U6: Koordination Flashcards
Redegør for koordinationsbegrebet
Koordination kan ifølge Koop og Lodge (2014) både forstås som en proces eller som et endemål
Koordination som endemål: lykkedes det at øge den samlede nytte når flere aktører tilsammen har indflydelse på skabelsen af offentlig værdi (GB side 71)
Koordination som proces: Tiltag der leder frem mod at sikre et godt koordinationsresultat mellem aktører der har indflydelse på resultatet
Redegør for typer af koordination (Scharpf)
Scharpfs definition på koordination
aktører tilpasser hinandens adfærd for at opnå den største samlede nytte
Horisontal koordination
Når aktører i den offentlige sektor afstemmer adfærd med andre aktører på samme eller lign forvaltningsniveau
Vertikal koordination
Når myndigheder forsøger at påvirke adfærden hos organisationer på underliggende forvaltningsniveauer
Forhandlet koordination
Når aktører som er sidestillede skal indgå i en løsning. Unilateral beslutningstagning er ikke muligt og der er ikke mulighed for side payments
Forhandlet koordination med kompensation
Som forhandlet koordination her kan man dog betale en aktør for at blive enig om en løsning de måske ikke foretrækker
Forhandlet koordination i hierarkiets skygge
Når aktørerne koordinerer selv, men med trussel om centrale indgreb fra 3. aktør såfremt der ikke opnås enighed
Definer ‘nytte’ i velfærdsøkonomiske termer
Nytte refererer til borgernes opnåede velfærd baseret på offentlige serviceydelser og ressourceanvendelse.
Det vurderes ud fra, hvor godt offentlige midler omdannes til forbedringer i borgernes livskvalitet og samfundets samlede velstand.
Effektivitet i forvaltningen måles på, hvordan ressourcerne maksimerer denne nytte uden spild.
Pareto-optimalitet (pareto-optimale løsninger): Forbedringer. Ingen stilles værre, i løbet af forhandlinger.
Kaldor-optimalitet:
Handler om nettoforbedringer, dvs. at samfundet samlet set stilles bedre.
MEN det kan godt ske på bekostning af den ene eller den anden aktør.
Redegør for positiv og negativ koordination
Negativ koordination:
Er et forsøg på at sikre at nye initiativer ikke griber ind i etablerede politikker og andre enheders mål (GB side 77)
Clearingsinstans, undgå negative eksternaliteter, pareto-opti- male løsninger (Forbedringer, hvor ingen stilles værre)
Forsøger at undgå, at man træder ander ‘over tæerne’.
Eksempler: Ugentlige ministermøder, enheder med ansvar (Finans, Justists) og høringer
Positiv koordination:
Er et forsøg på at maksimere den samlede målopfyldelse ved at afsøge og udnytte de fælles strategiske muligheder på tværs af organisationer (GB side 77)
Maksimerer den samlede nytte, tunge og tidskrævende forhandlinger, kaldor-optimale løsninger (Taberne kan kompenseres af vinderne → nettoforbedringer)
Eksempler: Lovforberedende tværministerielle arbejdsgrupper, regeringsudvalg
Hvilke udfordringer er der i forbindelse med koordination?
SCHARP
Ulemper ved hierarkisk koordination (kun horisontal)
Motivationsproblemet
Politiske ledere (eks statsministeren eller ministrene) kan være politisk motiveret, hvorfor de tænker over hvad, der vil gøre at de ville blive genvalgt frem for hvad der er det rette at gøre
Informationproblemet
Jf. P/A-kæden kan kommunerne eks have mere lokal viden om et emne, hvilket regeringen ikke besidder
Forhandlet koordination (både horisontal og vertikal)
Forhandlerens dilemma
Når flere aktører skal forhandle, kan der nemt opstå et dilemma, idet flere aktører skal blive enige om en konkret løsning, hvor det vil være svært for nogle aktører ikke at blive ‘udnyttet’ i disse forhandlinger.
Store N problemet
Det kan blive sværere at nå frem til en fælles løsning desto flere aktører, der er med i forhandlingerne
KOOP OG LODGE
Koop og Lodge beskriver tre overordnede grunde til, at forskellige myndigheder eller organisationer kan være uenige
Egeninteresse: Aktører og myndigheder kan agere ud fra egeninteresse som kan påvirke deres villighed til at koordinere fx pga turf/autonomi, mere interessante opgaver og budgetmaksimering
Relationel distance: Koordination kan blive påvirket af hvor tætte relationerne er mellem aktører og tredjeparter. To myndigheder der overlapper og skal arbejde sammen - men den ene er ret tæt på en tredje aktør - på en måde kan man identificere sig med dem, man regulerer og have bedre forståelse for deres perspektiv - kan have betydning for forhandlingerne
Begrænset rationalitet: Selv hvis aktører ønsker at koordinere, er de begrænset i deres evner til at dele og håndtere information - informationsoverload
Redegør for problemet mellem specialisering og helhedstænkning
Der er et dilemma i indretningen af den offentlige organisation sådan, at de er inddelt i siloer/sektorer - af gode grunde mht. specialisering - opgaveinddeling - sikring at dem, der arbejder med tingene rent faktisk ved noget om det - ike skal beskæftige sig med for meget forskelligt
Den anden del er så, at man gerne vil have sammenhæng i opgaver og tænke og prioritere på tværs - Skal prioriteres på tværs
Svinger pendulet mellem, hvilke problematikker man kigger på
Lige nu meget fokus på manglende helhedstænkning og sammenhæng i opgaveløsning
