7.7. Disciplinære sanktioner Flashcards
Hvad forstås ved en disciplinær sanktion?
Disciplinære sanktioner har karakter af sanktioner i anledning af den ansattes tilsidesættelse af sine tjenestepligter.
Det skal nævnes, at offentligt ansatte, der tilsidesætter deres pligter, også kan rammes af straf efter straffelovens bestemmer. Straffelovens kapitel 16 regulerer forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv.
Hvilke disciplinære sanktioner findes der?
I tjenestemandslovens § 24 er fastsat, at der som disciplinærstraf for tjenstlig forseelse kan anvendes:
• Advarsel
• Irettesættelse
• bøde (der dog ikke må overstige ½ måneds løn)
• overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet,
• degradation (herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele) eller
• afsked.
I det kommunale tjenestemandsregulativ er der fastsat tilsvarende bestemmelser.
Kan en tjenestemand undergå en discplinær straf efter dennes fratræden?
Disciplinærstraf er knyttet til funktionen som tjenestemand og kan derfor ikke anvendes efter tjenestemandsforholdets ophør. Dvs. at hvor det træffer op til en sag om disciplinærstraf, eller hvor en sådan sag er indledt, kan tjenestemanden undgå den pågældende straf ved at opsige sin stilling.
Kan en tjenestemand både ikendes i disciplinær straf og en straf efter straffeloven for samme forseelse?
Er en tjenestemand ikendt en disciplinærstraf for en tjenesteforseelse, udelukker dette ikke, at den pågældende også idømmes en straf eller straffeloven for samme forhold. Omvendt er en idømmelse af en straf ikke en hindring for ikendelse af disciplinærstraf.
Hvad er forældelsesfristen for disciplinært ansvar?
I modsætning til det strafferetlige ansvar, er der ikke fastsat regler om forældelse af det disciplinære ansvar. Det disciplinære ansvar er således principielt uforældeligt – dog inden for rimelighedens grænser, s. 97 – hvis der er hengået lang tid siden den tjenstlige forseelses fuldbyrdelse.
Hvilke midlertidige/foreløbige sanktionsmuligheder har forvaltningen over for en tjenestemand?
Som en foreløbig foranstaltning kan en tjenestemand i medfør af tjenestemandslovens § 19, stk. 1 suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig begrundet mistanke om et forhold, der betager ham eller hende den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at den pågældende vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.
Hvilke kriterier skal være opfyldt, før en tjenestemand kan idømmes en disciplinærstraf?
Anvendelse af disciplinærstraf over for en tjenestemand forudsætter, at den pågældende har gjort sig skyldig i en tjenstlig forseelse, jf. tjenestemandslovens § 24, 1. Pkt.
Dette har både en objektiv og en subjektiv side.
• Der skal objektivt foreligge en tjenesteforseelse, og forholdet skal endvidere subjektivt kunne tilregnes tjenestemanden som forsætligt eller uagtsomt.
• Er ikke såvel den objektive som den subjektive betingelse opfyldt, kan der ikke anvendes disciplinærstraf over for den pågældende tjenestemand.
• Der stilles i praksis også krav om, at forseelsen er af en vis grovhed.
• Ved vurderingen af, om der foreligger uagtsomhed, anlægges en individuel bedømmelse af, om den pågældende tjenestemand med den viden og de kvalifikationer, som den pågældende havde, burde have handlet anderledes.
Hvornår foreligger der en tjenstlig forseelse?
Som UP foreligger der en tjenstlig forseelse, når en tjenestemand udviser en pligtstridig adfærd (handling eller undladelse). Med UP i tjenestemandslovens § 10 antages, at der foreligger en pligtstridig adfærd med karakter af en tjenesteforseelse, hvis tjenestemanden ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, der gælder for den pågældendes stilling – eksempelvis tilsidesættelse af decorumkravet.
Vil en tilsidesættelse af god forvaltningsskik være en tjenstlig forseelse?
Tjenestemandsansatte har pligt til at overholde retsgrundsætningen om god forvaltningsskik i medfør af lydighedspligten, hvorfor en tilsidesættelse af god forvaltningsskik i visse tilfælde vil kunne være en tjenesteforseelse.
Er manglende dygtighed eller uegnethed en tjenstlig foreseelse?
En fejl, som skyldes manglende dygtighed eller uegnethed, er ikke en tjenstlig forseelse. En sådan fejl kan imidlertid føre til diskretionære reaktioner.
Spørgsmål: Kan forvaltningen selv vælge, om de vil tilkende en tjenestemand en disciplinærstraf? Hvilke hensyn skal de lægge vægt på?
Det forhold, at der objektivt foreligger en tjenstlig forseelse, medfører ikke nødvendigt en disciplinærstraf. Det beror på myndighedens skøn om en disciplinærsag skal rejses, og om disciplinærstraf skal anvendes, hvor der er mulighed herfor.
Hensyn:
- Hensyn til retshåndhævelsen
- Tjenesteforseelsens grovhed
- Tjenesteforseelsen karakter
- Graden af tilregnelse
- Hengået til siden forseelsens fuldbyrdelse
Hvem har kompetence til at træffe beslutning om anvendelse af disciplinærstraf?
Kompetencen til at træffe beslutning om anvendelse af disciplinærstraf er for så vidt angår statens tjenestemænd henlagt til ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Vedrørende kommunale tjenestemænd er kompetence til ikendelse af disciplinærstraf henlagt til kommunalbestyrelsen med sædvanlig adgang til delegation.
Spørgsmål: Hvordan er notatpligten og underretningspligten i persondataloven relevant for sagsbehandlingen af disciplinærstraffe?
Relevant på samme måde som ved diskretionære reaktioner.
Hvad er grundlaget normalt for at indlede en disciplinærsag mod en tjenestemand?
Beslutning om at indlede en disciplinærsag mod en tjenestemand sker normalt på grundlag af en tjenstlig indberetning fra den pågældendes nærmeste foresatte om, at der formodes et foreligge et pligtstridigt forhold. Grundlaget kan også være en indberetning fra anklagemyndigheden om en straffedom vedrørende den pågældende eller en beretning fra en undersøgelseskommission.
Hvilke partshøringsregler gælder ifbm. at en discplinærsag indledes mod en tjenestemand?
Når en tjenestemand indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, gælder der efter tjenestemandslovens § 20, stk. 1 den sagsbehandlingsregel, at den pågældende skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Den pågældende skal samtidig gøres opmærksom på, at han eller hun ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.