U1: Introduktion til politik og forvaltning Flashcards
Hvad er offentlig forvaltning
Hvordan man styrer, leder, fordeler og løser opgaver i “det offentlige” på baggrund af givne love og regler
Adskiller sig fra fx klassisk organisationsteori, fordi denne også fokusere på det private - det samme gælder ledelsesteori
Henter dog inspiration fra disse
Fokus på, hvordan forvaltningen repræsenterer borgernes præferencer ved at arbejde for den politiske ledelse (fx ministerstyret eller udvalg i kommuner med egne kommunalforvaltninger) jf. den parlamentariske styringskæde
Hvilke opgaver har forvaltningen
Forvaltningen i snæver forstand (dvs. Central- og kommunaladministrationen):
- Forberede politiske beslutninger - fx lovforberedende arbejde
- Formulerer og udstikker regler - fx sundhedsstyrelsens retningslinjer
- Træffe konkrete afgørelser - fx om borgere skal tildeles kontanthjælp
- Myndighedsudøvelse - fx hvordan SKAT kontrollerer skattebetalinger
Den offentlige sektorer mere generelt:
1. Produktion af offentlige ydelser som skoler, ældrepleje og sundhed
2. Forsyning og infrastruktur: Vand, varme, el, renovation og kollektiv traiffik.
Hvem er forvaltningens aktører
Den klassiske (weberianske) bureaukrat og fagprofessionelle
Bureaukrater i Weberiansk forstand:
- Ansættes efter faglige kvalifikationer (merit)
- Livslang karrierer
- Politisk neutralitet
Fagprofessionelles rolle er (F9 også)
- Specialiseret viden
- Professionelle normeer ofr, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt i professionel adfærd
-Normer fastsættes og håndhæves af faggruppen selv
Fx lærere, læger, socialrådgivere
Hvor finder vi den offentlige forvaltning
EU, staten, kommunerne og regionerne
Hvorfor er forvaltningen politisk
Forvaltningen handler om politik, fordi den er en del af det politiske system (GB: 15)
Den er en central del af både politikformulering og implementering af policy
Politikformuling:
1. Forvaltningen er central i beslutningsforberende arbejde
2. Lovforslag formuleres i ministerierne og kommunale forvaltninger
3. Udvalgsarbejder og høringsrunder styres af forvaltningen
4. Bekendtgørelser, cirkulærer mv. udstedes af forvaltningen
Implementering:
1. Vedtagne love skal udføres i virkeligheden
2. Alle led i forvaltningen involveres
3. Implementering kan være afgørende for resultatet af den politiske beslutning
4. Konkrete afgørelser træffes i forvaltningen
Eksempel fra F1: Hvorfor lykkedes implementeringen af folkeskolereformen ikke?
Beskriv Webers teori om det rationelle bureaukrati
Webers teori om det rationelle bureaukrati er en idealtypisk forestilling om det apolitiske bureaukrati
Bureaukrati er som organisationsform baseret på den rationel-legale legitimitet - dvs. at beslutninger og adfærd baserer deres legitimitet på formelle regler, mens følelser og private menneskelige relationer sættes til side. (I modsætning til karismatisk legitimitet som ses hos politiske ledere som Donald Trump, Victor Orban)
Den rationelle, bureaukratiske organisationsform er baseret på fælgende syv principper:
1. Regler
2. Skriftlighed
3. Meritprincip og livsland ansættelse
4. Arbejdsdeling og specialisering
5. Fuldtidsstilling adskilt fra privatsfæren
6. Neutralitet og upartiskhed
7. Hieraki
Hvordan ligner Danmarks offentlige forvaltning Webers bureaukratiske teori - princip 1 “regler”?
Legalitetsprincippet - afgørelser og adfærd i forvaltningen skal have hjemmel i lov
Bekendtgørelser - regler der udstedes administrativt og som uddyber og præciserer reglerne i en lov
Cirkulærer - interne regler for, hvordan love skal administreres
Hvad indebærer Webers 2. princip om “skriftlighed” i den rationelle, bureaukratiske organisationsform?
Arbejdet i forvaltningen er baseret på dokumentation
Grundlaget for beslutninger formuleres på skrift i rapporter, notater og lovforslag, ligesom beslutninger og deres begrundelser formuleres skriftligt
Gør det muligt at gemme erfaringer og giver organisationens medlemmer adgang til organisationens regelgrundlag uafhængigt af enkeltpersoners viden
Bliver en forudsætning for, at embedsværket kan agere neutralt og upartisk, da det kræver viden om tidligere afgørelser og gældende procedurer
Hvordan ligner dansk offentlig forvaltning Webers 2. princip om skriftlighed?
Arbejdet i forvaltningen er baseret på dokumentation
Grundlaget for beslutninger formuleres på skrift i rapporter, notater og lovforslag, ligesom beslutninger og deres begrundelser formuleres skriftligt
Fx notatpligt og god forvaltningsskik af afgørelser er skriftlige
Folketingets og offentlighedens mulighed for kontrol med forvaltningen er i høj grad baseret på skriftlighed
Hvad indebærer Webers 3. princip om ‘merit’?
Embedsværket har en formel - typisk akademisk - uddannelse, udnævnes efter faglig merit og har udsigt til livsland karriere
Meritter er kvalifikationer og kompetencer - kan være flere forskellige typer
Fachwissen: Teoretiske, falige kvalitfikationer gennem uddannelse - specialiseret (fx biologi) eller generel (fx politolog)
Dienstwissen: Procesviden som kommer af erfaring - også specialiseret (fx om specifikt politik område) og generel (fx normer i det politiske system)
Meritprincippet adskiller sig fra tildeling af positioner på baggrund af ikke-meritokratiske hensyn som alliancedannelse, belønning/straf, stand eller slægtsskab
–> Dette ville gøre embedsværket sårbart over for indflydelse fra de udnævnte på baggrund af ikke-meritokratiske faktorer, hvilket potentielt skader sagligheden i opgaveløsningen
Hvad indebærer Webers 3. princip om ‘livslang ansættelse’?
Embedsfolk skal have et livslangt perspektiv for sin ansættelse - intern karriere i embedsværket
Skal fungere som et værn mod arbitrære afskedigelser, der kan kompromittere personers tilskyndelse til at forvalte neutralt og upartisk
Hvad indebærer Webers 4. princip om arbejdsdeling og specialisering?
Den bureaukratiske organisation er arbejdsdelt ud fra et specialiseringsprincip dvs. ud fra funktionelle ansvarsområder med specialiserede medarbejdere
Muliggør specialisering i delopgaver
Konkret betyder det, at forvaltningen opdeles i underenheder som ministerier, afdelinger og kontorer med forskellige opgaver
Ansatte i disse enheder har eller opnår særlig kompetence på området
Kan gøres efter forskellige principper fx ressportprincippet
I DK er der en klar opdeling fx mellem departementer og styrelser - for meget atomisering kan dog skabe problemer ift. koordination
Hvad indebærer Webers 5. princip om fuldtidsstilling adskilt fra privatsæren?
Embedsværkets arbejde og privatliv er adskilt og de får deres indkomst som løn fra arbejdet
Embedsfolk her ikke andre erhverv ved siden af deres stilling
–> For at gøre embedsmænd upartiske, neutrale og rationelle
Hvad indebærer Webers 6. princip om neutralitet og upartiskhed?
Afgørelser er baseret på upartisk anvendelse af regler uden hensynstagen til personlige relationer
Embedsfolk er repræsentanter for myndigheden, som varetager offentlige interesser - må ikke tage højde for usaglige hensyn - men kun ud fra anvendelsen af regler. Hvor regler ikke er dækkende skal beslutninger træffes ud fra en rationel afvejning af midler og mål
Hvad indebærer Webers 7. princip om hieraki?
Embedsfolk indgår i over- underordnelsesforhold
Handler både og autoritetsrelationer og om klassificering af organisationen i forskellige enheder
Hvad er politisering af embedsmænd?
Topembedsmænd er i en gråzone mellem neutralitet og politisk rådgivning –> Tre former for politisering
Formel politisering: Politikere kan udpege embedsfolk ud fra andet end faglighed og merit
Funktionel politisering: Embedsværket er permanent og neutralt, men kombinerer de faglige kompetencer med en grad af politisk lydhørhed overfor ministerens ønsker
Administrativ politisering: Når politiske embedsfolk politiserer rådgivningen fra embedsværket før det når ministeren.
- Substantiel politisering: Farver embedsværkets rådgivning.
- Procedural politisering: Begrænser adgangen til ministeren.
Fælles for de tre typer er, at de prøver at trække embedsværket mod øget politisk responsivitet i modsætning til neutralitet og faglig kompetence
Beskriv rollekonstellationerne mellem politikere og kommunale embedsmænd
Seperate roller
(Politik og administration er adskilt - klar arbejdsdeling mellem politikere og embedsmænd)
Den autonome embedsmand (Embedsmanden har lige så stor eller større indflydelse på politikken som politikeren - deltager i udviklingen)
Den responsive embedsmand (Modsat autonom - embedsmanden er tydeligt underlagt politikeren og er responsiv overfor politikerens ønsker - også selvom det gør ud over embedsmandens neutralitet)
Overlappende roller (de to aktører kan ikke adskille deres arbejdsopgaver - uklart eller skiftende, hvem der har overtaget relationen - embedsmand forventes både at være neutral og responsiv)
