14. Appel, genoptagelse og retskraft Flashcards

1
Q

Hvad er for appel?

A

Prøvelse af retsafgørelse i en højere instans sker ved anke eller kære, som under ét kaldes appel.

Reglerne for disse retsmidler findes i retsplejelovens 5. afsnit kapitel 82-85, og retsmidler mod trufne afgørelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvornår er det muligt undervejs at kære eller anke?

A

Anke forudsætter, at hovedforhandlingen er afsluttet med en dom, hvorimod kære kan iværksættes både før og under hovedforhandlingen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kan man sige om 2 instansprincippet?

A

Sager skal altid bedømmes i byretten.

U: Retsplejeloven åbner op for både udvidelser og indskrænkninger i to-instansprincippet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er AM’s indskrænkningerne af 2 instansprincippet?

A

U1: Indskrænkning – Rpl § 902

• AM kan anke, når der efter loven kan idømmes andre offentlige retsfølger end bøde eller konfiskation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er tiltaltes indskrænkningerne af 2 instansprincippet?

A

U1: Indskrænkning – Rpl § 902

• T kan anke, hvis han/hun idømmes mere end 20 dagbøder, bøden er over 3.000 kr. eller konfiskation for samme værdi.
- Desuden skal T være mødt under hovedforhandlingen (fx kan sager fremmet efter rpl § 855, stk. 3, nr. 4, kun ankes på udmålingen, jf. stk. 3 – sagen kan i stedet genoptages)
o En bødevedtagelse eller vedtagelse af konfiskation eller en advarsel kan ikke ankes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad menes der med udvidelse af 2 instansprincipper?

A

U2: Udvidelse – Rpl § 932 (domme) og § 973 (kendelser)
• Med tilladelse fra PBN kan der appelleres til Højesteret.
o Kravet til tilladelse kan ikke fraviges af retten eller AM.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad kræver det for at få PBN’s tilladelse til at anke/kære?

A

Landsrettens ankedomme kan således, hvis sagen er principiel karakter, eller særlige grunde taler derfor, indbringes for højesteret efter meddelt tredjeinstansbevilling.

Anken for højesteret kan også i denne situation angå sagens formalitet og angå spørgsmål, om Der er begået rettergangsfejl i under instanserne. Anken kan ydermere angå sagens realitet, hvor kun spørgsmål om subsumptionen han prøves.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kan tiltaltes muligheder når denne er udeblevet fra HF og der laves en UDOM?

A

Er tiltalte udeblevet fra HF, kan sagen - trods tiltaltes udeblivelse - fremmes, hvis tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 mdr. eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, og han har været tilsagt på en nærmere angivet måde, kan tiltalte dog anke, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, og de ovennævnte betingelser om interaktion af en vis styrke i øvrigt er opfyldt, jf. Rpl § 902, stk. 3.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Kan kendelser og beslutninger altid kæres?

A

For kendelser og beslutninger gælder, at det derimod er Sådan, at hvis de afgives under hovedforhandling eller i dens forberedelse, som udgangspunkt ikke adgang til at kære, jf. Rpl §968, stk. 4.
- Det er kun muligt hvor lovgivning særligt hjemler kære adgang.
Den forholdsvis snævre kære adgang under HF skyldes blandt andet at retten så vidt muligt ikke skal belastes med kæremål.

Den forholdsvis snævre kære adgang under HF skyldes blandt andet at retten så vidt muligt ikke skal belastes med kæremål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kan baggrunden være for at anke en dom for både AM og T?

A

Anklagemyndigheden skal ikke anke enhver frifindende dom, selvom dette måtte følge af objektivitetsforpligtelsen i Rpl § 96, stk. 2. Anklagemyndigheden skal kun anke, hvis det forventes, at Landsretten vil komme frem til et væsentligt andet resultat.

Tiltalte har kun sin egen interesse ved sine anke overvejelse, og tiltaltes beslutning om at anke byrettens bevisresultater til landsretten kræver ingen nærmere angivelse af anke grund, jf. Rpl § 912, stk. 3.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er opsættende virkning?

A

Er der anlagt klage over en juridisk afgørelse, stoppes den udførende del af dommen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Har anke opsættende virkning?

A

• Ankes en fældende dom, så får det opsættende virkning ift. til fuldbyrdelse af dommen, jf. Rpl § 911, stk. 1. Dog vil der forsat kunne ske varetægtsfængsling efter dom, jf. Rpl § 769.
o højesteret kan efter rpl § 932, stk. 3 bestemme at fuldbyrdelsen af en straffedom skal udsættes eller standses, når Der er indgivet ansøgning om ankebevilling til procesbevillingsnævnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

har kære opsættende virkning?

A

• Kære har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Rpl § 969, stk. 2, men kan på begæring tillægges opsættende virkning.
o Såfremt formålet med et indgreb vil forspildes i tilfælde af, at kære instansen omgør under instansens afgørelse, taler meget for, at der træffes bestemmelse om opsættende virkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvem har kompetencen til at anke til Landsretten?

A

Kompetence:
• AM + T (personligt) kan anke en dom – forsvareren kan alene rådgive og anke på vegne af tiltalte, jf. Rpl § 906, stk. 4. Det er altså kun sagens parter, jf. Rpl § 901.

• % Forurettede og vidner kan ikke anke – forurettede kan dog anke spørgsmålet om erstatning i civilrettens former, hvis kravet har været påkendt under hovedforhandlingen i byretten, jf. Rpl § 996. Der skal reelt være taget stilling til det i 1. instans, så hvis spørgsmålet er henvist til civilretten, har det jo ikke været påkendt endnu.

kredsen af ankeberettigede parter er således snævrere end den personkreds, der kan iværksætte kære efter, jf. Rpl §968.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvem har kompetencen til at klage over afgørelse på AM side?

A

Statsadvokaten har kompetence til at anke byretsdommen til landsretten. Rigsadvokaten har kompetence til at anke til højesteret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kan en tiltalt under 18 år anke sin dom?

A

Er tiltalte under 18 år, tilkommer anke beføjelsen værgen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvem har kæreadgang til landsretten?

A

1) Kære kan iværksættes af enhver, overfor hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse. kredsen af kære-apparatet er således ikke begrænset sagens parter som vil anke, om part har ikke kære adgang, hvis der ikke er truffet afgørelse over for den pågældende.
2) Tredjemand kan have en Sådan konkret og personlig interesse i afgørelsen, fordi den berører hans stilling på en Sådan måde, at bevirker tilladelse, uanset at afgørelsen ikke har gjort pågældende til part.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvornår laves afgørelser i kendelses eller beslutningsform?

A

En afgørelse i kendelses eller beslutningsform kan træffes før HF fx ved afgørelser om tvangsindgreb.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvornår stopper muligheden for kære afgørelser?

A

Adgang til at kære ophører normalt når Der er afsagt dom i sagen og dette forhold er i teorien også udtryk som et aktualitetskrav.

  • Aktualitetskravet kan ikke opretholdes i alle tilfælde. interessen kan stadig bestå for en tredjemand efter at der faldet dom i sagen eller sagen i øvrigt er afgjort.

Sagens hovedparter må normalt være afskåret fra at kære, når dom er faldet, eller sagen på andenvis afgjort for eksempel ved påtaleopgivelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Har journalister kæreadgang?

A

Et eksempel er når retten ved afgørelse bestemmer at lukke dørene så har det ikke den virkning at de eventuelle tilhørere, der skal forlade retssalen, ikke får tillagt kære beføjelse. Dog er kære beføjelsen sidenhen udvidet til journalister - men det giver dem ikke nogen partsstatus i sagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kan landsrettens kendelser og beslutning kæres?

A

Landsrettens kendelser/beslutninger kan normalt ikke kæres, jf. Rpl § 973. er spørgsmål af principiel karakter, eller taler særlige grunde derfor, kan procesbevillingsnævnet tillade kære eventuelt kun til den del af sagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er baggrunden for AM til at anke en sag?

A

Anklagemyndighedens anke – Rpl § 906 og § 907
• Der kan ankes både til fordel og ulempe for tiltalte, jf. Rpl § 906
• Ankemeddelelse til landsretten fra statsadvokaten, jf. Rpl § 907 (bonusinfo: Rpl § 907 blev ændret efter Tvind-sagen, idet man ikke kunne finde Amdi Petersen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er vigtigt når AM fremsende ankemeddelelse?

A

anke meddelelsen skal være skriftlig, for anklagemyndigheden skal altså vidt muligt samtidig sende genpart af anke meddelelsen til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev. Endvidere skal anklagemyndigheden sende en genpart af anke meddelelsen til byretten og tiltaltes forsvarer.
afgørende for anken fra anklagemyndighedens side af er således i første række, om meddelelsen har nået landsretten inden fristens udløb. Det er ikke afgørende om tiltagene er blevet bekendt, før fristens udløb.
- At ankemeddelelses ikke kommer frem inden fristen, anses for sent.

Anklagemyndigheden skal endvidere forkynde indkaldelsen til hovedforhandling for tiltalte med meddelelse om tid og sted for retsmødet,. Skyldes det tiltaltes forhold, at begyndelse af indkaldelsen ikke er mulig, kan tiltaltes bevisanke afvises.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan er det muligt for T at anke?

A

Tiltaltes anke – Rpl § 908
• Stk. 2 - anke kan ske til retsbogen (under HF), ved personlig henvendelse eller ved underskrevet skriftlig meddelelse til anklagemyndigheden eller byretten. Hvis T er varetægtsfængslet kan anke tillige ske til arrestpersonalet.
• Retten skal vejlede tiltalte om mulighederne for anke, herunder frister og konsekvenser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan fungere det med tiltaltes anke, når den ikke har været til stede?

A

retten skal vejlede tiltalte om adgang til at anke enten ved domsafsigelse eller samtidig med den får dommen. Det kan ikke gøres telefonisk. Tiltalte skal ligesom anklagemyndigheden inden for ankefristen oplyse anke grundene.

Har tiltalt ikke været til stede ved domsafsigelsen, og skal dommen forkyndes for tiltalte kan meddelelsen gives til den der iværksætter forkyndelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvorfor er laver man en frist til at kunne anke?

A

En retsafgørelse skal på et tidspunkt blive endelig, således at parterne og omverdenen kan indstille sig på den, uden at skulle risikere at en anden retsstilling indtræder. Anke og kære skal derfor normalt iværksætte inden for visse frister, som er absolut, og som parterne ikke fraviger efter aftale. Iværksættes appel efter udløbet af den herfor gældende frist, vil anken eller kære normalt blive afvist.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvor findes fristerne til at anke?

A

Frister – Rpl § 904 og § 905

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er fristen til at anke?

A

Frister – Rpl § 904 og § 905

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

anke til højestereT frist?

A

ønskes en anke dom indbragt for højesteret kræves også procesbevillingsnævnets tilladelse. Ansøgningen anke tillades skal indgives til nævnet inden 2 uger for dommens afsigelse. Fristen regnes i alle tilfælde fra domsafsigelse tidspunktet for anklagemyndighedens anke, (rpl 932)

HR: Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen, jf. Rpl § 904, stk. 1

  • Der regnes i hele dage
  • Helligedage tæller med
  • Der skal ankes inden kontortidsophør, dvs. kl. 16.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Er der undtagelser til hovedreglen om 14 dages frist til at anke?

A

U: Fristen regnes fra fremsendelse af dommen, hvis der er tale om en bødesag fremmet efter Rpl § 897. (Rpl § 904, stk. 3)
U: Hvis dommen skal forkyndes, så regnes fristen derfra, jf. Rpl § 904, stk. 2. (Dvs. sager fremmet efter Rpl § 855)
U: AM kan anke til tiltaltes fordel efter fristens udløb, jf. Rpl § 907, stk. 2.
- Også selvom tiltalte har afgivet ankeafkald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

U.2015.2813Ø – tiltaltes adgang til at nedlægge påstand om formildelse efter ankefrist

A

Byret havde afsagt dom over T1 og T2 med vilkår om samfundstjeneste. Under henvisning til at dommen var i strid med straffelovens § 64, ankede anklagemyndigheden efter ankefristens udløb dommen til formildelse, jf. retsplejelovens § 907, stk. 3, således at den ubetingede del af straffene nedsattes til fængsel i 3 måneder. De tiltalte påstod, at straffene i deres helhed blev gjort betingede. Anklagemyndigheden påstod de tiltaltes formildelsespåstande afvist. Landsretten udtalte, at det såkaldte anklageprincip, som gælder i den danske strafferetspleje, jf. retsplejelovens § 883, stk. 3, og § 917, indebærer, at retten ikke kan domfælde for noget forhold, der ikke omfattes af tiltalen. Denne regel om forholdet mellem påtale og dom er ensbetydende med, at retten er bundet af anklagemyndighedens udformning af tiltalens genstand. Anklageprincippet omfatter imidlertid ikke sanktionsvalg og strafudmåling. Domstolene afgør således frit - inden for den rejste tiltale - hvilken sanktion der skal anvendes, hvis tiltalte findes skyldig, ligesom domstolene i princippet tager stilling til strafudmålingen uden hensyn til anklagemyndighedens påstand under sagen. Anklagemyndigheden kunne således ikke ved tilkendegivelse begrænse landsrettens adgang til at udmåle straffen, der dog må fastsættes inden for grænserne af retsplejelovens § 907, stk. 3. De tiltaltes påstande om formildelse kunne herefter ikke anses for en kontraanke, hvorfor anklagemyndighedens påstand om afvisning af de tiltaltes formildelsespåstande ikke toges til følge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad hvis en dom er omfattet af ankebegrænsningen i rul § 902, stk. 1-3?

A

Er dommen omfattet af ankebegrænsningen i rpl § 902, stk. 1-3 kræves procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke. Ansøgning skal gives inden 2 uger fra dommens afsigelse. Tillader nævnet anke, skal anklagemyndigheden iværksætte anke inden 14 dage, efter at nævnet har underrettet anklagemyndigheden om tilladelsen, uanset om det er tiltalte eller anklagemyndigheden, der har fået tilladelsen, jf. § 903, stk. 4

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad sker der hvis man får tilladelse til 3 instans?

A

Hvis procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden ret til at anke sagen til højesteret som tredje instans, skal anklagemyndigheden indbringe sagen, jf. Rpl § 933, jf. § 903, stk. 4. Anklagemyndighedens anke eller kontraanke til skade for tiltalte skal forkyndes for tiltalte.
- Begrundelsen for anken skal normalt være indeholdt i ankemeddelelsen, men hvis særlige grunde taler derfor, kan landsretten tillade, at ankegrunden først meddeles efter ankefristens udløb, jf. Rpl § 913.
o Anføres intet i anken til landsretten, opfattes anke meddelelsen som en angivelse om fuldstændig anke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvor lang tid efter kan PBN acceptere indgivet begæring om tilladelse til at anke?

A

Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis acceptere en senere indgivet begæring, hvis den indgives inden et år fra domsafsigelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er kontraanke?

A

Anke efter den anden har anket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

hvad er fuldstændig anke?

A

Kontraanke – Rpl § 905
• Den der ikke anker, kan kontraanke indenfor en frist på 14 dage fra meddelelsen om den anden parts anke.
• AM kan altså både anke på eget initiativ (initiativanke) eller/og kontraanke i tilfælde af tiltaltes anke i sagen.
• Kontraanke: AM vil altid kontraanke for at stille landsretten frit ift. udmålingen af straffen. Dog kan der være sager, som alene omhandler overtrædelse af færdselsloven, hvor der ikke vil være behov for en egentlig kontraanke.
• Initiativanke: Der skal mere til, at AM initiativanker. Det vil alene ske i de tilfælde, hvor man er ret sikker på, at landsretten vil komme frem til et væsentlig andet resultat enten i forhold til vurderingen af skyldsspørgsmålet eller udmålingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

U.2015.2844H – kontraanke af skyldsspørgsmålet

A

Anklagemyndigheden var ikke afskåret fra at anke vedrørende skyldspørgsmålet inden for kontraankefristen i retsplejelovens § 905, stk. 1, i et tilfælde, hvor tiltaltes anke inden for 14-dagesfristen kun omfattede strafudmålingen.
Tiltalte, T, var ved byretsdom af 30. juni 2014 idømt fængsel i 14 år for narkokriminalitet begået sammen med andre. T ankede dommen med påstand om formildelse på ankefristens sidste dag, den 14. juli, og den 22. juli kontraankede anklagemyndigheden, A, med påstand om domfældelse efter anklageskriftet og skærpelse. T påstod A’s anke afvist, idet han anførte, at A var afskåret fra at iværksætte anke af skyldspørgsmålet efter udløbet af ankefristen på 14 dage, idet T’s anke kun angik strafudmålingen. Højesteret udtalte, at der efter ordlyden af reglen om anke i retsplejelovens § 905, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder ikke var grundlag for at begrænse A’s mulighed for at kontraanke til skade for T til alene at vedrøre strafudmålingen i et tilfælde, hvor tiltaltes anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Da A’s kontraanke var iværksat inden for fristen i § 905, stk. 1, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse om ikke at afvise A’s anke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er oplysningsbevilling – Rpl § 910

A

HR: En anke der ikke er rettidigt afvises af landsretten, jf. Rpl § 910, stk. 1

U: Admittering/tilladelse af anken, jf. stk. 2. – Beror på en skøn – praksis er restriktiv

  • Nye omstændigheder/oplysninger er kommet frem efter fristens udløb og fristoverskridelsen er undskyldelig
  • Bestemmelsen glæder også ift. kære, jf. Rpl § 969.
39
Q

U.2018.3844H – admittering af anke

A

For sen anke i straffesag admitteret, da forsinkelse ikke kunne tilregnes tiltalte
Tiltalte, T’s, advokat, A, havde den 15. marts 2017 anket en dom afsagt af byretten den 28. februar 2017. Landsretten afviste anken som iværksat for sent. Højesteret udtalte, at anken skulle have været iværksat inden 14 dage efter dommens afsigelse, dvs. den 14. marts, jf. retsplejelovens § 904, stk. 1. T havde imidlertid den 14. marts modtaget en mail fra A om, at han skulle have en dags varsel, således at han kunne nå at sende anken. Højesteret fandt, at overskridelsen af ankefristen på grund af denne rådgivning skyldtes grunde, som ikke kunne tilregnes T, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, og hjemviste sagen til realitetsbehandling i landsretten

40
Q

Hvad skal man gøre hvis bliver opmærksomme på nye oplysninger (oplysningsbevilling)?

A

Både for så vidt angår anke som kære, gælder, at meddelelse om appel skal iværksættes inden 14 dage efter man er blevet bekendt med det nye grundlag, eller at de nye omstændigheder, der begrundet fristoverskridelsen, er fjernet. Overskrides 14 dages fristen afvises appellen, medmindre overskridelsen ikke tilregnes appelanten.

41
Q

Hvornår skal man lave en anke med tilladelse fra PBN – Rpl § 903?

Og hvad er fristerne hertil?

A

Fx fordi anke ikke kan ske, jf. Rpl § 902 (når ordinær ikke kan ske) – her kan der alene ankes med PBNs tilladelse. Tilladelse gives, hvis sagen er af principiel karakter eller hvis særlige grunde taler for, jf. stk. 1.

HR: Fristen for ansøgning er 14 dage fra tilladelse fra pbn + fristen for anke - såfremt det tillades - er 14 dage, jf. stk. 2
U: Inden 1 år efter dommen er afsagt (undtagelsesvis adgang)

42
Q

Praktiske eksempler omkring tilladelse til anke i hvilke situationer vil det kunne gøres gældende?

A

1) Der er ikke i trykt retspraksis mange eksempler på, oprejsning bevilling er søgt under henvisning til, at nye omstændigheder er fremkommet efter ankefristens udløb. Hensyn til dommernes endelighed mod sædvanligvis stå over for et ønske om at justere ældre praksis til ny forståelse

Praksis må anses for meget restriktiv. Det må afgøres konkret, om nye oplysninger er af en Sådan karakter, at de skal kunne begrunde anke efter ankefristens udløb.

2) At den domfældte blev vildledt af retten eller på grund af tilkendegivelse for retten fået nogle urigtige opfattelse af konsekvenserne af dommen, der har medført, at domfældte har undladt at anke, vil der være grundlag for at admitteres anken om at der iværksættes, når domfældt erkender den rette sammenhæng.
- For eksempel når der ikke er givet anke barnet.

Af større praktisk betydning er spørgsmål om nye oplysninger som har været spørgsmål, om fristoverskridelsen skyldes omstændigheder, der ikke kan tilregnes appellanten.

3) Begår forsvaret fejl i forbindelse med anke, og er der ikke noget at bebrejde domfældte, vil anken normalt blive admitteret.
- Omvendt kan fristoverskridelsen tilregnes domfældte, ville en derfor efterfølgende fejl hos forsvaret naturligvis ikke kunne begrunde ankens admittering.

43
Q

hvad er Ankeafkald/frafald – Rpl § 909?

A

Det giver vel sig selv? At man giver afkald på det?

44
Q

hvornår kan man lave Ankeafkald/frafald – Rpl § 909?

A

Der kan først gives afkald på anke, når dommen i første instans er afsagt. I princippet er et afkald på anke bindende, men:

45
Q

Hvad er tiltaltes muligheder for afkald på anke?

A

T afkald på anke:
• I praksis vil en anke – uanset afkald – blive accepteret, såfremt der ankes inden for 14 dags fristen.
• Der kan ikke give ankeafkald ift. kontraanke, hvis den anden part anker, kan kontraanke iværksættes, jf. Rpl § 905.
• T vil frit kunne ændre sig udmålingsanke til en bevisanke indenfor fristen på den 14 dage. Sker dette efter ankefristens udløb, vil der som udgangspunkt være tale om en for sen anke, men der vil ofte ske admittering, jf. Rpl § 910, stk. 2.

46
Q

Hvad er AM’s muligheder for afkald på anke?

A

AM afkald på anke:
• AM kan uanset et afkald på anke, kontraanke eller anke til fordel for T.
• Et ankeafkald givet af PD vil ikke være bindende for SA.
• Hvis SA giver ankeafkald, kan RA omgøre efter Rpl § 724, stk. 2 indenfor 2 måneder.

Anklagemyndighedens ankeafkald er udtryk for at anklagemyndigheden opgiver videre forfølgning. Det er kun en overordnet ankemyndighed der kan fortryde underordnet anklagemyndigheds Ankeafkald

47
Q

Kan man fortryde ankeafkald?

A

Begge parter kan til enhver tid frafalde anken.

fortryder den der har meddelt afkald eller beror ankeafkald på en misforståelse, rejser spørgsmålet sig om anke kan finde sted på trods af ankeafkald.

Et anke afkald er et løfte og ankeafkaldets bindende virkning ville under alle omstændigheder kunne efterprøves efter reglerne om løftest bindende virkning..

Ældre praksis har lagt vægt på konkrete omstændigheder og rimelighedsbetragtning ved afgørelsen om anke skulle tillades på trods af at meddelt ankeafkald.

Trækker tiltalte sin anke tilbage, men fortryder dette efter ankefristens udløb, således at anke på ny ønskes, afgøres det efter de konkrete omstændigheder i forbindelse med anke frafald, om det er at finde.

48
Q

Hvad kan være ankegrunde?

A

Ankegrundene – Rpl 912
De grunde som en anke til højesteret kan støttes på er angivet i § 912.

Revisionsanke:

nr. 1 – formalitetsanke (påstanden skal være nedlagt under BR behandling af sagen, jf. stk. 2)
nr. 2 – udmålingsanke
nr. 3 – subsumtionsanke

Fuldstændig anke:
Nr. 4 – bevisanke

49
Q

Hvad er bevisanke og hvordan foregår det?

A

Særligt vedr. bevisanke
Hvis andet ikke fremgår af anken, så antages det, at der er tale om en fuldstændig anke (bevisanke), jf. stk. 3. Et ønske om en bevisanke kræver ingen begrundelse fra appellantens side.

• Udgangspunkt: Sagen gennemføres stort set på ny og hele bevisførelsen gentages. Behandlingen svarer stort set til behandlingen i BR, jf. Rpl 917. Princippet om bevisumiddelbarhed gælder, jf. Rpl § 174, og vidnerne skal derfor blive afhørt på ny.

  • U:Vidneforklaringerne fra BR, kan dog oplæses som bevis, hvis ingen af parterne ønsker vidnerne ført på ny, jf. Rpl § 923 + der afgives alene supplerende forklaringer i landsretten + landsretten kan kræve et vidne ført, jf. Rpl § 874, stk. 3.
  • Fuld adgang til at føre nye beviser (bevisførelsen er fri, jf. Rpl § 880) – ses ofte i initiativanker (AM ønsker, at komme med noget ”nyt”)
  • Nye forhold og påstande?
50
Q

Relevant praksis for retskraft:

A

U.1974.948Ø – ophævelse af dom, da der var tale om samme forhold, som tidligere var pådømt. Dom meget relevant.

U.2015B.377 – Camilla Hammerums artikel  hvornår er et forhold det samme. Omhandler omkring om man kan dømme for det mindre i det mere.

51
Q

Har T mødepligt under en bevisanke?

A

• T har mødepligt under en bevisanke – sagen må derfor udsættes, hvis der er tale om en initiativanke, såfremt T ikke møder op.
- U: Rpl § 855, stk. 3, jf. 917 – mulighed for udeblivelsesdom.

• Er der tale om Ts egen anke:

  • Udgangspunkt: Anken afvises
  • U: Grundlag for at fremme sagen efter Rpl § 855, stk. 3, jf. § 920, stk. 2
  • U: Hvis forsvareren er mødt, kan sagen behandles alene som en udmålingsanke, jf. Rpl § 921, stk. 2.
52
Q

Hvad er umålingsanke?

A

Særligt om revisionsanke

Udmålingsanke – Rpl § 912, stk. 1, nr. 2 (den i praksis mest forekommende situation)

  • Anken handler kun om, hvilken straf T skal have.
  • Dvs. påstanden er enten formildelse eller skærpelse
  • Der føres alene beviser af betydning for straffen
  • Byrettens bevisbedømmelse lægges altså fuld ud til grund
  • Den for højesteret hyppigste forekommende anke har hidtil angående strafudmåling. Højesteret kan efter denne bestemmelse tage stilling til, om den idømte straf står i passende forhold til overtrædelsen jf. § 912.
53
Q

Hvad er formalitetsanke?

A

Særligt om revisionsanke

Formalitetsanke – Rpl § 912, stk. 1, nr. 1

  • Anke baseret på en påstand om formelle fejl i BR
  • Påstanden skal være gjort gældende under byrettens behandling af sagen, medmindre der er noget landsretten vil påse af egen drift fx inhabilitet
  • I tilfælde af væsentlige formelle fejl, vil landsretten hjemvises sagen til fornyet behandling ved byretten
  • eksemplerne fra trykt retspraksis på hævdede rettergangsfejl, der forelægges højesteret, er mangeartede, og en udtømmende angivelse af de omstændigheder, som parterne kan gøre gældende som rettergangsfejl og dermed som ankegrund, kan ikke gives.
54
Q

Hvad er subsumptionsanke?

A

Særligt om revisionsanke

Subsumptionsanke – Rpl § 912, stk. 1, nr. 3

  • Påstanden er baseret på forkert anvendelse af reglerne i byretten
  • Faktum lægges til grund – altså det hændelsesforløb, som byretten er kommet frem til.
  • Kan have betydning for både skyldsspørgsmålet og sanktionen
55
Q

Skal t være til stede under de 3 forskellige slags revisionsanker?

A

T har i revisionsanker ret, men ikke pligt til at være tilstede, jf. Rpl § 921, stk. 2. Derfor kan revisionsanke behandles uden T ved landsretten.
- Tiltaltes forsvarer og anklager kan deltage i hovedforhandling i revisions Anker ved hjælp af telekommunikation.

56
Q

hvilke muligheder har landsretten til at komme frem til?

A
  1. Afvisning af anken, jf. Rpl § 914
  2. Ophævelse og hjemvisning, jf. Rpl § 925
    - Alvorlige formelle fejl
    - Hvis man ikke kan udelukke, at fejlen har haft betydning for resultatet
    - Formentlig også ved uenighed om retsanvendelsen
  3. Domfældelse – ændring af byrettens dom (skærpelse eller formildelse)
  4. Stadfæstelse af byrettens dom
  5. Frifindelse

NB: Hvis det kun er tiltalte der anker – Rpl § 924 = forbud mod at idømme en strengere straf end i BR. Derfor vil AM stort set altid kontraanke.

57
Q

Anke til Højesteret (særlig anketilladelse) – Rpl kap 83

hvornår kan der gives ankes til H?

A

Højesteret er altid 3. instans, og anke kan kun ske med tilladelse fra PBN, jf. Rpl § 932

Tilladelse gives, hvis sagen er af principiel karakter, eller der foreligger særlige grunde herfor.

  • Hvis praksis er modstridende, og der er behov for en afklaring på retstilstanden
  • Sager der er særligt indgribende for tiltalte
  • Sager hvor det formodes, at Højesteret vil komme til en andet resultat
58
Q

Hvilke krav er gældende ved. anke til H og hvilke muligheder har H?

A

Ankegrundene er det sammen som ved anke til landsretten, jf. Rpl § 933 – bortset fra at skyldsspørgsmålet aldrig vil kunne behandles i Højesteret. Alle anker er således revisionsanker.

Højesteret prøver ikke faktum eller skyldsspørgsmålet, men alene juraen (jus) i sagen.

Højesteret kan ophæve og hjemvise en dom til landsretten, hvis det ikke fremgår klart af dommen, hvad der er lagt til grund, hvor der ikke er taget stilling til alle beviser eller hvis der er tale om grove formelle fejl.

59
Q

Hvor findes reglerne om kære?

A

Kære – kap 85

60
Q

Hvem har kompetence til at kære?

A

Kompetencen til at kære, tilkommer enhver, overfor hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse overfor, jf. Rpl § 968. Dvs. ikke begrænset til sagens parter.

  • Der kræves en retlig interesse, og at afgørelsen er truffet overfor de pågældende
  • Særlig adgang for journalister (§ 172- personer) til at kære afgørelser om dørlukning, navneforbud og referatforbud, jf. stk. 2.
61
Q

hvornår kan man kære?

A

Kendelser og beslutninger der ikke eller ikke for tiden kan ankes, kontant udgangspunkt påklages til højere ret. Kære af kendelser og beslutninger er afskåret, når dommen er afsagt. Prøvelsen af de omhandlede afgørelse kan der ske under anken. Sådan så lidt finder kun anvendelse under anke til landsretten. 968 901.

62
Q

Hvad hvis der afsiges dom, efter at kære er iværksat?

A

afsiges dom, efter at kære er iværksat, og kan det omfattes af anke afvises kæremål. De kendelser og beslutninger, der ikke eller ikke for tiden kan gøres til genstand for anke, og som derfor er efter deres karakter kæres, at ifølge motiverne til bestemmelsen

  • i relation til vidner, syn eller skønsmand, ejere at beslaglagt ting og andre udenfor sagen stående personer, for hvem sådanne kendelser og beslutninger indeholder en afgørelse
  • hvorved den nægtes visse selvstændige retlige skridt fremme, eller hvorved sagen bringes til en i alt fald foreløbig afslutning
  • der har en selvstændig betydning for parterne, uanset sagens udfald i øvrigt
  • der indeholder en afgørelse fra parterne uden selvstændig betydning, men derimod af betydning for sagens videre gang.
63
Q

Kan man kære efter der er afsagt dom?

A

Nej ikke rigtigt.

Kære kan dog rejses mod dommes omkostnings afgørelser.

64
Q

Hvornår er det muligt at kære dørlukningskendelser?

A

Dørlukning kendelser kan dog kun kæres, hvis den kærende har været sted under retsmødet, hvor kendelsen blev afsagt, eller har været repræsenteret på retsmødet.

65
Q

Frister anker

A

HR: Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen, jf. Rpl § 904, stk. 1

  • Der regnes i hele dage
  • Helligedage tæller med
  • Der skal ankes inden kontortidsophør, dvs. kl. 16.

U: Fristen regnes fra fremsendelse af dommen, hvis der er tale om en bødesag fremmet efter Rpl § 897. (Rpl § 904, stk. 3)
U: Hvis dommen skal forkyndes, så regnes fristen derfra, jf. Rpl § 904, stk. 2. (Dvs. sager fremmet efter Rpl § 855)
U: AM kan anke til tiltaltes fordel efter fristens udløb, jf. Rpl § 907, stk. 2.

U.2015.2813Ø – tiltaltes adgang til at nedlægge påstand om formildelse

66
Q

Hvilke afgørelse kan alligevel kæres, når de er truffet under HF?

A

De afgørelser, der efter bestemmelsen opregnede kan kæres, selv om de træffes under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, er afgørelse om; sagens berammelse, at Sådan udsættes, at sagen afvises, fængsling, beslaglæggelse, ransagning, dørlukning, omkostning m.m

afgørelse under sagens forberedelse eller under hovedforhandling om ikke at behandle sagen, men derimod udsætte, afvise eller hæve sagen kan således kæres. Tvangsindgreb kan kæres.

Hvorvidt en kærende sag skal hjemvises til fornyet behandling afhænger af om spørgsmålet er af fundamental betydning for sagens videre behandling.

67
Q

Hvordan kære man en kendelse eller beslutning?

A

Der kæres mundtlig til retsbogen eller skriftligt til den ret, der har afsat kendelsen eller truffet beslutningen.

68
Q

hvordan behandling en kære i retten?

A

Et kæremål behandles som udgangspunkt skriftligt.

69
Q

Hvad er fristen for at kære?

A

Fristen for kære er 14 dage, jf. Rpl § 969
- Kærende kan ikke forlænge kære fristen ved at anmode retten overveje det påkærende spørgsmål på ny. Fastholder retten sin afgørelse og er derved den fornyet afgørelse ikke fremkommet relevant nyt i forhold til rettens første afgørelse, anses kære fristen løber fra den 1 afgørelse.

70
Q

Hvad er genstand for kære?

A

Genstand for kære – Rpl § 968
Adgangen indskrænkes i stk. 4 – kendelser og beslutninger truffet under sagens forberedelse og under hovedforhandlingen, kan som udgangspunkt ikke kære, medmindre det er tale om en af de opregnede situationer eller andet er bestemt ved lov + efter praksis, hvis der er tale om et spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling.

71
Q

TfK2011.237 – Eva Staal artikel om ”spærrereglen”

A

Bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4, og de nyeste afgørelser, hvor landsretterne og Højesteret på trods af bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4, har behandlet et kæremål, fordi kæremålet omhandlede et spørgsmål af principiel karakter eller af væsentlig eller fundamental betydning for sagens videre behandling, gennemgås, og det foreslås, at undtagelsen kommer til at fremgå af lovbestemmelsen, f.eks. som et nyt nr. 7

72
Q

Hvilken betydning har det hvis man ikke indgiver en kære korrekt?

A

det forekommer ikke sjældent, at kæreskrifter fejlagtig indgives direkte til kære instans i stedet for til den ret, hvis afgørelse kæres jf. 970.
Kæren er iværksat for sent, hvis kæreskriftet indgives til den korrekt ret efter fristens udløb, selv om indgivelse til kæreinstansen skete før dette tidspunkt
- der vil normalt ikke være grundlag for at meddele oplysningsbevilling i Sådan en situation

73
Q

Kan man kære til H?

A

HR: Kæreadgang alene med tilladelse fra PBN – dog en undtagelse i stk. 4 (kendelser truffet under landsrettens behandling af sagen, og som retter sig mod nogen der ikke er part i sagen).

74
Q

Hvad er genoptagelse?

A

Genoptagelse – kap 86
Genoptagelse af en straffesag er et ekstraordinært retsmiddel. En genoptagelse bliver alene relevant, hvor de ordinære retsmidler ikke længere kan anvendes – dvs. når der ikke længere en mulighed for appel.
- adgangen til genoptagelse er udelukket så længe de ordinære retsmidler står åbne.

75
Q

hvilke hensyn skal afvejes når vurdere evt. genoptagelse af en sag?

A

Afvejning af hensynene:
- Tiltroen til retssamfundet
- Den materielle sandhedsprincip – når der opstår nye beviser i en sag.
Kan de efter en frifindelse-afgørelse bevise, at den nu frifundne var gerningsmanden, for eksempel fordi han nu tilstår forbrydelsen og vise vej til beviser for sin skyld kommer ville det være krænkende, såfremt videre forfølgning måtte være udelukket

76
Q

Hvem har kompetencen til beslutte genoptagelse?

A

Kompetencen ligger hos Den Særlige Klageret, jf. Rpl 979

Den Særlige Klageret = En højesterets dommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en professor.

77
Q

Hvilke bestemmelser benyttes til at genoptage sager?

A

Rpl § 976 – Frifindende domme, som genoptages på begæring fra AM
Rpl § 977 – Fældende dommen, som genoptages på begæring af den domfældte

78
Q

hvad er Betingelserne for genoptagelse?

A

Betingelserne for genoptagelse en nogenlunde de sammen for begge bestemmelser:

  • Nye beviser
  • Falske forklaringer (bevisfusk)
  • Særlige omstændigheder (kun efter Rpl § 977)
79
Q

hvad skal der ske hvis der sker genoptagelse?

A

Hvis en sag genoptages, skal en ny hovedforhandling finde sted, jf. Rpl § 982.

80
Q

Kan man genoptage en sag fordi AM ikke har anket rettidigt?

A

Det at anklagemyndigheden har ikke anket rettidigt er ikke en grund til genoptagelse.

81
Q

Hvad har klageretten mulighed for ved genoptagelsessager?

A

Klageretten er i dag efter fast praksis kompetent til efter analog anvendelse af bestemmelserne at genoptage upåankede byretsdommen. retten er tilbageholdende hermed.

82
Q

Hvornår kan der ske genoptagelse?

A

Nye beviser kan efter omstændighederne begrunde at en straffesag genoptages. Der kan ske genoptagelse når Der er afgivet falske forklaringer eller erklæringer, eller falske eller forfalskede dokumenter er benyttet, at der foreligger særlige omstændigheder der gør det overvejende sandsynligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtig bedømt.

83
Q

Genoptagelse v/ udeblivelsesdomme

A

I visse situationer, hvor tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen er 2 instans princippet fra vedkommende således at anke at udelukket selv fra Byret til Landsret.

Hvor anke på grund af udeblivelse er udelukket, muliggør retsplejeloven, at sagen nogle tilfælde kan genoptages. da dér imidlertid er væsentlig forskel på baggrunden for domsfældelsen udeblevet tilfælde, er der ligeledes forskel på adgangen til genoptagelse. genoptagelsen kan udelukkende på grund af bødens størrelse eller antallet af dagbøder. Hvis tiltalte godtgøre at han har haft et lovligt forfald og hvad hindrer i at meddele dette på grund af omstændighederne kan de ikke tilregnes ham, hvorfor der eventuelt kan ske genoptagelse.

84
Q

Hvordan er det med genoptagelse når man udeblivelser i tilståelsessager?

A

Udeblivelsesdomme, jf. Rpl § 855, stk. 3, nr. 4 (tilståelsessager)

  • Kan alene ankes vedr. udmålingen, jf. Rpl § 902, stk. 3
  • Ubetinget krav på genoptagelse, jf. Rpl § 987, stk. 1 – afgørelsen træffes her af den dømmende ret og ikke af Den Særlige Klageret.
85
Q

Hvordan er det med genoptagelse når man udeblivelser i bødesager? ?

A

Udeblivelsesdomme, jf. Rpl § 897, stk. 1 (bødesager)

  • Adgang til genoptagelse, hvis lovligt forfald
  • inden 4 uger fra dommens forkyndelse efter 219 a, men retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, selv om begæringen indgives senere, men inden et år efter dommens forkyndelse
86
Q

Hvad hvis T ikke møder til en genoptagelsessag?

A

Hvis tiltalte ikke møder om, når sagen behandles på ny, så afvises sagen, og den oprindelige dom står ved magt.

87
Q

hvem skal man fremsende genoptagelsesbegæring til?

A

Begæring om genoptagelse skal indgives til den ret, der har afsagt dom i sagen og således ikke til den særlige klageret. Udebliver tiltalte under den nye hovedforhandling, afvise sagen, og den oprindelige afsagte dom bliver stående ved magt.

88
Q

hver er retskraft

begrebet

A

Når en dom er afsagt af en ankeinstans eller af en førsteinstans, og efter et ankefristen er udløbet, og en eventuel ansøgning til procesbevillingsnævnet er afvist, siges dom at være endelig eller have Formel retskraft. Det betyder, at den ikke kan ankes via de ordinære retsmidler.
- Der er dog stadig mulighed for genoptagelse, men genoptages midler betragtes som ekstraordinært, at dommen er endelig, når den har været igennem ankeinstansen, eller når ankefristen er udløbet.

89
Q

hvad er materiel retskraft?

A

Materiel retskraft er derimod et udtryk for en bindende materiel afgørelse om de spørgsmål, Der er afgjort under sagen. Den materielle retskraft udelukker således ikke eo ipso, at der senere tag stilling til samme spørgsmål.

90
Q

hvad sondres der mellem ved retskraft? og hvilken forskel har det?

A

Der sondres mellem negativ og positiv retskraft.

Negativ retskraft udelukker en ny sag om det samme spørgsmål.

Positiv retskraft virker ved fremtidigt domsfældelser af den samme person skal lægge til grund, at afgørelsen er rigtigt, og således lægge den uprøvede til grund i fremtidige sager mellem samme personer, hvor det tidligere afgjorte forhold er af betydning.

91
Q

negativ retskraft fra senere straffesager

A

End doms negativ retskraft viser sig ved, at sager om samme spørgsmål afvises. Det kan i praksisk give problemer hvorvidt der taler om samme sag eller en ny sag. Der skal være subjektiv og objektiv identitet. Drejer det sig om de samme personer. Objektiv identitet er vanskeligere fordi man skal se nærmere på reglerne om genoptagelse. Genoptages reglerne omtaler nemlig en række forskelle mellem den gamle og den nye sag som gør at der stadigvæk er tale om en identisk sag punktum for det første kan der være tale om ændret bevisførelse. En ændret vurdering af forbrydelsens grovhed og størrelse, eller ændret retlig vurdering. Der kan således tillade en del afvigelser mellem de 2 årsager, selv om man fortsat taler om at Det er den samme sag.

U 1974.948 Ø  tt blev i 2 forskellige afdelinger af Københavns Byret dømt for de samme 2 færdselsovertrædelser. I den 1 sag blev han idømt bøde. I den anden sag bøde samt frakendelse af førerretten i 6 måneder. Den sidste dom ankede t til landsretten, der fandt, at den 1. dom indeholdt en retskraftig afgørelse, hvorfor den anden sag burde have været afvist. Dertil retten til kende samtidig til erstatning for uberettiget førerretsfrakendelse

92
Q

positivt retskraft for senere straffesager

A

Det antages normalt, at den afsagte dom må lægges til grund i forbindelse med nye sager mod den allerede dømte gerningsmand. Dette har betydning for så vidt angår strafudmåling i den nye dom.

Teoretisk diskussion ift. Til de civil retlige sager, da man her ser på retskraften.

93
Q

U 2004.2147 H

A

hensyn til 2 instans princippet var ligeledes afgørende for højesteret hvor påstand om udvisning ved erfaring ikke var nedlagt for byretten. Højesteret erklærede sig enig med landsretten i, et udvisning af en så indgribende retsfølger, at tiltagene ikke bør være afskåret fra ved ordinære anke at opnå prøvelse i 2 retsinstanser, men bemærkede, at bestemmelser i udlændingeloven ikke kan være til hinder for, at der i særlige situationer tilladelse, at anklagemyndigheden efterfølgende anlægger et særskilt sag om udvisning. Herved sikres dels hensynet til en materiel rigtig afgørelse og dels hensyn til prøvelse 2 instanser’

I sagen fandt landsretten, at en påstand om udvisning der først nedlægges i anken, ikke kan behandles, idet udvisning af en Sådan vogn i retsfølge, at den må have mulighed for at blive behandlet i 2 instanser. Højesteret fandt, et anklagemyndighed, der ved en fejl ikke havde nedlagt påstand i byretten, ikke var afskåret fra rejse en ny sag om det samme forhold med påstand om udvisning.

94
Q

Camilla Hammerum i U 2015B.377

A

Forbuddet mod gentagen strafforfølgning har ikke tiltrukket sig megen opmærksomhed i hverken teori eller retspraksis, men er bl.a. via den særlige bestemmelse i EMRK Tillægsprotokol 7, art. 4, utvivlsomt gældende dansk ret. Den praksis, der i de seneste mange år har udviklet sig i relation til tiltaleændringer, medfører imidlertid, at forbuddet får tiltagende praktisk betydning. Artiklen behandler grænserne for, hvornår der kan rejses en ny tiltale og gennemføres en straffesag for et forhold, der i meget høj grad ligner et allerede pådømt forhold. Det påvises, at den nuværende retstilstand i visse tilfælde kan medføre konventionskrænkelser