Uge 13 - Budgetlægning og Budgetstrategier Flashcards
Udgiftsvogtere
Har fokus på at kontrollere og reducere offentlige udgifter for at sikre budgetdisciplin.
De prioriterer stram økonomisk styring og søger at undgå budgetoverskridelser, ofte under politisk pres for at vise ansvarlighed og effektivitet.
Deres rolle er vigtig i tider med økonomisk krise eller politiske krav om besparelser.
Kan designe de institutionelle rammer for budgetprocesse
Ofte i undertal
Idealtype
Hvad er udgiftsadvokater?
Arbejder for at sikre tilstrækkelige ressourcer til specifikke sektorer, som de repræsenterer, fx sundhed, uddannelse eller sociale ydelser.
Deres rolle afhænger af støtte fra interessegrupper, fagforeninger eller politiske alliancer, og de bruger ofte argumenter om behov og konsekvenser for borgerne til at fremme deres sag.
Oftest udførende led i forvaltningen
De er i klart overtal
OBS: Det er en brugbar analytisk sondring at skelne mellem udgiftsadvokater og -vogtere, men det afspejler sjældent virkeligheden fuldt ud –> Rollerne er ikke altid klart opdelte
Man forbigår også væsentllige spillere i budgetprocessen som fx omgivelserne
Hvad indebærer inkrementalisme-teorien
Inkrementalisme indebærer, at budgetlægningen typisk tager udgangspunkt i det foregående års budget og kun ændres marginalt.
Det er en pragmatisk tilgang, der sikrer stabilitet og forudsigelighed, men kan mangle strategisk vision.
Kan vi ”se” inkrementalismen i en budgetmodel i forvaltningen?
Inkrementalismeteorien stemmer overens med Marginalbudgettering
Budgetlægningen er teknisk budgetudkast, som korrigerer sidste års budget for ændringer i pris og lønniveau. Herefter arbejder fagudvalg og forvaltnigner med deres budgetbidraf
Her sker der kun små justeringer år for år, og større strukturelle ændringer undgås for at minimere konflikter og usikkerhed.
Generelt passer teorien fint med empirien, men nogle gange springer den væk. Det kan være, den er standarden, og ændringerne skal forklares ved andre ting.
Hvilke hensyn ligger der bag budgetmodellerne? (Tip: 4 hensyn)
Bevillingsmæssige hensyn:
Ingen udgift i det offentlige kan afholdes, og ingen indtægt kan opbevares uden bevilling.
(Bevilling = selve bemyndigelsen til at foretage økonomiske dispositioner i det offentlige. Denne myndighed ligger hos den folkevalgte forsamling.)
Kontrolhensynet:
Kontrol er nødvendigt for at pengene ikke misbruges
Det finansielle hensyn:
Budgettet skal give overblik over samtlige udgifter, således at finansieringsbehovet kan vurderes.
To underhensyn:
1. Makropolitisk
2. Likviditetshensyn
Prioriteringshensyn:
Bruger man pengene de steder man gerne vil?
Udgifterne skal allokeres så samfundet sikres den største nytte for skatteydernes penge (Opgaven er at sikre ens marginalnytte af de offentlige udgifter på alle områder)
Efterspørgselsteorien
Forklaringen på de offentlige budgetters størrelse skal findes i det politiske systems omgivelser (input-siden): Forskellige forhold i omgivelserne påvirker budgetterne.
Omgivelserne består af:
- Vælgerpræferencer, der vil afspejle sig i budgetter
- Politiske ideologier
-Objektive behov og ressourcer → Flere børn vil betyde flere udgifter til børnepasning uanset vælgernes holdninger
Nyere udgave af teorien: Vælgernes opmærksomhed på området som betingende variabel
Udbudsteori
Forklaringen på de offentlige budgetters størrelse, findes internt i den offentlige forvaltning (og de offentlige ansattes interesser)
Niskanens er klassikeren inde for denne teori. Han opstiller en budgetmaksimeringsmodel med følgende antagelser:
- Bureaukraterne er de dominerende aktører i den politiske beslutningsproces
- Egeninteresse driver adfærd
- Offentlige organisationer har monopolstatus
Budgetloven
Budgetloven, som fastlægger årlige udgiftslofter for både stat, regioner og kommuner
Budgetloven muliggør at man lever op til EU skærpede krav om at det finansielle underskud ikke må overstige 0,5 % af BNP.
Hvad er de vigtigste typer af indtægter og udgifter i regioner og kommuner
Indtægter/støtte:
Statens to typer af tilskud til kommunerne:
1. Bloktilskuddet
2. Statsrefusion
Kommunerne kan også selv fastlægge og indkræve skatter
Udgifter:
Hvordan er budgetsamarbejde mellem stat og kommuner
Staten fastlægger budgetloven som fastlægger kommunernes årlige udgiftslofter
Budgetloven udgør også et udgiftspolitisk styringsystem, som medfører at der falder økonomiske sanktioner, så længe regioner og kommuner ikke holder sig indenfor de fastlagte lofter
Statens krav til kommunernes budgetlægning:
- Der skal være to behandlinger af budgettet i kommunalbestyrelsen
- Endelig godkendelse skal ske d. 15. oktober
- Bevillingsoversigten og bevillingsniveau
- Alle kommuner skal anvende samme konteringssystem til budget og regnskab
Vertikal perspektiv på budgetlægning?
Fokuserer på samspillet mellem de budgetter, der på et givet tidspunkt er på forskellige faser i deres cyklus
Ud fra dette perspektiv vil der konstant være tre budgetter på vej i både staten, kommunerne og regionerne
Processerne omkring budgetter er med deltagelse fra en relativt lukket kreds af aktører.
Horisontal perspektiv på budgetlægning?
Fokuserer på et givet budget og følger det i forskellige faser
Perspektivet forbindes oftest med budgetlægningen
Staten: påbegynder budgetlægning cirka et år før budgettet for det kommende år vedtages i slutningen af kalenderåret og det slutter igen når folketinget beslutter at godkende regnskabet
Kommuner og regioner: ligner meget statens - dog har de ikke en deling af den lovgivende og udøvende magt
Der er involveret en mere bred række forskellige aktører
Marginalbudgettering
Udgangspunktet er et teknisk budgetudkast, der bliver til ved at korrigere sidste års budget for ændringer i pris og lønniveau. Herefter arbejder fagudvalg og forvaltninger med deres budgetbidrag → Ændringer foretages på marginalen
= Bottom up proces
Denne metode bruges i mange kommuner og institutioner, og den bruges reelt mere end man vil indrømme.
Udgiftsadvokater vil foretrække marginalbudgettering, hvor de har adgang til at fodre politikkerne med forslag til nye og bevillingskrævende initiativer
Taxameterbudgettering
Fremgangsmåde
1. Vedtag takst pr. produceret enhed
2. …ledsaget af beslutning om serviceniveau
3. Anslå den forventede aktivitet
4. Budget = Takst x aktivite
Er god på steder hvor man producerer et produkt/enheder - top-down proces
Denne model bruges på ungdomsuddannelser, universiteter og mange kommuner f.eks.takt pr. elev.
Rammebudgettering
Overordnet fastlægger man en samlet ramme for udgifterne og derefter inddeler man det i delrammer (meget forsimplet - der er flere underdele til dette)
=Det er en top-down process
Den anvendes i staten, mange kommuner og i mange institutioner.
Udgiftsvogtere vil foretrække rammebudgettering, hvor udgifterne kan holdes indenfor den fastlagte ramme
Hvad afgør budgettets størrelse og sammensætning?
Aktører: Budgetstørrelse og
Interesser og strategier ——————-> sammensætning
. ↑
. Budgetinstitutioner
Budgetinstitutioner er fx hvordan det lægges
Typer af aktører i budgetlægningen
Centrale budgetansvarlige (fx Finansministeriet, Økonomiudvalget og Finansministeren)
Decentrale budgetansvarlige (Fx fagministeren og styrelser)
Andre aktører (fx brugere, interesseorganisationer)
Kontrollen med budgettet (Fx Rigsrevisionen og medier)
Vælgernes fiskale illusion
De vil have både flere udgifter/ydelser og lavere skat
Dog asymmetrisk udgiftspres: Mere pres for højere udgifter end lavere skatter
Udgiftsadvokaters budgetstrategier
Klientstrategier: Udvid/ mobilisér klientel
Resultatstrategier: Vis resultater (i fortid eller fremtid), der skal kunne forbedres
Udgiftsvogteres budgetstrategier
Tilvejebringe information, der synliggør omkostningssiden
Designe budgetsystemet, så det svækker presset for højere udgifter
En række faktorer kan reducere de politiske omkostninger ved at skære ned – f.eks.:
o Skære på de usynlige udgifter (”de kolde
hænder”, m.v.)
o Skære på de svage områder (spredte interesser,
svagt klientel)
o Danne brede sparekoalitioner
o Placere besparelser langt fra næste valg
(valgcyklus)
Tre typer budgetteorier
Inkrementalisme
* ‘sidste års budget’
Efterspørgselsteorier
* Omgivelserne, inkl. vælgere/brugere
Udbudsteorier
* De offentlige organisationer – især ansatte og deres organisationer
Niksanens budgetmaksimeringsmodel (1971) og kritikken af den
Niskanens budgetmaksimeringsmodel (1971):
o Bureaukraterne som den dominerende aktør i den politiske
beslutningsproces
o Offentlige organisationers monopolstatus
o Egeninteresse driver adfærd
o Outputmaksimering – dvs. maksimering af produktion og budget
Ekstern kritik (uden for rational choice): Off. ansatte er ikke kun egennyttemaksimerende
Intern kritik: Er det altid rationelt for off. ansatte at maksimere budgettet?
Fordele og ulemper ved marginalbudgettering
Fordele
o Stor decentral indflydelse på budgettet
o Nye forslag / ideer fremmes
Ulemper
o Fremmer (urealistisk) dyre forslag
o Forhøjer forventninger hos medarbejdere, borgere og brugere
o Risikerer konflikt sidst i processen
o Overblik kommer sent i processen
Fordele og ulemper ved rammebudgettering
Fordele
o Mulighed for stram udgiftsstyring
o Decentral indflydelse på budgettet
o Giver overblik tidligt i processen
Ulemper
o Rammerne kan overskrides (troværdighed?)
o Delrammer kan blive rettigheder
o Sårbar overfor strategisk adfærd
o Rammebudgettering kan føre til højere udgifter
Fordele og ulemper ved taxameterbudgettering
Fordele
o Skaber sammenhæng mellem aktivitet og budget (husk asymmetritesen)
o Ubehagelige beslutninger automatiseres
o Automatisk omprioritering mellem områder
o Muliggør konkurrence
o Forudsigelighed
Ulemper
o Udgiftsvækst svær at kontrollere
o Høj produktion ≠ høj kvalitet
o Overblik sent i processen
o Troværdighedsproblemer
Brutto og netto
Netto er beløbet uden omkostninger og afgifter, mens brutto beskriver beløbet inklusiv omkostninger og afgifter
Staten bruger oftest netto til budgetter. Kommuner bestemmer selv.
Forholdet mellem staten og kommunerne
Rammerne for kommunernes økonomi afstemmes årligt med statens gennem budgetsamarbejdet.
