Forholdet ml. embedsmænd og politikere Flashcards
Hvordan kan man se forholdet mellem bureaukrater og deres politiske ”masters” som asymmetrisk?
Folk højere oppe i hierarkiet end bureaukraterne (the political masters) har mere magt, men bureaukraterne har mere information.
Altså: Politikerne har formel autoritet. Bureaukraten har ekspertviden.
Hvilke implikationer har det asymmetriske forhold mellem bureaukrater og deres politiske ”masters”?
Ingen af dem kan bøje sig for den anden uden at underminere sin egen rolle. Hvis the political master bøjer sig for bureaukraten, taber vedkommende ansigt. Den omvendte situation kan til gengæld siges at gøre bureaukratens ekspertviden ligegyldig.
I hvilken udstrækning kan man bruge principal-agent teorien til at forstå forholdet mellem politikere og bureaukrater?
Imod: moderne bureaukrater er i realiteten agenter med multiple principaler. Dyderne er udtryk for dette - bureaukraten skal kunne stille sig imod politikeren.
Imod: bureaukrater er som oftest motiveret af andet end blot incitamenter fra ovenstående eller egennyttemaksimerende. Også public interest og public service motivation spiller (forhåbentligt) ind på deres handlinger. Offentligheden kan være en principal.
Imod: forhandlingsmagten ligger ikke udelukkende hos politikeren. En lidt for simplificeret anskuelse.
Imod: principalen (politikeren) er her sandsynligvis ikke mere risikovillig end agenten, da det er politikeren selv, der står med skraldet, hvis noget går galt - kan blive afsat eller ikke genvalgt.
Hvad er moral hazard, og hvilken betydning får det i forholdet mellem politiker og bureaukrat?
Moral hazard = når man ændrer sin adfærd baseret på omstændighederne og bliver mere risikovillig: e.g. efter køb af bilforsikring kører man mindre forsvarligt.
Bureaukraterne har en ret sikker position på tværs af regeringer, og derfor kan være mere risikovillige end politikerne.
Hvad er principal authority?
Principalen bestemmer alt vedrørende kontakten med agenten og sikrer herigennem, at agenten har en acceptabel adfærd, der hænger sammen med/fører til principalens mål. Agenten begrænses i høj grad af principalen. Behov for hierarki.
Hvad er transactional authority?
Magten ligger ikke udelukkende hos principalen, men snarere i et samspil (en transaktion) mellem principal og agent. Autoritet stammer ikke fra hierarkiet i sig selv, men fra forholdet mellem principal og agent, hvor begge er med til at definere betingelserne, der ligeledes formes af tredjeparter. Behov for reciprocitet.
Hvilke fordele er der ved at vælge et transactional authority-perspektiv frem for et principal authority?
Dette perspektiv kan bedre indfange politisk bureaukrati inden for rammerne af principal-agent teorien.
Tidligere studier med det andet perspektiv (principal authority) har ikke blik for virkelighedens mere komplekse realiteter og sammenhænge, samt behovet for samarbejde og reciprocitet.
Hvad er public service bargains?
Eksplicitte eller implicitte aftaler mellem offentligt ansatte og dem, de tjener (både politikere, politiske partier, klienter og offentligheden i det hele taget).
Disse aftaler udgør vigtige uformelle institutioner i sig selv.
Hvilke elementer indeholder en public service bargain?
Et tradeoff: Begge parter afgiver noget, men får også noget ud af handlen.
Politikeren afgiver nogle rettigheder til at fyre, hyre og dirigere offentligt ansatte, men får medarbejderens politisk loyalitet og kompetence.
Den offentligt ansatte medarbejder afgiver nogle eller alle rettigheder til at skyde skylden på eller kritisere regimet/regeringen, men vinder en sikker position på tværs af regeringer.
Hvordan kan man relatere embedsmandsetik til andet pensum?
Sammenlign med frontlinjepersonale (andre arbejdsvilkår, anden motivation, begge professionelle grupper).
Se embedsmanden som fanget i dilemmaer ligesom frontlinjepersonale.
Se embedsmandsetik ift. relationel egalitarisme.