Social ulighed Flashcards
Hvad er social ulighed?
Social ulighed er ulige adgang til ressourcer. Det overlapper med økonomisk ulighed, men adskiller sig også herfra, idet det er et bredere perspektiv.
Hvilke dimensioner er der i social ulighed?
Materiel, symbolsk, geografisk og kulturelle processer. De tre første er de “klassiske” dimensioner.
Hvad er materiel ulighed?
Traditionelle tilgange til ulighed (e.g. Marx) har fokuseret på kontrollen over materielle ressourcer (penge) eller adgangen til disse.
Sociale processer såsom dominans, udnyttelse, opportunity hoarding, mm. er i fokus.
Ret håndgribelig og målbar form for ulighed.
Oftest intentionel: finder sted som følge af bevidste handlinger.
Hvad er symbolsk ulighed?
Omhandler ikke-materielle ressourcer såsom kulturel og symbolsk kapital (kulturel viden, status og prestige).
Disse ressourcer bliver vigtige, når man eksempelvis som samfund monopoliserer symbolsk magt eller promoverer en bestemt (klasse)kultur som den dominerende standard.
Ulighed opstår i denne sammenhæng både intentionelt og mere habitus-drevet, men stammer fra en dominerende part med magt over en underliggende gruppe.
Disse får mindre adgang til deres kulturelle og/eller sociale kapital – dette inkluderer symbolsk vold, symbolsk ekskludering, mm.
Foregår både intentionelt og ikke-intentionelt. Man kan forsøge bevidst at positionere sig som ”dem med den rigtige kultur” eller mere ubevidst gennem sidebemærkninger om andre.
• Meget Bourdieu.
• Foregår i høj grad i uddannelsessystemet: der er ”koder” for, hvordan man skal opføre sig, og et akademisk sprog, som kan gøre det svært for borgere med lavere kulturel kapital at være med. Begreb som ”ansvar for egen læring” kan skabe ekskludering.
Hvad er geografisk ulighed?
Man har forskellige muligheder, alt efter hvor man bor.
Foregår på følgende niveauer: netværk samt nabolag/samfund og/eller by.
Ressourcestærke borgere finder sammen – både relationel og ift. bopæl.
Inkluderer forskelle på områder såsom kriminalitet, behandlingsmuligheder (health), undervisningsadgang og -niveau, jobmuligheder, mm.
Denne type ulighed er kontinuerlig og typisk ikke-intentionel.
Ikke nogen dominerende gruppe, men mere en proces, der får sit eget liv efter et stykke tid. Foregår ikke på individ-niveau, men mere i de større træk.
Selvom de indledende årsager var strukturelle, har disse typer af ulighed en selv-reproducerende karakter = social arv.
Hvad er kulturelle processer?
Opstår i interaktion med andre mennesker = kontinuerlige, rutinemæssige og fundamentale træk ved sociale forhold. Medfører hierarkier baseret på opfattet ”værdi”. Består af identifikation og rationalisering.
Er med til at skabe betingelserne for de andre tre typer af social ulighed.
Hvad er identifikation?
Identifikation = processen hvorigennem individer og grupper identificerer sig selv, og identificeres af andre, som medlemmer af en større gruppe. Består af racialisering og stigmatisering.
Racialisering = processen hvorigennem mennesker tillægges egenskaber og værdi baseret på deres udseende. Der findes både selv-racialisering (typisk som modreaktion, hvor man fremhæver og dyrker de træk, andre har påpeget) og racialisering fra andre/dominerende grupper. Begge dele bidrager dog til at opretholde ulighed og forskelle.
Stigmatisering = processen hvorigennem bestemte kvaliteter/karakteristika ved individer eller grupper tillægges negative konnotationer. Stigmatisering kan finde sted på tværs af sociale klasser og gå i begge retninger.
Hvad er rationalisering?
Rationalisering er at basere al handling på rationelle principper i et rationelt-legalt samfund, der maksimerer effektivitet. Om end disse principper er tiltænkt som værende neutrale, ender de med at medføre og reproducere institutionelle uligheder.
Standardisering = processen hvorigennem individer, grupper og institutioner skaber ”uniformities through time and space” baseret på ”the generation of agreed-upon rules” = meget gamle regler, som blev betragtet som retfærdige, dengang de blev til. Uintenderede konsekvenser følger.
Evaluering = proces vedrørende definition og stabilisering af værdien i det offentlige liv. Denne proces rummer kategorisering og legitimering.
Hvad er nogle af de vigtige træk ved kulturelle processer?
- Finder sted på niveauet for meaningmaking: dannes omkring skabelsen af fælles kategoeier og klassificeringssystemet, individer anvender til at forstå deres omgivelser. Ofte intersubjective = delt af flere mennesker.
- Afhænger ikke udelukkende af dominerende aktørers handlinger. Kan være intentionelle eller en utilsigtet konsekvens.
- Involverer som oftest rutinemæssige handlinger. Vedvarende og selv-reproducerende.
- Omhandler både materielle og ikke-materielle ressourcer såvel som anerkendelse = at blive givet fuldt kulturelt medlemskab.
- Ulighedsrelaterede outcomes af kulturelle processer er oftest uvisse og svære at definere.
- Udspiler sig i og afhænger af konteksten af strukturer (organisationer og institutioner), det enkelte individ indgår i.
Hvilke konsekvenser har kulturelle processer?
Kulturelle processer former hverdagsinteraktioner og resulterer i flere ulighedsrelaterede konsekvenser.
Dette er i høj grad en kollektiv bedrift, idet kulturelle processer bygger på fælles antagelser og systemer med dominerende og underordnede parter/grupper.
Gennem hverdagshandlinger, ubevidste holdninger og kognitive inddelinger af andre individer og grupper samt eksisterende, såkaldt neutrale regler og love, der reelt rummer bias imod specifikke grupper, mindskes visse individers mulighed for at opnå relationel lighed i samfundet.
Helt konkret kan dette ses via tilfælde af diskrimination, direkte og indirekte, såvel som via forskel i ressourcer/adgang hertil.
Hvad er statens rolle ift. kulturelle processer?
Tilsyneladende neutrale kriterier, love og systemer kan have diverse bias, som staten er nødt til at anerkende og eliminere.
Hvilke risikofaktorer er der i opvæksten?
Fattigdom, familiebrud, alvorlig sygdom i hjemmet og mange flytninger.
Hvilken rolle spiller uddannelse ift. social baggrund og senere muligheder i livet?
Din sociale baggrund betinger dine muligheder for at klare dig godt i uddannelsessystemet, hvilket betinger dine muligheder på erhvervsmarkedet.
Kom med et eksempel på identifikation og et eksempel på rationalisering.
Identifikation:
Racialisering af sorte mennesker.
Stigmatisering af overvægtige.
Rationalisering:
Karakterer er et på overfladen neutralt system, men det afgør i høj grad, hvilke muligheder man får videre i livet.
Standardisering i ghettoloven - også klassificering og racialisering - forskellige policies til forskellige områder.
