Paradokser i socialt arbejde Flashcards
Hvad er forskellen på individers vanskeligheder/troubles og problemer/problems?
Vanskeligheder/troubles = “noget” er galt, men det er ikke klart, hvad det er, eller hvorfor det er galt. “Vagueness” er et definerende karaktertræk. Vanskeligheder finder sted gennem hele livet. At lægge mærke til dem fører ikke nødvendigvis til handling.
Uden for professionel forståelse, indtil de udsættes for scrutiny (professionel kontrol eller diagnosticering)
Problemer/problems = meget tydeligere, hvad der er “galt”. Vanskeligheder gøres til problemer, så man kan behandle dem i det offentlige system. “Clarity” er et definerende karaktertræk.
Den store forskel:
Klarhed eller ej?
Efterfølgende handling eller ej?
Troubles bliver til problems, når de udsættes for scrutiny.
Hvad er klientliggørelse?
Klientliggørelse er en identitetsskabende proces.
Foregår inden for bureaukratiet og skaber et ulige/asymmetrisk forhold med indbygget afhængighed - klienten er afhængig af frontlinjemedarbejderen.
Man ønsker at definere klientens problemer, så de matcher de løsningsmodeller/behandlingsmuligheder, det offentlige råder over. Dette kaldes at oversætte dem til systemsprog.
Hvad er problemidentiteter?
Problemidentitet = man betragtes som problematisk eller i hvert fald problemramt (langtidsledige, stofmisbrugere, alkoholikere, hjemløse, risikobørn, mm.
Hvad vil det sige, at problemidentiteter har hhv. en institutionel og en moralsk forankring?
Institutionel forankring = problemidentiteter skabes i specifikke institutionelle sammenhænge, der kendetegnes af specifikke problemforståelser, altså er formet af de eksisterende tilbud for hjælp, kontrol og behandling.
Ens problemidentitet kobler en til specifikke institutioner (e.g. hjemløs - herberg, forsorgshjem, etc.).
Moralsk forankring = problemidentiteter er ikke moralsk neutrale og signalerer, at man har en livsførelse, der ikke stemmer overens med samfundets normer. Ønske fra institutionens side om at ændre på individet.
Hvordan kan en problemidentitet som alkoholiker komme til udtryk mht. moralsk og institutionel forankring?
Alkoholikeridentiteten er en social problemidentitet, der bl.a. formes af den institutionelle kontekst, en person indgår i.
Man får forskellige muligheder for behandling alt efter, hvor man befinder sig ift. den såkaldte benægtelsesdiskurs (anerkendelse er første skridt mod helbredelse), i.e. hvorvidt man vurderes til at være en god/samarbejdsvillig klient.
Hvilke fire paradokser eller konflikter kan der opstå i mødet mellem frontmedarbejdere og klienter med såkaldte problemidentiteter?
Paradoks 1: Fokus på personlig forandring hos klienten, men det er ikke altid det, klienten selv ser som sit eget behov.
Klient og ansat har forskellige indstillinger fra start.
Paradoks 2: Paradoks mellem ønske om at hjælpe og ønske om at få klienterne kategoriseret.
Diagnosticere/kontrollere versus hjælpe/støtte.
Minder om Zackas dispositioner som e.g. enforcer eller caregiver.
Paradoks 3: Paradoks mellem ønske om ensartet behandling og ønske/behov for at tilpasse behandlingen efter individet/den enkelte klient.
Paradoks 4: Iboende konflikt i personalets arbejde: efterleve serviceideal om at tage brugerperspektivet i betragtning, men også arbejde under institutionelle rammer og udøve magt over borgerne.
Definitionskamp - institutionen har den endelige definitionsmagt grundet den asymmetriske magtrelation mellem klient og ansat.
Forskellige forståelser af, hvad der skal ske i mødet mellem klient og ansat.
