U2: Introduktion til offentlige myndigheder: staten og EU Flashcards
Hvad ligger der i princippet om ministerstyret
Ressortprincippet: Forvaltningen er inddelt efter ressortområder → opdelt i parallelle ministerier med hvert deres område
Ministerstyre: Den enkelte minister er den øverste politiske ansvarlige for sit ressortområde med “kompetence til at give ordrer til embedsmænd” (s. 448)
Det er også ministrene der skal stå til ansvar for de beslutninger der tages i deres ministerium
Konsekvenser
Ministerstyret fører til en stærk politisk forankring af den offentlige forvaltning + ressortprincippet fører til faglighed
Hvad er uafhængige forvaltningsorganer og hvordan oprettes de? Er de helt uafhængige?
Uafhængige forvaltningsorganer: Når ministerstyret/hierarkiet afkortes
Def.: Uafhængige forvaltningsorganer er en enhed i den offentlige forvaltning, der a) besidder en vis lovbestemt kompetence inden for et nærmere defineret område, og som b) ikke er direkte styret af folkevalgte politikere
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem Kommissionen og Regeringen?
Regeringen: ministerstyre –> ministeren er forvaltningschefen for sit område
Kommissionen: kollegialt styre –> der er et fælles ansvar for det hele i kommissionen
Hvad er generaldirektorater
General direktorater er administrative afdelinger under EU-Kommissionen, der varetager specifikke politikområder, f.eks. miljø eller konkurrence.
Hvad er A60-modellen?
Modellen er nok den mest udbredte blandt de danske ministerier. Den går ud på at opgaver uddelegeres i styrelser under departementet.
Modellen er fleksibel og bryder ikke med ministerstyret. Uanset hvor mange styrelser der oprettes, vil ansvaret altid ligge på ministerens skuldre.
Departementet er udelukkende politisk og styrelserne er faglige
Modellen kan deles op i to:
Den smalle: lille departement, store styrelser
- Risikoen ved stærke styrelser er dog, at medarbejderne kan være for langt fra ministeren, eller være drevet af en anden dagsorden end ministeren, hvorfor det kan være vigtigt med en second opinion fra departementet.
- Ministeren kan aldrig organisere sig ud af sit ansvar.
–Fx. Fødevareministeriet, miljøministeriet
Den brede: stort departement, mindre styrelser
- Et bredt departement typisk tilgodeser hensynet til den politiske styring af ministeriet og hurtig reaktionsevne. Omvendt er der risiko for dobbeltarbejde og mindre effektiv ressourceudnyttelse.
–Fx. finansministeriet eller sundhedsministeriet
Hvad er enhedsmodellen?
Et enkelt departement uden underliggende enheder.
Dette er lige nu Statsministeriet og Udenrigsministeriet.
DOG: Statsministeriet kan trække på eks Finansministeriets styrelser og Udenrigsministeriet har ambassader
hvad ligger der i dekoncentration og decentralisering?
Dekoncentration: Her er forvaltningen fortsat underlagt det ministerielle hierarki. Det vil sige, at det stadig er statslige myndigheder, men disse er placeret lokalt.
Fx. politiet (midtjyllands politi, østjyllands politi osv. til du når alle 12 politikredse)
Decentralisering: Her er forvaltningen underlagt kommunal- eller regionsrådet.
Det vil sige, at det IKKE er de statslige myndigheder, men de kommunale/regionale –> de er uden for det ministerielle hierarki.
fx. skoleområdet og hospitaler, kommuner
hvordan man kan lave en afkortning af ministerstyret og hvorfor man gør det?
Ministeriet er, ligesom ved A60-modellen, opdelt mellem departement og styrelser - dog er der nogle af organer (fx råd og nævn) der er uddelegeret, som ministeren ikke kan bestemme over
Eksempler:
Råd og nævn
- DØRS –> specielt på grund af troværdighed (derfor ikke meget uafhængige)
Bestyrelser
Ankestyrelsen
Selskaber (DSB, PostNord)
Hvordan
1) Strukturel uafhængighed –> når man organisatorisk afkobles fra ministeren f.eks. ved at oprette egen bestyrelse eller direktør
2) Finansiel uafhængighed –> måles ud fra i hvor høj grad man er afhængig af indtægter fra finansloven
- Finanstilsynet i høj grad
3) Retlig uafhængighed –> Lovgivningen er detaljeret og giver begrænset spillerum for den politiske ledelse. Dvs. at man har retlig uafhængighed når man kan udskrive egne regler og procedurer. den empiriske indikator er her reguleringskompetence.
- Finanstilsynet i høj grad
Hvorfor
At oprette disse kan være fordelagtigt for en minister, hvis det er områder vedkommende kan ‘brænde sig på’. Fx Flygtningenævnet eller DSB (tog der er sløve).
De forskellige rationaler er her:
Rationelle teorier: Troværdighed, fastfrysning af politik, blame avoidance og teknisk kompleksitet
Normative teorier: Isomorfi = troværdighed og legitimitet
Historiske teorier: Stiafhængighed
Redegør for EU kommissionens opgaver
Er kommissionen ligesom en regering? Både ja og nej - både mere og mindre
Kommissionens opgaver er
- Lovgivende magt: Fremsætter sager på dagsorden og deltager i lovgivningsprocessen ved at lave lovforslag og være mægler.
- Udøvende magt: Implementerer EU-regler (dog mest administrativt, da praksis sker i de enkelte landes administrationer), laver sekundær lovgivning og repræsenterer EU udadtil
- Anklagemyndighed: De er også en del af domstolene som “traktatens vogter”, hvor de skal sikre, at medlemslande følger EU lovgivningen
Hvad er forskellen mellem det politiske og det administrative niveau i EU kommissionen?
Fordele ved et bredt og smalt departement
Ingen organisering tilgodeser alle hensyn!
- Reaktionsevne vs. lovmæssig forvaltning?
- Effektivitet vs. faglighed?
Bred:
Fordele:
Faglig kvalitet pga. fagligt specifikt i kontorene
Tværgående - fordi der sidder kontor for hvert fagsområde, der har overblik over styrelser
Men dobbeltarbejde, fordi der er fagligt arbejde i både styrelser og departement
Smalt
Fordele:
Høj faglig kvalitet - kan risikere, at styrelserne bliver lidt for politisk orienteret - mindre fagligt
Men risikerer ikke dobbeltarbejde
Ressoruceudnyttelse
De hensyn, der særligt er lagt vægt på er effekt ressourceudnyttelse
Enhedsmodellen:
Man får alt inden for departementet
Hvad er Kommissionens kabinet
Et personligt politisk sekretariat
Består af kabinetchef + 5-10 akademiske medarbejdere + assistenter
Har til opgave at yde politisk rådgivning, koordination med ressortforvaltningen, koordination på tværs, forberede møder blandt kommisærerne
Ikke det samme som ministersekretariater - de er meget mere
De er midlertidigt, politisk ansatte - der skal dog være flere nationaliteter repræsenteret i kabinettet
Beskriv Kommissionens administrative organisation
På samme måde som ministre i DK har ministerielle embedsværk under sig, har kollegiet af kommisærer et embedsapparat
Det er organiseret i genereldirektoratet og tjenester
Generaldirektoratet (DG): Ansvarlig for EU’s forskellige politikker - de kan betjene flere kommisærer og kommisærer kan have ansvar for flere DG
Tjenester: Tværgående funktioner
Der findes mere end 30 genereldirektorater, som har forskellige arbejdsområder fx landbrug, budget, klima osv.
Der er 10 tjenester i figuren i bogen fx personaleudvælgelse og udenrigspolitiske instrumenter
