6. Påtaleopgivelse og tiltalefrafald Flashcards

1
Q

hvad er påtaleopgivelse og tiltalefrafald?

A

Påtaleopgivelse er hvor man i sager på forhånd kan se der aldrig kommer en tiltale.

Tiltalefrafald er hvor der er bevis, men god grund til ikke lave hovedforhandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvor findes reglerne om påtaleopgivelse?

A

Reglerne om påtaleopgivelse findes i Rpl §§ 749 og reglerne om påtalefrafald findes i § 721.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår skal og kan der påtaleopgives efter § 749, skt. 1 og 2?

Hvem skal have underretning om påtaleopgivelse, jf. § 749, stk. 3?

A
  • Stk. 1  Sag afvises når der ikke er grundlag for efterforskning.
    o Det kan fx være i en sag om hærværk, hvor det er naboen der laver en anmeldelse for den der har fået lavet hærværk. Så kan sagen afvises.
  • Stk. 2  påbegyndt efterforskning kan indstilles, såfremt der ikke er rejst sigtelse.
  • Stk. 3  omhandler hvem der skal underrettes ved påtaleopgivelse; forurettede andre med rimelig interesse heri.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår skal der laves påtalefrafald efter § 721, stk. 1?

Hvem har kompetencen til at lave påtalefrafald, jf. stk. 2?

A
  • Nr. 1  Hvis sigtelse har været grundløs,
    o fx sigtede var en anden på baggrund af DNA bevis. Eller hvis man sigtede en bilist på baggrund af at være fuld, men det var han altså ikke. Sigtelsen går ud på de tilfælde hvor man tager fejl.
  • Nr. 2  Hvor videre forfølgning ikke kan ventes at føre til sigtede findes skyldig.
    o Fx svage beviser eller hændelse er sket uden for landets grænser.
  • Nr. 3  når det ressourcemæssigt ikke kan betale sig at føre sagen.
    o Ved bøde og tiltalte ligger ved kompetente myndighed. Ellers skal det foreligges for statsadvokaten hvis det giver ubetinget frihedsstraf.
  • stk. 2  den der har kompetencen (oftest den lokale AM)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

hvad er bevisets stilling?

A

omhandler det at man ikke har beviser for overtrædelsen. (§ 724 hvem der skal underrettes). Man skal ind og vurdere om der er en retlig interesse. Afgørelsen skal overholde de almen forvaltningsretlige regler; begrundelse, klagevejledning, lovhjemmel m.m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Kan en sag påklages såfremt den afsluttes ved påtalefrafald og påtaleopgivelse?

A

Klagefrist om at straffesag sluttes kan påklages til statsadvokaten inden for en frist på 4 uger. Den er som udgangspunkt endelig.

Den forurettede kan KUN klage over frafaldet og ikke selve §§’erne. Man skal ind og se på den retlige interesse og hvem der er klageberettiget.

Man kan altså blive afvist.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Laver man påtaleopgivelse eller påtalefrafald ved børn under 15 år?

A

Man benytter § 721, som er påtalefrafald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Laver man påtaleopgivelse eller påtalefrafald hvis det skønnes, at der ikke kan opnås fældende dom

A

Sagen påtaleopgives, jf. § 749.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvornår kan der påtaleopgives?

A

Påtaleopgives når;

  • Grundløs
  • Bevisets stilling
  • Ressourcer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan vurderes om sagen er grundløs og derved skal påtaleopgives?

A

Påtaleopgivelse når det vurderes, at der ikke er tilvejebragt det fornødne grundlag for, herunder navnlig bevismæssigt, til en tiltalerejsning i sagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan vurderes om sagen af ressourcemæssige grunde skal påtaleopgives?

A

Påtaleopgivelse kan dog tillige blive aktuel udført proces økonomisk synspunkt, selv om anklagemyndigheden vurderer, at den pågældende vil blive fundet skyldig kommer hvis Der er rejst tiltale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sker der hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning?

Og hvem har kompetencen?

A

En politianmeldelse skal afvises, hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, jf. § 749, stk. 1, fx når det anmeldte ikke er strafbart el. Anmeldelse er urigtig.

Afgørelse træffes af politiet ud fra en konkret vurdering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er der af muligheder for at opgive påtale, når der er rejst sigtelse mod en person?

A

I de tilfælde hvor Der er rejst sigtelse mod en person fremgår det udtrykkeligt af rpl § 721, stk. 1 om muligheden for at opgive påtale;
- Sigtelse er grundløs – det er åbenbart sigtede ikke kan være gerningsmand.
o Beviser er ikke tilstrækkeligt til domsfældelse eller haft den fornødne subjektive adfærd (handlet forsætligt) , opgives påtalen, jf. Rpl § 721, stk. 1, nr. 2. (videre forfølgning kan ikke ventes at føre til sigtede findes skyldig.
o Sigtede har handlet nødværge eller nødret, jf. Strfl § 13 og 14 anvendes nr. 2.
o Utilregnelighed kan ikke begrunde påtaleopgivelse, jf. Strfl § 16. (evt. Tiltaltefrafald hvis vedkommende er underlagt anden foranstaltning efter strfl § 68.

  • Påtale kan opgives, uanset om der ud fra tiltalen der rejses, må forventes en domsfældelse, hvis det ud fra proces økonomisk betragtning ikke skønnes rimeligt at gennemføre sagen.
    o Til vurdering om sagens beskæring må sagens varighed indgå som paramenter, tilståelses,.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad skal der ske hvis påtale opgives ved afvises eller efterforskning indstilles?

A

Opgives påtale med afvisning eller indstilles efterforskningen, skal der gives meddelelse til dem, der har rimelig interesse heri, jf. Rpl § 724, 1. pkt, og § 749, stk. 3.

  • Forurettet vil altid have sådanne interesser der klager over afgørelsen efter reglerne i kapitel 10.
  • Anmelderen skal, hvis denne er en anden end forurettet, ikke nødvendigvis underrettes men kun hvis anmelderen er forurettet eller i øvrigt er part i sagen.
  • Har der været rejst en sigtelse skal den sigtede underrettes, jf. Rpl § 724.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er påtalebegrænsning?

A

En indskrænkning af påtalen i forhold til det kendte handlingsforløb eller en snævrere bedømmelse af gerningsmandens tilegnelse forstås en påtalebegrænsning.

dele af påtalen opgives, mod nogle andre forbliver.

En påtalebegrænsning er således en delvis påtaleopgivelse eller frafald fx, at enkelte forhold opgives

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvornår er påtalebegrænins aktuel?

A

En påtale begrænsning kan være aktuelle i forbindelse med serie kriminalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke betragtninger ligger bag en evt. påtalebegrænsning?

A

Proces økonomiske betragtninger ligger ofte bag påtalebegrænsninger, hvor kun en del af sagskompleks tilstås, og hvor en sag der beskæres henhold til det tilsåede, kan fremmes som en tilståelsessag efter at den enklere procedure efter § 831.

En tilgrænsende og noget omtvistede problemstilling er spørgsmålet om påtalte begrænsning med det formål at undgå nævningesagsbehandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Er anklagemyndigheden bundet af en påtalebegrænsning?

A

Anklagemyndigheden er bundet af en påtalebegrænsning.

- U: rpl § 724 omgørelse senest 2 mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan laver man en påtalebegrænsning?

A

En påtale begrænsning kan komme til udtryk enten ved en udtrykkelig erklæring fra anklagemyndigheden eller stiltiende gennem anklagemyndigheden til adfærd, herunder anklagemyndigheden processuelle dispositioner, hvis det det må give den sigtede end berettiget og beskyttelsesværdig forventning om, at dele af portalen er opgivet.
- Anklagemyndigheden stiltiende, men tilsigtede påtale begrænsning, volder normalt ikke problemer, da anklagemyndigheden ikke vil forfølge det eller de forhold, som er omfattet af påtalt begrænsning.

En påtal begrænsning opstår ikke, hvis Der er tale om en åbenbar fejl fra anklagemyndighedens side, jf. U 1989.1105 H.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

hvad hvis MA laver åbenbar fejl mht påtalebegrænsning?

A

En påtal begrænsning opstår ikke, hvis Der er tale om en åbenbar fejl fra anklagemyndighedens side, jf. U 1989.1105 H.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Påtalebegrænsning er bindende, men er der en undtagelse?

A

En bindende påtalebegrænsning, udelukker ikke senere sigtelser og tiltaler for de forhold, der ved begrænsningen blev opgivet, hvis påtalebegrænsningen omgøres efter reglerne i rpl § 724, stk. Eller § 975.
- den beskyttelsesværdig interesse hos sigtet kan normalt først opstå efter udløbet af omgangsfristen på 2 måneder i rpl § 724, stk. 1.

22
Q

Hvad er kravene til hvornår en påtaleopgivelse og påtalebegræsninger er bindende?

A

Hvis anklagemyndigheden skal være bundet af tilkendegivelser om påtaleopgivelse eller påtalebegrænsninger, at det traditionelt antaget, at til gengivelsen udgangspunkt skal være meddelt af den kompetente anklagemyndighed.

Spørgsmålet om, hvorvidt Der er tale om et bindende påtalebegrænsning, vil knytte sig til anklagemyndighedens tiltalerejsning og videre behandling af sagen.

Som det fremgår af flere afgørelser, vil domstolene ofte behandle spørgsmålet om en eventuel bindende påtalebegrænsning ud fra en vurdering af, om anklagemyndighedens tilkendegivelse eller adfærd i øvrigt har været egnet til at skabe en berettiget forventning hos den tiltalte om, at der ikke vil ske strafforfølgning for den pågældendes forhold.

Vælger anklagemyndigheden alene at rejse tiltale for en mindre alvorlig forbrydelse for eksempel en uagtsomhedsforbrydelse, må dette opfattes som et påtale begrænsning, der udelukker den senere tiltale for forsætlige forhold.

23
Q

kan man nedlægge subsidiære påstande i anklageskriftet?

Hvilken betydning har manglende angivelse af subsidiære tiltale i anklageskrift?

A

Det er muligt at nedlægge i subsidiære påstand i anklageskriftet, kf. Rpl §834, stk. 3.

  • Det er svært at afgøre, hvornår en manglende angivelse af en subsidiære tiltale af mindre alvorlige forbrydelser skal opfattes som et påtalt begrænsning i forhold til det mere omfattende.
  • Det nærmeste, der formentlig generelt kan siges er, at hvis anklagemyndigheden ved tiltalerejsning eller senere under sagen burde have været opmærksom på, at spørgsmålet om subsidier tiltale særligt kunne blive aktuel, kan en Sådan mange tiltale opfattes som bindende påtalebegrænsning.

Vælger anklagemyndigheden at rejse tiltale ved en domsmandsret, ligger der heri indtil gengivelse af, at der ikke bliver spørgsmål om et straf på fængsel i 4 år eller derover.

Er anklagemyndighedens valg af påtale sket under klare forudsætninger om det passerede, og ændre situationen sig uforudsigeligt under sagen, bør dette valg, med mindre andre omstændigheder tilsiger det, ikke indebærer en påtalebegrænsning.

Forekommer der retsusikkerhed på et bestemt område slækkes der på kravet til anklagemyndigheden, jf. U 1994.596 ift. Evt. Subsidiær tiltalebegrænsning.

24
Q

hvornår er det bedst at nedlægge påstand om subsidiær tiltale?

A

Det er af væsentlig betydning, hvornår anklagemyndigheden kommer med sin begæring om at nedlægge en subsidiær påstand. En række afgørelser lægger vægt på, at den subsidiære påstand først fremkommer under anken, og dér er antagelig endvidere adgang til under hovedforhandling i først instans at supplere tiltag med subsidiær tiltale punkter.

25
Q

Hvis AM beskærer tiltale under retsmøde er det så bindende?

A

Har anklagemyndigheden under retsmødet beskåret sagen med henblik på fremme som et tilståelsessag, foreligger der en bindende begrænsning for den del af påtalen, som blev opgivet i retsmødet, jf. U 2013.472 H.

26
Q

Klageadgang

A
  • En afgørelse om påtaleopgivelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 10. Sigtede kan efter samme regler klage over en afgørelse om tiltalefrafald.
27
Q

Hvad er tiltalefrafald, jf. rul § 722?

A

Et tiltalefrafald betyder, at anklagemyndigheden anser dig for at være skyldig, men at der ikke bliver nogen retssag. Du får et brev fra anklagemyndigheden vedrørende tiltalefaldet. Tiltalefrafaldet kan eventuelt indeholde vilkår, du skal overholde.

28
Q

Betingelser for tiltalefrafald for § 722 og 723

A
  • Skylden skal være utvivlsom. Hvis man ikke erkender sig skyldig så kan man ikke få statsadvokaten med på tiltalefrafald. Man skal derved kører en hovedforhandling.
  • UNDTAGELSE til hvis man ikke erkender sig skyldig, skal beviserne ”stå ud i luften”. Hvis der er flere vidner i § 119 sager, proff. Vidner, deres troværdighed er særlig høj eller man har kunne give detaljeret forklaring, så vil man kunne give tiltalefrafald uden erkendelse.
  • Ved en ung lovovertræder kan man give tiltalefrafald og give vilkår. Det er ikke en bestemmelse der benyttes meget i praksis. Hjemlen er der dog. Brugen af § 723 er indskrænket efter ungdomskriminalitetsnævn som kan fastsætte vilkår for den unge.
  • § 723 skal erkende sig skyld og man fastsætte vilkår om at betale bøde, detalje i fritidsaktiviteter = den kriminelle skal i ny løbebane end den kriminelle.
29
Q

hvad er tiltalefrafald?

A

Tiltalefrafald af en sanktion, der meddelte anklagemyndigheden. Tiltalefrafald har lighedspunkter med en advarsel eller betinget dom, jf. § 723, og anses for en meget mild sanktion.

30
Q

hvad betyder det, at AM kan afgøre sagen ved tiltalefrafald?

A

Anklagemyndighedens mulighed for at afgøre sager ved tiltalefrafald betyder, at anklagemyndigheden efter rimelighed og ressource overvejelser kan afslutte visse sager tiltalefrafald - uden vilkår - med et sanktion, uden at Det har været fornødent at forelægge sagen for en domstol.
- Opportunitetsprincip, der er modsætning til legalitetsprincippet.

31
Q

hvilken retskraft har tiltalefrafald?

A

Tiltalefrafald har negativ retskraft virkning, og der kan ikke efterfølgende dømmes forhold, omfattet af tiltalefrafaldet, jf. U 2006.1013 V, medmindre sagen genoptages på grund af vilkårsovertrædelser, jf. § 723, stk. 4.

32
Q

Det anføres i § 722, stk. 1, nr. 1-4,a t tiltale kan frafaldes

A

1) Hvor den påsigtede lovovertrædelse efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde, og forhold er af ringe straf værdighed,
2) hvor det i medfører at § 723 fastsættes som vilkår, at sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service
3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og der fastsættes vilkår efter § 723, og
4) hvor straffelovens §10 b eller § 89 er anvendelig, når det skønnes at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og domsfældelse heller ikke i øvrigt ville være af væsentlig betydning

33
Q

tiltalefrafald af procesøkonomiske grund?

A

Der kan ske tiltalefrafald af proces økonomiske grunde, jf. Stk. 5 og i tilfælde hvor lovgivningen indeholder særlig hjemmel for, tiltale kan frafaldes, jf. Stk. 6.

34
Q

skønnet for tiltalefrafald

A

I den overvejende del af tilfældene er det et skøn, der skal udøves, ikke videre kompliceret. Det skal udøves indenfor afgrænsede områder under forholdsvis faste

Hvornår tiltale kan frafaldes efter en Sådan samlet vurdering kan være vanskeligt at afgøre, og generelle retningslinier kan næppe opstilles..

35
Q

Kompetencen til at meddele et tiltalefrafald

A

Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også meddelt tiltalefrafald efter § 722, stk. 1.

Kompetencen til at meddele et tiltalefrafald er fastlagt i rigsadvokaten meddelelsens afsnit om forelæggelse og indberetning med videre.

tiltalefrafald ud fra ressource hensyn efter 722 skal som udgangspunkt forelægges statsadvokaten. Det samme skal tiltalefrafald som følge af særlig formildende omstændigheder efter rpl § 722, stk. 2.

36
Q

Hvad er tiltalefrafald med vilkår

A

et tiltalefrafald kan efter § 723 forsynes med vilkår om, at sigtede vedtager en bøde eller indgår på konfiskation, samt de samme vilkår som i betingede domme, herunder om straffri vandel.

Det er sædvanligt at unge, der meddeles tiltalefrafald for berigelseskriminalitet, skal vedtage en bøde. Tiltalefrafald med vilkår har mere karakter af en betinget dom end af en advarsel, og vilkårene skal derfor godkendes af retten, men Det er anklagemyndigheden, der fastsætter vilkårene jf. § 723, stk. 4.

37
Q

Hvad er betingelse for tiltalefrafald med vilkår

A

Det er en betingelse for tiltalefrafald med vilkår, at den sigtede i retten afgiver en uforbeholden tilståelse hvis rigtighed bestyrkes ved det i øvrigt fremkomne omstændigheder jævnføre § 723 stk. 2.

Domstolskontrollen skal sikre, at vilkårene ikke er fastsat for byrdefulde for den sigtede, og retten har ikke kompetence til at nægte godkendelse, fordi den finder vilkårene for lempelige, jf. 1968.654 Ø-

38
Q

Hvad hvis man overtræder vilkår under tiltalefrafld

A

overtrædelse af vilkår kan sagen genoptages, jf. § 723, stk. 4.

39
Q

Hvad sker der hvis AM slutter en straffesag og den påklages?

A

Den uenige statsadvokaten har 2 mdr. Til at omgøre afgørelse.

Omgørelsen skal forkyndes for gyldighed. Forkyndelse sker gennem e-boks.

UNDTAGELSE til 2 mdr. regel: hindring for forkyndelse, der ikke beror på den sigtedes forhold fx hvis han gemmer sig.

40
Q

Hvad er forskellen mellem § 749 og § 721 ift til påtaleopgivelse?

A
  • Forskellen mellem §§ 749, stk. 1 og § 721, stk. 2 er om man har lavet efterforskning og der er sket en sigtelse.
  • § 749 sager kan til enhver tid genoptages, der er ingen frist. I § 721 er der en særlig omgørelsesfrist på 2 mdr.
  • Hjemlen til hvem man skal underrette er forskellig; § 724 og § 749 stk. 2
41
Q

Er en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden om, at sagen kan afgøres med en sanktion, der er gunstigere for sigtet end den, der efter loven er obligatorisk bindende?

A

Tilkendegivelse fra anklagemyndigheden om, at sagen kan afgøres med en sanktion, der er gunstigere for sigtet end den, der efter loven er obligatorisk, skaber normalt ikke en beskyttelsesværdig forventning hos den sigtede, som afskærer anklagemyndigheden fra senere at nedlægge den korrekte sanktionspåstand, jf. U 2009.1229 H.

42
Q

Hvornår benyttes tiltalefrafald?

A

Stk. 1: kan benyttes en gang i mellem i voldssager, der er i den milde grad og ingen skade på forurettede. I særlig tilfælde kan det også benyttes på ung lovovertræder.
o § 89 mulighed der opregnes i nr. 4: sigtet har erkendt besiddelse af hash, berigelse, hærværk m.m. Det der betyder noget er om han har fået en dom i mellem i tiden. Det er en skyldig afgørelse, men det bliver vurderet at han alligevel ikke vil få mere i straf end den straf man fik i dommen der kom inden politiet færdiggjorde deres arbejde.
o Nr. 7: Den der bruges mest, da der findes mange der har behandlingsdom. Hjemlen bruges når man har en der har en behandlingsdom, og så begår nye strafbare forhold som løber i behandlingsdomsperioden. Tiltalefrafald hvis man erkender sig skyldig, og man ikke skal ændre på behandlingsdommen. Hvis man skal en niveau op i behandlingsdom så kan man ikke lave tiltalefrafald. Ofte tiltalefrafald hvis ny ligeartede kriminalitet og det er ret nyt.

NYT: Politiets kompetence: tiltalefrafald for misbrugere
o De øvrige er ikke så relevante at gennemgå.

Stk. 2: er mere en skønsmæssig afgørelse hvor påtale ikke anses påkrævet.
o FX Færdselsuheld hvor gerningsmand jf. § 241, er det hans familie der sidder ved siden af. Dem man har udsat for skade er nært pårørende.
o Hvis man allerede er velanbragt på opholdssted, fx hvis man er retarderet, kan der ske tiltalefrafald.

43
Q

Hvad er betingelser for tiltalefrafald for § 722 og 723

A
  • Skylden skal være utvivlsom. Hvis man ikke erkender sig skyldig så kan man ikke få statsadvokaten med på tiltalefrafald. Man skal derved kører en hovedforhandling.
  • UNDTAGELSE til hvis man ikke erkender sig skyldig, skal beviserne ”stå ud i luften”. Hvis der er flere vidner i § 119 sager, proff. Vidner, deres troværdighed er særlig høj eller man har kunne give detaljeret forklaring, så vil man kunne give tiltalefrafald uden erkendelse.
  • Ved en ung lovovertræder kan man give tiltalefrafald og give vilkår. Det er ikke en bestemmelse der benyttes meget i praksis. Hjemlen er der dog. Brugen af §§723 er indskrænket efter ungdomskriminalitetsnævn som kan fastsætte vilkår for den unge.
  • § 723 skal erkende sig skyld og man fastsætte vilkår om at betale bøde, detalje i fritidsaktiviteter = den kriminelle skal i ny løbebane end den kriminelle.
44
Q

Hvad har tiltaltefrafald lighedspunkter med?

A

Tiltalefrafald af en sanktion, der meddelte anklagemyndigheden. Tiltalefrafald har lighedspunkter med en advarsel eller betinget dom, jf. § 723, og anses for en meget mild sanktion.

45
Q

Hvad betyder det, at AM kan afgøre sag med tiltalefrafald?

A

Anklagemyndighedens mulighed for at afgøre sager ved tiltalefrafald betyder, at anklagemyndigheden efter rimelighed og ressource overvejelser kan afslutte visse sager tiltalefrafald - uden vilkår - med et sanktion, uden at Det har været fornødent at forelægge sagen for en domstol.
- Opportunitetsprincip, der er modsætning til legalitetsprincippet.

46
Q

Hvad er fordelen ved at afslutte sagen som tiltaltefrafald?

A

En administrativ afgørelse er Sådan sagerne indebærer fordele såvel for den sigtede som for domstolssystemet, der ikke belastes med mange bagatelagtige sager eller sager, der efter deres karakter bør finde deres afgørelse uden for retssalen.

47
Q

Hvilken retskraft har tiltalefrafald?

A

Tiltalefrafald har negativ retskraft virkning, og der kan ikke efterfølgende dømmes forhold, omfattet af tiltalefrafaldet, jf. U 2006.1013 V, medmindre sagen genoptages på grund af vilkårsovertrædelser, jf. § 723, stk. 4.

48
Q

I hvilke tilfælde kan der gives tiltalefrafald, jf. rpl § 722, stk. 1

A

Retsplejelovens paragraf 722, stk. 1 opregner en udtømmende angiveligt liste med situationer hvor tiltalefrafald kan ske. Rpl § 722, stk. 2 er dog en opsamlingsbestemmelse.

Det anføres i § 722, stk. 1, nr. 1-4,a t tiltale kan frafaldes

1) Hvor den påsigtede lovovertrædelse efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde, og forhold er af ringe straf værdighed,
2) hvor det i medfører at § 723 fastsættes som vilkår, at sigtede undergives hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service
3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og der fastsættes vilkår efter § 723, og
4) hvor straffelovens §10 b eller § 89 er anvendelig, når det skønnes at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og domsfældelse heller ikke i øvrigt ville være af væsentlig betydning

Der kan ske tiltalefrafald af proces økonomiske grunde, jf. Stk. 5 og i tilfælde hvor lovgivningen indeholder særlig hjemmel for, tiltale kan frafaldes, jf. Stk.

I den overvejende del af tilfældene er det et skøn, der skal udøves, ikke videre kompliceret. Det skal udøves indenfor afgrænsede områder under forholdsvis faste parametre

49
Q

I hvilke tilfælde kan der gives tiltalefrafald, jf. rpl § 722, stk. 2

A

Rpl § 722, stk. 2 Muliggør imidlertid tiltalefrafald efter et friere og vanskeligt at skønne over omstændighederne i den enkelte sag. Efter denne bestemmelse kan tiltale frafaldes, hvis der foreligger særlige formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn.

Hvornår tiltale kan frafaldes efter en Sådan samlet vurdering kan være vanskeligt at afgøre, og generelle retningslinier kan næppe opstilles.

50
Q

U2005.12V : T blev frifundet for to forhold på baggrund af AM’s anmodning. kunne det laves om i anken?

A

U2005.12V  T blev frifundet for to forhold på baggrund af AM’s anmodning. Det kunne ikke laves om i anken, da det samme opfattelse som en påtaleopgivelse, jf. § 724.

T var tiltalt for bl.a. flere dokumentfalskforhold (herunder forhold 11) og et tyveri (forhold 21). Under sagens behandling i byretten havde anklagemyndigheden påstået frifindelse i forhold 11 og 21, og tiltalte blev herefter frifundet, jf. retsplejelovens § 728. T ankede dommen med påstand om frifindelse i en række forhold, hvori han var domfældt. Anklagemyndigheden påstod domfældelse efter tiltalen for byretten i flere forhold, herunder forhold 11 og 21. Over for anklagemyndighedens påstand om domfældelse i forhold 11 og 21 påstod T afvisning under henvisning til anklagemyndighedens påstand om frifindelse i byretten i disse forhold. Landsretten afviste anklagemyndighedens anke af frifindelsen i forhold 11 og 21 og anførte herved, at anklageren under sagens behandling for byretten nedlagde påstand om frifindelse under bevisførelsen og altså forud for proceduren. Dette måtte opfattes som en påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 724. Da anklagemyndigheden ikke have omgjort denne påtaleopgivelse, var anklagemyndigheden afskåret fra at inddrage disse forhold under anken