5.5. Stillingsændringer Flashcards
Har forvaltningen ret til at foretager stillingsændringer over for deres ansatte?
Den offentlige forvaltning skal løbende tilpasse sig forandringer → behov for omorganisering og rationalisering af den offentlige forvaltning. → Forvaltningen har ret til på skønsmæssigt grundlag at foretage ændringer i arbejdsforhold
Hvad forstås ved “forflyttelse”?
Grl. § 27, stk. 2: En stillingsændring, der ligger ud over hvad tjenestemanden skal tåle.
Hvornår kan en tjenestemand forflyttes?
Kongeligt udnævnte tjenestemænd: Grl. § 27, stk. 3: Kun når de ikke lider tab (indtægt) og der gives et valg mellem forflyttelse og afsked med pension.
Andre tjenestemænd i staten: Tjenestemandslovens § 12, stk. 1: når stillingen “ikke længere er passende for ham” → overskridelse af tålegrænsen → utilregnelig afskedigelses årsag → krav på pension. Tilsvarende gælder for kommunale tjenestemænd.
Der gælder en fælles tålegrænse for alle typer af tjenestemand, denne kaldes “forflyttelsesgrænsen”.
Hvornår foreligger der en forflyttelse?
UP: man skal foretage en sammenligning mellem stillingen før og efter ændringen. Der skal lægges vægt på karakter og graden af den skete ændring, herunder arbejdsstedet. Endvidere skal der lægges vægt på, om tjenestemanden kunne have forudset ændringerne (samfundsmæssige ændringer og ifølge hans kontrakt)
Hvornår skal en tjenestemand ikke finde sig i at blive forflyttet?
Tjenestemanden skal som HR ikke tåle ændringer, der forandrer hans ansættelsesområde, og som ligger uden for stillingsbetegnelsen. Ændringerne skal være passende for tjenestemanden (der lægges vægt på kriterier som uddannelse, alder, helbredstilstand eller den sædvanlige opfattelse af status)
Hvornår må en tjenestemand finde sig i pålæg om at overtage en stilling uden for sit hidtidige ansættelsesområde?
Et sådant pålæg kan i henhold til tjenestemandsloven § 12, stk. 2 og 3 gives, når:
• ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, eller
• hvis den varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling.
• Sådanne stillingsændringer kræver tilslutning fra Omflytningsnævnet.
Hvad er praksis ift. Stillingsændringer ifbm. Central omorganisering?
Generelt skal tjenestemænd affinde sig med stillingsændringer, hvor ændringen er et led i en generel omorganisering.
Kan en tjenestemand give samtykke til forflyttelse, selv om forflyttelsesgrænsen er overskredet?
Ja, en tjenestemand kan blive forflyttet med dennes samtykke, jf. GRL § 27, stk. 3. Dog skal der stadig foreligge et sagligt grundlag for forflyttelsen, uanset at tjenestemanden samtykker heri.
Er en forflyttelse af en tjenestemand en afgørelse i forvaltningslovens forstand?
Utvivlsomt en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor der gælder krav om partshøring og begrundelse - desuden gælder der en udvidet partshøringspligt.
U: Hvor forflyttelse sker efter samtykke fra tjenestemanden, kan det formegentligt antages, at der ikke er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Hvordan skal en tjenestemand forholde sig, hvis stillingsændringen sker inden for rammerne af forflyttelsesgrænsen?
Inden for rammerne af forflyttelsesgrænsen har tjenestemanden pligten til at affinde sig med stillingsmæssige forandringer.
Hvilke hensyn skal forvaltningen varetage ved deres skønsmæssige beføjelse til at foretage stillingsændringer?
Forvaltningens forhold, ændrede arbejdsopgaver i forvaltningen, tjenestemandens forhold.
Hvilke regler gælder, hvor en tjenestemand overgår til en anden passende stilling, dog med ringere løn?
Ifølge tjenestemandslovens § 55, stk. 1, indebærer en stillingsændring, hvor en tjenestemand overgår til en anden passende stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, at tjenestemanden bevarer lønnen.
Kan nægtelse af at indgå i en stillingsændringen inden for forflyttelsesgrænsen medføre sanktioner over for tjenestemanden?
En beslutning om en stillingsændring inden for forflyttelsesgrænsen vil have karakter af en tjenestebefaling → tjenesteforseelse ikke at rette sig efter den → der kan blive tale om disciplinære sanktioner pga. en sådan tjenesteforseelse.
Er en stillingsændring inden for forflyttelsesgrænsen en aftale i forvaltningslovens forstand?
UP: Nej. U: Hvis der er tale om en stillingsændring, der er meget indgribende over for den ansatte, og som nærmer sig forflyttelsesgrænsen, kan den formentlig opfattes som en afgørelse, navnlig hvis stillingsændringen er begrunden i den ansattes forhold → i så fald vil forvaltningslovens regler gælde.
Hvad gælder, når en tjenestemands stilling nedlægges på grund af ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform, og det ikke er muligt at overføre den pågældende til en anden stilling, som han har pligt til efter § 12?
Der gælder en særlig beskyttelse i denne situation. Såfremt tjenestemanden afskediges i denne situation, bevarer han sin hidtidige løn i tre år efter afskedigelsen, jf. Tjenestemandslovens § 32, stk. 1 (rådighedsløn)
I hvilke tilfælde ophører en tjenestemands rådighedsløn?
Rådighedslønnen ophører, hvis tjenestemanden pålægges at overtage en stilling, som den pågældende efter § 12 har pligt til at overtage. Det samme gælder, hvis tjenestemanden frivilligt lader sig ansætte i en sådan stilling, jf. tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 1.
Der er også hjemmel til, at forvaltningen kan standse udbetalingen af rådighedsløn til en afskediget tjenestemand, som opnår anden offentlig eller halvoffentlig ansættelse eller ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50% af aktierne, jf. § 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 604 af 28. Juni 1994.
Hvordan påvirker en afskediget tjenestemands opnåelse af ansættelse i den private sektor, hans rådighedsløn?
En afskediget tjenestemand, der modtager rådighedsløn bevarer denne, hvis den pågældende opnår ansættelse i den private sektor. Den pågældende har dog stadig pligt til at overtage en stilling efter reglerne i §§ 12 og 13.
Hvilke regler gælder, hvor tjenestemanden på afskedigelsestidspunktet pga. sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende ellers efter §§ 12 og 13 havde pligt til at overtage?
Der ydes ikke rådighedsløn til denne tjenestemand. Endvidere ydes der ikke rådighedsløn til den, der har nået folkepensionsalderen.
Hvad er tjenestemandens retsstilling, hvis han efter at have fået rådighedsløn i 3 år, ikke har opnået genansættelse?
En tjenestemand, der har fået rådighedsløn i 3 år har, hvis ikke der er sket genansættelse, ret til pension som afskediget af en ham eller hende utilregnelig årsag.
Hvorledes foretages beslutning om stillingsnedlæggelse?
Beslutning om stillingsnedlæggelse foretages af myndigheden efter udøvelse af et skøn, men skal have et sagligt grundlag og må ikke have karakter af en forfølgelse af en tjenestemand.
Må forvaltningen foretrække at nedlægge stillinger besat af overenskomstansatte?
Det antages at være sagligt, at en forvaltning i forbindelse med stillingsnedlæggelser foretrækker at nedlægge stillinger besat af overenskomstansatte for at spare udgifter til rådighedsløn.
Er en stillingsnedlæggelse, der indebærer, at den ansatte ikke længere har sin stilling, en afgørelse i forvaltningslovens forstand?
En stillingsnedlæggelse, der indebærer, at den ansatte ikke længere har sin stilling, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor der er krav om partshøring og begrundelse.
Hvad gælder særligt ift. Partshøring, når der sker stillingsnedlæggelse som følge af besparelser?
Ved stillingsnedlæggelser som følge af besparelser skal der ikke ske individuel partshøring, før der er taget foreløbig stilling til, hvilke personer der skal rammes af de påtænkte besparelser. Den udvidede partshøringspligt gælder ikke ved afskedigelse som følge af besparelser og lignende.
Hvad gælder for en statstjenestemand, hvis statslige opgave ved lov er blevet overført til kommunerne?
Hvor en statstjenestemands opgaver flyttes til en kommune eller et aktieselskab, der der som udgangspunkt tale om, at hans eller hendes stilling er nedlagt, hvorfor tjenestemanden har krav på rådighedsløn.
