4.4. Ansattes rettigheder og pligter

Question 1

Hvad følger af arbejdspligten?

Answer 1

Det følger af kutyme og sædvane, hvad arbejdspligten for den enkelte stilling indebærer. I medfør af ledelsesretten, må offentligt ansatte acceptere en vis grad af ændring af arbejdspligten. Arbejdstiden er fastsat ved aftale eller overenskomst, for tjenestemændenes vedkommende ved arbejdstidsaftalen.

Question 2

Hvad indebærer loyalitetspligten?

Answer 2

Der gælder en loyalitetspligt over for arbejdsgiveren. Efterkomme tjenestebefalinger + arbejde i overensstemmelse med pågældende myndigheds interesser og målsætninger.

Question 3

Hvad gælder som udgangspunkt ved loyalitetspligten ifbm. Offentligt ansatte over for deres ledelse?

Answer 3

Offentligt ansatte skal handle i overensstemmelse med ledelsens præmisser (synspunkter) – hvis den ansatte ikke kender disse gælder en pligt til at skaffe sig viden herom. Den ansatte skal udvise samarbejdsvilje. Ved henvendelser til andre myndigheder skal dette følge den tjenstlige vej – dvs. gennem ansættelsesmyndighedens ledelse. Den ansatte må ikke udsprede eller medvirke til udspredning af usande rygter og ledelsen.

Question 4

Hvilke grænser er der for en offentligt ansats loyalitetspligt?

Answer 4

Loyalitetspligten er ikke uden grænser:
• Embedsmænd må ikke gå ud over de grænser, som professionsnormer sætter.
• Loyalitetspligten viger også for hensynet til de offentligt ansattes ytringsfrihed, dog således, at loyalitetspligten medvirker til at begrænse ytringsfriheden for den, der som led i sit arbejde har været eller er aktivt medvirkende til myndighedens beslutningsproces.

Question 5

Hvad ligger der i lydighedspligten?

Answer 5

At den offentlige ansatte skal efterkomme de overordnedes tjenestebefalinger. Pligten komme til udtryk i straffelovens § 156 (tilsidesættelse medfører strafansvar - dog mest nærliggende med disciplinære sanktioner)

Question 6

Er der grænser for lydighedspligten?

Answer 6

Lydighedspligten er ikke ubegrænset; hvis en tjenestebefaling er ulovlig, må der foretages en afvejning.
• På den ene side hensynet til forvaltningens effektivitet
• På den anden side hensynet til retsstatslige krav om lovmæssig forvaltning

Question 7

Hvordan skal en offentligt ansat forholde sig, hvis denne får en klart ulovlig tjenestebefaling?

Answer 7

Hvis tjenestebefalingen er klart ulovlig har den offentligt ansatte ret og pligt til ikke at følge befalingen. Denne bør i stedet rådgive sin leder om ulovligheden med henblik på tilbagekaldelse af befalingen.
• Der er pligt til at udføre de tjenestehandlinger, som lovgivningen foreskriver, trods modstridende ordrer fra overordnede.

Question 8

Hvordan skal en offentligt ansat forholde sig, hvis denne får en tjenestebefaling, der er ulovlig uden at være klart ulovlig?

Answer 8

Den ansatte skal gøre sin overordnede opmærksom på ulovligheden. Fastholdes befalingen herefter, skal den ansatte efter almindelig opfatte adlyde.

Question 9

Hvilke tjenestebefalinger skal en offentlig ansat normalt aldrig følge?

Answer 9

Ikke lydighedspligt over for tjenestebefalinger til en strafbar handling, tjenestebefalinger fra en inkompetent myndighed, eller befalinger som er behæftet med åbenbare formelle mangler. Ligeledes ikke lydighedspligt over for tjenestebefalinger, der strider mod retsregler, som beskytter den ansattes egne interesser.

Question 10

Giv eksempler på tilfælde, hvor lydighedspligten er mere vidtgående end normalt.

Answer 10

Lydighedspligten må være videregående end normalt, hvor der er et særligt behov for et målrettet samvirke, f.eks. politi ved gadeuorden, brandvæsen under en brand.
I disse tilfælde forudsætter pligten og retten til at sige fra, at ulovligheden er særlig klar.

Question 11

Hvad ligger der i decorumkravet (værdighedskravet)?

Answer 11

Den offentligt ansatte skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver, og skal være i stand til at varetage sine funktioner på en hensigtsmæssig og fyldestgørelse måde.

Question 12

Hvem gælder decorumkravet for?

Answer 12

Decorumkravet fremgår direkte af tjenestemandslovens § 10, og der findes tilsvarende bestemmelser for kommunale tjenestemænd i tjenestemandsregulativet. Overenskomstansatte har samme pligt i medfør af forholdets natur. Indehavere af offentlige hverv (fx medlemmer af nævn og råd) er omfattet af samme værdighedskrav)

Question 13

Gælder decorumkravet også uden for tjenesten?

Answer 13

Værdighedskravet gælder BÅDE i og uden for tjeneste, jf. ordlyden i § 10.

Question 14

Spørgsmål: Har den offentligt ansattes strafbare handlinger betydning for decorumkravet?

Answer 14

Strafbare handlinger medfører, at der stilles spørgsmålstegn om værdighedskravet – kræver konkret vurdering af gerningens relation til den pågældendes stilling – spørgsmål om den pågældende pga. manglende respekt og tillid ikke kan udfylde stillingen på en hensigtsmæssig og fyldestgørende måde.
• Værdighedskravet er ikke tilsidesat, blot fordi den offentligt ansatte har handlet i strid med gængse moralske normer – kræver konkret vurdering.

Question 15

Kan decorumkravet påvirkes af embedsmandens nærtstående?

Answer 15

Værdighedskravet kan påvirkes af andre, som f.eks. er nærtstående til den ansatte – Ombudsmanden udtaler dog, at det kun helt undtagelsesvis vil kunne forekomme, at andres handlinger og undladelser kan medføre, at værdighedskravet ikke er opfyldt.

Question 16

Har det pensionsretlige konsekvenser for en tjenestemand af tilsidesætte decorumkravet?

Answer 16

Tidligere kunne det have pensionsretlige konsekvenser, hvis en tjenestemand tilsidesatte værdighedskravet – gælder ikke i dag.

Question 17

Hvordan fastsættes en tjenestemands løn?

Answer 17

Af tjenestemandslovens § 45 fremgår, at løn og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem finansministeren og nogle centralorganisationer. Hvis ikke der kan opnås enighed, er det i § 46 bestemt, at finansministeren fremsætter særligt lovforslag. Hvis ikke der kan opnås enighed om andre forskellige forhold, træffer finansministeren afgørelsen efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. § 47. For kommunale tjenestemænd findes tilsvarende regler i det kommunale tjenestemandsregulativ (kommunalbestyrelsen i stedet for finansministeren)

Question 18

Hvordan fastsættes en overenskomstansats løn?

Answer 18

For overenskomstansatte fastsættes lønnen i overenskomsterne – overenskomsterne er typisk gældende for 2-3 år.

Question 19

Hvordan fastsættes en ansat på individuel kontrakts løn?

Answer 19

For ansatte på individuel kontrakt aftales lønnen mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte – dog ofte inden for en generel rammeaftale.

Question 20

Hvilke lønmæssige konsekvenser har det for en tjenestemand at overgå til en anden stilling pga. forhold, der ikke kan tilregnes ham?

Answer 20

Hvis en tjenestemand skal overgå til en anden stilling, pga. forhold som ikke kan tilregnes tjenestemand, bevarer tjenestemanden sin løn – samme gælder for kommunale tjenestemænd.

Question 21

Hvad er rådighedsløn? Hvem har krav på det?

Answer 21

I tjenestemandslovens § 32, stk. 1 er det fastsat, at en tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år. Overenskomstansatte har ikke krav på rådighedsløn. Dog mulighed for godtgørelse (fratrædelsesgodtgørelse) efter funktionærlovens § 2 a – dvs. op til 3 måneders løn. For ansatte på individuel kontrakt, kan der være aftalt større fratrædelsesgodtgørelse.

Question 22

Hvorledes optjener tjenestemænd pension? Hvornår har de ret til tjenestemandspension?

Answer 22

Tjenestemænd har ret til pension betalt af det offentlige. Kun personer, der har været ansat som tjenestemand i mindst 3 år efter det fyldte 25. År, har ret til tjenestemandspension, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og § 24, stk. 1.

Question 23

Hvad er forskellen på opsat pension og aktuel egenpension?

Answer 23

Opsat pension kommer ikke til udbetaling ved fratrædelsen af stillingen, men først på et senere tidspunkt, normalt fra den 1. I måneden efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen, og den kan udbetales fra den 1. I måneden efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3.
Reglerne gælder også i det kommunale pensionsregulativ.

Aktuel egenpension kommer til udbetaling ved fratrædelsen af stilling og udbetales principielt løbende frem til den pågældendes død.

Question 24

Hvornår må en tjenestemand affinde sig med alene at modtage opsat pension?

Answer 24

En tjenestemand må affinde sig med alene at få opsat pension, der principielt er mindre attraktiv end aktuel egenpension, hvis vedkommende selv opsiger sin stilling, eller hvis den pågældende afskediges af en ham eller hende tilregnelig årsag, jf. § 24, stk. 1, jf. § 2.

Question 25

Hvornår har en tjenestemand ret til aktuel egenpension?

Answer 25

En tjenestemand er berettiget til en sådan egenpension, når han eller hun efter 10 fulde års ansættelse afskediges pga. alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham eller hende utilregnelig årsag, jf. § 2, stk. 1.
Hvis en tjenestemand har modtaget rådighedsløn i 3 år, og der ikke er sket genansættelse, har tjenestemanden ret til pension som afskediget af en ham eller hende utilregnelig årsag.

Question 26

Kan en tjenestemands opnåede aktuelle egenpension inddrages igen?

Answer 26

Ifølge § 10 inddrages en pensioneret tjenestemands pension, såfremt han eller hun på ny opnår ansættelse, som medregnes i den pågældendes pensionsalder. Bortset fra denne situation bevarer den pensionerede tjenestemand sin pension, selvom han eller hun får nu ansættelse, eksempelvis i en privat virksomhed.

Question 27

Hvilke konsekvenser har det, at en tjenestemand afskediget pga. sit helbred, bliver rask igen?

Answer 27

For en pensioneret tjenestemand, hvis afsked skyldes helbredsbetinget utjenstdygtighed gælder, at hvis den pågældende atter bliver tjenstdygtig, har han eller hun pligt til at lade sig genansætte, jf. § 9.

Question 28

Hvilke regler gælder om overenskomstansattes pension?

Answer 28

De overenskomstansatte har ikke ret til pension. Fastsat ved overenskomst – typisk betaler arbejdsgiveren 2/3 og arbejdstager betaler 1/3.

Question 29

Må en tjenestemand have en bibeskæftigelse ved siden af den offentlige stilling?

Answer 29

UP: En tjenestemand kan have bibeskæftligelse ved siden af sin tjenestemandsstilling. Dog tjenestemandslovens § 17: En tjenestemand kan kun have bibeskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de til tjenestemandsstillingen knyttede pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid. Der er således en relation mellem grænserne for bibeskæftigelse og decorumkravet, ligesom der er forbindelse til det almindelige habilitetskrav.

Question 30

Skal en tjenestemands bibeskæftigelse godkendes af arbejdsgiveren?

Answer 30

Nej, der gælder intet krav herom, ligesom bibeskæftigelse ikke skal anmeldes til arbejdsgiveren. Tjenestemanden kan dog foreligge spørgsmål om bibeskæftigelsens fornelighed med tjenestemandsstillingen for sine foresatte.

Question 31

Hvad sker der, hvis arbejdsgiveren finder tjenestemandens bibeskæftigelse i strid med tjenestemandslovens § 17?

Answer 31

Arbejdsgiveren kan gribe ind og kræve, at den pågældende bibeskæftigelse bringes til ophør eller begrænses. Tilsidesættes et (lovligt) påbud fra arbejdsgiveren herom, kan denne tilsidesættelse medføre disciplinære sanktioner.

Question 32

Må arbejdsgiveren opstille faste grænser for, hvilken bibeskæftigelse en tjenestemand må have?

Answer 32

Bibeskæftigelsens forenelighed med tjenestemandsstillingen må vurderes konkret. Det er normalt ikke acceptabelt, at arbejdsgiveren (forvaltningen) opstiller faste grænser.

Question 33

Må en overenskomstansat have en bibeskæftigelse ved siden af sin offentlige stilling?

Answer 33

For overenskomstansatte antages det, at der gælder retningslinjer med nogenlunde samme indhold som gælder for tjenestemænd. Denne antagelse bygger på, at regler om grænser for bibeskæftigelse har sammenhæng med et værdighedskrav for offentligt ansatte og regler om almindelig habilitet. Se nærmere funktionærlovens § 15, hvorefter en funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden”.

Question 34

Hvilke øvrige rettigheder har offentligt ansatte?

Answer 34

Ytringsfriheden, ret til ferie, ret til organisering og medbestemmelse.