U4: Politisk styring af den offentlige sektor Flashcards
Hvilke antagelser indgår i Millers kanoniske principal-agent teori?
Hvad er principal-agent teorien
Principaler og agenter
En principal har en opgave der skal løses, men kan ikke løse opgaven selv pga. mangel på tid eller viden
–> Principalen har derfor brug for en agent som har den fornødne viden og tid, som kan løse opgaven for principalen
Antagelser
1) agent-impact: A har indflydelse på Ps pay-off
2) Informationsasymmetri: A har mere information –> P kan se outcome men ikke arbejdet
3) Præference divergens: det antages at A og P har forskellige præferencer
4) initiativ ligger hos en principal: P antages at være ‘forenet’ og rationelt handlende - tilbyder A en kontrakt
5) Backwards induction: A og P har fuld information om fordeling af outcome og As rationalitet –> P vil give A netop den kontakt som A vil acceptere
6) Ultimatum bargain: P er first-mover og kan give A et take-it-or-leave-it tilbud baseret på antagelse 5
Hvad er forskellen på knights og knaves? Hvilke antagelser gøres der om de ansatte?
Antagelser om medarbejdernes motivation
- Altruistiske ansatte (knights: riddere) - fx public service motivation
- Egoistiske ansatte (knaves: landsknægte) – fx homo economicus
Antagelser om brugernes handlingskapacitet
- Dronninger (queens) – høj handlingskapacitet
- Bønder (pawns) – lav handlingskapacitet
Le Grand præsenterer fire modeller: Trust, mistrust, voice og choice
Trust:
Motivation: PSM (altruistisk)
Adfærd: går efter at opnå god offentlig service
Brugere: Lac handlingskapacitet (bønder)
Modellen: Medarbejderne har selv motivation til at løse opgaven
Incitamenter: incitamenter er ikke lige med kvalitet - kan evt skade motivationen
Mistrust:
Motivation: Egennytte (ekstrinsik)
Adfærd: agere ud fra eget bedste
Brugere: lav handlingskapacitet (bønder)
Modellen: Tydeligt hierarki - belønninger/straf
Incitamenter: incitamenter virker både direkte og indirekte
Voice:
Motivation: PSM (altruistisk)
Adfærd: agere som knights - lytter til brugerne og deres behov
Brugere: Høj handlingskapacitet (dronninger)
Modellen: Brugerne giver deres mening til kende - justere servicen
Incitamenter: kræver knights der anser brugernes synspunkt som gode –> knight der ikke tror at de ‘ved bedst’
Choice:
Motivation: ekstrinsik/intrinsik
Adfærd: knaves, knights eller begge
Brugere: høj handlingskapacitet (dronninger)
Modellen: knaves tiltrækker bruger for at sikre sig selv – Knights vil tiltrække brugere for at tilbyde bedre service
Incitamenter: kræver en særlig form for knights der er brugerorienterede
Hvad er moral hazard og adverse selection i P/A teori? Og hvad er løsningen på dem?
Adverse selection: hvis principalen vælger en agent, der ikke kan indfri principalens interesser
Moral hazard: Dette opstår når agenten handler i strid med principalens interesser
Løsninger
Ex-ante styringsinstrumenter (ting principalen kan gøre før en opgave udføres)
- Udvælgelse af agenten
– Allianceprincippet: principalen kan finde en agent der har samme mål som dem selv
– Usikkerhedsprincippet: screening for at se om agenten har de rette kompetencer
- Udformning af kontrakt
– Effektiv incitamentsstruktur:
Ex-post styringsinstrumenter (ting principalen kan gøre efter en opgave er udført)
- Overvågning
– Kontrolinstitutioner:
— Police patrols: folketinget aktiverer selv kontrollen internt for at sikre at der ikke sker en fejl –> Centraliseret kontrol
— Fire-alarms det er partere uden for folketinget, der aktiverer kontrollen –> decentraliseret kontrol
– Administrative procedurer
— Deck-stacking: hvordan politikere kan designe administrative procedurer og institutioner på en måde der favoriserer bestemte grupper eller udfald
—- Eks kan nogle interesseorganisationer have lettere ved at klage
- Sanktionering (hvis agenten ikke lever op til målene)
– Individuelle
— Irettesættelse, advarsel, afskedigelse, omplacering
– Organisatoriske
— Reorganisering, budgetændringer, opgaveændringer, nye/ændrede styringsinstrumenter
Hvordan kan Wilsons typologi om agency types bruges til at sige noget om målbarhed?
En af problemerne ved P/A-modellen er målbarhed for at man kan give incitamenter eller vurdere en agents indsats er der brug for at være klare mål – dette er dog ofte ikke tilfældet ide der ofte vil være mange og vage mål
Denne lave målbarhed gør det svært at bruge incitamenter som en form for styringsinstrument
MODELLEN:
Arbejdsprocessen (output) ER observerbar
- Resultatet (outcome) ER observerbart: Production agencies
– eks postvæsenet –> her kan man lettere lave incitamenter
- Resultatet (outcome) ER IKKE observerbart: Procedural agencies
– Forsvaret i fredstiden –> svært fordi man kan se deres arbejdsproces, men man kan ikke se deres bidrag
Arbejdsprocessen (output) ER IKKE observerbar
- Resultatet (outcome) ER observerbart: craft agencies
– Forsvaret i krig, hospitaler –> man kan ikke se processen, men man kan måle et bidrag (fred eller raske patienter)
- Resultatet (outcome) ER IKKE observerbart: Coping agencies
– Ambassader, børnehavner –> lidt fluffy - svært at måle
Hvad styring er og hvorfor er styring er relevant i den offentlige sektor?
Offentlig styring beskriver det fænomen, at man ved brug af styringsinstrumenter forsøger at få den offentlige sektor til at realisere et eller flere mål for den offentlige sektors virksomhed
Det er relevant, fordi politiske målsætninger er demokratiske (folket har valg parlament og regering) - forvaltningen skal implementere dette
Hvordan kan politikere styre, at forvaltningen af den offentlige sektor arbejder henimod de politiske målsætninger?
I implementeringen af politik sker der delegation (opgaver lægges længere ned i hierakiet), dekoncentration (inddeling i administrative områder i landet), decentralisering (kommuner og regioner)
Derudover er der delegation inden for kommunerne - KB delegation af undervisnign til folekskoler - med politiske mål for, vhordan det skal foregå –> Incitament til styring
= Styring er i alle mulige forskellige relationer i hele den offentlige forvaltning
Hvilke styrker og udfordringer er der ved P/A-modellen?
Udfordring 1: målbarhed og målforskydning
Målforskydning opstår, når ansatte fokuserer på målbare resultater frem for reelle mål. Dette kan føre til, at væsentlige aspekter af opgaveløsningen nedprioriteres, hvis de ikke er let målbare.
Incitamenter kræver klare mål, men i OF er der typisk mange, vage og måske modstridende mål
Udfordring 2: Agentens motivation
P/A bygger på antagelse om Homo economicus: Individet er motiveret af egennytte
Implikation: Adfærd kan styres via incitamenter
Er adfærdsantagelsen realistisk? –> Nej, der er nogle afvigelser fra:
- professionalisme: kvalitet over økonomi
- PSM: gøre noget godt for samfundet
Udfordring 3: Troværdighed (credible commitment)
Er principalen troværdig?
Problemets kerne: Principalens tidsinkonsistente præferencer – og vil man egentligt tage midler fra organisationer? - man straffer ikke agenter, der ikke lever op til målene
- Agenterne ved at principalerne ikke tør at give sanktioner og kan derfor gøre som de vil
Løsning:
”Binde sig til masten” –> tvinger sig fast med lovgivning ved bredt flertal så man ikke kan ændre præferencer senere
- Man kan også afkorte hierarkiet så man ikke i lige så høj grad kan ændre på ting igen
Delegation til ukontrollerbar agent –> viser troværdighed fordi denne agent har en historie med rent faktisk at udføre en specifik handling
Udfordring 4: multiple principaler
Går imod fjerde antagelse
Agenten kan spille principalerne op imod hinanden hvis de er uenige
Redegør for Waterman & Meiers udvidede principal-agent teori
Omhandler antagelse 2 og 3:
Hvad nu hvis der ikke er informationsasymmetri eller hvis der ikke er præferencekonflikt mellem agenten og principalen
MÅLKONFLIKT
Principal - Agent
Som den typisk P/A
Bumber sticker politics
Multiple principaler hvor der er uenighed mellem politiske principaler, hvor uenigheden bygger på holdningsspørgsmål –> man kan ikke bruge info til at finde frem til hvad der er mere/mindre rigtigt
Hypotese: Her er agentens rolle mindre vigtig
Advocacy coalitions
Tager udgangspunkt i multiple principaler
Forvaltning i en kommune (A) til 2 stående udvalg som ikke har samme mål (P1 og P2), hvor agent er enig med den ene principal men ikke med den anden.
Hypotese: Agent vil arbejde sammen med den ene principal og modarbejde den anden principal - konflikt med den ene principal
Patronage systems
Dansk eksempel: Kommunalreformen 2007
- Kommuner som agenter der skulle implementere, staten som principal
- Selv om kommunerne ikke var enige så havde de ikke information til at agere imod regeringen
Hypotese: Agenten agere som assistent til principalen
MÅLENIGHED
Theocracy
Implementering af klimapolitik
Principal: Regering
Agent: Kommune
Enighed om at der skal reduceres, men usikkerhed omkring hvordan i praksis
Hypotese: Agenten implementere passivt P’s politik
Bottom line
Hypotese: Vi vil se noget der ligner Webers idealtype
Policy subsystems
Områder i kommunalpolitik hvor der sker en sektorisering over tid, hvor både udvalg (P) og forvaltning (A) har meget information og er enige om målene
Hypotese: Der vil opstå et tillidsforhold mellem P og A og over tid hvor de arbejder sammen
Platos republic
Ministeriet med bred A60 model, hvor departementet (P) har meget fagspecifik viden ift. styrelsen (A)
Hypotese: Agent udfører blot opgaverne der gives fra principalen
Beskriv P/A-kæder i den offentlige forvaltning
= nogle aktører har dobbeltroller
Organisatorisk niveau:
Regering - minister - departement - styrelse
Regionsråd - sygehus - afdeling
Individuelt
Kommunaldirektør - forvaltningschef - afdelingschef - kontorchef - fuldmægtig
