4.4. Ansattes rettigheder og pligter Flashcards
Hvad følger af arbejdspligten?
Det følger af kutyme og sædvane, hvad arbejdspligten for den enkelte stilling indebærer. I medfør af ledelsesretten, må offentligt ansatte acceptere en vis grad af ændring af arbejdspligten. Arbejdstiden er fastsat ved aftale eller overenskomst, for tjenestemændenes vedkommende ved arbejdstidsaftalen.
Hvad indebærer loyalitetspligten?
Der gælder en loyalitetspligt over for arbejdsgiveren. Efterkomme tjenestebefalinger + arbejde i overensstemmelse med pågældende myndigheds interesser og målsætninger.
Hvad gælder som udgangspunkt ved loyalitetspligten ifbm. Offentligt ansatte over for deres ledelse?
Offentligt ansatte skal handle i overensstemmelse med ledelsens præmisser (synspunkter) – hvis den ansatte ikke kender disse gælder en pligt til at skaffe sig viden herom. Den ansatte skal udvise samarbejdsvilje. Ved henvendelser til andre myndigheder skal dette følge den tjenstlige vej – dvs. gennem ansættelsesmyndighedens ledelse. Den ansatte må ikke udsprede eller medvirke til udspredning af usande rygter og ledelsen.
Hvilke grænser er der for en offentligt ansats loyalitetspligt?
Loyalitetspligten er ikke uden grænser:
• Embedsmænd må ikke gå ud over de grænser, som professionsnormer sætter.
• Loyalitetspligten viger også for hensynet til de offentligt ansattes ytringsfrihed, dog således, at loyalitetspligten medvirker til at begrænse ytringsfriheden for den, der som led i sit arbejde har været eller er aktivt medvirkende til myndighedens beslutningsproces.
Hvad ligger der i lydighedspligten?
At den offentlige ansatte skal efterkomme de overordnedes tjenestebefalinger. Pligten komme til udtryk i straffelovens § 156 (tilsidesættelse medfører strafansvar - dog mest nærliggende med disciplinære sanktioner)
Er der grænser for lydighedspligten?
Lydighedspligten er ikke ubegrænset; hvis en tjenestebefaling er ulovlig, må der foretages en afvejning.
• På den ene side hensynet til forvaltningens effektivitet
• På den anden side hensynet til retsstatslige krav om lovmæssig forvaltning
Hvordan skal en offentligt ansat forholde sig, hvis denne får en klart ulovlig tjenestebefaling?
Hvis tjenestebefalingen er klart ulovlig har den offentligt ansatte ret og pligt til ikke at følge befalingen. Denne bør i stedet rådgive sin leder om ulovligheden med henblik på tilbagekaldelse af befalingen.
• Der er pligt til at udføre de tjenestehandlinger, som lovgivningen foreskriver, trods modstridende ordrer fra overordnede.
Hvordan skal en offentligt ansat forholde sig, hvis denne får en tjenestebefaling, der er ulovlig uden at være klart ulovlig?
Den ansatte skal gøre sin overordnede opmærksom på ulovligheden. Fastholdes befalingen herefter, skal den ansatte efter almindelig opfatte adlyde.
Hvilke tjenestebefalinger skal en offentlig ansat normalt aldrig følge?
Ikke lydighedspligt over for tjenestebefalinger til en strafbar handling, tjenestebefalinger fra en inkompetent myndighed, eller befalinger som er behæftet med åbenbare formelle mangler. Ligeledes ikke lydighedspligt over for tjenestebefalinger, der strider mod retsregler, som beskytter den ansattes egne interesser.
Giv eksempler på tilfælde, hvor lydighedspligten er mere vidtgående end normalt.
Lydighedspligten må være videregående end normalt, hvor der er et særligt behov for et målrettet samvirke, f.eks. politi ved gadeuorden, brandvæsen under en brand.
I disse tilfælde forudsætter pligten og retten til at sige fra, at ulovligheden er særlig klar.
Hvad ligger der i decorumkravet (værdighedskravet)?
Den offentligt ansatte skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver, og skal være i stand til at varetage sine funktioner på en hensigtsmæssig og fyldestgørelse måde.
Hvem gælder decorumkravet for?
Decorumkravet fremgår direkte af tjenestemandslovens § 10, og der findes tilsvarende bestemmelser for kommunale tjenestemænd i tjenestemandsregulativet. Overenskomstansatte har samme pligt i medfør af forholdets natur. Indehavere af offentlige hverv (fx medlemmer af nævn og råd) er omfattet af samme værdighedskrav)
Gælder decorumkravet også uden for tjenesten?
Værdighedskravet gælder BÅDE i og uden for tjeneste, jf. ordlyden i § 10.
Spørgsmål: Har den offentligt ansattes strafbare handlinger betydning for decorumkravet?
Strafbare handlinger medfører, at der stilles spørgsmålstegn om værdighedskravet – kræver konkret vurdering af gerningens relation til den pågældendes stilling – spørgsmål om den pågældende pga. manglende respekt og tillid ikke kan udfylde stillingen på en hensigtsmæssig og fyldestgørende måde.
• Værdighedskravet er ikke tilsidesat, blot fordi den offentligt ansatte har handlet i strid med gængse moralske normer – kræver konkret vurdering.
Kan decorumkravet påvirkes af embedsmandens nærtstående?
Værdighedskravet kan påvirkes af andre, som f.eks. er nærtstående til den ansatte – Ombudsmanden udtaler dog, at det kun helt undtagelsesvis vil kunne forekomme, at andres handlinger og undladelser kan medføre, at værdighedskravet ikke er opfyldt.
Har det pensionsretlige konsekvenser for en tjenestemand af tilsidesætte decorumkravet?
Tidligere kunne det have pensionsretlige konsekvenser, hvis en tjenestemand tilsidesatte værdighedskravet – gælder ikke i dag.
Hvordan fastsættes en tjenestemands løn?
Af tjenestemandslovens § 45 fremgår, at løn og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem finansministeren og nogle centralorganisationer. Hvis ikke der kan opnås enighed, er det i § 46 bestemt, at finansministeren fremsætter særligt lovforslag. Hvis ikke der kan opnås enighed om andre forskellige forhold, træffer finansministeren afgørelsen efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. § 47. For kommunale tjenestemænd findes tilsvarende regler i det kommunale tjenestemandsregulativ (kommunalbestyrelsen i stedet for finansministeren)
Hvordan fastsættes en overenskomstansats løn?
For overenskomstansatte fastsættes lønnen i overenskomsterne – overenskomsterne er typisk gældende for 2-3 år.
Hvordan fastsættes en ansat på individuel kontrakts løn?
For ansatte på individuel kontrakt aftales lønnen mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte – dog ofte inden for en generel rammeaftale.
Hvilke lønmæssige konsekvenser har det for en tjenestemand at overgå til en anden stilling pga. forhold, der ikke kan tilregnes ham?
Hvis en tjenestemand skal overgå til en anden stilling, pga. forhold som ikke kan tilregnes tjenestemand, bevarer tjenestemanden sin løn – samme gælder for kommunale tjenestemænd.
Hvad er rådighedsløn? Hvem har krav på det?
I tjenestemandslovens § 32, stk. 1 er det fastsat, at en tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år. Overenskomstansatte har ikke krav på rådighedsløn. Dog mulighed for godtgørelse (fratrædelsesgodtgørelse) efter funktionærlovens § 2 a – dvs. op til 3 måneders løn. For ansatte på individuel kontrakt, kan der være aftalt større fratrædelsesgodtgørelse.
Hvorledes optjener tjenestemænd pension? Hvornår har de ret til tjenestemandspension?
Tjenestemænd har ret til pension betalt af det offentlige. Kun personer, der har været ansat som tjenestemand i mindst 3 år efter det fyldte 25. År, har ret til tjenestemandspension, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og § 24, stk. 1.
Hvad er forskellen på opsat pension og aktuel egenpension?
Opsat pension kommer ikke til udbetaling ved fratrædelsen af stillingen, men først på et senere tidspunkt, normalt fra den 1. I måneden efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen, og den kan udbetales fra den 1. I måneden efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3.
Reglerne gælder også i det kommunale pensionsregulativ.
Aktuel egenpension kommer til udbetaling ved fratrædelsen af stilling og udbetales principielt løbende frem til den pågældendes død.
Hvornår må en tjenestemand affinde sig med alene at modtage opsat pension?
En tjenestemand må affinde sig med alene at få opsat pension, der principielt er mindre attraktiv end aktuel egenpension, hvis vedkommende selv opsiger sin stilling, eller hvis den pågældende afskediges af en ham eller hende tilregnelig årsag, jf. § 24, stk. 1, jf. § 2.
