Skæve skøn i frontbureaukratiet Flashcards
Hvad er frontpersonale?
Offentligt ansatte der interagerer direkte med borgerne og har en betydelig grad af autonomi og skøn i deres arbejde.
Hvad kendetegner frontmedarbejderes arbejde? (fem ting)
Høj grad af skønsudøvelse.
Utilstrækkelige ressourcer (efterspørgsel større end udbud).
Konfliktende eller uklare målsætninger for deres arbejde.
Vanskeligheder ved at måle og evaluere deres performance.
Krydspres mellem dem, de står til ansvar for (ansatte længere oppe i hierarkiet = deres referencegruppe) og dem, de interagerer med (borgerne).
Hvilke tre coping-strategier gør frontpersonale brug af?
De udvikler mønstre af praksis, der skal begrænse efterspørgsel, maksimere udnyttelsen af mulige ressourcer, osv. De organiserer altså deres arbejde for at udlede en løsning på de ressourcebegrænsninger, som de står over for.
De modificerer konceptet af deres arbejde. Mindre afstand mellem de tilgængelige ressourcer og de mål, man skal opnå.
De modificerer deres opfattelse af deres klienter/borgerne. Det gør gappet mellem mål og bedrifter mere acceptabelt.
Hvordan er frontmedarbejderes handlinger politiske?
Mødet mellem stat og borger er der, hvor politik realiseres.
Frontmedarbejdere afgør distributionen af ressourcer og har derfor magt over deres klienter.
Hvordan kan frontmedarbejdernes coping-strategier lede til ulige behandling af borgerne?
Politik, der opstår som følge af rutine-behandling, er ofte biased på måder, der ikke var intenderet af de pågældende organisationer/agenturer, eller de står i modsætning til nogle af deres målsætninger.
Creaming = Frontlinjemedarbejderen udvælger de borgere/sager, der har lettest ved at leve op til de pågældende succeskriterier. Øger chancen for succes. Forstærker uligheden - de, der er worst off, forbliver worst off.
Foregår især ved NPM, hvor det handler mere om kvantitet end kvalitet.
Worker bias = Frontlinjepersonalet kan have personlige præferencer for nogle klienter frem for andre, selvom dette går imod de officielle normer for den pågældende organisation. Nogle klienter vækker enten sympati eller fjendskab/modvillighed (årsager kan være etiske eller racemæssige. Omvendt er der også risiko for at reagere “omvendt” af frygt for netop at virke til at pålægge race en betydning, e.g. amerikanske hvide betjente). Moralske domme om klientens moralske “værd” kan også spille ind (minder lidt om H-E’s fokus på option luck).
Hvordan bruges state-agent narrative og citizen-agent narrative?
De to narrativer kan ses som logikker, som frontpersonalet kan trække på skiftevist.
Nogle gange skifter man mellem begge i løbet af en sag, andre gange er det én hele vejen igennem: afhænger af den enkelte medarbejder, borgeren, deres holdning til borgeren, etc.
Hvad er state-agent narrative?
Det herskende narrativ/den dominerende opfattelse af frontlinjemedarbejderes arbejde.
Fokus på hvordan frontpersonale applicerer statens love, regler og procedurer i de sager, de håndterer.
En demokratisk stat består af lov-baserede og forudsigelige procedurer, der sikrer, at ens sager behandles ens. Afvigelser er kun tilladelige, hvis medarbejderne adapterer loven til omstændighederne på en måde, der er i tråd med politisk og hierarkisk autoritet = skøn.
Hvad er citizen-agent narrative?
Et nyere narrativ.
Viser kompleksiteten af frontmedarbejdernes daglige virke.
Fokus på de vurderinger (judgements) frontpersonale gør sig angående identitet og moralsk karakter hos de borgere, de møder gennem deres arbejde, og frontpersonalets opfattelse af, hvordan disse borgere opfører sig under deres møder.
Vurderingerne af de enkelte brogere bliver afgørende for, hvilken hjælp de hver især modtager.
Hvad betyder det, at frontpersonale ønsker at put a fix on people?
Borgeren tillægges en fixed identity - en fasttømret opfattelse af borgeren, som vedkommende ikke selv kan gøre noget for at ændre.
Det handler om at finde ud af, hvem en given klient er som person, så man som frontpersonale ved, hvordan man skal håndtere dem. Det involverer nogle gange en tilskrivning til en gruppeidentitet, der har en bestemt konnotation og konsekvens for opfattelsen og behandlingen af dem.
Hvilken betydning får frontpersonalets vurderinger af borgerne for deres praksis?
Frontpersonalet tilskriver borgerne fastlagte identiteter for at gøre deres eget arbejde lettere at håndtere.
Nogle borgere tilbydes hjælpe, som andre ikke bliver tilbudt, baseret på hvordan den enkelte frontlinjemedarbejder vurderer deres værd eller moralske karakter.
Det handler meget om den opførsel/adfærd, borgeren udviser i mødet med den enkelte frontmedarbejder.
Hvad er moral dispositions?
Frontmedarbejderens evne til at overgå flydende fra én rolle/disposition til en anden, e.g. indifferent bureaukrat, sympatisk lytter, advokat og caregiver.
Den enkelte frontmedarbejders moralske dispositioner er nogenlunde varige fra sag til sag, men ikke 100 procent.
Hvad er role conceptions?
Frontmedarbejderens opfattelse af, hvad deres rolle reelt består i.
Forholdsvist stabil over tid og fra sag til sag sammenlignet med moral dispositions.
Hvilke tre moralske dispositioner findes der for frontmedarbejdere?
The indifferent, the caregiver og the enforcer.
Beskriv the indifferent (moralsk disposition for frontmedarbejdere).
Frontpersonale interagerer ikke med klienter/borgere som private individer, men som offentligt ansatte - dette begrænser omfanget af hensyn, der må tillades at påvirke deres handlinger.
Vi forventer, at frontpersonale opfører sig person-neutralt og objektivt. Forskelsbehandling mellem klienter må udelukkende foregå ud fra lovmæssige kriterier og ikke på baggrund af bureaukratens egne præferencer eller holdninger.
Meget state-agent.
Beskriv the caregiver (moralsk disposition for frontmedarbejdere).
Frontpersonale befinder sig i en unik position til at rådgive og hjælpe klienter/borgere, der ikke formår at navigere i det offentlige system selv. Dette sker på baggrund af en asymmetrisk struktur af magt og viden.
Meget citizen-agent.
