7.7. Disciplinære sanktioner

Question 1

Hvad forstås ved en disciplinær sanktion?

Answer 1

Disciplinære sanktioner har karakter af sanktioner i anledning af den ansattes tilsidesættelse af sine tjenestepligter.
Det skal nævnes, at offentligt ansatte, der tilsidesætter deres pligter, også kan rammes af straf efter straffelovens bestemmer. Straffelovens kapitel 16 regulerer forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv.

Question 2

Hvilke disciplinære sanktioner findes der?

Answer 2

I tjenestemandslovens § 24 er fastsat, at der som disciplinærstraf for tjenstlig forseelse kan anvendes:
• Advarsel
• Irettesættelse
• bøde (der dog ikke må overstige ½ måneds løn)
• overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet,
• degradation (herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele) eller
• afsked.
I det kommunale tjenestemandsregulativ er der fastsat tilsvarende bestemmelser.

Question 3

Kan en tjenestemand undergå en discplinær straf efter dennes fratræden?

Answer 3

Disciplinærstraf er knyttet til funktionen som tjenestemand og kan derfor ikke anvendes efter tjenestemandsforholdets ophør. Dvs. at hvor det træffer op til en sag om disciplinærstraf, eller hvor en sådan sag er indledt, kan tjenestemanden undgå den pågældende straf ved at opsige sin stilling.

Question 4

Kan en tjenestemand både ikendes i disciplinær straf og en straf efter straffeloven for samme forseelse?

Answer 4

Er en tjenestemand ikendt en disciplinærstraf for en tjenesteforseelse, udelukker dette ikke, at den pågældende også idømmes en straf eller straffeloven for samme forhold. Omvendt er en idømmelse af en straf ikke en hindring for ikendelse af disciplinærstraf.

Question 5

Hvad er forældelsesfristen for disciplinært ansvar?

Answer 5

I modsætning til det strafferetlige ansvar, er der ikke fastsat regler om forældelse af det disciplinære ansvar. Det disciplinære ansvar er således principielt uforældeligt – dog inden for rimelighedens grænser, s. 97 – hvis der er hengået lang tid siden den tjenstlige forseelses fuldbyrdelse.

Question 6

Hvilke midlertidige/foreløbige sanktionsmuligheder har forvaltningen over for en tjenestemand?

Answer 6

Som en foreløbig foranstaltning kan en tjenestemand i medfør af tjenestemandslovens § 19, stk. 1 suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig begrundet mistanke om et forhold, der betager ham eller hende den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at den pågældende vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Question 7

Hvilke kriterier skal være opfyldt, før en tjenestemand kan idømmes en disciplinærstraf?

Answer 7

Anvendelse af disciplinærstraf over for en tjenestemand forudsætter, at den pågældende har gjort sig skyldig i en tjenstlig forseelse, jf. tjenestemandslovens § 24, 1. Pkt.
Dette har både en objektiv og en subjektiv side.
• Der skal objektivt foreligge en tjenesteforseelse, og forholdet skal endvidere subjektivt kunne tilregnes tjenestemanden som forsætligt eller uagtsomt.
• Er ikke såvel den objektive som den subjektive betingelse opfyldt, kan der ikke anvendes disciplinærstraf over for den pågældende tjenestemand.
• Der stilles i praksis også krav om, at forseelsen er af en vis grovhed.
• Ved vurderingen af, om der foreligger uagtsomhed, anlægges en individuel bedømmelse af, om den pågældende tjenestemand med den viden og de kvalifikationer, som den pågældende havde, burde have handlet anderledes.

Question 8

Hvornår foreligger der en tjenstlig forseelse?

Answer 8

Som UP foreligger der en tjenstlig forseelse, når en tjenestemand udviser en pligtstridig adfærd (handling eller undladelse). Med UP i tjenestemandslovens § 10 antages, at der foreligger en pligtstridig adfærd med karakter af en tjenesteforseelse, hvis tjenestemanden ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, der gælder for den pågældendes stilling – eksempelvis tilsidesættelse af decorumkravet.

Question 9

Vil en tilsidesættelse af god forvaltningsskik være en tjenstlig forseelse?

Answer 9

Tjenestemandsansatte har pligt til at overholde retsgrundsætningen om god forvaltningsskik i medfør af lydighedspligten, hvorfor en tilsidesættelse af god forvaltningsskik i visse tilfælde vil kunne være en tjenesteforseelse.

Question 10

Er manglende dygtighed eller uegnethed en tjenstlig foreseelse?

Answer 10

En fejl, som skyldes manglende dygtighed eller uegnethed, er ikke en tjenstlig forseelse. En sådan fejl kan imidlertid føre til diskretionære reaktioner.

Question 11

Spørgsmål: Kan forvaltningen selv vælge, om de vil tilkende en tjenestemand en disciplinærstraf? Hvilke hensyn skal de lægge vægt på?

Answer 11

Det forhold, at der objektivt foreligger en tjenstlig forseelse, medfører ikke nødvendigt en disciplinærstraf. Det beror på myndighedens skøn om en disciplinærsag skal rejses, og om disciplinærstraf skal anvendes, hvor der er mulighed herfor.
Hensyn:
- Hensyn til retshåndhævelsen
- Tjenesteforseelsens grovhed
- Tjenesteforseelsen karakter
- Graden af tilregnelse
- Hengået til siden forseelsens fuldbyrdelse

Question 12

Hvem har kompetence til at træffe beslutning om anvendelse af disciplinærstraf?

Answer 12

Kompetencen til at træffe beslutning om anvendelse af disciplinærstraf er for så vidt angår statens tjenestemænd henlagt til ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Vedrørende kommunale tjenestemænd er kompetence til ikendelse af disciplinærstraf henlagt til kommunalbestyrelsen med sædvanlig adgang til delegation.

Question 13

Spørgsmål: Hvordan er notatpligten og underretningspligten i persondataloven relevant for sagsbehandlingen af disciplinærstraffe?

Answer 13

Relevant på samme måde som ved diskretionære reaktioner.

Question 14

Hvad er grundlaget normalt for at indlede en disciplinærsag mod en tjenestemand?

Answer 14

Beslutning om at indlede en disciplinærsag mod en tjenestemand sker normalt på grundlag af en tjenstlig indberetning fra den pågældendes nærmeste foresatte om, at der formodes et foreligge et pligtstridigt forhold. Grundlaget kan også være en indberetning fra anklagemyndigheden om en straffedom vedrørende den pågældende eller en beretning fra en undersøgelseskommission.

Question 15

Hvilke partshøringsregler gælder ifbm. at en discplinærsag indledes mod en tjenestemand?

Answer 15

Når en tjenestemand indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, gælder der efter tjenestemandslovens § 20, stk. 1 den sagsbehandlingsregel, at den pågældende skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Den pågældende skal samtidig gøres opmærksom på, at han eller hun ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.

Question 16

Fortrænger partshøringsreglen i tjenestemandslovens § 20, stk. 1 partshøringsreglen i FVL § 19, stk. 1?

Answer 16

Den partshøringsregel om tjenestemandslovens § 20, stk. 1 indeholder fortrænger ikke den generelle partshøringsregel i FVL § 19, stk. 1 – de to bestemmelser supplerer hinanden.

Question 17

Hvad er et tjenstligt forhør?

Answer 17

Mulighed for tjenestemanden til at forsvare, men samtidig formål om at skaffe forvaltningen det fornødne oplysningsgrundlag, hvilket bl.a. har interesse pga. officialprincippet (undersøgelsesprincippet).

Question 18

Har forvaltningen altid pligt til at gennemføre en tjenstligt forhør?

Answer 18

Det er ikke altid, der gennemføres tjenstligt forhør. Der er således ikke pligt for forvaltningen til at foranstalte et sådant forhør, hvis der kan anvende de mildere disciplinærstraffe, dvs. advarsel, irettesættelse eller bøde på under 1/25 af månedslønnen – følger modsætningsvis af tjenestemandslovens § 24. For øvrige disciplinærstraffe, herunder de strengeste straffe som afsked eller degradation, er der pligt til tjenstligt forhør, medmindre forholdet er fastslået ved dom, jf. tjenestemandslovens § 24. For de ”mellemstrenge disciplinærstraffe gælder”, at der ikke er pligt til tjenstligt forhør, hvis der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse.

Question 19

Hvilke regler gælder, hvor der ikke udføres tjenstligt forhør?

Answer 19

Hvis ikke der er pligt til tjenstligt forhør, kan der gennemføres en disciplinærundersøgelse. Hvor der ikke afholdes tjenstligt forhør, gælder den ulovbestemte, udvidede partshøringspligt, således at tjenestemanden under alle omstændigheder får muligheder for at forsvare sig. Den udvidede partshøringspligt gælder også, når der ikke gennemføres tjenstligt forhør, fordi der foreligger uforbeholden tilståelse eller straffedom.

Question 20

Hvorledes udføres et tjenstligt forhør?

Answer 20

Vedkommende minister, eller den han eller hun bemyndiger hertil, udpeger en forhørsleder. Hvis det skønnes påkrævet, kan ministeren anmode præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.
For kommunernes vedkommende gælder, at kommunalbestyrelen anmoder præsidenten for vedkommende landsret om at udpege en forhørsleder.
• Forhørslederen har til formål at tilvejebringe det faktuelle grundlag for den kompetente forvaltningsmyndigheds afgørelse i disciplinærsagen – i visse tilfælde udpeges en person til at repræsentere forvaltningen.
• Tjenestemanden har ret til at give møde med en bisidder, og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed.

Question 21

Kan der føres vidner under et tjenstligt forhør? Hvad er reglerne for sandhedspligten i relation hertil?

Answer 21

Under sagen kan der efter forhørslederens bestemmelse føres vidner. Enhver ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den, der afgiver urigtig forklaring som vidne, kan straffes med bøde. I forbindelse med forhør vedrørende kommunale tjenestemænd har alene tjenestemænd ved kommunen vidnepligt.

Question 22

Har den tjenestemand, forhøret drejer sig om, sandhedspligt ifbm. at vidne?

Answer 22

Mht. vidnepligt for den tjenestemand, som forhøret drejer sig om, antages det i ombudsmandspraksis, at vedkommende ikke har vidnepligt eller sandhedspligt i relation til strafbare forhold, der indgår i det tjenstlige forhør. Den pågældende har heller ikke vidnepligt om ikke-strafbare forhold, der indgår i forhøret, hvor disciplinærsagen kan ende med alvorligere sanktioner, herunder afskedigelse.
• Vælger vedkommende at udtale sig om ikke-strafbare forhold, antages han eller hun at have sandhedspligt.

Question 23

Har tjenestemanden ret til at afgive skriftligt indlæg efter forhørenes afslutning?

Answer 23

Tjenestemanden har adgang til at afgive skriftligt indlæg, også efter forhørenes afslutning, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 7.

Question 24

Hvad gør forhørslederen efter sagens afslutning?

Answer 24

Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 6.
• Hvis den relevante myndighed anmoder om det, skal forhørslederen afgive en indstilling om sagens afgørelse, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 6. Indstillingen er ikke bindende for forvaltningsmyndigheden, der træffer afgørelse efter et skøn.
• Forvaltningsmyndigheden har pligt til at foretage en partshøring vedrørende forhørsprotokollens indhold og forhørslederens indstilling.

Question 25

Hvad tilsiger officialprincippet i henhold til forvaltningens behandling af en disciplinærsag?

Answer 25

Ud fra officialprincippet har forvaltningsmyndighederne ret og pligt til at fremskaffe eventuelle yderligere nødvendige oplysninger med henblik på at opnå et fyldestgørende grundlag for en afgørelse om, hvorvidt der skal anvendes disciplinære sanktioner.

Question 26

Skal tjenestemanden høres efter forvaltningen har foretaget sin bedømmelse?

Answer 26

Når forvaltningsmyndigheden har foretaget sin bedømmelse på baggrund af oplysningerne fra forhøret mv., skal den pågældende tjenestemand høres om myndighedens retlige kvalifikation af faktum og bevismæssige vurderinger.

Question 27

Hvordan får tjenestemanden afgørelsen af vide?

Answer 27

Forvaltningens afgørelse skal meddeles parten og ledsages af en begrundelse efter FVL §§ 22-24 samt en klagevejledning, hvis betingelserne herfor i FVL § 25 er opfyldte.

Question 28

Hvad er forvaltningens skøn ved valg af disciplinærstraf begrænset af?

Answer 28

Forvaltningsmyndighedens skøn om valg af disciplinærstraf, er begrænset af de retsgrundsætninger, der gælder for et forvaltningsretligt skøn, dvs. saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen), lighedsgrundsætningen, proportionalitetsprincippet og pligtmæssigt skøn. Der er navnlig grund til at fremhæve proportionalitetsprincippet, der indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem tjenesteforseelsen og disciplinærstraffen. Forbuddet mod skøn under regel indebærer, at der skal foretages en individuel vurdering af hver enkelt sag.

Question 29

Hvilke hensyn bør tillægges vægt ifbm. tildeling af en disciplinærstraf?

Answer 29

• Tjenesteforseelsens art og grovhed
• Graden af tilregnelse (fortsæt eller uagtsomhed)
• Er der tale om et førstegangstilfælde?
• Hengået tid siden forseelsens fuldbyrdelse.
• Har forholdet givet anledning til straf efter straffeloven.
• Tjenestemandens tidligere fortjenester
• Straffens indflydelse på øvrigt personale.

Question 30

Hvad ligger der i den udviklede retsgrundsætning om procesfordrejning?

Answer 30

I tilknytning til magtfordrejningslæren er der udviklet en retsgrundsætning om procesfordrejning. Retsgrundsætningen indebærer, at forvaltningsmyndigheden ikke må vælge en afgørelsestype, der alene fordrer en enkel proces, i stedet for en anden og mindst lige så nærliggende afgørelsestype, som kræver en mere besværlig procedure. Her er det relevant at diskutere, om forvaltningsmyndigheden frit kan vælge mellem diskretionær eller disciplinær afskedigelse. Dog er det i FOB 1996.347 udtalt, at hvis myndigheden ved afgørelsen lægger afgørende vægt på forhold, der fremtræder som tjenesteforseelser, der afskedigelsen disciplinær.

Question 31

Spørgsmål: Hvis det viser sig, at der ikke foreligger en tjenesteforseelse, kan der så i stedet skrides til diskretionær afskedigelse?

Answer 31

Hvis det efter afholdelsen af tjenstligt forhør kan konkluderes, at der ikke foreligger en tjenesteforseelse, som kan begrunde afskedigelse, er det et spørgsmål, om forvaltningsmyndigheden herefter kan skride til diskretionær afskedigelse. Efter retspraksis er det muligt, naturligvis forudsat at der er et tilstrækkeligt grundlag for diskretionær afskedigelse.

Question 32

Har disciplinærstraffe pensionsretlige konsekvenser for tjenestemanden?

Answer 32

De fleste disciplinærstraffe har ingen pensionsretlige konsekvenser for tjenestemanden, bortset fra at degradation med tilhørende bortfald af visse løndele pga. den lavere løn også vil medføre en lavere pension, idet omfang pensionens størrelse står i forhold til lønnens størrelse. Til den strengeste straf, dvs. afskedigelse, knytter der sig derimod en direkte pensionsmæssig konsekvens.
Den tjenestemand, der afskediges diskretionært vil normalt være berettiget til aktuel egenpension, idet den pågældende er afskediget af en af ham eller hende utilregnelig årsag. Afskediges en tjenestemand derimod som disciplinærstraf, er der normalt tale om afskedigelse af en ham eller hende tilregnelig årsag, hvorfor tjenestemanden alene har krav på opsat pension.

Question 33

Kan en overenskomstansat tildeles disciplinærstraffe? Hvad regulerer adgangen hertil?

Answer 33

En regulering af disciplinære sanktioner over for overenskomstansatte kan ske ved overenskomsterne, men ellers er grundlaget forvaltningens ledelsesret i kraft af deres stilling som arbejdsgiver. Ledelsesbeføjelser indebærer en ret for forvaltningen til at træffe afgørelser af disciplinær karakter over for en ansat, hvis den pågældende har tilsidesat sine tjenstlige pligter.

Question 34

Hvilke disciplinære sanktioner kan en overenskomstansat udsættes for?

Answer 34

De disciplinære sanktioner, der kan blive tale om i forhold til overenskomstansatte mv., kan f.eks. være:

• advarsel
• løntilbageholdelse i tilfælde af udeblivelse
• ændring af arbejdsopgaver
• forbigåelse af avancement
• anvisning af andet arbejdssted
• afskedigelse (med sædvanligt varsel)
• bortvisning

Question 35

Hvilke regler skal forvaltningen overholde ifbm. disciplinære straffe af en overenskomstansat?

Answer 35

Forvaltningsmyndigheden skal respektere de almindelige forvaltningsretlige regler. Ligeledes skal proportionalitetsprincippet respekteres, således at der er et rimeligt forhold mellem den foreliggende tilsidesættelse af tjenestepligten og de disciplinære sanktioner, der anvendes (forholdsmæssighedskrav).

Question 36

Er en disciplinær straf over for en overenskomstansat en afgørelse i forvaltningslovens forstand?

Answer 36

I forbindelse med tilsidesættelse af tjenestepligter foretager af overenskomstansatte mv. tales ofte om misligholdelse og grov misligholdelse, hvilket hænger sammen med, at de pågældende er ansat i henhold til aftale. Det hindrer imidlertid ikke, at beslutninger om anvendelse af disciplinære sanktioner i en forvaltningsretlig sammenhæng opfattes som afgørelser i forvaltningslovens forstand – derfor skal der ske partshøring efter FVL § 19 – det er dog mindre relevant i praksis, idet den ulovbestemte udvidede partshøringspligt også må antages at gælde i forbindelse med disciplinære sanktioner over for en overenskomstansat.
• Ved partshøringen får den pågældende mulighed for at forsvare sig og sikre sig, at myndighedens oplysningsgrundlag er korrekt.
• Også reglerne i FVL om begrundelse, klagevejledning og partsaktindsigt gælder i sager om disciplinære sanktioner over for overenskomstansatte.

Question 37

Kan en afgørelse om disciplinærstraf efterprøves?

Answer 37

Afgørelser om disciplinærstraf og disciplinære sanktioner generelt kan efterprøves af en række instanser på samme måde som afgørelser om diskretionær afskedigelse.

Question 38

Hvilken løsning anvendes typisk ved fejlbehægtede disciplinære afskedigelser?

Answer 38

Ved fejlbehæftet disciplinære afskedigelser er UP således også, at man vælger kompensationsløsningen. Om dette også vil være løsningen f.s.v.a. tjenestemænd er usikkert på samme måde som ved diskretionær afskedigelse af tjenestemænd.
I tilfælde af væsentlige fejl i forbindelse med andre disciplinære sanktioner (end afskedigelse) som f.eks. advarsel, hvor den pågældende ikke er fratrådt stillingen, er det nærliggende, at sanktionen vil være annullation. Det er uafklaret, om konsekvensen af procesfordrejning, der er særligt relevant i henhold til tjenestemænd, er annullation, eller om konsekvensen er kompensation. Litteraturen siger annullation.
U.1999.1337 H og U.2003.1660 H har anvendt kompensationsløsningen såvel ved fejl af formel som materiel karakter i forbindelse med afskedigelser. På den anden side angår de nævnte sager alene overenskomstansatte og ikke tjenestemænd.