Uge 5- Politisk ansvarlighed og kontrol med forvaltningen Flashcards
Police patrols
“Måden Folketinget holder øje med sig selv”
Police Patrols er en form intern proaktivt, direkte tilsyn, hvor Folketinget selv overvåger agentens aktiviteter for at opdage lovovertrædelser
Centraliseret kontrol = Tilsynet udføres direkte af Folketinget
Intern proaktiv aktivering af kontrol = Tilsynet sker løbende og søger aktivt at opdage fejl, før de bliver store problemer
Fire alarms
“Måden offentligheden holder øje med Folketinget”
Fire alarms er en reaktiv, decentraliseret tilsynsform, hvor borgere, organisationer eller pressen kan “slå alarm” ved problemer
Decentraliseret kontrol = Folketinget opsætter rammer, men tilsynet udføres af eksterne parter
Ekstern reaktiv aktivering af kontrol = Folketinget reagerer først, når der rapporteres et problem
Blame Game
Blame og credit
Naming (identificere ansvar) og claiming (løsninger på denne identificering)
Presentational (spin), agency (syndebuk) og policy (selektere i blame/credit, peger på stiafhængighed/besværlige processer) strategier
Hood (2011)
Hvad er Folketingets Ombudsmand, og hvordan arbejder han?
Ombudsmanden overvåger, at myndighedernes handlinger er i overensstemmelse med gældende love og regler
→ sikrer borgernes retssikkerhed ved at behandle klager og føre tilsyn.
For eksempel kan han tage sager om ulovlig sagsbehandling op og rådgive myndigheder om korrekt praksis.
Hvordan kan stående udvalg og Folketinget føre daglig kontrol med regeringen og forvaltningen?
Gennem samråd, spørgsmål , spørgetimer og aktindsigt kan Folketinget og dets udvalg holde regeringen ansvarlig
Hvad er forskellen på det retlige og politiske ministeransvar?
Retligt: Handler om lovbrud, hvor en minister kan blive gjort ansvarlig ved domstolene for ulovlige handlinger eller forsømmelser i embedsførelsen.
Politisk: Handler om tillid og ansvar over for Folketinget, hvor en minister kan blive kritiseret eller tvunget til at træde tilbage, hvis Folketinget mister tilliden til vedkommendes embedsførelse (ofte går ministeren selv af før det kommer til mistillidvotum)
Deck-stacking
Hvordan politikerens brug af administrative procedurer for at sikre, at beslutningsprocesser i bureaukratier favoriserer bestemte politiske interesser → hvem er det egentlig vi gerne vil have der har adgang til bestemte ting?
I stedet for at vælge specifikke politiske udfald på forhånd, skaber politiske ledere administrative rammer, der sikrer, at de grupper, der var centrale i lovgivningsprocessen, stadig har indflydelse i fremtidige beslutninger, selv når koalitionen er opløst
Hvad er effekten ad længerevarende deck-stacking?
Principalen/de politiske aktører behøver ikke at overvåge eller styre agentens daglige aktiviteter for at sikre, at beslutningerne forbliver i overensstemmelse med deres interesser
–> De oprindelige beslutninger om procedurer fortsætter med at forme de fremtidig politiske beslutningsprocesser og udfald uden direkte politisk indblanding
Hvorfor bør man bekymre sig om ansvaret jf. the blame game?
Genvalg, forfremmelse, bonus, beholde sit job, mulighed for bedre job, ry, degradering etc.
Hvad er negativity bias og hvilke konsekvenser kan det og fejl have?
Man vil have en tendens til at fokusere mere på negative information end på positive - tab og fiaskoer vejer tungere i offentligheden og pressen end succes
Konsekvenser:
- Risk aversion – hvordan dækker man sig bedst ind?
- Bureaukrati, regler, kompleksitet mv.
Hvad er de tre strategier for blame avoidance?
- Presentational strategies: spind dig selv ud af problemer
- Agency strategies: find en syndebuk
- Policy strategies: lav ikke tvivlsomme domme/beslutninger, der skaber tabere
Kan du give et eksempel på police patrols
Police patrols = “Folketingets måde at holde øje med sig selv” → Intern proaktiv direkte kontrol
Folketinget kan afholde høringer, undersøge dokumenter eller sende inspektører ud for at sikre, at agenterne følger politiken.
Hvad er ulemperne ved at bruge police controls?
Ressourcekrævende:
Kræver mange ressourcer og tid for at overvåge agenterne konstant - mange af de handler so
m undersøges vil ikke nødvendigvis føre til opdagelsen af alvorlige problemer/fej → gør det ineffektivt i forhold til mængden af opdagede problemer/fejl
Færre politiske fordele:
Når man kontrollerede konstant, får folketingsmedlemmer ikke meget anerkendelse ved at opdage små fejl, som ikke skaber store problemer hos deres vælgere → gør police control mindre politisk fordelagtigt
Kan du give et eksempel på fire alarms
Kan omfatte love, som giver borgere, organisationerne og pressen adgang til information, ret til at deltage i beslutningsprocesser eller muligheden for at klage direkte til Folketinget, domstole eller agenten selv
Hvad er fordelene ved at bruge fire alarms
Mindre ressourcekrævende:
Fire alarms er billigere for folketinget, da det ikke kræver konstant overvågning → borgerne, interesseorganisationerne og pressen gør en stor del af arbejdet med at opdage problemer og fejl
Mere politisk fordelagtigt:
Når et problem bliver stort nok til at nå Folketinget gennem en “fire alarm”, kan folketingsmedlemmer tage kredit for at løse problemet, hvilket giver dem anerkendelse og støtte fra deres vælgere
Hvad er ansvarlighed som dyd og som mekanisme? (Bovens et al)
Ansvarlighed som dyd
Normativt koncept der bruges til at vurdere aktørernes adfærd fra normer (standarder)
Ansvarlighed som mekanisme
Institutionel relation, hvor en aktør holdes ansvarlig af et forum fx i PA relation
Hvilke type effekter er der i ansvar som mekanisme?
Skræmmeeffekt: Kontrolinstitutionen i sig selv fører til at agenterne vil agere anderledes end ellers - potentiel mulighed for konsekvens –> Ændret adfærd
Justeringseffekt: Retter man ind efter kritikken fra forum - ændring af adfærd som konsekvens af kritik - afhænger af, hvilke sanktionsmuligheder forskellige forumer har
Definer ansvar
Der ligger to ting i det, som ikke beskrives i de danske sporg
Responsibility: Ansvar for opgaveløsning. Hvem forårsagede, at noget efter andres opfattelse gik galt?
Accountability: At blive stillet til ansvar. Hvem skal stå til regnskab, når en kontrolinstant efterfølgende søger at placere ansvaret for den?
P/A-forhold, hvor vi har en agent, der er ansvarlig overfor principal og skal kunne forsvare overfor P hvorfor A har gjort som han har gjort på vegne af P i opgaveløsningen
Der skal kunne være en sanktionering, hvis A ikke har levet op til sin aftale med P
Hvilke parlamentariske kontrolinstitutioner er der i den danske forvaltning?
Ministeransvaret - retligt og politisk
Udvalgskontrol
Spørgsmål
Forespørgsler
Særlige undersøgelser
Hvilke økonomiske kontrolmekanismer er der i dansk forvaltning?
Staten
Rigsrevisionen
Kommunerne
Ansætter selv revision - de fleste bruger BDO
EU
Den europæiske revisionsret
Hvilke retlige kontrolinstitutioner findes der?
Staten og kommunerne
Domstole prøver lovlighed af forvaltningens afgørelser
Ombudsmænd: Alle kan klage, men tager også sager op ad egen drift - kan udtale kritik
Det kommunale tilsyn gennem ankestyrelsen - annullation af kommunale afgørelser og bødestraf
EU
Danske domstole kan prøve sager om danske myndigheders administration af EU-regler
EU-domstolen kan prøve lovlighed af EU institutioner
Har også en ombudsmand
Beskriv de parlamentariske kontrolinstitutioner i EU
Kollektivt ministeransvar i kommissionen
EP har kontrolinstrumenter, der ligner det nationale niveau fx stående udvalg
Hvilken sammenhæng kan der være mellem deck stacking og fire alarms?
Deck stacking kan facilitere fire alarms ved at fastsætte regler, der virker som en installering af fx IO’er eller andre, som kan fungerer som fire alarm på et område
Hvad handler Bovens et al om?
Ansvarlighed som hhv. dyd og mekanisme.
Det er to komplementære idealformer.
Ansvarlighed som dyd vs. mekanisme (Bovens et al)
Som dyd:
Normativt og emotiv koncept der bruges til at vurdere aktørernes adfærd ud fra normer (‘standards’)
Som mekanisme:
Institutionel relation, hvor en aktør kan blive holdt ansvarlig af et ‘forum’ (regering, folket…)
Fire krav, før noget er ansvarlighed som mekanisme:
1. Aktøren er forpligtet til at give information til det givne forum.
2. Forummet skal kunne stille spørgsmål til aktøren (Accountability and answerability)
3. Forummet kan vurdere (‘pass judgement’) om aktørens adfærd inden for denne standard/ramme
4. Aktøren skal kunne møde konsekvenser (Bovens skelner mellem sanktioner og konsekvenser)
Normative forventninger til ministre og topembedsmænds ansvarlighed
(Ud fra Bovens et al’s begreb om ansvarlighed som dyd)
(Forventningerne er taget fra Christensen, der ikke er pensum - så de skal nok ikke kunnes 1:1)
Ministerens pligter:
* Sandhedspligten over for Folketinget
* Skal spørge embedsværket (ikke ”bevidst uvidenhed”)
* Respektere embedsværkets sagkundskab
* Overholde landets love
* Initiativpligten
Statsministeren: Tilsynspligten i forhold til de enkelte ministre
Topembedsfolks pligter:
* Rådgive ministeren
– Positiv: Ministeren har krav på information og rådgivning
– Negativ: Må ikke forholde ministeren information og rådgivning
* Advare ministeren (”slå i bordet”)
* Nægte at udføre ulovlige befalinger (”sige fra”)
Departementschefer: Pligt til at orientere Statsministeriet om ulovligheder
Hvis pligten ikke overholdes: Kan ifalde tjenstligt ansvar
Hvilke fire typer kontrolinstutitioner findes der i Danmark?
Parlamentariske, økonomiske, retlige, specialiserede (sektorspecifikke).
De udgør ansvarligheden som mekanisme, som Bovens et al. taler om.
Hvad er Deck Stacking?
(Begreb af “McNollGast”)
Hvordan politikere kan designe administrative procedurer og institutioner på en måde, der favoriserer bestemte grupper eller udfald.
* Hvordan regler implementeres
* Hvem der har let adgang til klagemuligheder
* Hvilke interessenter der har fordele i beslutningsprocessen
Hvad handler McCubbins og Schwartz om?
Police patrols og Fire Alarms.
Police Patrols:
- Intern kontrol (en del af Folketinget)
- Sker proaktivt for at sikre imod fejl
Fire alarms:
- Ekstern kontrol (fx. borgere, medier, organisationer)
- Sker reaktivt
Hvad handler Hoods tekst om?
The Blame Game
Tilskrive nogen (personer eller organisationer) ansvaret for noget, som anses for at være dårlig eller forkert
De tre strategier i The Blame Game (Hood, 2011)
Presentational strategies
(Spin your way out of trouble)
Agency strategies
(Find a scapegoat)
Policy strategies
(Don’t make contestable judgements that create losers)
