5. Anholdelse og varetægtsfængsling Flashcards
hvad er Anholdelse
Anholdelse af en frihedsberøvelse der iværksættes på politiets foranledning.
En anholdelse kan vare nogle få minutter og op til 24 timer. den anholdte skal inden 24 timer stilles foran en dommer, idet der skal tages stilling til, om den anholdte skal fængsles eller sættes på fri fod.
- retten har mulighed for at opretholde anholdelsen i maksimalt 3 gange 24 timer
Hvad stilles der krav til for at man kan lave en anholdelse?
mistankekravet - “rimelig grund”
kriminalitetskravet - “ethvert forhold - også dem der kun giver grundlag for bøder”
Indikationskravet - højere krav: “hindre yder. kriminalitet, sikre sigtedes tilstedeværelse, hindre samkvem”
Hvad kan man sige om mistankekravet til anholdelse?
Politiet kan anholde en person, Der er rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold.
- Mistanken skal gælde den pågældende person og der skal være visse konkrete holdepunkter.
- Uroligheder kan ikke begrunde anholdelse. Jf. Rpl § 755, stk.1.
Der stilles derfor ikke høje krav til en mistanke.
Hvad kan man sige om kriminalitetskravet til anholdelse?
Der stilles små kriminalitetskrav til en anholdelse. Ethvert strafbart forhold, også et der kun ville give anledning til bøder, kan resultere i en anholdelse.
- Fx når person ikke vil opgive navn og adresse til politiet = anholdelse.
Det kan dog være uforeneligt at anholde, for at kun senere at give en bøde ift. At være et uforholdsmæssigt indgreb. (proportionalitetsgrundsætningen)
Politiet behøves ikke en grund til at bede om navn, adresse og fødselsdato
Hvad kan man sige om Indikationskravet til anholdelse?
Modsat mistankekrav og kriminalitetskrav stilles høje krav til indikation.
Anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbare forhold, for at sikre sigtedes foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre sigtedes samkvem med andre. (samme krav for varetægtsfængsling)
Afvejning af at sikre sig den anholdte person mod indgrebets omfang ift. Arten af det forhold, den pågældende mistænkes for, og omstændighederne i øvrigt.
- Mistænkes unge alder må indgå her
Ordet ”påkrævet” skal forstås således, at hvis mindre kan gøre det end en anholdelse, må anholdelse ikke anvendes.
Det er ikke hjemmel til at anholde alene med henblik på en afhøring.
Hvad er fremgangsmåden for anholdelse
Fremgangsmåden for anholdelse følger af § 758.
Stk. 1: En anholdelse foretages så skånsomt, som muligt. Politiet kan anvende sine magtbeføjelser, jf. politiloven.
Stk. 2: Den anholdte skal snarest muligt gøres bekendt med sigtelsen og anholdelsestidspunktet.
- Snarest muligt = det kan man ret hurtigt på gaden. Men det kan være betjent ikke lige kan selve bestemmelsen i loven, så skal man præcisere sigtelsen på politigården.
(Selvom en anholdelse giver anledning til strafferetlig påtale, kan anholdelsen stadig have været erstatningspådragende).
Hvad hvis en anholdelse ikke har været lovlig? hvilken betydning har det?
Er en anholdelse ulovlig, kan den anholdte ikke straffes for overtrædelse af § 119 ift. vold og trusler fremsat under anholdelsen, jf. retspraksis. For at man kan straffe borger kræver det § 244 vold eller trusler.
Retspraksis viser, at politiet har en betydelig margin med hensyn til at vurdere, hvilke magtmidler der er nødvendige for at gennemtvinge en anholdelse, når den anholdte sætter sig til modværge, jf. Strfl § 13, stk. 3.
Hvis politiet går ud over sine beføjelser, kan der tilkendes erstatning til den anholdte (kap 93a), rejses tiltale om betjentene (kap 93c) og/eller klages over adfærd (kap 93b).
Hvornår skal den anholdte løsladels?
Rpl § 760
Stk. 1: Den anholdte skal løslades, når begrundelsen for anholdelsen ikke længere er tilstede.
- Politiet må ikke udnytte 24 timers frist.
Stk. 2: Den anholdte skal løslades seneste 24 timer efter anholdelse eller stilles for en dommer med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelsen i 3 x 24 timer. (Grl § 71, stk. 3)
- Man må ikke lade en anholdt side natten over, hvis man er færdig med undersøgelser m.m.
Eks. Stoppet bilist med koster, tager ham med ind på gården for at finde ud af hvor koster er fra, hvis mand ikke skal fremstilles i grundlovsforhør skal han løslades
hvad kan man gøre, når en mistænkt gemmer sig?
Rpl § 759 specialbestemmelse om ransagning af et hus, for at eftersøge en mistænkt, der skal anholdes.
- Mistænkte opholder sig der, ransagning må ikke er i misforhold til sagens betydning.
Ransagning kan foretages ved sigtede selv, og personer der ikke er sigtede.
- Ikke små skuffer hvor det er klart den sigtede ikke er.
- Hvis ikke-sigtede modsætter sig adgang til lejelighed eller forhindre anholdelse, vil han tillige kunne anholdes.
anholdelse ved opløb og lignende
opløb finder sted, og der øves eller trues med vold på person eller gods, eller hvor der er slagsmål, hvori flere har deltaget, som har resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse.
Såfremt den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan udpeges, kan politiet anholder enhver, der er til stede, og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.
- Dog er den blotte tilstedeværelse ikke nok ift. Mistankekravet, der må være visse holdepunkter til.
Hvem har kompetencen til at beslutte anholdelse?
HR: Politiet
U1: Retten (stk. 5 + Rpl § 757) (meget sjælendt anvendt mulighed)
U2: Civil anholdelse (stk. 2) – kan alene anvendes i ”umiddelbar tilknytning til et strafbart forhold”
U2: Hvilke anholdelsesbeføjelser har private?
Hensynet til retshåndhævelsen antages at kunne tillade at private har adgang til at pågribe og tilbageholde lovovertræderen, til politiet ankommer. (hvilket skal være snarest muligt)
De alm. Betingelser skal tillige være opfyldt ved privat anholdelse.
Den mistænke skal træffes under eller i umiddelbar tilknytning.
Privat har ingen beføjelser derudover, som ellers tilkommer politiet.
- Dog muligt at beslaglægge, jf. § 807.
Hvornår sker der frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen
Politiet kan også foretage frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen fx tvangsindlæggelse af sindsyge, eller efter udlændingelovens bestemmelser.
- Fremstillelse af debitorer for fogedretten.
- Fremstilling af modsættende vidner.
- Fulde mennesker i detention.
Varetægtsfængsling - Grundlovsforhøret
Hvad sker der før og under grundlovsforhøret?
Der skal beskikkes en forsvarer for sigtede, jf. Rpl § 731, stk. 1, litra a. og sigtede skal have mulighed for at tale med denne inden retsmødet(grundlovsforhør), jf. Rpl § 764, stk. 3.
Retten har 3 muligheder ved fremstilling i grundlovsforhør:
• Løsladelse
• Opretholdelse af anholdelsen (§ 760, stk. 4 og stk. 5)
• Varetægtsfængsling
Hvad er opretholdt anholdelse og hvornår anvendes det og hvad er kravet hertil?
Såfremt de foreliggende oplysninger findes utilstrækkelig, eller retten af anden grund ikke finder straks at kunne tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling, kan retten beslutte, at den sigtede foreløbig skal forblive under anholdelse.
Opretholdelse af anholdelse anvendes når;
- sigtede ikke kan kommer for en dommer i rette retskreds.
- sigtede vil tilstå sag, der hurtigt kan gennemføres for retten og der er et hensyn her til fx hensynet til sigtede eller befolkningen.
Beslutning om opretholdt anholdelse skal ligesom fængslingskendelser begrundes, jf. Rpl § 760, stk. 4.
hvem kan kære beslutning om oprethold anholdelse?
afgørelse kan kæres af begge parter.
- Hvis retten ikke giver medhold i opretholdese af anholdelse og AM kærer, kan anholdelse ikke opretholdes
hvilket hensyn skal afvejes under varetægtfængsling?
Hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og hensyn til sigtedes retssikkerhed tydeligt frem.
hvad er varetægtfængsling?
det er en Frihedsberøvelse, som er et meget alvorligt indgreb og iværksættes før Der er faldet dom er i en konflikt.
kan man sige om varetægtsfængsling under efterforskning?
varetægtsfængsling anses som et helt nødvendigt middel efterforskning og strafforfølgning
- i nogle tilfælde vil det ellers kunne være håbløst for politiet at udføre deres opgaver
kan der kan træffes bestemmelser om varetægtsfængsling, selv om sigtede allerede frihedsberøvet eller afsoner anden straf?
der kan træffes bestemmelser om varetægtsfængsling, selv om sigtede allerede frihedsberøvet i forbindelse med afsoning af en straf, jf. U2010.1263 Ø.
Varetægtsfængsling kan ske selvom Der er sket varetægtsfængsling i anden sag, jf. U 2014.42 Ø.
hvad sker der når et fængslingsgrundlang ophører?
Et fængsling grundlag kan ophøre med at være et sted efter en vis tid og der må ske løsladelse
hvilket princip gælder overalt i retsplejen og hvilken betydning har det for varetægtsfægnslinger? ?
der gælder overalt i strafferetsplejen et proportionalitet princip.
Varetægtsfængsling er udelukket for forseelser der kun medfører bøde, jf. Grl § 71, stk. 5.
problemstillingen ved varetægtsfængling i surrogat men der mangler plads hertil?
En særlig proportionalitets problemstilling opstår i de tilfælde, hvor en sigtet opfylder betingelserne for at blive varetægtsfængslet, men skal surogatanbringes, og det viser sig, at der ikke for tiden er plads på den pågældende surrogatinstitution, således sigtet må anbringes alm. Arresthus.
Hvis Det er under et grundlovsforhør fremstår som tvivlsomt om betingelserne for fængsling opfyldt kan retten
Hvis Det er under et grundlovsforhør fremstår som tvivlsomt om betingelserne for fængsling opfyldt kan retten eventuelt beslutte at anholdelse af sigtede skal opretholdes i 3 gange 24 timer max
- ved den fornyede fremstilling træffer retten bestemmelse om løsladelse, varetægtsfængsling eller anvendelse af surrogat, jf. Rpl § 765.
Hvad er betingelserne til varetægtsfængsel efter § 762, stk. 1
Mistanke krav: Begrundet mistanke (stærkere mistanke end ved rejsning af sigtelse og anholdelse)
Kriminalitetskrav: En strafferamme på 1 år og 6 måneder + over 30 dages ubetinget fængsel (stk. 3) (det man forventer) (varetægtsfængsling kan ikke ske for bødeforhold eller når der kun forventes fængsel i 1 mdr, jf. Rpl § 762, stk. 3).
Indikationskrav:
- Stk. 1, nr. 1: Unddragelse af strafforfølgning – Kerneområdet her er udlændinge – statsborgere uden fast bopæl i DK.
- Stk. 1, nr. 2: Gentagelsen – Kerneområdet er vanekriminelle fx indbrudstyve.
- Stk. 1, nr. 3: Efterforskningen – Kan sigtede på fri fod vanskeliggøre politiets efterforskning af straffesagen? (bestemte grunde). NB: Alene med denne fængslingshjemmel, kan politiet besluttet, at den sigtede skal have besøgs- og brevkontrol under varetægtsfængslingen.
Indikationskravet gentagelse efter stk. 1, nr. 2 kan det anvendes selvom sigtede ikke er straffes før?
U.2007.2827H (§ 762, stk. 1, nr. 2, kan også anvendes selvom sigtede ikke er straffet før, det gør man når der er mange forhold)
Er kravene til varetægtfængsling til stede hvis pågældende har været på fri fod i 3 uger?
U.2015.1794H (§ 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 betingelserne for fængsling var ikke længere tilstede, da sigtede havde været på fri fod i 3 uger)
Kan der ske varetægtsfængsling hvis man har været på fri fod i noget tid inden beslutning tages?
TfK2014.62V (§ 762, stk. 1, nr. 3 og § 762, stk. 2, nr. 1 ingen påvirkningsrisiko, da sigtede selv havde meldt sig til politiet + ikke særligt bestyrket mistanke)
U.2007.2830H (§ 762, stk. 1, nr. 3, om udstrækningen af påvirkningsrisikoen)
