U3: Forvaltning i kommuner og regioner Flashcards
Hvad er Boyne’s begrebsapparat, og hvordan kan det bruges?
Kan bruges til at forstå og karakterisere organiseringen mellem forvaltningsniveauer
Fragmentering: Antal niveauer/enheder
- Vertikalt: Antal forvaltnings-niveauer (i DK 3)
- Horisontalt: Antal enheder på hvert niveau (1 stat, 5 regioner, 98 kommuner)
Koncentration: opgaver og indtægter
- Vertikalt: Fordeling af ansvar mellem niveauer (Hvilke opgaver niveauerne)
- Horisontalt: Fordeling af ansvar mellem enheder på samme niveau (Ansvar mellem de forskellige regioner og kommuner)
Kan du redegøre for begrebet om (1) decentralisering, (2) delegation, (3) dekoncentration, (4) afkortning og (5) udflytning?
Afkortning
Når ministerens ansvar fjernes, og et organ ikke længere er under politisk styring.
Uafhængighed af ministeren.
Hvorfor afkorte ministerstyret?
- Troværdighed (Credible commitment)
- Organisation er magt - fastfrysning af politik
- Gøre ministeren ansvarsfri (Blame avoidance), DSB og flygtningenævnet er gode eksempler herpå. Dermed mulighed for at holde det ud i strakt arm og fralægge sig ansvaret.
- Teknisk kompleksitet. Kan være det kræver for mange ressourcer i ministeriet
Delegation
Ministeren lægger en opgave ud til en styrelse eller lig. Her har ministeren stadig instruktionsbeføjelser og kan tilbagekalde delegationen (kan man ikke ved normal afkortning)
Dekoncentration
Her er forvaltningen fortsat underlagt det ministerielle hierarki. Det vil sige, at det stadig er statslige myndigheder, men disse er placeret lokalt.
- Fx. politiet (midtjyllands politi, østjyllands politi osv. til du når alle 12 politikredse)
Decentralisering
Her er forvaltningen underlagt kommunal- eller regionsrådet –> Det vil sige, at det IKKE er de statslige myndigheder, men de kommunale/regionale (Uden for det ministerielle hierarki)
- fx. skoleområdet og hospitaler. Kommuner
Kan du redegøre for Tiebout’s teori om allokativ efficiens - stemme med fødderne?
Tiebouts teori er baseret på markedslignende mekanismer borgerne kan stemme med fødderne ved at flytte til den kommune, der bedst passer til deres behov. Dette betyder at der skabes konkurrence kommunerne imellem, hvilket kan føre til mere effektive ressourceomkostninger.
Modellen er dog svær at anvende i praksis fordi den forudsætter at borgerne bare kan flytte til en ny kommune der matcher deres behov eller at kommunerne varierer i så stor en grad at der er en kommune, der passer til alle borgere. Der må desuden ikke være nogle eksternaliteter (bilag fra skriveøvelse 1, der snakker om vindmøllers påvirkning på nabokommuner)
Hvilke demokratiske, økonomiske, og politisk-strategiske hensyn taler for, at ansvaret for forskellige offentlige serviceydelser er placeret ved et givet forvaltningsniveau
Demokratiske hensyn indebærer hensyn som transparens overfor vælgerne ift. det politiske ansvar, ens behandling af borgerne, tillid og demokratisk deltagelse samt tilpasning til lokale præferencer
Økonomiske hensyn handler om, hvordan opgaverne løses mest omkostningseffektivt fx ved allokativ efficiens (stemme med fødderne - Tiebout), konkurrence ml. kommuner og stordriftsfordele
Politisk-strategiske hensyn handler om folketinget og regeringens politisk-strategiske hensyn, da de bestemmer, hvordan forvaltningen indrettes. De kan have interesse i at have mere eller mindre ansvar for nogle forvaltnignsområder (blame avoidace vs. credit claiming) - kan også afhænge af deres politiske overbevisning ift. stærk stat og centralisering
Redegør for udvalgsstyret
Udvalgsstyret
- Udvalg sammensat så de afspejler sammensætningen af partier og politikere i kommunalbestyrelsen
–Ingen klar skelnen mellem ”regering” og opposition
–Alle er med i kommunalbestyrelsen (”lovgivende magt”), og i udvalgene (”udøvende magt”)
–Der skal være et økonomiudvalg (som har ansvar for budget og koordinering) og mindst et stående udvalg (som har ansvaret for forvaltningen på deres sagsområder)
andre styreformer
- Magistratstyre: En kommunal ”regering” (Aarhus)
- Mellemformstyre: Styrket økonomiudvalg (alle udvalgsformænd er medlemmer)
- Mellemformstyre med delt administrativ ledelse: Udvalgsformændene og borgmester deler ansvar for administrativ ledelse (Kbh., Odense, Aalborg, Fred.berg))
- Udvalgsløst styre (Skanderborg)
Sammenlign to kommuners administrative organisering
Forklar fordele og ulemper ved udvalgstyret
Koordination i forvaltningen
Styrke:
Borgmesterens rolle er central og kan sikre god koordination
Økonomiudvalget som koordinerende udvalg
Når alle partier er repræsenteret er de også alle med i administrationen → gør det lettere fordi et parti ikke skal tilgodese alle partiers ønsker (eller som svaghed afhængig af de konkrete mennesker)
Svaghed:
Øget mulighed for sektorisering og ‘silotænkning’ → ser sit eget udvalg som værende det vigtigste
Specielt ved forvaltningsmodellen
Kan måske også være en ulempe at alle partier skal være samlet om koordinationen
Kontrol i forvaltning
Styrker:
Mindre informationsasymmetri mellem den lovgivende og udøvende magt
Nemmere med mange udvalg
Svaghed:
Intern kontrol → mindre incitament til at føre ordentligt kontrol
Hvad er sektormodellen og direktionsmodellen
Direktionsmodellen
-Direktion bestående af kommunaldirektør og koncerndirektører
-Direktionen er et kollektivt organ
-Forvaltningscheferne er ikke en del af direktionen
-To idealtyper for Administrativ organisering
Sektormodellen/Forvaltningsmodellen
-Kommunaldirektøren som øverste embedsmand
-Forvaltningschefer med ansvar for hvert deres område
-Chefgruppe bestående af kommunaldirektør og forvaltningschefer
-Tæt kontakt mellem udvalg og forvaltningschef
Hvilke demokratiske hensyn skal afvejes, når man vælger sin organisering mellem forvaltningsniveauer?
Transparens (Boyne): Muligheden for at holde politikere ansvarlige og koble skat til service
Lighed: At borgere behandles ens
Demokratisk tillid (GB kap. 5): Tillid til både demokratisk og administrativt system
Demokratisk deltagelse (GB kap. 5): Tilbøjeligheden til at deltage demokratisk og påvirke offentlige services
Lokale præferencer (Boyne og Tiebout): Muligheden for at tilgodese lokale præferencer for serviceniveau
Hvilke økonomiske hensyn skal afvejes, når man vælger sin organisering mellem forvaltningsniveauer?
Allokativ efficiens (Tiebout): Borgerne har mulighed for at flytte kommune til et sted, der har policy i overensstemmelse med deres ønsker (“stemme med fødderne”)
Konkurrence: Muligheden for at skabe konkurrence mellem enheder –> Effektivitet
Stordriftsfordele (Economies of scale - Boyne): Større enheder giver mulighed for at specialisere og spare udgifter op til et vist punkt
Economies of scope (Boyne): Beslægtede services, der leveres i samme organisationer, reducerer koordinationsproblemer og transaktionsomkostninger
Barrierer for adgang (Boyne): Om der er mulighed for at etablere nye enheder, som skaber en trussel om konkurrence.
Beskriv regionernes politiske system
Tæt beslægtet med kommunerne
Regionsråd som øverste organ (der ligner KB)
Regionsrådsforband ligner borgmesterens position
Forretningsudvalget ligner økonomiudvalget
Den umiddelbare forvaltning (som i kommunerne sker i de stående udvalg) hos forretningsudvalget eller i regionsrådet - hvilke giver mening, fordi de primært beskæftiger sig med sundhed
