Skæve skøn II Flashcards
Hvad er professionel agency narrative?
Et narrativ med fokus på betydningen af professionel viden i frontarbejde.
I skønsudøvelsen har frontmedarbejderen fokus på problemløsning og anvendelse af videnskabelig og/eller erfaringsbaseret viden om, “hvad der virker”.
Viden kommer fra uddannelse eller praktisk erfaring fra jobbet.
Hvordan adskiller professionel agency narrative sig fra state- og citizen-agent narrative?
Kategorisk ens (beskriver de samme mennesker), men substantielt forskellige (i.e. forskellige i indhold).
Det unikke ved professionel agency narrative er, at man har fokus på frontmedarbejderens problemløsning og anvendelse af videnskabelig og/eller erfaringsbaseret viden.
Hvordan kan professionel viden spille ind ift. skæve skøn?
Man handler på baggrund af mønstre, man kan genkende, frem for en personlig vurdering af den enkelte.
E.g. som lærer griber man ind over for en elev, der udviser en bestemt adfærd, fordi man tidligere har set denne adfærd lede til et negativt outcome for lignende elever.
Hvornår går praktisk baseret erfaring over til at være fordomme?
En reel risiko. Faglig sparring på tværs af ansatte med forskellig anciennitet, baggrund og praktisk baseret erfaring kan hjælpe med at neutralisere bias.
Hvad er stereotype activation?
En ukontrolleret reaktion som følge af dybtliggende socialt og kulturelt indlærte kategorier.
Hænger sammen med sociale klassetilhørsforhold.
Hvad er stereotype application?
En mere kontrolleret anvendelse af stereotyper, når man vejer forskellige typer af information mod hinanden i en beslutningsproces.
Altså: lader du din ukontrollerbare reaktion komme til udtryk eller ej?
Hænger ligeledes sammen med sociale klassetilhørsforhold, men er også betinget af homogeniteten af den sociale kontekst, frontmedarbejderen befinder sig i.
Hvad betyder frontmedarbejderes klassetilhørsforhold for aktivering og applicering af stereotyper i deres arbejde?
Frontmedarbejderne tilhører som regel middelklassen og har derfor fordomme om folk både fra sociale klasser under og over deres.
Hvilke udfordringer er der ved stereotype activation ift. at mindske bias i skønsudøvelsen?
Stereotype activation foregå automatisk og ubevidst, og stereotyper fungerer som en måde at navigere i kognitive og sociale usikkerheder. Derfor vil man kunne forvente en høj grad af stereotype activation, og skal derfor i stedet fokusere på at kontrollere stereotype application.
Det er vanskeligt at mindske stereotyp behandling via e.g. træning, der øger professionelle og organisatoriske normer om lige behandling, idet stereotyper er en del af sociale relationer og relaterer sig til både klasse og den sociale heterogenitet, man befinder sig i.
At blive ansat som frontlinjemedarbejder gør dig automatisk til en del af middelklassen.
Hvilke muligheder er der for at mindske bias i skønsudøvelsen som følge af stereotype activation?
Frontlinjemedarbejdere skal have mere heterogene arbejdsmiljøer og møde flere forskellige typer af klienter i deres hverdag.
Equal group representation vil mindske bias. Hvis man ansætter mere diverse frontlinjemedarbejdere, vil bias samlet set begrænses.
MEN dette ændrer ikke på problematikken med klassestereotyper: at blive ansat som frontlinjemedarbejder gør dig automatisk til en del af middelklassen. Man kan til gengæld variere på køn, alder, religion og etnicitet.
Hvordan kan frontmedarbejderes arbejdsbyrde lede til diskrimination?
De anvender coping-mekanismer for at overkomme deres arbejde. Minder om creaming = frontmedarbejderen prioriterer de klienter, vedkommende opfatter som lettest at hjælpe, for at mindske sin personlige arbejdsbyrde.
E.g. vil en lærer modsætte sig at modtage en ny elev med et ikke-vestligt navn, hvis de mener, at dette vil øge deres arbejdsbyrde.
Relaterer sig til Lipskys pointe om begrænsede ressourcer og krydspres. Begge fører til forskelsbehandling.
Hvorfor er flere ressourcer ikke nok til at undgå diskrimination som følge af en for stor arbejdsbyrde?
Hver gang man får flere ressourcer, vænner borgerne såvel som frontmedarbejderne sig til denne nye standard + efterspørgsel følger udbud.
Hvad er the power of suspicion og the power of prosecution?
Begge former for politi-skøn anvendes på diskriminerende vis.
Brugen af power of suspicion resulterer i diskrimination.
Mistanke bunder i erfaring og heuristikker/stereotyper.
Brugen af power of prosecution gør ikke nødvendigvis, men i praksis dog alligevel ofte.
Selvom mistanken er skævt fordelt, behøver udmåling/tildeling af straf ikke at være det, når først man møder individet, man anser for mistænkeligt.
Det hele bunder i knappe ressourcer og et ønske om effektivitet. dette fører til proaktivt arbejde.
Man griber jo sjældent nogen på fersk gerning i kriminalitet. Derfor er man som betjent nødt til at stoppe folk, man finder mistænkelige.
Kan man undgå diskrimination i politiets arbejde?
Nej. Der vil altid være en vis grad af diskrimination, idet power of suspicion altid tages i brug, og denne altid baseres på stereotyper.
Hvad er statistisk diskrimination?
X begår statistisk diskrimination mod Y hvis, og kun hvis, (i) X har statistisk bevis for, at Y er medlem af en bestemt gruppe, og Y-gruppen adskiller sig fra andre grupper og (ii) X behandler Y værre end X ville have behandlet ikke-Y personer. Desuden skal (ii) ske på baggrund af (i).
Altså: man diskriminerer mod nogen, fordi de tilhører en bestemt gruppe. Diskriminationen skal finde sted på baggrund af tilhørsforholdet.
E.g. raceprofilering.
Hvordan behandler man nogen som et individ?
At behandle nogen som individ vil sige at tage alle forhold i betragtning om en person, som ikke kun relaterer sig til statistik. Så ikke alene at lade sig overbevise af statistiske cues.
Hvorfor er der forskel på at behandle nogen som et individ og undgå statistisk diskrimination?
Det er muligt at indgå i statistisk diskrimination og samtidig behandle vedkommende som et individ.
Det er ikke en del af definitionen af at behandle nogen som et individ, at ens vurdering og brug af den relevante information er fri for bias.
Det er ligeledes muligt at fejle ift. at behandle nogen som et individ, og alligevel ikke indgå i statistisk diskrimination.
Diskrimination er en komparativ størrelse: det kræver forskellige behandling af forskellige grupper. At fejle i at behandle nogen som et individ er ikke komparativt: man kan således ikke diskriminere mod samtlige mennesker, men man kan godt fejle i at behandle samtlige mennesker som individer.
