Omkostninger ved at være velfærdsmodtager Flashcards
Hvad er administrative byrder?
Simpel definition: individets subjektive oplevelse af, at en given politik skaber byrder for vedkommende. Varierer fra person til person.
Mere specifik definition: de lærings-, efterlevelses- og psykologiske omkostninger, som borgerne oplever i deres interaktioner med staten.
Hvad er læringsomkostninger (learning costs)?
Den tid og energi man lægger i at lære om relevante offentlige programmer og services, samt hvordan/hvornår man er berettiget til dem.
Viden om hvilke betingelser, man skal opfylde, og hvordan man får adgang.
Fx boligstøtte: Findes det, hvad er det, og kan jeg få det?
Hvad er efterlevelsesomkostninger (compliance costs)?
Kommer efter læringsomkostningerne, når du har fundet ud af, at du kan få en given ydelse.
Man skal anskaffe og fremvise information og dokumentation for at bevise sig som berettiget til en ydelse/service.
Økonomiske udgifter forbundet med at få adgang til en service/ydelse (gebyrer, juridisk hjælp, transportudgifter).
Fx boligstøtte: Hvordan får jeg ydelsen? Dokumentation, ansøgning, mm.
Hvad er psykologiske omkostninger (psychological costs)?
Stigmatisering som følge af at søge om samt deltage i upopulære programmer, e.g. food stamps.
Havde man i stedet for en voucher fået penge, kunne andre ikke i nær så høj grad identificere en som deltager i et givent offentligt program. Mindre/ingen stigmatisering.
Tab af personlig autonomi som følge af indgribende (intrusive) administrativt opsyn.
Frustration over learning og compliance costs.
Stress grundet uvished.
Fx kontanthjælp: stress over sin situation og det stigma, man oplever. Relationel stress.
Hvad er redemption costs?
Indfrielsesomkostninger.
Udfordringerne, som individer møder, når de forsøger af indfri/anvende deres offentlige ydelser. En type af bureaukratisk møde, der finder sted uden for det konventionelle bureaukrati.
Lidt en underkategori af learning costs.
Hvilke to betingelser skaber tilsammen redemption costs?
Begrænset bevægelighed/flytbarhed:
I hvor høj grad ydelsen, e.g. vouchers, begrænser modtagerne til specifikke services og/eller goder, fx via tidsbegrænsninger eller mærke-/type-relaterede restriktioner.
Fx hvilke butikker kan du handle i med rabat? Hvilke varer kan du få i hver af butikkerne? Hvilke mærker indgår hhv. indgår ikke i programmet på tværs af butikker?
Afhængighed af tredjepart:
At være afhængig af aktører uden for bureaukratiet til at fremskaffe ydelsen, e.g. indløse vouchers.
Fx hvordan er kvaliteten i de forskellige butikker? Hvordan/hvor nemt er det at interagere med de forskellige butikslederes/-medarbejdere?
Hvilke effekter kan redemption costs have?
Folk får mindre lyst til at anvende programmet/ydelsen.
Policy-mål undermineres/opnås ikke.
Programmet rammer skævt – man når ikke de mennesker, der har mest brug for hjælp.
Hvad er administrativ eksklusion?
En systematisk effekt af bureaukratiske procedurer, der fører til et mønster i, hvem der modtager/deltager hhv. ikke modtager/deltager i et program, en service, en ydelse, etc.
Det er en effekt af administrative processer og organisatoriske forhold.
Hvad er human capital/executive functionings?
Mentale processer, der tillader mennesker at indgå i meningsfuld, målorienteret og fremtidsorienteret adfærd.
Evnen hertil påvirkes af knaphed (ressourcer = hvis du ikke har nok ressourcer, har du mere fokus på overlevelse), helbred og aldersbetinget kognitiv nedgang.
Hvad er paradokset ift. human capital/executive functionings?
Dem, der har mest brug for statens hjælp/ydelser, er også ofte dem, der har sværest ved at opnå det inden for de givne rammer, idet de har lave niveauer af human capital.
Hvilken betydning har ens niveau af human capital for de tre typer af administrative byrder?
Jo lavere human capital, jo større sandsynlighed for at fejle ift. learning og compliance costs.
Jo lavere human capital, jo højere psychological costs i mødet med staten.
Lav human capital kan betyde en chance for positiv særbehandling, men også risiko for det modsatte, fordi man opfattes som doven eller umotiveret.
Hvordan kan man mindske betydningen af human capital på folks muligheder for at modtage offentlig støtte?
Der er behov for at identificere og reducere steder med store administrative costs - særligt for specifikke befolkningsgrupper.
Auto-enrollment kunne være en løsning: man skal ikke selv være nær så aktiv i processen med at få samt anvende de offentlige ydelser, man er berettiget til. Dette stiller folk med forskellige niveauer af executive function mere ligeligt.
Assistance, evt. fra tredje-parter eller staten selv, til modtagere af og ansøgere om offentlige ydelser. Dette stiller folk med forskellige niveauer af executive function mere ligeligt.
Hvilke bias kan der være i velfærdsmodtageres beslutningstagen?
Kognitiv og tidsmæssigt bias: man vil hellere prioritere sin nutid frem for sin fremtid (nytte nu versus senere) og beslutningskonflikt/overbelastning (man overvældes af at skulle tage et valg og træffer derfor en dårlig, uovervejet beslutning).
E.g. man undlader at ansøge om en ydelse.
Hvordan kan tredjeparter spille ind på velfærdsmodtageres administrative byrder?
Administrative byrder kan reduceres af tredjeparter i form af NGO’er såsom Ældresagen.
Men de kan også øges, hvis tredjeparten er en organisation, som det offentlige har udliciteret til, og som via e.g. creaming søger at maksimere økonomisk output.
