6. Tjenestemænd Flashcards
Hvilket lovgrundlag gælder for tjenestemænd?
- Tjenestemandsloven
- KL’s og Regionernes tjenestemandsregulativ
- Tjenestemandspensionsloven
- KL’s og Regionernes tjenestemandspensionsregulativ
Er der forskelle i reglerne om tjenestemænd i henholdvis KL’s/regionernes regler?
o Der tilsigtes retsenhed mellem KL/Regionernes regulativer og tjenestemandsloven, og overordnet er regelsættene ens, hvor afgørelse fra det ene regelsæt kan anvendes på det andet regelsæt
o Men der er også specifikke punkter, hvor der er forskelle (særlig ved alle mulige andre regulativer/kassetjenestemænd og lignende). Man må læse det konkrete regelsæt
Nævn de overordnede forskelle mellem tjenestemænd og overenskomstansatte
- Tjenestemænd
o Ret til pension baseret på pensionsalder
o Beskyttet mod stillingsændringer gennem ret til aktuel egenpension – ved stillingsnedlæggelse gennem rådighedsløn efterfulgt af aktuel egenpension
o Særligt beskyttet ved disciplinære afskedigelser - Overenskomstansatte
o Almindelig arbejdsmarkedspension
o Kan vælge at afslå væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene – men mister så jobbet
o Ingen særregler ved disciplinære afskedigelser
o I vidt omfang omfattet af funktionærloven qua henvisning i de offentlige overenskomster
Hvad er tjenestemandsansættelsens karakter? Hvem er tjenestemænd?
- Tænkt som en livsvarig stilling/livsgerning eller i hvert fald en ansættelse af langvarig karakter
o Traditionelt chefer i centraladministrationen, dommere, politi, militær – stillinger med fokus på centralforvaltningen og klassiske myndighedsfunktioner – ikke oprindeligt tiltænkt udførende driftsfunktioner i fx kommuner
o Udviklingen i samfundet og særligt forandringsbehovet har dog overhalet den nuværende tjenestemandslovgivning, hvorfor man i meget høj grad er overgået til overenskomstansættelse
Hvordan er tjenestemænd særligt beskyttet ift. pension?
o For at beskytte tjenestemændene mod politisk pres massiv økonomisk beskyttelse gennem adgangen til pension ved (diskretionær) afsked
Hvad er forskellen på disciplinære sanktioner og diskretionære reaktioner?
- Helt grundlæggende sondring i tjenestemandsloven
- Disciplinære sanktioner i kapitel 4 knytter sig til manglende vilje
- Diskretionære reaktioner fx tilrettevisninger, afsked, jf. § 28, eller lignende knytter sig til manglende evne
o Uduelighed er derfor manglende evne og kan ikke give adgang til disciplinære sanktioner (medmindre der er tale om kvalificeret uduelighed)
Må forvaltningen frit vælge mellem disciplinære sanktioner og diskretionære reaktioner?
- Forbud mod procedurefordrejning
o Må ikke vælge den processuelt nemme (men dyre) diskretionære afsked frem for den disciplinære vej i en situation, der dækker over et klart disciplinært forhold
Beskriv tålegrænsen
”Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling.”
- Tålegrænsen er meget videre end væsentlige vilkårsændringer for funktionærer
- Der er generelt videregående mulighed for ændringer ved generelle omstruktureringer, frem for når ændringerne følger af individuelle forhold
Beskriv reglerne om afsked af tjenestemænd
- Hovedregel: Tjenestemandslovens § 26, stk. 1: 3 måneders opsigelsesvarsel
o De forvaltningsretlige regler skal stadig overholdes. Der gælder ikke tjenestemandsretligt et krav om saglighed, og der er ikke adgang til godtgørelse for usaglig afsked. Det er indeholdt i pensionskravet - U: Afsked kan ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen
Hvad er tjenestemandens pensionsretlige retsstilling efter opsigelsesvarslet udløb?
- Tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 1:
o ”En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10 fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag” - Også kaldet aktuel egenpension. Ret til pension fra fratræden og resten af livet
- Hvis der ikke er ret til aktuel egenpension, er der i stedet adgang til opsat pension
Hvad er tjenestemandens retsstilling ved stillingsnedlæggelser?
- Tjenestemandslovens § 32
”Stk. 1: En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3-5
Stk. 4. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der
1)
ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,
2)
har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension
3)
har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller
4) på afskedigelsestidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage” - Rådighedslønnen efterfølges så af aktuel eller opsat pension
Beskriv hvilke parametre, der lægges vægt på ved tålegrænsen i retspraksis
- Passende stilling – parametre
o Tjenestemandsstatus, titelændring, vederlag, arbejdets omfang, arbejdets art, hierarkisk niveau, kompetence og ansvar, uddannelse fortsat relevant, arbejdsmiljø, karrieremuligheder, prestige, ansættelsesområde – herunder i forhold til geografi
o Generel omstrukturering eller individuelt begrundet
Hvad er tålegrænsen for en ufaglært offentlig ansat?
Meget vide grænser.
”Stillingen som buschauffør er en ufaglært stilling, og landsretten finder derfor, at de sagsøgte har kunne anvise sagsøgerne “en bred vifte af de opgaver, der varetages af andre ufaglærte medarbejdere …
Landsretten finder dog, at det følger af kravet om, at anviste stillinger skal være passende i forhold til den pågældendes uddannelse, at de stillinger, der anvises ufaglærte, skal være passende i forhold til den pågældendes baggrund som ufaglært”
Hvad er tålegrænsen for en faglært offentligt ansat?
- U.2009.704H – postkontrolløren (dissens)
o Tidligere leder af erhvervsposthus kunne godt omplaceres til salgsassistent
Hvad er tålegrænsen for en videregående uddannelse med høj specialisering?
U.1997.1621H – Afdelingschefen i Told og Skat
- Ok at omplacere en afdelingschef fra Told og Skat til stilling som regionschef
U.2008.739Ø – Overlægen
- Overlæge, dr.med. med speciale i operationer inden for karkirurgi kunne ikke omplaceres til administrativ overlægestilling med meget begrænset patientkontakt og det hovedsageligt i form af smertelindring af terminale kræftpatienter
