14. Strukturering af sikkerhedsformer (sikkerhedsstillelse og kaution kap. 16) Flashcards

1
Q

Hvad er formålet med kaution?

A

Kreditrisiko falder ved at kreditrisikoen overføres til kautioniste).

Det medføre ofte at der nemmere kan optages et (større) lån.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad er formålet med sikkerhedsstillelse helt generelt?

A

Minimere långivers kreditrisiko.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad overvejes typisk først ifm. sikkerhedsstillelse: kaution eller pant?

A

Typisk kaution hvis der er tale om en koncern. Så foretages krydskaution.

Hvis der fx. er tale om et enkelt selskab eller privat person er det typisk pant der først overvejes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvad er de to grundlæggende ting man skal overveje ved strukturering af kautions - og sikkerhedspakke?

A

1) hvem skal kautionere

2) hvilke aktiver pantsættes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

hvad er security principles?

A

Det er principper som parterne aftaler for at begrænse efterfølgende forhandling om hvilke sikkerheder der skal være.

Dette aftales ofte hvor der ikke ved aftalens indgåelse er tid til at forhandle sikkerhederne på plads ELLER hvor der er nye selskaber der tiltræder aftalen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Giv eksempler på security principles?

A

1) omkostninger ifm. med at stille den givne sikkerhed
2) at man ikke kan stille sikkerhed udover hvad ledelsen finder forsvarligt
3) at sikringsakten ikke skal iagttages før misligholdelse
4) principper for hvornår man kan tiltræde pantet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Er omkostninger ifm. med sikkerhedsstillelse relevant for valg af sikringsformen?

A

Ja, meget. Man skal vurdere om det kan betale sig.

Tinglysning koster rigtig meget! Det er 1,5 af den nominelle hovedstol på pantebrevet.

Ydermere er der ofte advokatomkostninger.

I udlandet kan der også være dyre omkostninger til notar og evt. legal opinion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

har sikringsakten for det givne aktiv betydning for valg af sikringsform?

A

fordi det har betydning for i hvilket omfang pantsætter kan råde over aktiver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvad er sikringsakten for aktiver?

A

rådighedsberøvelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvad er sikringsakten for bankkonti?

A

Denunciation til banken, der har kontoen, jf. GBL § 31

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad er problemet med at sikringsakten for bankkonti er denunciation?

A

Problemet er at kontoindehaver ikke må have mulighed for at råde over kontoen. Dette er et problem for en virksomhed, der jo skal kunne råde over fx. driftkonto til virksomhedens løbende drift.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

hvad er sikringsakten for fordringer?

A

Denunciation eller fordringspant (kræver tinglysning).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvad er sikringsakten for virksomhedspant?

A

Tinglysning

Ulempe: dyrt + omkostninger + offentliggøres

Fordel: flydende pant så det dækker alle aktiver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvilke sikkerheder kan tages i varelager?

A

virksomhedspant (flydnde pant) eller særskilt løsørepantebrev (ikke flydende – følger aktivet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvilke sikkerheder kan tages i IPR?

A

virksomhedspant eller alm. løsørepantebrev.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvorfor er det ulempe for virksomheder at sikringsakten ved tinglysning offentliggøres?

A

Fordi det viser omverdenen at selskabet ikke har aktiver som kunder/investorer/andre med fordringer på virksomheden ikke kan søge fyldestgørelse i ved evt. misligholdelse eller konkurs.

17
Q

hvad skal man altid huske ved tinglysning (af fx. fast ejendom)?

A

Man skal aldrig tinglyse for et større beløb end aktivet er værd fordi det er så dyrt!

18
Q

Hvad er forskel på sikkerhedsstillelse i form af pantsætning og kautionsløfte

A

Pant: Den værdi er den du kan opnå på tvangsauktion. Værdien er mere simpel at vurdere end en kautionists værdi.
LT el. 3M stiller sikkerhed ved at give långiver pant i en genstand af værdi (f.eks. fast ejendom), der kan tvangssælges via fogedretten, hvis låntager ikke tilbagebetaler lånet som aftalt.

Kaution: man skal vurdere hvad den juridiske enhed kan løfte. Du skal kreditvurdere.
LT stiller sikkerhed for lånets tilbagebetaling ved at anvise én eller flere kautionister, der hæfter for gældens betaling sammen med LT

19
Q

hvad er forskellen på 3-mands pantsætning og låntagers egen pantsætning?

A

Låntagers egen pantsætning: Man har separatistkrav. Det indgår ikke i dividenden. Man hiver den ud af boets aktivmasse

Hvis 3M pantsætning: så går du bare til 3M. Den indgår slet ikke i boet.

20
Q

hvad omhandler KL § 70 om omstødelse af pant for gammel gæld?

A

hvis man som långiver for pant i låntagers aktiver EFTER lånet er givet. Dette kan omstødes ved sikkerhedsstillelsen (pantet) er givet 3 mdr. inden konkurs.

21
Q

hvad er sikringsakten for aktiepant?

A

Notering i ejerbogen

22
Q

hvad er fordele og ulemper ved aktiepant?

A

fordele: Styringspant. Man kan kontrollere selskabet.

Ulempe: man kan ofte ikke få nogle penge ud af aktierne i tilfælde af nedgang i selskabet.

23
Q

hvor skal man helst have aktiepant i koncernstrukturen?

A

I moder. Så går kontrollen hele vejen ned.

24
Q

hvis man har aktiepant har så stemmerettigheder og ret til udbytte?

A

Nej, det får man først når pantet tiltrædes.

25
Q

hvad er forskellen på kautionsløfter og støtteerklæringer? Hvad foretrækkes?

A

Kaution: de offentliggøres i årsrapporten.

Støtteerklæringer: her sondrer man ml. svage, mellemstærke og stærke. De stærke har virkning som kaution.

Ved koncernfinansiering foretrækkes støtteerklæringer fordi støtteerklæringer modsat kautioner ikke skal offentliggøres i årsregnskaber.

26
Q

hvad er transport af købers krav mod sælger? Hvor anvendes det ofte?

A

Det anvendes ofte ved akkvisitionsfinansiering. Det skrives ind i en SPA.

27
Q

hvad skal ledelsen altid overveje ved sikkerhedsstillelse?

A

om sikkerhedsstillelsen er forsvarlig og i selskabets interesse. Ydermere skal selvfinansiering og kapitalejerlån altid overvejes i forbindelse med akkvisitionsfinansiering.

28
Q

hvad er selskabets interesse?

A

De samlede kapitalejers interesse (den kollektive kapitalejerinteresse).

Ved passering af håbløshedstidspunktet er det kreditorernes interesse.

29
Q

hvad er Rasmus’s holdning til begrebet “selskabets interesse”?

A

det er et anglosaksisk begreb som man har forsøgt at få inkorporeret i dansk ret og det hører ikke hjemme her. Rasmus synes det er underligt og uforståeligt.

30
Q

hvad er limitation language?

A

Begrænsninger for den hæftelse/sikkerhedsstillelse der gives.

FX kan det indskrives at: “Vi hæfter for hinandens gæld dog således at X-selskab max kan stå på mål for X (fx bunden kapital, frie reserver, egenkapital eller lignende”.

Hensyn: giver ikke mening at et lille selskab hæfter for virkelig mange penge.

31
Q

hvilke momenter skal overvejes ift. om et lån opfylder forsvarlighedskravet?

A

1) låntagers kreditrisiko: risikoen for at låntagerselskabet ikke tilbagebetaler lånet
2) hvordan det påvirker selskabet hvis de skal afholde betalingen

32
Q

hvis der er flere långivere (secure parties), hvad gør man så ofte ift. foretagelse af sikringsakt?

A

Ofte aftaler man at pantet stilles over for en repræsentant som så varetager sikringsakten på vegne af alle Secure parties. Repræsentanten skal da iagtage sikringsakten for de til enhver tid værende panthavere.

Hensyn: besværligt at alle långivere skal denunciere.

Se kapitalmarkedslovens kap. 10.

33
Q

hvad bør man regulere hvis der sker ændringer i de forpligtelser der er sikret ved kaution/pant?

A

UP er at man ikke er forpligtet til ændringer man ikke har accepteret. Man bruger ofte

34
Q

Situation: Koncern krydskautionerer. Der sker ændringer i lånet. Hvad aftales oftest for at smidiggøre processen for samtykke til disse ændringer?

A

Her udpeges ofte en agent som samtykker på vegne af alle selskaber.

I DK ret så indskrænkes sådanne generalfuldmagter indskrænkende.