Velfærdsstatens børn Flashcards
Hvad handler Folkeskolens formålsparagraf om?
Folkeskolelovens formålsparagraf handler både om dannelse og uddannelse af eleverne.
Her kan der imidlertid være et ekskluderende aspekt, når man fra skolernes side forsøger at skabe en fælleskultur.
Hvilke konsekvenser kan det have, hvis et barn ikke stimuleres til udvikling?
Barnet opfordres ikke til at udvikle sig og lære: Ulighed i evner opstår som følge af manglende stimulering.
Forskellige familier har forskellige forudsætninger for at hjælpe barnet til at blive stimuleret kognitivt såvel som nonkognitivt. Derfor er der visse kritiske steps, barnet ikke opnår, sammenlignet med andre, mere stimulerede børn.
Hvad kan spille ind på forældres evne til at stimulere deres barn til at lære?
Forældrenes alder (teenagemødre)
Tid, samt hvorvidt man har en eller to forældre (to forældre giver dobbelt så meget tid til barnet alt andet lige)
Deres økonomiske placering i samfundet (jo rigere, jo bedre klarer barnet sig - mindrebemidlede forældre arbejder sandsynligvis mere og har derfor mindre tid).
Forældrenes egne kognitive evner.
Hvilke færdigheder kan børn risikere ikke at udvikle (i lige så høj grad som andre)?
Både kognitive færdigheder og ikke-kognitive, såsom motivation, modstandsdygtighed og gåpåmod.
Imidlertid handler de fleste politiske tiltag mest om at fremme dannelsen af kognitive evner, hvilket er en fejl.
Hvad er samproduktion?
Når borgere og offentlige institutioner/myndigheder samarbejder om at opnå et givent outcome.
Eksempel: forældre hjælper til ved klassearrangementer.
Faktisk er det svært at forestille sig nogen form for offentlige service, der ikke rummer en betydelig grad af bruger-input, især inden for undervisningsområdet.
Hvorfor er der ved samproduktion risiko for ulige fordeling af effekten?
Der er risiko for ulige fordeling af effekten, idet effekten afhænger af:
Borgernes viden og ressourcer.
Borgernes indsats, som igen afhænger af, hvor meget de regner med at få ud af det rent personligt.
Hvordan designer man samproduktionsprogrammer i børneinstitutioner således, at de modvirker ulighed i output?
Man skal sikre sig, at programmerne giver forældrene den fornødne viden og de fornødne redskaber til at gennemføre dem, i.e. fjerne deres begrænsninger for at opnå fuldt udbytte, så brugerne har mulighed for at levere bedre/mere input.
E.g. ved obligatoriske informationsmøder og udlevering af materiale til forældrene.
Hvad er ”identitetslektioner”?
Gennem undervisning dannes børns identitet og selvopfattelse - især i modsætning til et “dem”, der ikke er ønskværdigt.
Der tages monopol på civiliseret adfærd. Vestligt bias.
Hvilke effekter kan identitetslektioner have?
Hvis man har let ved at efterleve normerne, positionerer man sig som værende bedre end andre rent moralsk. Man identificerer sig som modsætning til dem, der ikke passer til normerne, og belønnes også herfor af sine lærere.
Hvis man ikke har let ved at efterleve normerne: modreaktionsidentiteter dannes. Man kommer på kant med læreren og de elever, der har lettere ved at følge normerne.
Hvad er civiliseringens paradoks?
Civiliseringsprocessen har en iboende ekskluderende tendens, der kommer af, at de, der betragtes som uciviliserede, efterhånden lærer at identificere sig med et ideal uden for den civiliserede kategori og med de adfærdsformer, der betragtes som uciviliserede. Der opstår modstand og en modreaktionsidentitet.
Relaterer sig i høj grad til symbolsk ulighed og kulturelle processer.
Hvorfor kan man argumentere for, at det at beskytte børns evner til at lege bør være et vigtigt socialpolitisk mål i sig selv?
Leg er vigtigt, fordi det hjælper til udviklingen af andre funktioner, mindsker risiko for udsathed og har positive spillover effekter på andre områder.
Men hvor langt ind i folks privatsfære må/bør staten gå? Og hvilke typer leg er mest legitime? Leder til en underlig rangering baseret på værdidomme.
Hvad er klynger af social udsathed? (Nielsen)
Når individer er værre stillet, end de burde være, på flere forskellige, men gensidigt påvirkende sociale parametre.