensyn ligger bag inhabilitet?

Answer 22

• garanti hensynet ligger et hensyn til at undgå, at en afgørelse bliver påvirket af usaglige hensyn
• tillidshensynet er at dommeren ikke fremstår som partisk.

Question 23

Hvad er forholdet mellem inhabilitet og EMRK

Answer 23

Hauschildt-sagen  Danmark blev dømt for overtrædelse af EMRKs artikel 6, ved at dommeren, der havde pådømt sagen i byretten og landsretten, havde truffet afgørelse om varetægtsfængsling og i forbindelse hermed havde foretaget en Sådan skyldvurdering, at domstolen ikke var upartisk.
- Det fremgår nu af § 60, at en dommer der har dømt varetægtsfængsling ikke kan dømme under HF.

Spørgsmålet om hvorvidt en dommer der tidligere har afsagt dom over en medgerningsmand er inhabil ved vurdering af en medtiltalt sag. Der er ikke indsat en bestemmelse i retsplejeloven der regulerer spørgsmålet. Dog fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen i paragraf 61 at inhabilitet vil foreligge som følge af dommerens deltagelse i fældende afgørelse i sager mod medgerningsmænd.

Question 24

dommer inhabilitet ved visse tvangsindgreb

Answer 24

Den dommer der har truffet afgørelse om varetægtsfængsling kan ikke deltage som dommer under hovedforhandlingen

Er der alene som grundlag for varetægtsfængsling henvist til § 762, stk. 1, hvor mistankekrav er ”begrundet mistanke”, medfører afgørelsens om varetægtsfængsling ikke inhabilitet. Fx politiet udøver agentvirksomhed.
- Tvangsindgreb på mistankekrav er særligt bestyrket mistanke medfører inhabilitet for eksempel ved brevåbning og brev standsning.

Har en dommer truffet afgørelse om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, men frafaldes eller opgives tiltalte inden hovedforhandling, foreligger der ikke inhabilitet

Hauschildt sagen har medført at § 762, stk. 2 så vidt muligt undgås. Men det er ikke endegyldigt, at hvis man ikke anvender stk. 2, kan der stadig opstå inhabilitet ved en varetægtsfængsling.

En dommer må ikke have kendskab til det materiale som forsvaret ikke kender. Det kan være sket ved at dommeren tidligere har taget stilling til aktindsigt i bestemt materiale som forsvaret ikke kunne opnå aktindsigt i her var der inhabilitet.

Question 25

dommer inhabilitet i øvrigt

Answer 25

Efter § 61 og ingen handle som dommer i en sag kommer når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

En dommer kan medvirke under hovedforhandlingen selv om han tidligere har afsagt kendelse om varetægtsfængsling, når blot den er begrundet i § 762, stk. 1. Er kendelsen imidlertid begrundet på en Sådan måde, at den indeholder en videregående skyldvurdering, kan der foreligge inhabilitet.

Det forhold at den tiltalte har stævnet en dommer, gør ej eller dommeren inhabile, jf. Tfk § 2015.86 V.

En dommer kan både behandle straffesag og erstatningssag så frem tiltalte er blevet frifundet i straffesagen

Question 26

Hvem laver en afgørelse om min dommers inhabilitet?

Må en dommer selv være med til at vurdere egen inhabilitet?

Answer 26

Afgørelse om en dommers habilitet træffes af retten ved kendelse. Hvis spørgsmålet skal afgøres af flere dommere er den dommer, om hvis habilitet Der er rejst spørgsmål, ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen, jf. § 62, stk. 2.

spørgsmål om habilitet kan afgøres ved en særskilt afgørelse, der træffes inden hovedforhandlingen.

skal afgørelsen træffes under rådets forhandling deltager der ikke domsmænd i afgørelsen (heller ikke nævninge deltager)

Question 27

Hvad er objektiv kumulation og hvad er subjektiv kumulation ?

Answer 27

mod samme sigtet objektiv kumulation

mod flere sigtede subjektiv kumulation

Question 28

Er det en ulempe af kumulere sager? (subjektiv kumulation)

Answer 28

Ulempen ved en forening af sagerne er, at hovedforhandling tidspunktet kan blive udskudt, fordi en sag med flere tiltalte kan være vanskeligt at få berammet, idet der ofte skal afsættes flere retsdage, og at disse skal afsættes under hensyn til, at alle de medvirkende i retssagen kan møde.

Question 29

Kan der under anken ske sammenlægning?

Answer 29

Også under anke behandling i landsretten kan der ske sammenlægning af sager.
- Fx når det omhandler den samme person der anker flere sager

Der er intet til hinder for i landsretten at sammenlægge 2 sager der behandlede henholdsvis uden og med domsmænd i byretten, jf. U 1972.181 Ø.

Der kan forekomme tilfælde hvor byretsdommene ikke bør behandles samlet; tiltalte protesteret, der er gået lang tid i mellem de to domme i byretten.

Question 30

Hvad hvis en dommer har være forudrettede eller har en forbindelse til denne?

Answer 30

Ingen må handle som dommer i en sag, hvis han selv er forurettet ved forbrydelsen, eller hvis han på den i bestemmelsen angivne måde har forbindelse (slægtskab, svogrskab mv.) med de personer Der er nævnt som involveret eller optræder i sagen, eller hvis han tidligere handlet i sagen til for eksempel anklager, forsvar eller dommeren underordnede instans

Question 31

Hvem skal undersøge om der er dommerhabilitet?

Kan kendelse kæres?

Answer 31

dommeren skal påse om der er inhabilitet efter §§ 60 og 61, MEN
retten har en pligt til at tage stilling til om der foreligger inhabilitet hvis et sådant spørgsmål er rejst.

kendelser hvorved en enkelt dommer erklærer at ville vige et sæde eller hvorved det pålægges en dommer vige sit sæde er ikke genstand for anke eller kære.

kendelser hvorved indsigelser mod en dommers habilitet ikke tages til følge kan kæres og i forbindelse hermed kan udsættes sagen tilstås.

Question 32

U 2014.2337 H

Er man inhabil som dommer hvis man har pådømt sager i forbindelse med man skal til at bedømme?

Answer 32

U 2014.2337 H (vedr. dommerhabilitet) fremgår ikke af bogen  Dommere ikke inhabile som følge af, at de havde pådømt sager med forbindelse til den foreliggende sag. Ikke rettergangsfejl, at anklageskrift ikke henviste til straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. Realitetsbehandling trods mængden af narkotika ikke var beskrevet nøjagtigt i byrettens og landsrettens dom. Straf for salg af 3,5 kg amfetamin fastsat til fængsel i 7 år. Ikke grundlag for solidarisk hæftelse for konfiskeret fortjeneste

Question 33

U 2016.149 H

Hvis man er venner på facebook er man så inhabil som dommer?

Answer 33

U 2016.149 H  At en domsmand i en straffesag var »ven« på Facebook med forurettede, der var lokalpolitiker, medførte ikke, at domsmanden var inhabil.
Tiltalte, T, havde anket byrettens dom, hvor han var dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, idet han ved skub havde overfaldet en lokalpolitiker, P, i anledning af dennes offentlige ytringer. P havde afgivet vidneforklaring i byretten. T anførte, at en domsmand, D, der havde medvirket i byretten, var inhabil, idet D på Facebook var registreret som »ven« med P, og påstod dommen ophævet, mens anklagemyndigheden påstod ankesagen fremmet. Højesteret lagde til grund, at der ikke havde været anden kontakt mellem D og P end henvendelser fra D til P på Facebook, hvor D havde kommenteret P’s opslag på Facebook og hans optræden i TV, og i to tilfælde et kort svar herpå fra P. Tilkendegivelserne vedrørte ikke straffesagen. Det forhold, at D var »ven« med P, og den interaktion, der havde været mellem D og P på Facebook, var efter Højesterets opfattelse ikke egnet til at rejse berettiget tvivl om D’s fuldstændige upartiskhed. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse om at fremme ankesagen

Question 34

U 2019.2824 Ø

var Domsmand inhabil da han kendte tiltalte fra tidligere?

Answer 34

Under ankesag påstod T, født 1987, byretsdommen ophævet under henvisning til inhabilitet hos en af domsmændene, som han havde kendt i teenageårene. Det var domsmandens opfattelse, at hun og T ikke kendte hinanden »rigtigt godt«, som T ellers havde oplyst, og at de havde været venner på Facebook, men at hun slettede T før sagen, da hun vurderede, at hun ikke ønskede »sådan en ven«. Landsretten udtalte, at der var forløbet lang tid siden den kontakt, som ubestridt havde været mellem T og den pågældende domsmand. Imidlertid fandtes der efter en samlet vurdering, herunder navnlig domsmandens udtalelse, at foreligge omstændigheder, som var egnede til at bevirke, at der kunne rejses sådan tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, jf. § 66, at hun ikke havde kunnet handle som domsmand i sagen. Påstanden om ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til byretten blev således taget til følge