7. Konvertible gældsbreve + tilskud

Question 1

Hvad er et konvertibelt gældsbrev?

Answer 1

Et lån mod obligationer eller andre gældsbreve der giver långiver ret til at konvertere sin fordring til kapitalandele i selskabet = fremmedfinansiering konverteres til egenfinansiering.

Question 2

Er et konvertibelt gældsbrev det samme som gældskonvertering?

Answer 2

Nej, ved konvertible gældsbreve sker konverteringen kun på långivers initiativ, hvorimod gældskonvertering kan ske på ledelses el.l. og kræver GF godkendelse.
Lighed: De konvertere begge fremmedkapital til egenkapital.

Question 3

Kan der aftales en pligt for långiver til at konvertere sit gældsbrev?

Answer 3

Nej, ikke hvis det skal have status som et konvertibelt gældsbrev. Konverteringen vil dermed skulle gennemføres som gældskonvertering og kræver samtykke fra GF mv.

Question 4

Fordele for investor ved anvendelse af konvertible gældsbreve?

Answer 4

Beskyttelse kreditor indtil konverteringen, og derefter en mulighed for at få del i selskabets overskud. = Lav risiko med mulighed for højt afkast.

Question 5

Fordele for selskaber (låntager) ved konvertible gældsbreve?

Answer 5

Det forbedre virksomhedens mulighed for at opnå finansiering (særligt brugt af venture selskaber), kan tilsvarende bruges til forhandling om bedre lånevilkår-

Question 6

Ulemper for selskaber ved konvertible gældsbreve?

Answer 6

Det skaber usikkerhed for selskabet. Det udvander eksisterende kapitalejere (dog med deres samtykke). Selskaber kan ikke frigøres før tid, uden at give adgang til konvertering

Question 7

Skal det fremgå af årsrapporten, at er udstedt konvertible gældsbreve?

Answer 7

Ja.

Question 8

Hvilket selskabsorgan træffer beslutning om udstedelse af konvertible gældsbreve?

Answer 8

Det gør GF. For at sikre kapitalejerne mod at blive udvandet.
(samme krav som ved udstedelse af kapitalandele).

Question 9

Er det hensigtsmæssigt at GF skal godkende vilkårene for lånet såvel som for konverteringen?

Answer 9

Konvertingsvilkårene er hensigtsmæssige, fordi det påvirker kapitalejerne fx ved udvanding eller udstedelse til favørkurs.
Derimod har GF ikke normalt noget at sige omkring lånevilkår, hvorfor det kan virke lidt paradoksalt, at de i denne sammenhæng, skal tage stilling til disse.

Question 10

Hvilke vilkår skal kapitalejerne oplyses om ved udstedelsen af konvertible gældsbreve?

Answer 10

SL § 167 + § 154
167: GF kan med 2/3 dele flertal, beslutte at udstede konvertible gældsbreve, hvis den samtidig træffer beslutning om den kapitalforhøjelse, der hører hertil, jf. § 154.)

Question 11

Kan der gives bemyndigelse til udstedelse af konvertible gældsbreve?

Answer 11

Ja, GF kan bemyndige det centrale ledelsesorgan.

Bemyndigelsen skal fremgå af vedtægterne.

Question 12

Skal beslutningen om udstedelsen af konvertible gældsbreve optages i vedtægterne?

Answer 12

Ja efter SL § 168

Question 13

Hvornår anses kreditor for kapitalejer efter en konvertering?

Answer 13

Ved konverteringen.

Question 14

Har eksisterende kapitalejere fortegningsret ved udstedelsen af konvertible gældsbreve?

Answer 14

Ja, så skal fraviges ved GF beslutning med 2/3 del flertal

Question 15

Hvad hvis konverteringen sker til favørkurs? kan der så ske fravigelse af fortegningsretten?

Answer 15

Så kræves der 9/10 flertal, hvis konverteringen sker til fordel for tredjemand og hvis fordel for kapitalejer samtykke fra kapitalejere efter lighedsgrundsætningen.

Question 16

På hvis initiativ kan konverteringen af det konvertible gældsbrev ske?

Answer 16

Långivers.

Question 17

Skal beslutningen anmeldes til Erhvervsstyrelsen?

Answer 17

Ja, senest efter 2-uger.

OBS ikke gyldighedsvirkning

Question 18

Påvirker et konvertibelt gældsbrev virksomhedens ret til at ændring/omstrukturering?

Answer 18

Nej, men der skal tages stilling til långivers retsstilling i forbindelse med sådanne, og dette skal fremgå af beslutningen.

Question 19

Hvor stor en del af gælden kan konverteres?

Answer 19

Det antages, at hele gælden (på konverteringstidspunktet) dvs. ikke kun hovedstolen.

Question 20

Hvad hvis det lånte beløb er lavere end den kapitalandel, der konverteres til?

Answer 20

Så skal overskydende beløb indbetales i overensstemmelse med § 33 eller dækkes af en del af egenkapitalen, der ellers kunne bruges til udbytte jf. SL § 171 (sikrer forbuddet mod tegning til underkurs).

Question 21

Hvad hvis man ikke ønsker at konvertere sit lån, og fristen for konvertering udløber?

Answer 21

Så kan selskabet slette beslutningen fra vedtægterne (det må man gøre automatisk = historisk registrering = ingen vedtagelseskrav).

Question 22

Hvad er et tilskud?

Answer 22

Tilførsel af midler uden samtidig at påførelse af en forpligtelse til tilbagebetaling.

Question 23

Hvad er den regnskabsmæssige virkning af et tilskud for modtager?

Answer 23

Skal ikke indregnes i resultatopgørelsen. Direkte forhøjelse af egenkapitalen - frie reserver (ikke selskabskapitalen).

Question 24

Hvad er den regnskabsmæssige virkning af tilskud for giver?

Answer 24

Til helejet datterselskab:
Der sker bare en regnskabsmæssig ompostering. Værdien af tilskuddet rykkes til værdien af datterselskabets kapitalandele.

Til delvist ejet datterselskab: Kan have samme virkning, hvis tilskud sker i henhold til kapitalejernes kapitalandele. Ellers delvist tab og delvis regnskabsmæssig ompostering.

Til søsterselskab: Bliver betragtet som omgåelse af udbyttereglerne.

Til mor: Det er omgåelse af udlodningsreglerne

Question 25

Gælder der formkrav efter selskabsloven til ydelsen af tilskud?

Answer 25

Nej, for tilskud forhøjer alene egenkapitalen.

I praksis dokumenteres det ofte ved bestyrelsesbeslutning (forsvarlighed).

Question 26

Kan der ske “tilbagebetaling” af et tilskud?

Answer 26

Vil kun kunne ske efter de selskabsretlige regler om kapitalafgang?

Question 27

Hvad kan tilskud minde om?

Answer 27

Efterstillede el. ansvarlige lån.

Question 28

Hvem har beslutningskompetencen til at give tilskud?

Answer 28

Det har ledelsen som udgangspunkt. Der gælder fortsat krav om forsvarligt kapitalberedsskab og tilskud skal være i selskabets interesse.

Question 29

I forhold til beslutningen om at give tilskud - uddyb kravet om selskabets interesse?

Answer 29

Kure mener, vurderingen er strengere end ved koncernlån, fordi det er en definitiv kapitalafgang.

Question 30

Må man yde tilskud til et moderselskab?

Answer 30

Nej, masser af problemer: Omgåelse af reglerne for kapitalafgang (maskeret udbytte), muligvis aktionærlån, muligvis selvfinansiering, og muligvis brud på ligeretsgrundsætningen. Erhvervsstyrelsen er enig.

Question 31

Må man yde tilskud til søsterselskab?

Answer 31

Nej, det vil blive anset som udbytte til moderselskabet, som herefter er skudt ned i datterselskabet jf. Erhvervsstyrelsens praksis.
U: En sædvanlig forretningsmæssigt tilskud.

Question 32

kan der tillægges et allerede optaget lån en konverteringsret?

Answer 32

Ja

Question 33

hvad betyder det, at vilkår ikke må medføre at konverteringsretten bliver illusorisk?

Answer 33

Vilkår der gør, at der reelt ikke gælder en konverteringsret.

fx vilkår om at selskabet altid kan kræve kontant indfrielse forinden långiver har haft ret til at udnytte konverteringsretten eller fx vilkår om at der gælder konverteringspligt.