Ulighed i sundhed II Flashcards
Hvem tager beslutninger om godkendelse af ny medicin til de danske sygehuse?
Medicinrådet – oprettet af Danske Regioner i 2007.
Hvad er en cost effectiveness-analyse?
Et værktøj man kan bruge til at skabe sig en evaluering af de overordnede sundhedsgevinster, der kommer som følge af interventioner og forskellige sundhedsservices, mod prisen på disse. For at finde CEA ratioen, deler man costs med unit of benefit.
Behandlingsmuligheder sammenlignes ud fra, hvorvidt de giver good value for money = forholdet mellem omkostninger og gevinster.
Fokus = maksimering af interventionens/behandlingens nytte.
Hvad er QALY?
Quality adjusted life years - kvalitetsjusterede livsår. Hvert år tæller lige meget - en QALY er en QALY.
Findes ved at spørge mennesker, hvor dårligt de selv mener, de ville have det, hvis de havde et bestemt handicap/en bestemt sygdom.
Hvad er DALY?
Her anvendes vægte for handicaps (disabilities), som illustrerer den byrde, som forskellige sygdomme og skader medfører.
Ikke alle sygdomme eller handicaps medfører samme nedsatte livskvalitet, og derfor kan man ikke retfærdigvis prioritere lige på tværs af folk med forskellige (grader af) lidelser.
Jo mere DALY reduceres per enhed udgift, jo mere cost-effective er behandlingen.
Hvad er forskellen på en cost-benefit analyse og en cost-effectiveness analyse?
C/B er udtryk for en generel utilitarisme - man ser på andre aspekter end blot sundhed. E.g. ville man prioritere en 30-årig frem for en 60-årig, fordi vedkommende er en større økonomisk gevinst for samfundet.
C/E afspejler en helbredsmæssig utilitarisme - man ser på effektiviteten for at forlænge folks liv og helbredsniveau.
Så altså: har man et smalt sundhedsfokus, eller ser man på alle de resultater, en intervention afstedkommer?
MEN - Ubel mener ikke, at nogen af delene er gode, når man taler om sundhed, idet der er så mange konsekvenser forbundet med prioriteringer på dette område.
Passer folks præferencer typisk med QALY?
Nej. Folk har præference for at hjælpe dem, der er mest syge/fortjener det mest. QALY er typisk ikke folks største bekymring.
Folk har inkonsistente præferencer: Framing påvirker deres holdning, og de har svært ved at prioritere nogle frem for andre.
Hvilke indvendinger er der mod QALY?
Det kan være problematisk at aggregere total health benefits ud fra små benefits fordelt på flere forskellige mennesker.
- Sammenligning med at fikse mange menneskers tænder kontra redde et liv. Minder om creaming = man prioriterer de lette klienter.
Folk kan have forskellige holdninger til tradeoff’et mellem kvantitet og kvalitet.
Vi skal give folk lige muligheder for en livreddende behandling til folk med og uden handicaps. Blot fordi man har en lavere livskvalitet, betyder det nødvendigvis ikke, at man er mindre glad for sit liv. Hvorfor skal man så have mindre ret til behandling?
Hvad siger det kausale princip (Kamm)?
Det er kun moralsk tilladeligt at inkludere store forskelle i QALY i sin vurdering, hvis man er skyld i dem. Man må ikke basere sin afgørelse på sideeffekter, medmindre de er forårsagede af behandlingen i sig selv.
E.g. en livreddende operation skal gives til enten P1, der er lam, eller P2, der ikke er lam. Hvis P1 får operationen, vil vedkommende overleve og ikke længere være lam. Hvis P2 får operationen, vil vedkommende overleve. Operationen skal gives til P1.
Hvornår må man inddrage handicaps i sin vurdering af, hvem der skal have en behandling?
Behandlingen forårsager eller kurerer det (det kausale princip).
Handicappet påvirker behandlingen (dårligere outcome).
Handicappet forårsager yderligere negative effekter såsom et reduceret antal leveår.
Handicappet minder om effekterne af en sygdom, vi specifikt forsøger at behandle.
Hvilke problemer er der med det kausale princip (Kamm)?
I cases, hvor en beslutning efterlader begge personer med samme udfald, vil det være diskriminerende at tage deres udgangspunkt med i overvejelserne.
Vi diskriminerer mod den person, der ikke har lammelse, fordi vedkommende vil være ikke-lammet, uanset hvad vi gør.
Fokus skal i stedet være på, hvorvidt behandlingen skaber et signifikant bedre eller værre outcome for en af patienterne sammenlignet med den anden.
Folk har intransitive præferencer:
(1) P⇒U > P→P; (2) P→P = U→U; men alligevel (3) P⇒U > U→U.
Kamm mener, at man retfærdigvis kan vælge frit mellem de to sidste, idet deres outcome er det samme.
Skal/kan folks intrapersonelle tradeoffs inddrages?
Der kan være stor forskel på disse to ting.
Hvad er double jeopardy?
Dobbelt ulykke/uretfærdighed. Hvis man har kort tid tilbage at leve i (grundet sygdom eller høj alder), men ønsker at leve hele denne tid, kan man blive nedprioriteret, hvis man får brug for akut behandling, som andre også har brug for (e.g. efter en stor togulykke).
Man rammes således to gange af ulykke – den første medfører den anden.
Hvad er argumentet imod at prioritere på baggrund af alder (anti-ageism)?
Uanset hvor længe man har tilbage at leve i, er denne tid uvurderlig for det enkelte individ. Dette gælder på tværs af forskelle i forventet levetid, uanset størrelsen på disse forskelle. Deres lige stærke ønske om at leve gør udslaget og skaber uligheden, hvis man prioriterer en yngre person over en ældre.
Hvad er fair innings-argumentet? Og hvilke problemer er der potentielt ved det?
Fair innings = der er et vist antal år, som vi rimeligt kan betragte som værende en acceptabel levetid, en fair inning. Alle skal have mulighed for at nå denne acceptable levetid. Herefter er der ingen hjælp at hente.
Uanset hvor man sætter grænsen for den acceptable levealder, vil der være problemer:
Fx kunne en 30- årig argumentere for at skulle have en behandling frem for en på 40 år, fordi vedkommende selv har længere tid “tilbage” inden de 70 år.
Derudover kan man heller ikke blot antage, at folk over 70 år ikke længere har et ønske om at leve.
Således bliver problemet med, at man altid vil prioritere yngre folk, alligevel ikke løst.
Kan fair innings-argumentet anvendes nogen steder?
Kamm mener, at man potentielt kan argumentere for at prioritere en person over en anden i en behandling, hvis denne ikke har haft sin fair inning, og den anden har.
Hvis man vælger den ældre:
Den ældre snydes ikke for sin fair inning og heller ikke for sit ønske om at leve videre.
Den yngre snydes for begge.
Hvis man vælger den yngre:
Den yngre snydes ikke for sin fair inning og heller ikke for sit ønske om at leve videre.
Den ældre snydes for sit ønske om at leve videre, men ikke for sin fair inning.
Kom med et eksempel på en ageist prioritering (corona).
Hvis man havde prioriteret corona-vacciner til folk på arbejdsmarkedet frem for ældre borgere af økonomiske hensyn.
Eller ikke havde givet den til folk over en vis alder.
