Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Offentlig ansættelsesret > 2. Kollektiv arbejdsret > Flashcards

2. Kollektiv arbejdsret Flashcards

1
Q

Hvad er forskellen på individuel arbejdsret og kollektiv arbejdsret?

A
  • Individuel arbejdsret
    o Fokuserer på reglerne for det enkelte ansættelsesforhold
  • Kollektiv arbejdsret
    o Fokuserer på regler aftalt i kollektive overenskomster
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad indebærer neutralitetsprincippet?

A

Neutralitetsprincip – kun lovgive, når parterne var/er enige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke aktører findes inden for arbejdsretten? (lønmodtagere og arbejdsgivere)

A

Lønmodtagere: LO/FTF/AC/LC og store medlemsorganisationer som 3F, Dansk Metal, Danmarks Lærerforening, FOA, BUPL, HK, DJØF mv.

Arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked: Moderniserings-styrelsen, Danske Regioner og KL – sammenfald mellem hoved-organisation og arbejdsgiverorganisation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan er en overenskomst opbygget?

A
  • Kollektive overenskomster mellem fagforening og arbejdsgiver eller arbejdsgiverforening
    o Flerhed af arbejdstagere
    o En eller flere arbejdsgivere
  • Egne domstole (Arbejdsretten og faglig voldgift)
  • Begrænset lovgivning, så meget dommerskabt ret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Had er en kollektiv overenskomst?

A

o En aftale om løn- og arbejdsvilkår indgået mellem en organisation eller en flerhed af lønmodtagere på den ene side og en organisation af arbejdsgivere, en flerhed af arbejdsgivere eller blot én enkelt arbejdsgiver på den anden side

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Har arbejdsgiveren samt en overenskomsts medlemmer råderet over overenskomsten?

A
  • Parten har retten til at råde over overenskomsten, mens medlemmerne erhverver ret og pligt af overenskomsten uden selv at kunne råde
  • Den enkelte ansættelsesmyndighed kan derfor heller ikke råde over overenskomsten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Er alt offentligt arbejde dækket af en overenskomst?

A
  • UP: (Næsten) alt arbejde i det offentlige dækket af overenskomster. Derfor normalt ikke spørgsmål om, at lønmodtagersiden fx iværksætter strejke med henblik på at opnå overenskomst
  • U: Nyt arbejde, som ikke er overenskomstdækket
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en interessetvist/hvornår foreligger de? Hvordan søges de gennemført?

A
  • Grundlæggende sondring mellem interessetvister og retstvister
  • Der foreligger interessetvister
    o Ved indgåelsen af en ny overenskomst
    o Ved fornyelsen af en allerede indgået overenskomst
    o Når der opstår ”nyt arbejde” i overenskomstperioden
    o Interessetvister søges gennemført ved forhandlinger og om nødvendigt ved trussel om/iværksættelse af kollektive kampskridt
    o Kan (normalt) ikke gennemføres via faglig voldgift
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke lovlige kampmidler har overenskomsterne/deres medlemmer? Hvorfor anvendes de?

A
  • Strejke: Arbejdstagere opsiger deres arbejde
  • Blokade: Arbejdstagere nægter at tage arbejde
  • Lockout: Arbejdsgiver opsiger arbejdstagere
  • Boykot: Arbejdsgiver nægter at antage arbejdstagere

Disse kampmidler anvendes til at opnå eller forny kollektive overenskomster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er formålet med at iværksætte kampmidler? Hhv. offentligt og privat

A

På det private område: Lægge økonomisk pres på modparten

På det offentlige område:
o Ift. lønmodtagere tjener kampmidlerne også til at lægge økonomisk pres på dem
o Ift. arbejdsgivere ikke samme økonomiske pres på offentlige myndigheder. Myndigheden sparer lønnen og mister ikke på samme måde som en privat arbejdsgiver indtægter som følge af manglende salg/produktion under en konflikt. I stedet søges presset lagt politisk via kampmidlerne. Medierne/mediebilledet spiller central rolle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er en “hovedkonflikt”?

A

Betegnelsen ”hovedkonflikt” dækker over selve konflikten mellem den fagforening, der vil have overenskomst, og modparten. Tilsvarende ved fornyelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er de materielle krav til en hovedkonflikt?

A
  1. Ikke overenskomstdækket arbejdsområde, der ligger inden for organisationens naturlige faglige område
  2. Lovligt fagligt formål med konflikt
    a. Hvilket en konflikt for at opnå overenskomst er
  3. Krav om fornøden styrke og aktualitet
    a. Særlig af betydning, hvor arbejdet er overenskomstdækket til anden side
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke formkrav gælder ved iværksættelse af en hovedkonflikt?

A

Varslingsregler skal overholdes nøje
- Hvis de ikke overholdes, skal der varsles om
- Aftalebaseret kollektivt
o Varierende. Kan fx være 4 uger, 1 måned eller en måned til udgangen af en måned
o Også organisationernes egne vedtægter skal overholdes
- Aftalebaseret individuelt
o Hvis der ikke er indgået kollektive aftaler om konfliktvarsling, må varsling finde sted i henhold til aftalen i det individuelle ansættelsesforhold – og dermed med det individuelle opsigelsesvarsel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er en sympatikonflikt?

A

Sympatikonflikter etableres af medarbejdere ansat andre steder, der ikke selv er berørt af hovedkonflikten, for at lægge pres på parten i hovedkonflikten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er de materielle krav til en sympatikonflikt?

A
  1. Hovedkonflikt lovlig og iværksat
  2. Interessefællesskab mellem organisationer
  3. Skal være egnet til at påvirke part i hovedkonflikt
  4. Rimeligt forhold mål/midler

Sympatikonflikter skal varsles over for den direkte berørte part – fx Vejlegården

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er en konflikts retsvirkning for parterne?

A
  • Strejke og lockout:
    o Ansættelsesforhold ophører (ej suspension)
    o Medfører dog ej alle afbrydelsesvirkninger (fx feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse)
    o Fortrædigelsesklausul
  • Genansættelse, medmindre driftsmæssige grunde
  • Ved genansættelse genindtræder lønmodtageren i sin ansættelse - afbrydelsen anses retrospektivt i visse henseender for en suspension og i visse tilfælde for en afbrydelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad sker der ved en forligssituation?

A
  • Skal have kopi af konfliktvarsler
  • Forligsmand kan bistå
    o Parter har pligt til at møde frem
    o Opfordre til indrømmelser
  • Udsætte konflikter maks. 2 x 14 dage
  • Fremsætte mæglingsforslag
    o Kvalificerede afstemningsregler
    o Foretage sammenkædning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan er overenskomstsystemet opbygget?

A
  • Hovedaftale – fx KL og Forbundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbund (lovsamlingen)
  • Overenskomst – fx Overenskomst for specialarbejdere, faglærte gartnere, … m.fl. (lovsamlingen)
  • Lokalaftale – kommune og tillidsrepræsentant
  • Kutyme – kan opstå på landsplan eller lokalt
  • Reglerne er ”hierarkiske”. Man kan altså ikke ved overenskomst fravige en hovedaftale, for hovedaftalen er højere i hierarkiet.
    o U: hjemmel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er en hovedaftale, og hvad indeholder den?

A

Rammeaftale om forholdene parterne imellem

-	Eksempler på indhold i hovedaftale:
o	Varsling/iværksættelse af konflikt
o	Fredspligt
o	Ledelsesret
o	Ret for medarbejderne til frit at organisere sig
o	Forhandlingspligt
o	Regler om tillidsrepræsentanter
o	Evt. aftale om pligt til nødberedskab
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er en område- contra medlemsoverenskomst?

A
  • En medlemsoverenskomst gælder (kun) for alle medlemmer af den fagforening, der har indgået overenskomsten
  • En områdeoverenskomst gælder for det område, som overenskomsten vedrører, og skal derfor anvendes af arbejdsgiver, uanset hvem der udfører arbejdet
  • I Danmark – og særligt på det offentlige område – anvendes typisk områdeoverenskomster – og de indgås typisk for et helt fag eller for en hel branche, fordi dette modsvarer den måde, som arbejdsgivere/medarbejdere er organiseret. Også i respekt af forvaltningsretlig lighedsgrundsætning
  • (også virksomhedsoverenskomst og tiltrædelsesoverenskomst)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke områder indeholder en overenskomst?

A 
-	Løn
o	På det offentlige område typisk: grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn
-	Arbejdstid
-	Ferie
-	Fridage
-	Løntillæg 
-	Uddannelse
-	Tillidsrepræsentanter (evt. i tværgående aftaler på det offentlige område)
-	Løsning af faglig strid
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er en tværgående aftale, og hvad kan det eksempelvis være?

A

Ofte på det offentlige område tværgående aftaler om generelle ansættelsesforhold

Fx implementering af ansættelsesbeviser, deltidsansættelse, ferie, barsel, seniorpolitik, tillidsrepræsentanter, retstvister og kontrolforanstaltninger

Overenskomster med de enkelte fagforeninger indeholder så bare henvisning til de generelle aftaler på de omhandlede punkter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er en lokalaftale? Hvad gør den?

A
  • Adgang fremgår udtrykkeligt af overenskomst eller forudsættes
  • Supplerer/udfylder overenskomst
  • Kan fravige overenskomst til arbejdstageres fordel
    o Og til arbejdsgivers fordel, hvis der er hjemmel
  • Tendens: Stigende regulering ved lokalaftaler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvem indgås en lokalaftale imellem?

A

Indgås mellem ledelse og tillidsrepræsentant

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke typiske emner indeholder en lokalaftale?

A

Lokal tilrettelæggelse af arbejdstid, lokal lønfastsættelse fx en resultatløn, arbejdsbeklædning etc.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er overenskomstens dækningsområde? (personligt, fagligt og territorialt?)

A
  • Personligt
    o Område- contra medlemsoverenskomst, ledere, familie
  • Fagligt
    o faglært contra ufaglært
  • Territorialt
    o Landsdækkende eller regional, fx et produktionssted
  • Offentlige overenskomster er normalt et landsdækkende område (funktionsoverenskomst) overenskomst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er retsvirkningerne af en overenskomst?

A
  • Fredspligt
    o Generelt forbud mod arbejdsstandsning i overenskomstperioden
    o Undtagelser ved sympatikonflikter, strejkearbejde, betalingsstandsning, trussel mod liv, ære og velfærd
  • Konfliktret kan eksistere, hvis interessetvist i overenskomstperioden
    o Fx ved ”nyt arbejde”
  • Retstvister kan ikke medføre konfliktret i overenskomstperioden
    o Meget undtagelsesvis: Retshåndhævende arbejdsstandsninger
  • Fredspligt gælder både organisation og medlem
  • Løn- og ansættelsesvilkår er fastlagt i overenskomstperioden
  • Kan kun fraviges, hvis overenskomsten tillader det, eller der bliver indhentet konkret tilladelse fra overenskomstens parter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Benævn arbejdsgiverens ledelsesret (KL og Forbundet af Offentligt ansatte, Specialarbejde-forbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbund)

A

§ 3 i Hovedaftalen – ledelsesretten fx antage og afskedige, tilrettelægge arbejdstiden og arbejdets udførelse, indføre kontrolforanstaltninger, fortolkningsfortrin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan skal ledelsesretten kollektivretligt udøves?

A

Kollektivretligt skal ledelsesretten udøves sagligt og være driftsmæssigt begrundet samt ske i respekt af kollektivt retlige aftaler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan skal ledelsesretten forvaltningsretligt udøves?

A

Forvaltningsretligt skal ledelsesretten også udøves i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper

31
Q

Beskriv reglerne for antage-/afskedigelsesretten

A
  • Udgangspunktet er arbejdsgivers frie valg både i konkrete situationer og ved fastlæggelse af politikker for, hvilke typer af medarbejdere arbejdsgiver ønsker at ansætte
  • Må dog ikke være udtryk for organisations- eller overenskomstfjendtlige motiver
  • Intet alment kollektivretligt saglighedskrav
    o Men typisk beskyttelse mod usaglig afsked ved mere end 8 måneders anciennitet gennem henvisning til FUL § 2 b
    o Forvaltningsretligt saglighedskrav
32
Q

Hvad kan ansættelsesmyndigheden bestemme om arbejdets udførelse og arbejdstid?

A
  • Almen beføjelse til at tilrettelægge arbejdet
    o Bestemme arbejdsredskaber, prioritering og fordeling af opgaver
    o Forbud mod chikane og altså stadig krav om driftsmæssig grund
    o Liv, velfærd eller ære kan dog begrunde arbejdsstandsning, jf. fx Hovedaftale mellem KL og Forbundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark, Pædagogisk Medhjælper Forbund
33
Q

Hvilke ordenregler kan ansættelsesmyndigheden indføre på arbejdspladsen?

A
  • Kan fastlægge generelle regler for medarbejdernes adfærd på arbejdspladsen
    o Fx uniformering, ryge-/alkoholpolitik etc.
34
Q

Hvad kræver indførelse af ordensregler?

A
  • Indførelse af ordensreglerne kræver
    o Driftsmæssig begrundelse
    o Ikke udtryk for chikane
    o Proportionalitet – reglerne må ikke være mere vidtgående og indgribende, end hvad der er nødvendigt for at opnå, hvad reglerne søger at opnå
  • Medarbejdere har altid krav på værdig behandling
35
Q

Hvilke kontrolforanstaltninger kan ansættelsesmyndigheden foretage?

A
  • Kan foretage kontrol af arbejdets udførelse
    o Fx stempelure for at sikre overholdelse af arbejdstid, stikprøvekontrol af arbejdsresultater, overvågning af brug af internet etc.
36
Q

Hvad kræver indførelsen af kontrolforanstaltninger?

A 
o	Fornuftigt formål
o	Ikke krænkende for medarbejder
o	Ikke forvolde medarbejder tab eller urimelig ulempe
o	Skal typisk varsles 6 uger i forvejen
o	NB! Aftaler om kontrolforanstaltninger
37
Q

Hvad ligger der i “fortolkningsfortrinnet”? Kan en medarbejder anfægte dette?

A
  • Det er arbejdsgivers ret – og pligt – at fortolke enhver overenskomst
  • Medarbejderne skal efterkomme fortolkningen
  • Medarbejderne kan anfægte fortolkningen gennem tillidsrepræsentanten og deres organisation og dermed få anlagt sag
38
Q

Hvad er retsvirkningen af. at en arbejdsgiver har misbrugt fortolkningsfortrinnet?

A

Har arbejdsgiver misbrugt fortolkningsfortrinnet, vil arbejdsgiver blive idømt bod, men har der været rimelig fortolkningstvivl så ingen bod, selvom arbejdsgiveren taber

39
Q

Kan en overenskomst opsiges? Gælder der formkrav for opsigelsen?

A
  • Overenskomst kan opsiges af begge parter – normalt efter et bestemt antal år og normalt til bestemt dato
  • Der gælder kun formkrav, hvis de er udtrykkeligt aftalt
    o Er der aftalt en særlig form, skal denne overholdes, ellers risikerer man, at der skal varsles om
40
Q

Hvornår har en opsigelse af en overenskomst virkning fra?

A
  • Opsigelse har virkning fra fremkomst til modtager
  • Selv om overenskomst er opsagt, kan den stadig gælde, hvis der udtrykkeligt er indgået aftale om eftervirkning/kontinuation (det er der normalt)
41
Q

Hvad er retsvirkningerne af indmeldelse i en arbejdsgiverforening?

A

Oftest vil arbejdsgiverforeningens overenskomst gælde med det samme, og der er derfor også ofte bestemmelser om, at en virksomheds egen overenskomst ophører med at gælde, men at der til gengæld skal gennemføres ”tilpasningsforhandlinger”, så medarbejderne ikke mister nogen rettigheder. Særvilkår bliver typisk lokalaftale, der kan opsiges til bortfald ved overenskomstperiodens udløb

42
Q

Hvilke sager behandler arbejdsretten? (domstolen)

A
  • Overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler
  • Overtrædelse af kollektive overenskomster
  • Lovligheden af varslede kollektive kampskridt
  • Spørgsmål, om der overhovedet er indgået overenskomst
  • Tvister om forligsmændenes kompetence
  • Fortolkning af aftaler om faglig voldgift
  • Når parter vægrer sig ved at behandle sager i faglig voldgift
  • Særligt henlagt: Vikarer, virksomhedsoverdragelseslov
  • Mere hvis parterne kan blive enige og arbejdsretten synes ok
43
Q

Hvordan er arbejdsretten (domstolen) sammensat?

A
  • Én (højesterets)dommer og seks sidedommere
  • Uden sidedommere
  • Udvidet formandskab
  • Fællesmøde gennemført forud for anlæg af sagen
44
Q

Hvor er faglig voldgift reguleret? Hvilke sager kan den behandle?

A
  • Også reguleret af arbejdsretsloven
  • Fortolkning af kollektive aftaler
  • Andet, som overenskomstparterne har henlagt til voldgiftsretten
  • Opmand (dommer) og fire sidedommere (to udpeget af hver part)
  • Mægling gennemført forud herfor
45
Q

Nævn eksempler på arbejdstageres typiske brud på kollektive aftaler

A

Strejke/ulovlig arbejdsnedlæggelse
manglende afstandtagen fra ulovlige arbejdsnedlæggelser
illoyal adfærd

46
Q

Nævn eksempler på arbejdsgiveres typiske brud på kollektive aftaler

A

Underbetaling
manglende overholdelse af arbejdstidsregler eller andre regler i overenskomsten – hvor der typisk opstår uenighed om fortolkningen af en bestemmelse i overenskomsten

47
Q

Hvad sker der ved en overenskomstsstridig strejke?

A
  • Dagen efter strejkens start afholdes på arbejdsgivers begæring fællesmøde
  • På fællesmødet giver fagforeningen medarbejderne pålæg om at genoptage arbejdet morgenen efter
  • Fortsættes arbejdsnedlæggelsen, vil medarbejderne skulle betale bod (+ løntræk fra nedlæggelsen af arbejdet)
  • Bod beregnes fra 1. strejketime og udgør 35/40/53 kr. for henholdsvis ufaglærte/faglærte/akademikere
  • Forsætter strejken, bliver den indbragt for Arbejdsretten, hvor pålægget bliver gentaget
  • Bod for strejketimer øges derefter med 30 kr. i timen (33 kr. for akademikere)
48
Q

Hvilke samarbejdsorganer har arbejdstagerne?

A

o Tillidsrepræsentant
o Samarbejdsudvalg (samarbejdsaftaler – lov om information og høring)
o Sikkerhedsudvalg
o (Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – kun relevant i offentligt ejerede selskaber)

49
Q

Hvor er tillidsrepræsentantens virksomhed reguleret? Hvad er hovedformålet med en tillidsrepræsentant?

A
  • Overenskomst regulerer tillidsrepræsentants virksomhed
  • Arbejdstagerorganisationens lokale repræsentant
  • Tendens: Mere decentralisering betyder mere indflydelse og betydning for tillidsrepræsentant
  • Tillidsrepræsentant bindeled mellem arbejdstagere og arbejdsgiver
50
Q

Hvem vælger tillidsrepræsentanten? Hvem skal godkende?

A
  • Tillidsrepræsentant vælges af arbejdstagere
  • Anerkendt dygtige medarbejdere med en vis anciennitet er valgbare
  • Arbejdstagerorganisation skal godkende
  • Arbejdsgiver skal informeres og kan gøre indsigelse
  • Tillidsrepræsentant og arbejdsgiver skal fremme et godt og roligt samarbejde
51
Q

Hvad ligger der i tillidsrepræsentantens kontrolfunktion?

A
  • Tillidsrepræsentant har kontrolfunktion og kan påse, at overenskomst samt øvrige aftaler overholdes
    o Påser også arbejdstageres overholdelse og skal fx modvirke overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
52
Q

Hvad ligger der i tillidsrepræsentantens forhandlingsfunktion?

A
  • Tillidsrepræsentant har forhandlingsfunktion og kan indgå lokalaftaler inden for overenskomstens rammer
53
Q

Kan en tillidsrepræsentant afskediges? Hvornår?

A
  • Tillidsrepræsentant nyder særlig afskedigelsesbeskyttelse
    o Hovedregel: Procedurekrav (fagretlig behandling), forlænget varsel og krav om tvingende årsager
  • Afskedigelse på grund af funktion som tillidsrepræsentant
    o Kræver at tillidsrepræsentanten har handlet klart retsstridigt
  • Afskedigelser på grund af tillidsrepræsentantens forhold i øvrigt
    o Tillidsrepræsentanten har i praksis lidt videre spillerum end andre
  • Afskedigelser på grund af virksomhedens forhold
    o Tillidsrepræsentanten skal afskediges sidst blandt ligemænd
54
Q

Gælder den arbejdsretlige lovgivning og principperne derfra for offentlige overenskomster? Adskiller offentlige overenskomster sig på nogen måde fra private?

A
  • Den arbejdsretslige lovgivning og principperne gælder som udgangspunkt for offentlige overenskomster på samme måde som for private
    o Fx skelner lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om mægling i arbejdsstridigheder (forligsmandsloven) ikke mellem det private og det offentlige
  • Men offentlige myndigheder skal agere i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper – også når de agerer som arbejdsgiverpart inden for den kollektive arbejdsret
    o Fx ligebehandling, saglighed, proportionalitet, forbud mod magtfordrejning etc
55
Q

Er overenskomstansættelse af privatretlig eller offentligretlig karakter? Anvendes de forvaltningsretlige principper på overenskomstansættelse?

A
  • Overenskomstansættelse er af privatretlig karakter, mens tjenestemandsretten er af offentligretlig karakter
  • De forvaltningsretlige principper anvendes principielt, uafhængigt af om der er tale om et privatretligt overenskomstforhold eller en offentligretlig tjenestemandsansættelse, men i praksis fortolkes de i lyset af den kollektivretlige kontekst, hvori de indgår
56
Q

Hvad tilsiger lighedsgrundsætningen om forskelsbehandling efter fagorganisationsmæssige tilhørsforhold?

A

Det offentlige har som arbejdsgiver pligt til ikke at forskelsbehandle ansatte efter deres fagorganisationsmæssige tilhørsforhold, og det ville derfor være i strid med denne lighedsgrundsætning, hvis der ved tildeling af løntillæg i henhold til en kollektiv aftale om lokalløn blev taget hensyn til, om en ansat er eller ikke er medlem af en bestemt fagforening eller af en fagforening overhovedet”

57
Q

Har den offentlige forvaltning forhandlingspligt?

A

U.2013.3306.H: ”På et område som det foreliggende, hvor tvisten angår Amtsrådsforeningens valg af forhandlingsmodpart med henblik på indgåelse af kollektiv overenskomst, må anvendelsen af almindelige forvaltningsretlige principper ske i lyset af, at forhandlinger om kollektive overenskomster finder sted inden for det almindelige arbejdsretlige system. Amtsrådsforeningens adgang til at varetage de af landsretten fremhævede saglige interesser må på denne baggrund medføre, at domstolene må udvise betydelig tilbageholdenhed ved prøvelsen af, om Amtsrådsforeningen ved at afvise forhandling om overenskomstindgåelse har tilsidesat forvaltningsretlige principper. Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at der er sket en sådan tilsidesættelse i det foreliggende tilfælde.”

–> Ingen forhandlingspligt, da de ønskede at forhandle med så få parter som muligt for at opnå et så simpelt retsgrundlag som muligt.

58
Q

Må den offentlige forvaltning stille krav til uddannelse?

A

FOB 1988.78 – kommune må ikke lave aftale om uddannelseskrav i overenskomst/med fagforening (hvis det ikke er sagligt)

59
Q

Kan der ske prøvelse af de forvaltningsretlige principper i det kollektivretlige system?

A
  • Kendelse af 8. januar 2002: Dansk Magisterforening og Finansministeriet:
    ”Ved rimelighedsprøvelsen af en afskedigelse kan, der ”indgå elementer, der svarer til principper inden for forvaltningsretten, men spørgsmålet om egentlig forvaltningsretlig ugyldighed henhører under domstolene.”

I dag er det – også i lyset af Højesterets efterfølgende praksis – normalt, at de forvaltningsretlige regler indgår som en integreret del i den fagretlige saglighedsbedømmelse

60
Q

Må den offentlige forvaltning anvende SIFU-princippet? (Sidst ind først ud)

A

UP: Man skal have den mest kvalificerede arbejdskraft.

Anciennitet må godt bruges som et af flere saglige kriterier for at beholde den ene arbejdstager frem for den anden, men må ikke gå ud over den samlede kvalificerede arbejdskraft. –> Konkret og individuelt skøn

61
Q

Hvad er 25-års reglen? Kan den påberåbes?

A

En regel om, at man efter 25 års ansættelse alene kan afskediges hvis der kan påvises afgørende hensyn, der nødvendiggør opsigelse af netop denne medarbejder.

Opmanden: Afviste at 25-års reglen skulle gælde på det statslige overenskomstdækkede område med henvisning til, at forvaltningen tværtimod er forpligtet til at foretage en konkret, individuel vurdering af medarbejdernes kvalifikationer mhp. at at vurdere, hvem der bedst kan undværes.

62
Q

Kan overenskomst blive ansvarlig for ikke at søge at hindre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser?

A

Ja. En overenskomst skal “med alle rimelige midler” søge at hindre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Skærpende omstændigheder hvor overenskomsten selv opfordrer til ulovlige arbejdsnedlæggelser (ulovligt kampskridt) –> i uoverensstemmelse med overenskomstens loyalitets- og fredspligt i henhold til overenskomsten.

63
Q

Hvor er tjenestemænds retsforhold reguleret?

A
  • Tjenestemænds retsforhold er reguleret i tjenestemandsloven
    o For kommunale tjenestemænd er forholdene reguleret i tjenestemandsregulativer, jf. kommunestyrelseslovens § 17, stk. 6
64
Q

Må tjenestemænd strejke?

A

Tjenestemænd har ikke strejkeret, og ansættelsesformer er grundlæggende forskellig fra overenskomstansættelsen

65
Q

Hvordan fastlægges tjenestemænds løn- og aftalevilkår?

A

o Løn- og aftalevilkår skal som udgangspunkt aftales, jf. tjenestemandslovens § 45
o Indgås der ikke en aftale om løn, fremsætter finansministeren et lovforslag, jf. tjenestemandslovens § 46
o For så vidt angår andre forhold fastlægger Finansministeriet disse, hvis der ikke opnås enighed, jf. tjenestemandslovens § 47

66
Q

Hvordan er tjenestemandsretten (domstolen) opbygget?

A
  • Tjenestemandsloven og tjenestemandsretsloven
  • Skarp kontrast til det individuelle disciplinære sanktionssystem
  • Parterne ved tjenestemandsretten er finansministeren og centralorganisationerne. Ved den kommunale /regionale tjenestemandsret er det KL og Danske Regioner og de forhandlingsberettigede organisationer
67
Q

Hvorledes kan overtrædelser af tjenestemænds retlige forpligtelser sanktioneres ved tjenestemandsretten?

A

Mulighed for at ikende bod til parterne fx for at understøtte kollektive kampskridt eller for overtrædelse af tjenestemandsretlige aftaler og bestemmelser
- Arbejdsnedlæggelser sanktioneres med bøder pr. dag på 150-900 kr. afhængig af lønniveau, jf. AT 2002, side 113, og AT 2004, side 125

68
Q

Hvilke sager kan behandles ved tjenestemandsretten?

A
  • § 2, stk. 2:
    o ”Den kommunale og regionale tjenestemandsret behandler herudover sager om overtrædelse eller fortolkning af 1)
    aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale og 2)
    sådanne bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale, som efter tjenestemandsvedtægterne og -regulativerne træder i stedet for aftaler.”
  • Se tilsvarende for statslige tjenestemænd § 53, stk. 1, i tjenestemandsloven
69
Q

Kan en sag, der har kørt ved en tjenestemandsret, indbringes for de almindelige domstole?

A

”Stk. 5. Sager, der hører under den kommunale og regionale tjenestemandsret, kan ikke indbringes for de almindelige domstole, jf. dog stk. 7.

Stk.6. Sager, der hører under den kommunale og regionale tjenestemandsret, kan ikke behandles efter regler svarende til §§ 20-24 i lov om tjenestemænd.

Stk.7. En ansat kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende personaleorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 2 for den kommunale og regionale tjenestemandsret.”

70
Q

Hvad er en nødberedskabsaftale, og hvorfor indgås de?

A
  • Indarbejdet i på en række områder på det offentlige område – typisk i hovedaftaler
    o Sigter på at opretholde arbejde, der er livsvigtigt, uopsætteligt/påkrævet for at undgå helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger samt med bevarelse af store værdier
    o Indgået nærmere rammeaftaler med enkelte forbund
    o Nødberedskabsaftalerne – kombineret med tjenestemandsansættelse i centrale stillinger (over lønramme 37) – er den moderne måde at kunne opretholde vitale funktioner på
71
Q

Hvad er den kollektive arbejdsrets lovgivning fokuseret på? Hvor er retten udviklet?

A
  • Lovgivning fokuseret på ”socialt sikkerhedsnet”
    o Fx dagpengesystem, førtidspension
  • Eget processystem
  • Fortrinsvis reguleret løn- og ansættelsesvilkår ved kollektive aftaler
  • Udviklet på det private område
  • EU-ret har nødvendiggjort mere lovgivning – dog er der ofte mulighed for at implementere reglerne i kollektive aftaler
72
Q

Hvilke formelle krav er der til en overenskomsts indhold?

A

o Ikke krav om en bestemt betegnelse
o Ikke krav om skriftlighed
o Ikke konkret krav om indhold
o AT 1991/37 ”virksomhedsgruppe” af ingeniører på virksomhed var organiseret samvirke, der kunne indgå kollektiv overenskomst

73
Q

Hvornår anerkendes det, at en overenskomst har forhandlingsret?

A
  • Forhandlingsret: Anerkendes, når organisation organiserer 50 % af medarbejderne på et område, der ikke er dækket af overenskomst
  • U: Konkurrerende faglige organisationer

Offentlig ansættelsesret (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions