Heldegalitarisme (Cohen) Flashcards
Hvad er option luck og brute luck?
Option luck = outcomes man selv kan holdes ansvarlig for, e.g. hvorvidt man forsikrer sig (her antager vi lige muligheder for at forsikre sig) eller at ende i en soloulykke, fordi man kørte i fuld tilstand.
Brute luck = rent uheld. Outcomes man ikke selv kan holdes ansvarlig for, e.g. genetisk betingede lidelser eller at blive ramt af lynet.
Beskriv heldegalitarisme
Det personlige ansvar betones. Fordelinger er retfærdige, hvis de afspejler forskelle i folks respektive valg, som de rimeligvis kan holdes ansvarlige for (option luck). Fordelinger, der afspejler forskellige i omstændigheder og held/uheld er ikke retfærdige (brute luck).
Hvad er equilisandum claims?
Equalisandum claims definerer, hvilke parametre man skal søge ligheden på, altså hvordan bliver folk lige? Eksempelvis på velfærd, ressourcer, adgang, etc.
Stærke equalisandum claims = folk skal være så lige som muligt på det parameter/i den dimension, der defineres af den egalitære person, der har lavet den pågældende claim. Nul kompromis.
Svage equalisandum claims = folk skal være så lige som muligt på et givent parameter/i en given dimension, der defineres af den egalitære person, der har lavet den pågældende claim, MEN også underlagt gældende begrænsninger. Kompromis.
Hvad er fornærmende præferencer?
Fornærmende præferencer = når ens personlige præferencer skader andre (eks. præference for vold eller diskrimination).
Cohen mener ikke, at man skal lade eksistensen af disse præferencer slå sig ud, hvis man er velfærdsegalitarist – man skal i stedet søge lighed inden for ”inoffensive” velfærd. Derudover er det vigtigt at se på, om præferencerne er noget, folk kan holdes ansvarlige for! I.e. er de selvvalgte eller ej?
Hvad er dyre præferencer?
Dyre præferencer = når et individ har brug for en usædvanligt stor mængde ressourcer sammenlignet med andre, mere ydmyge individer for at opnå samme niveau af velstand/glæde, kan man ikke fordele ligeligt og forvente, at lighed i velfærd opstår.
Cohen mener ikke, at man skal lade eksistensen af disse præferencer slå sig ud, hvis man er velfærdsegalitarist – man skal i stedet søge lighed inden for ”inoffensive” velfærd. Derudover er det vigtigt at se på, om præferencerne er noget, folk kan holdes ansvarlige for! I.e. er de selvvalgte eller ej?
Hvad er forskellen på lige muligheder og lige adgang til muligheder?
Cohen foretrækker lige adgang til muligheder (equal access to advantage) frem for lige muligheder: selvom man har samme muligheder, kan folk have vidt forskellige forudsætninger for reelt at udnytte dem.
Eksempel med fisk og abe, der skal hente et æble i et træ – de står over for det samme træ og har således samme muligheder, men de har vidt forskellige forudsætninger, i.e. adgang.
Eksempel II: Ulige forudsætninger for at udnytte muligheden for uddannelse i folkeskolen grundet fx ordblindhed. Her giver Cohens idé om lige adgang til muligheder bedre mening, fordi det netop er en forskel i den enkeltes forudsætninger, der er problemet. Kompensation via hjælpemidler kan være løsningen.
Hvad går distributiv retfærdighed ud på?
Distributiv retfærdighed vil sige, at retfærdighed er et spørgsmål om fordelingen af goder i samfundet.
Opsummer Cohen
Cohen er heldegalitarist og mener, at retfærdighed kræver lige adgang til fordele (vi skal ikke se på ressourcer, men fordele. Lighed i ressourcer kan i sig selv ikke justere for samtlige uligheder. Fordele rummer ressourcer og et element af velvære.)
Nævn nogle fordele ved at indrette sin stat efter held-egalitarismen
I teorien skabes der et incitament for, at folk er mindre risikosøgende og i højere grad vil eksempelvis købe forsikringer: statens behov for at kompensere folk/omfordele mindskes.
Statens kompensation kommer fra lommerne på dens borgere, også de der passer bedre på/er mindre risikovillige. Man kan diskutere, hvorvidt det retfærdigvis skal forlanges af dem, at de betaler for andres ulykke/risikovillighed.
Folk har stadig det frie valg, men de stilles også til ansvar herfor.
MEN: i praksis vil folk nok blive ringere stillet af den her tilgang.
Nævn nogle ulemper ved at indrette sin stat efter held-egalitarismen
Det ville skabe mere papirarbejde at lave individuelle vurderinger, hvilket ville give længere behandlingstider.
Det bliver altid et spørgsmål om, hvad folk kunne have undgået - og det er i praksis vildt svært at vurdere for den enkelte.
Skæv fordeling af folk med behov for kompensation ift. social klasse.
Klar opdeling i “bedre” og “dårligere” borgere.
Enorm byrde/belastning for individet ift. konstant at skulle forholde sig til, hvilke konsekvenser hver eneste handling potentielt kan have.
Staten vurderer andres menneskers liv og dømmer deres valg. Invasiv attitude.
Bevisbyrden ligger hos dem, der gerne vil kompenseres for noget: de skal selv vise, at de ikke er skyld i deres omstændigheder, og at de ikke kan overkomme dem. Nedværdigende position.
