Uge 10 - reformer og reorganisering Flashcards
Legitimitetslogik
Mennesker vælger handlinger der er legitime pba. kultur, ret, normer, æresbegreber…
Reformer baseret på legitimitetslogik lægger vægt på accept og opbakning fra interessenter.
Fokus på at imødekomme borgernes og interessenternes forventninger og skabe tillid til systemet, uanset om løsningen er optimal set ud fra en effektivitetssynsvinkel
Rationalitetslogik/konsekvenslogik
Mennesker vælger handlinger, der bedst kan indfri bestemte mål. (men mennesker kan tage fejl i vurderingen)
Fokus på effektivitet og resultatforbedringer, hvor reformer baseres på evidens og analyser.
Det er ofte analytisk funderede og anvender cost-benefit-analyser, evidens og datadrevne beslutninger til at skabe optimale løsninger.
Definerer skraldespandsmodellen jf. de fire forklaringstyper på reformer
Skraldespandsmodellen beskriver beslutningsprocesser som kaotiske og præget af tilfældigheder.
Modellen indebærer, at:
- Problemer, løsninger og beslutningsanledninger flyder rundt uafhængigt af hinanden.
- Beslutninger træffes, når disse tre strømme mødes, ofte mere på baggrund af timing end på grund af rationel analyse.
- Modellen fremhæver, at beslutningsprocesser ofte er præget af manglende struktur, hvor deltagere skifter mellem forskellige beslutningsarenaer uden nødvendigvis at have klare mål.
- Det er ikke sikkert, at den bedste løsning vælges; snarere den løsning, der er tilgængelig og passer til problemets rammer og beslutningstidspunktet.
Definér impuls (som svar på hvorfor reformer)
Eksterne begivenheder, der kan igangsætte en reform
Typisk et politisk eller offentligt pres, der tvinger handling
F.eks. medieopmærksomhed eller interesseorganisationers pres.
Definér løsning (som svar på hvorfor reformer)
De forvaltningsmæssige forandringer, der ifølge reformtilhængere skal igangsættes for at løse et givet problem
Ofte en konkret reform eller reorganisering, der søger at adressere problemet - dette kan være strukturelle ændringer, nye politikker eller teknologiske løsninger.
F.eks. pakkeforløb for kræftpatienter
Definerer de tre ordens reformer
Første ordens reformer = Justering af arbejdsgange/små ændringer/ændring af eksisterende praksis
Anden ordens reformer = Indførelse af nyt policy-instrument, typisk en intern ændring af en forvaltning
Tredje ordens reformer = Massive ændringer à Indførelse af nyt styringsparadigme (fx NPM) ændringer i styringsrelationer og opgavefordeling
Definerer synoptisk rationel teori jf. de fire forklaringstyper
Reformer er rationelle løsninger på legitime mål.
Modereret udgave (plads til fejlslutninger): Synoptisk rationel stræben
Både rationalitets- og legitimitetslogik.
Definerer rationel institutionalisme (historisk institualisme) jf. de fire forklaringstyper
Reformer er et resultat af samspillet mellem interesser, ressourcer og institutioner
Definerer sociologisk institutionalisme jf. de fire forklaringstyper
Reformer skal især forstås som et resultat af påvirkning fra omgivelserne (de opstår altså grundet påvirkning udefra)
Hvorfor er retorikker ifølge March & Olsen nødvendig, når vi har med reformer at gøre?
Retorikker er altid på spil når vi har reformer.
Udgangspunktet for, at vi kan sælge reformer er at vi har disse retorikker For at gøre reformer spiselige
Hvilke retorikker skelner March & Olsen mellem, og hvad indebærer de?
Administrativ retorik:
Formålet er effektivitet, planlægning er nødvendig og mulig og administration af reformer er centralt for at skulle løse problemer
Realpolitisk retorik:
Realpolitik = Reformer er en politisk kamp
Her er vi ovre i det mere rationelle perspektiv. Det handler om reformer, som kommer til at afspejle aktørers forskellige interesser
Hvilke forklaringstype mener March & Olsen kan forklare reformer bedst, og hvorfor?
Skraldespandsmodellen
Kontekstbundne ofte tilfældige kombinationer af omstændigheder - personer, beslutningsanledninger, problemer og løsninger → En reform bliver til når de kobles sammen
Reformer afhænger mindre af reformers indhold og arbejde, og mere kortvarigt politisk opmærksomhed = skraldemandsmodellen
Hvad er Holmgren (2018) teoretiske argument og hvad finder han frem til?
Han viser at administrativ indretning bruges til politisk kontrol, hvorfor styrelser risikerer at blive lukket, når magten skifter.
Jo større ideologisk afstand og i jo højere grad at der sker en partiændring efter styrelsens oprettelse, jo større sandsynlighed er der for, at styrelsen vil blive nedlagt
- Magtskifte = 60% større risiko for nedlæggelse
Forklar rationelt overmod jf. Christensen et al. (2019)
Man vil rigtig meget på en gang → Der kobles mange reformer på en gang, hvilket er komplekst og gør det svært at gennemskue udfaldet
Forklar Uklar/forkert kausalteori jf. Christensen et al. (2019)
Nogle gange er reformer så komplekse og skal virke gennem mange led. Derfor kan vi ikke altid reducere reformer, fordi det kan påvirke medarbejderes jobtilfredshed mm.
Den rationelle beslutningsmetode jf. Christensen et al.
Kendetegnes ved, at beslutningstagerne først afklarer deres værdier og de mål, de gerne vil opnå. Dernæst følger middel-målanalyser, som afklarer hvilke midler (reform), der bedst fører til målopfyldelse
Analyserne er kendetegnet ved at være omfattende, og beslutningsgrundlaget er et, der tager alle relevante faktorer i betragtning
Lindblom peger på, at denne metode sjældent er realistisk grundet beslutningstagernes kognitive og ressourcemæssige begrænsninger.
Den begrænset rationelle beslutningsmetode
Tager højde for beslutningstagernes begrænsede kognitive rationalitet.
En metode hvor behovet for information og omfattende analyser er væsentligt reduceret, da man tager udgangspunkt i den eksisterende politik og struktur.
Muliggør, at politikere og rådgivere kan have en vis indsigt i reformkonsekvenserne, og det er muligt at justere kursen hen ad vejen, efterhånden som der måtte opstå implementeringsproblemer
Definér problem (som svar på hvorfor reformer)
Reformer iværksættes for at løse et problem (traditionel opfttelse af reformer)
Hvilke effekter af reformer er der jf. den synoptisk rationelle teori?
Forventning om klar løsningsmodel baseret på grundige analyser….men afhænger af om beslutningstagerne har fuld information og er rationelle
H
Hvilke effekter af reformer er der jf. rationel institutionalisme?
Effekt afhænger af om løsning af problemet er i vindende koalitions interesse. Dog ingen garanti for at individuelt rationel adfærd giver kollektivt bedste resultat
Hvilke effekter af reformer er der jf. sociologisk institutionalisme?
Sociologisk institutionalisme: Effekt afhænger af om legitime løsninger faktisk har gunstig effekt…
Hvilke effekter af reformer er der jf. skraldespandsmodellen
Skraldespandsmodellen: Kun sjældent klar logisk kobling mellem reformer og problemer. Derfor er reformer sjældent effektive
hvilke områder kan reformer ændre på?
Organisation og opbygning
Finansering
Processer og arbejdsgange
De fire reformtyper
Ud fra tilstedeværelsen af legitimitetslogik og rationalitetslogik
Begge:
Synoptisk rationalitet (Reformer er resultat efter stræben efter indfrielse af legitime mål)
R: Ja / L: Nej
Reformer kommer af magtkampe.
- Rationel institutionalisme.
Fokus på fordelingsmæssige konsekvenser. - Historisk institutionalisme
Stiafhængighed og fastfrysning.
R: Nej / L: Ja
Sociologisk institutionalisme.
Reformer kommer af påvirkninger fra omgivelserne.Den er et signal.
-> Isomorfisme og afkobling
Ingen af dem:
Skraldespandsmodellen.
Isomorfisme
DiMaggio & Powells definition:
”a constraining process that forces one unit in a population to resemble other units that face the same set of environmental conditions”
Afkobling
Uoverensstemmelse mellem den officielt indførte reform og reelle praksis.
Hvad handler March og Olsen om?
Illustrerer retorikker bag reformer (‘administrative theory’ og ‘realpolitik’)
Hvad handler Holmgren (2018) om?
o Administrativ indretning bruges til politisk kontrol
o Derfor risikerer styrelser at blive lukket, når magten skifter
o Finder at magtskifte øger risiko for lukning
