U10: Reformer og reorganisering Flashcards
Forklar problem, impuls og løsning i forbindelse med reformer og reorganiseringer
Hvordan kan reformer se ud baseret på henholdsvis en rationalitetslogik og en legitimitetslogik?
I udgangspunktet kan reformteorier kategoriseres i fire forskellige typer afhængigt af rationalitetslogik og legitimitetslogik
En rationalitetslogik: Mennesker vælger handlinger, der bedst kan indfri bestemte mål - enten i kollektivets interesse (kollektivt gode) eller i ens egen interesser (men kan self være begge dele nogle gange)
Nogle gange tager man fejl - ikke sikkert, at løsningen man vælger i interessen Er de fuldt eller begrænset rationelle? Har de information tilgængeligt
Legitimitetslogikken: Er baseret på, om handlinger er legitime - er beslutningerne legitime Det er godt at træffe legitime beslutninger, fordi man bliver populær og får mindre kritik Legitime beslutninger kunne fx være professionelle faggruppers normer (fx lægeløftet) Hvad gør andre som mig? Kan også skabe legitimitet - jeg indretter min kommune, som de andre indretter deres
Rationelitet og legitimitetslogik er ikke gensidigt udelukkende, men kan i praksis være til stede samtidig - men teoretisk simplificerer vi det til de to
Har betydning for, hvordan man forstår reformer - fører til fire typer
1. Reformer forstås som resultat af stræben efter indfrielse af legitime mål (rationalitet og legitimitet)
2. Reformer skal især forstås som resultat af magtkampe (Rationalitetslogik, ikke legitimitetslogik)
3. Reformer skal især forstås som resultat af påvirkning fra omgivelserne (Legitimitetslogik og ingen rationalitetslogik)
4. Reformer skal især forstås som resultat af tilfældigheder (Hverken rationalitets- eller legitimitetslogik)
Hvilke retorikker kan tages i brug i forbindelse med reformer og reorganiseringer af den offentlige forvaltning?
En tilgang, som diskuterer, hvordan tilfældigheder (skraldespandsmodellen) påvirker reformer samtidig med, at både noget synoptisk rationelt (administrative forbedringer) og noget egennyttemaksimerende (politiske interesser - aktører) spiller ind
Skelner mellem administrativ og realpolitisk retorik
Administrativ retorik:
Formål om effektivitet, planlægning, styring osv.
Et neutralt instrument til at opnå de t
Et synoptisk rationelt italesættelse af reformen
Realpolitisk retorik og den politiske kamp
Politiske aktører med interesse i den politiske kamp
Regering og opposition, der udtaler sig om samme reformforslag - forskellige synspunkter
Reformen afspejler forskellige aktørers modsatte interesser
Organiseringen af reformen har fordelingsmæssige konsekvenser
Retorikken findes, men den politiske opmærksomhed omkring reformer er ofte begrænset og skiftende –> Svært at fastholde politisk opmærksomhed omkring de ting, vi skal have løst selvom vi har stærke interesser omkring det
De reformer, der bliver til noget er dem, hvor der ved et tilfælde kommer løsninger på et tidpunkt, hvor der også er mulighed for en løsning pga. opmærksomhed = tilfældigheder, der afgør det i højere grad end interesser osv.,
Den administrative retorik som prolog - under forslagsprocessen, noget værdifuldt ved den
Den realpolitiske retorik er noget, vi vil se gennem den konkrete udformning og manifestering af reformen og efterfølgende i kritik
Hvad ligger der i skraldespandsmodellen?
IKKE rationalitet og legitimitet
Reformer er primært et udtryk for tilfældigheder
Mærkelig størrelse og svær at forstå, hvad der ligger i det
March og Olesen, som har udviklet modellen, snakker om reformer som resultat af forskellige kombinationer af tilfældigheder
Fx nogle problemer, der bliver diskuteret på et tilfældigt tilspunkt, som så samtidig bliver koblet på en løsning, der er moderne
Tilfældighed i mediedækning osv.
Reformer bliver til, når de kobles med hinanden tilfældigt
Antagelser om begrænset rationelle aktører med begrænset information - sjældent entydigt, hvad et problem er, og om der overhovedet er et problem og om det er vigitgt at løse
Der er altid en strøm af
- Problemer
- Løsninger
- Beslutningsanledninger (inputs)
- Aktører
Hvad er reformer (ikke)?
Reformer er forandringer af strukturer og processer af den offentlige sektor med formål om, at de fungerer bedre
Kan sondre mellem reformer af forvaltningen og policyforandringer
Policyforandringer: Politisk vedtagne ændringer af reguleringen af et policy-område
Reformer af forvaltningen kan både være policy- og ikke-policy forandringer, da de både kan være politisk vedtaget og berører forvaltningen
Policy-forandringer er ikke nødvendigvis forvaltningsreformer, hvis det ikke bører forvaltningens virkemåde
Hvorfor er reformer udformet som de er?
Hvad er effekten af reformer?
Hvordan kan reformer forbedre den offentlige sektor?
Hvorfor laver man reformer
Tre centrale reformbegreber:
- Problem
Hvad er årsagen til, at en reform igangsættes? Skal et problem løses? Er der altid et problem? Nej, men argumentet vil ofte være sådan, at et problem skal løses (svært at argumentere for en reform uden at den løser et problem/anledning) - Impuls
Begivenheder, der giver anledning til konkrete reformer eller forandring - fordi man har performet dårligt, blevet dprligt evalueret, nye ideer fra udlandet, nye muligheder med AI, mange ting kan være impulser (senere implicit) - Løsning
Hvilke redskaber tager vi i brug for at løse vores problemer (1)? Hvert problem kan have en stor spændvidde af løsninger - bare definere det - en proces, der kan give anledning til debat og konflikt - sjældent enighed om, hvad der er den optimale løsning
Forklar synoptisk rationalitet som forklaringstype på reformer
Både rationalitetslogik og legitimitetslogik (1)
Det vil sige, at aktører vælger rationelt midler, der bedst kan indfri mål - Og at aktørerne forfølger legitime mål
Forklaringslogikken er, at reformer er en rationel stræben efter at indfri legitime mål
- En kollektiv rationalitet
Legitimitet fx gennem den parlamentariske styringskæde
Impuls: Et konkret samfundsmæssigt problem -
problemfokuseret på at løse det
Hver gang vi har en reform, vil den her logik være eksisterende hos dem, der gerne vil have en reform - et problem skal løses (i medierne)
I den ideelle model vil det også lykkes at løse problemet - for vi har med fuldt ud rationelle menensker at gøre - kan lave gode løsninger og fuld information
- Fuld beregningskapacitet
- Fuld information
- Fyldestgørende analyse
Reformen vil blive den bedste løsning på det identificerede problem - og reformen vil blive loyalt implementeret
En drømmeverden - men sådan er det ikke i praksis
Modereret variant:
Synoptisk rationel model er naiv - måske mere rigtigt at tale om en synoptisk rationel stræben - gå efter idealet om den gode løsning på problemet
Synoptisk rationel stræben, hvor individer er begrænset rationelle og organisatoriske reformer har komplekse og ofte uforudsigelige konsekvenser
Fx reformen af skat jf. Christensen og Mortensen (2019)
mange interesser forbundet med skat - men alle ønsker nok, at organisationen fungerer bedst muligt - ikke så mange sektorpræferencer
Reformen båret af ønske om effektivisering
Analyser –> Opstiller alternativer
Resultat: En bragende fiasko
Forklar den rationelle institutionalisme som forklaringstype af reformer
Rationalitetslogik - ikke legitimitetslogik
Aktører vælger rationelt midler, der bedst kan indfri mål - men uden legitimitetshensyn (aktører er rationelt egennyttemaksimerende)
Reformer er et resultat af samspillet mellem interesser, ressourcer og institutioner: Reformen vil blive et resultat af forhandlinger og magt i samspillet mellem interesser givet de institutionelle rammer
Hovedbegreber er: Interesser, ressourcer og regler
Eksempel: Holmgrens tekst
Der er nogle styrelser (Sverige), som til en vis grad kan være politisk udpeget
Politikere kan have en interesse i, at styrelserne er agenter for os som principaler (politikere) –> De implementerer i højere grad ens beslutninger
Når politisk regering skifter –> Højere risiko for lukning
Inden for den her kategori, er der fokus på fordelingen af gevinster og tab inden for reformen - indfrier den til at opfylde magtfulde aktørers præferencer?
Det er ikke afgørende, om en reform er den samfundsmæssigt optimale løsning
Det er afgørende, om en reform medvirker til at indfri magtfulde aktørers mål
Fx Wilsons opdeling af offentlige organisationer afhængigt af, hvordan fordelene og ulemperne er fordelt –> Fører til forskellige slags politik/reformer
+ Rationel
- Legitimitet
= Homo economicus
Baseret på egeninteresser findes den rationelt bedste løsning på problemet afhængigt af de magtfulde aktører, der bestemmer reformen samt deres egeninteresser og strategier
Reformer skal forstås som resultat af egennyttemaksimerende aktører, der handler strategisk inden for institutionelle rammer
Hvis man kender de institutionelle rammer + aktørernes præferencer = reformadfærd
Kan også være en begrænset rationalitet med fokus på satisficering fremfor maksimering
Beskriv isomorfisme og sociologisk institutionalisme som forklaring af reformer
Legitimitetslogik, men IKKE Rationalitetslogik
Reformer gennemførelse og struktur er påvirket af omgivelserne - og vil blive ens (isomorfe), fordi de tilstræber en legitimitet
Legitimiten kan enten være baseret på tvang gennem regler, usikkerhed og efterligning eller normer hos fx professioner i lign. organisationer
Implikationen bliver ofte “bølger” af reformer og organisationer, der ligner hinanden
Reformbølge fx NPM
Kan også være i form af afkobling, hvor styringsmodeller vedtages i teorien, men ikke i praksis - uoverensstemmelse mellem praksis og det vi siger -> Fordi man vil fremstå moderne og legitim
Fx gennem budgetteringsmetoder
Gamle dage: Marginalbudgettering - når man laver et nyt budget, fremskriver man det fra sidste år og fremskriver med x antal inflation
Godt, at det reducerer kompleksiteten i budgetlægningen
Men det er meget svært at skære ned på den måde
Og når der sker noget uforudset, skal man komme med flere penge - som man ikke tage for de andre
Rammebudgetering: Ramme som grundlæggende beløb –> delrammer på forskellige sektorområder
Kommunalpolitikre tror mpske, at de anvender ramme udgetering, men de bruger i praksis marginalbudgetering (hvis man spørger mere uddybende)
Kan også tale om det ift. direktionsmodeller i kommuner - indført en ny direktion - men måske ikke så store substantielle ændringer - en gang i mellem får gamle ting bare nye, smarte navne
Hvilket omfang og grundlag har reformer
Forandringer at
Organisation og opbygning - fx strukturreformen, omstilling af sundhedsvæsenet, direktionsmodeller
Finansieringsmetoder fx taxameterordninger
Processer og arbejdsgange fx kontraktstyring, ændring af Offentlighedsloven
Omfanget af reforme
1. Ordens forandringre: Justeringer af arbejdsgange/ændring af eksisterende praksis)
2. Indførelse af nyt policyinstrument
3. Indførelse af nyt styringsparadigme, ændringer i styringsrelationer og opgavefordeling
Reformgrundlag
Lovgivning
Beslutninger internt i forvaltningen
Aftaler mellem forvaltningsniveauer
Beskriv overordnet de 5 teoretiske (del)forklaringer på reformers vedtagelse
Syoptisk rationel teori:
Reform er den bedste og legitime løsning på et problem
Rationel institutionalisme:
Reformer er udfald af centrale aktørers forsøg på at øge gevinster og minimere omkostninger
Historisk institutionalisme:
Reformer er betinget af hidtidige institutioner på området + gældende magtstrukturer –> Stabilitet
Sociologisk institutionalisme:
Reformer er legitimitetsskabende, handler om måde, isomorfisme
SKraldespandsmodellen:
Reformer er tidsmæssigt sammenfald af aktører, problemer og løsninger, muligheder
Hvorfor fejler velmente reformer som fx reformen af skat ifølge Christensen og Mortensen (2019)?
En række ambitiøse mål om mere effektiv skatteindkrævning
Midlerne var
- At fusionere den statslige og kommunale skatteforvaltning.
- At centralisere inddrivelse af gæld.
- At digitalisere processerne.
- At reformere ejendomsvurderingssystemet.
Blev ikke en succes (opnåede ikke den ønskede effektivisering og har været flere kritiske skandaler siden)
Fordi:
- Kompleks reform med uklar kausalteori: Antog, at reformen ville føre til store besparelser
- Implementeringen (F12)
- Manglende tålmodighed
= Begrænset rationalitet
Reformerne fejlede på grund af manglende realistiske analyser, overoptimistiske antagelser og politiske kompromiser.
Dette illustrerer, hvordan idealet om rationelle beslutningsmodeller ofte er uforeneligt med virkeligheden, hvor komplekse, inkrementelle tilgange (jf. Lindblom, 1959: “muddling through”) er mere effektive. Reformerne viser farerne ved at ignorere kontekst, implementeringsudfordringer og nødvendigheden af justerbare processer.
