Uge 3 - kommuner og regioner Flashcards
Fragtmentering (Boyne)
Boyne opstiller begreberne fragmentering og koncentration, som kan bruges til at karakterisere organiseringen mellem forvaltningsniveauer (mellem stat, region og kommune)
Fragmentering = Antallet af forvaltnings niveauer/enheder
Vertikal fragmentering = Antallet af forvaltningsniveauer (Fx stat, region og kommuner)
Horisontal fragmentering = Antallet af forvaltningsenheder på hvert niveau (Fx antallet af kommuner)
Koncentration (Boyne)
Fordeling af opgaver og indtægter (og på tværs af enheder)
I et koncentreret system er de fleste funktioner og penge (funds) lokaliseret blandt et mindre antal autoriteter, snarere end de er bredt fordelt
Man tænker koncentration analogt til ‘market share’ i en industri - uafhængigt af antallet af enheder (fragmenteringen), da vil markedsandelene enten være ligeligt fordelt eller meget skævt fordelt til et mindre antal enheder (= koncentration)
Vertikal (jf. fragmentering og koncentration (Boyne))
Mellem forvaltningsniveauer
Fragmentering: f.eks. stat, region og kommune
Koncentration: Hvor meget ansvar der ligger på et givent niveau i forhold til de øvrige
- f.eks. hvis staten centraliserer flere
opgaver
Horisontal (jf. fragmentering og koncentration (Boyne))
På samme forvaltningsniveau
Fragmentering: f.eks. antallet af kommuner
Koncentration: Hvordan opgaver og ressourcer er fordelt mellem enheder på samme niveau
- f.eks. om nogle kommuner har
markant større ansvar eller budget
end andre
Allokativ Efficiens (Stemme med fødderne)
Kommunerne betyder politisk nærhed, som gør det muligt at tilpasse offentlige services og skatter til de lokale behov
Markedsoptimering
Lokal Forvaltning
Tiebout (1956)
Tiebout Sorting: Borgerne “stemmer med fødderne” ved at flytte til kommuner, der matcher deres præferencer for skatte- og serviceniveau
Decentralisering
Decentralisering overfører beslutningskompetence til lavere niveauer, fx kommuner, så beslutninger træffes tættere på borgerne.
Det giver lokal fleksibilitet og mulighed for at tilpasse løsninger til lokale behov.
Redegør for begrebet “delegation”
Opgaver lægges ud inden for det ministerielle hieraki
En opgave lægges indenfor det ministerielle hieraki ned i hierarkiet til nogle underordnede enheder
Man overdrager beslutningskompentecen til en underordnet enhed, men bevarer instruksbeføjelsen → Ministeren er i sidste ende stadig ansvarlig for hvordan sagen behandles og kan også altid trække opgaven tilbage på sit eget bord
Det sikrer kontrol, mens underordnede får mulighed for at udføre specifikke opgaver.
Dekoncentration
Handler om at flytte opgaver til geografisk spredte enheder inden for samme myndighed, som fx politiets kredsinddeling.
Det bevarer central styring, men fordeler udførelsen for at forbedre lokal tilgængelighed.
Hvad er en afkortning af ministerstyret
Afkortning fjerner ministerens instruktionsbeføjelser for bestemte organer.
F.eks. har Ankestyrelsen sine beslutningskompetencer fastlagt ved lov og fungerer uafhængigt af ministerens indblanding → Denne ordning skaber mere troværdighed og mindre partiskhed eller pres fra ministeren
Udflytning
Udflytning flytter offentlige institutioner geografisk uden at ændre deres organisatoriske struktur.
Det har ofte til formål at styrke regional udvikling og sikre arbejdspladser uden for hovedstadsområdet.
Hvordan kan Boyne’s begrebsapparat bruges?
Til at forstår og karakterisere organisering mellem forvaltningsniveauer
Kan du nævne nogle demokratiske, økonomiske og/eller politiske-strategiske hensyn der skal afvejes ved placering af driftsansvar?
Demokratiske: Borgernes retssikkerhed og lighed.
Økonomiske: Effektivitet og stordriftsfordele.
Politiske: Blame avoidance og lokal tilpasning
Udvalgstyret? og alternativerne?
Udvalgsstyret indebærer, at politiske udvalg har beslutningskompetence på specifikke områder.
Alternativer er magistratsstyre, hvor enkeltpersoner leder områder, og direktionsmodeller, der centraliserer beslutninger.
Forvaltningsmodellen vs. direktionsmodellen i kommuner
Forvaltningsmodellen:
* fokuserer på sektorspecialisering
* Adm. ledelse: Borgmester, kommunaldirektøren (øverste embedsmand), forvaltningschefter
Direktionsmodellen:
* fremmer koordination på tværs af sektorer.
* Adm. ledelse: Kommunaldirektøren og en række direktører uden daglig ledelse (= og uden sektortilknytning)
Kan det have betydning for, hvilken form man vælger for den første politik i kommunen? (Bækgaard, 2013)
Ifølge den parlamentariske sytringskæde: Politikernes præferencer bestemmer den førte politik, som implementeres af forvaltningen
Samspillet mellem politikere og embedsmænd jf. F1: Embedsmænd har gode muligheder for indflydelse
Dette forstærkes kun af, at politikere i kommunen er deltidspolitikere
Kommunernes styreform
udvalgs- og borgmesterstyre.
De fleste kommuner bruger udvalgsstyre.
Det politologiske og det økonomiske argument for, at velfærdsopgaver skal foretages af lokale politiske systemer frem for centralmagten
Argumenter imod
Det politologiske argument:
* understøtter demokratisk deltagelse
* Spreder den politiske magt i samfundet -> belsutninger tættere på borgerne
* Højere politisk tillid
* Støtte af lokale fællesskaber
Det økonomiske argument:
* Politisk nærhed => Lokal tilpasning af off. service
* Allokativ efficiens
Begge argumenter forudsætter kommunalt selvstyre og selvbestemmelse. Det vil også sige, at der her foretrækkes mange niveauer og enheder.
Argumenter imod:
skalaeffekter, stordriftsfordele, specialiseringsgevinster, koordinationsproblemer.
begrænset evidens for stordriftsfordele i kommuner.
Borgmesterens roller
- Forvaltningens administrative leder. Har som eneste folkevalgte ansvar for, at alle formelle administrative procedurer overholdes.
- Leder kommunalbestyrelsens møder
- Som regel den eneste fuldtidsansatte politiker
- Vælges af de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen
- 4-årig periode
- Kan afsættes ved 90% stemmer
- Formand for økonomiudvalget.
Magistratsstyring
beslutningskompetencen over den løbende administration givet til en række rådmænd, som sammen med borgmesteren udgør magistraten. Hver rådmand leder et administrativt område
Kommunestyrelsesloven gør det muligt for de fire største + Frederiksberg at bruge styreformen.
Kun Aarhus har den i ren form.
Kommunernes forvaltningsmodel
Enhedsmodellen.
Det hele er én organisation - ét weberiansk hierarki.
Borgmesteren kan gribe ind i alle dele af kommunenes administrative arbejde.
Dog er kommunerne med magistratstyret undtaget herfra (som Aarhus)
Instrumenter til at sikre koordination på tværs i kommunen
- Årligt budget
- Økonomiudvalget (politisk plan)
- Kommunaldirektøren (administrativt plan)
- Midlertidige arbejdsgrupper
- Særlige udvalg til forberedelse eller rådgivning
Sammensætning af stående udvalg i kommunerne
Forholdstalsprincip:
Sammensætningen skal afspejle kommunalbestyrelsen, som er valgt ind ved forholdstalsvalg.
Regionernes og kommunernes ansvar på sundhedsområdet
Kommuner: Forebyggelse, genoptræning og ældrepleje
Regioner: Den primære og sekundære sundhedstjeneste i henholdsvis praksis- og hospitalssektoren.
Organisationsmodel i regionerne
Enhedsmodel.
Hvad handler Boyne (1992) om?
(Emne, baggrund, resultater)
Hvad strukturen i lokalregeringer betyder for deres omkostninger og effektivitet.
Den ser på britisk diskussion om at lave om i deres “local government structure” og hvilke erfaringer fra USA, der kan bruges i den sammenhæng.
Undersøger to strukturdimensioner:
* Fragmentering
* Koncentration
Resultater:
Fragmentering -> lavere udgifter
Koncentration -> højere udgifter
=> I UK vil det være fordelagtigt med et to-lags-system (two-tier system) frem for et et-lags-system (single-tier system).
Forholdet mellem local government structure og performance er komplekst, både teoretisk og empirisk. På baggrund af artiklen kan man fortsat ikke fuldbyrdet sige, hvorvidt en reform af UK’s system ville føre til mere effektivitet
Det centrale er mest hans bebgrebsapparat
Fragmentering og koncentration i den vertikale eller horisontale struktur
Vertikal fragmentering = Antallet af tiers (lag)
Vertikal koncentration = opdelingen af ansvar blandt tiers (lagene)
Horisontal fragmentering = antallet af enheder indenfor et tier (lag)
Horisontal koncentration = fordelingen af ‘market shares’ blandt enhederne
Hvad handler Bækgaard (2013) om?
Har politikernes præferencer betydning for den førte politik, og modereres det af den administrative organisationsmodel?
Artiklen viser, at politikernes udgiftspræferencer ikke påvirker regnskabsresultater i kommuner der anvender direktionsmodellen, men har en markant effekt i kommuner der anvender forvaltningsmodellen.
=> Organiseringen af den administrative topledelse er ikke et demokratisk neutralt valg, da det påvirker politikernes mulighed for indflydelse.
