U11: Forvaltningen og borgerne Flashcards
Hvad er administrative byrder? Kan du give et eksempel på det?
Et individs oplevelse af, at politik implementeres omkostningsfuldt
Hvor Lipsky har frontmedarbejderperspektivet har Burden borgerperspektivet på relationen
Fokuserer både på det staten gør og borgernes oplevelser
Objektivt - Statens handlinger
- Krav om fremmøde, ventetid og kø
- Dokumentationskrav, svære formularer
- Aktivering, nyttejob, jobprøvning
- Digitalisering
Subjektivt - Individers oplevelse
- Læringsomkostninger: Sætte sig ind i regler om, hvad der kræves for at få dispensation, hvilken procedure er forbundet med dette
- Efterlevelsesomkostninger: Comliance costs - hvilke omkostninger er der forbundet med at leve op til kravenen - skal bruge tid på at skrive dispensationsansøgningen - skal måske betale 300 kr for lægeerklæring osv.
- Psykologiske omkostninger: Kan være den mentale belastning ved processen - kan være stigmatiserende - fx ved kontanthjælp - bevise sit behov herfor - kan være ting, man synes er pinligt eller skamfuldt eller noget = en psykisk omkostning
Tre centrale påstande om administrative byrder
1. Byrderne har konsekvenser
2. Byrderne skaber ulighed
3. Byrderne er udtryk for politiske valg
Administrative byrder som politisk valg…
Der er generelt enighed om, at administrative byrder er et politisk valg og kan være en form for “skjult politik”
FT kan reducere ydelser til en politisk gruppe –> diskussion
Men hvis de gør det mere administrativt og uigennemsigtet, kan de måske undgå, at det bliver helt så politiseret
Administrative byrder som bureaukratisk valg
Lipskys pointe om frontlinjemedarbejdere som policy-implenteringsorganer, der har afværgemekanismer
–> Forvaltningen kan enten øge eller mindske borgernes oplevelse af byrder pga. manglende ressourcer
Hvordan kan ressourceforskelle få betydning for borgernes oplevelse af administrative byrder?
Studie af sammenhængen mellem sygdom, oplevelse af byrder og effekter
Personer med kroniske lidelser oplever byrderne stærke
Hvad ligger der i Hirschman’s exit og voice begreber?
Hirschman analyserer, hvorvidt og under hvilke betingelser exit og voice kan sikre, at organisationer er lydhøre over for brugerønsker
Exit
indebærer at kunderne / modtagerne af en off. ydelse har mulighed for at forlade organisationen, hvis de ikke er tilfredse med det, organisationen leverer
Men for at exit-muligheden skal virke disciplinerende på levandører af offentlige servicer, skal der økonomiske konsekvenser af at miste brugere fx gennem indbyggede taxameterordninger i finansieringen
Exit afhænger af
- Reelle alternativer
- Omkostninger forbundet med exit
Voice
Exit er ikke nødvendigvis lig med velfærdsforøgelse - behov for voice-mekanismen
Brugerne kan give deres holdning og utilfredshed til kende over for de organisationer, der leverer service
Lydhørhed overfor brugerønsker –> Forbedring af ydelser
Voice afhænger af
- Forventet betydning af voice for forandring
- omkostninger ved voice
- Kollektivt handlingsproblem
- Færre/dårligere exitmuligheder giver mere voice
Loyalty
Er inaktive brugere
HVILKE IMPLIKATIONER HAR DETTE PÅ SERVICE
Exit skaber ikke automatisk kvalitetsforbedringer
Afhænger af organisationens information om og motivation for forbedringer
Kan være virkningsfuldt, hvis det har konsekvenser fx gennem taxameterstyring
Ellers kan det gøre tingene værre pga. slack - hvis folk smutter, men vi ikke mister penge er det luksus for os, fordi vi bliver mindre pressede
Voice er mere effektivt, når der også er mulighed for exit med konsekvenser
Men exit muligheder kan også reducere voice - flytter bare i stedet for “at tage kampen”
= Exit har ofte mest betydning og begge dele er potentielt gavnlige for forvaltningens responsivitet
Hvorfor er borgerne vigtige aktører i forbindelse med den offentlige forvaltning?
Borgerne indgår i samspil med forvaltningen og har betydning for forvaltningens arbejde og resultater
Også betydning for, om politikker lykkes
Redegøre for de tre teoretiske perspektiver på samspillet mellem borger og forvaltning
Der er tre teoretiske perspektiver
Magt:
Borgere er måske mere passive, en myndighedsrelation, hvor borgeren modtager services
Brugerperspektivet:
Relation på et marked, en kunderelation, hvor man borgeren kan vælge service fra eller påvirke service (exit og voice)
Samproduktion:
Ser borgere og off. Forv. Som samarbejdende for at levere bedre off. Ydelser - gensidig afhængighed herfor
Varierer ift.:
Fx samspillets karakter, aktørernes roller, typer af effekter, betydning af ressourcer/motivation, udfordringer
Hvorfor har byrder konsekvenser skaber ulighed og er politiske (og administrative) valg;
Byrderne reducerer folks adgang til ydelser
Kan fx påvirke deres sundhed fx pga. stress
Færre regler for at få understøttelse –> Mindre stress
Har set eksempler på, at administrative byrder reducerer folks adgang til ydelser - ofte i medierne - ældre får ikke søgt, fordi det foregår digitalt, som er en administrativ byrde, der forhindre dem i at bruge deres rettigheder
Beskriv samspillet mellem borgerne og forvaltning i magtperspektivet
Myndighedsrelation om fordeling af goder og byrder
Forvaltningens rolle: En myndighed der træffer beslutninger
Borgerens rolle: Modtager ydelser (klient) eller bliver stillet krav til (reguleringsobjekt)
- Men borgernes adfærd kan påvirke beslutningerne
- Borgernes ressourcer har betydning for beslutninger (output) og resultater (outcome)
Institutionelle rammer bestemmer, hvordan samspillet indrettes og påvirker dette, men også magtrelationen
Beskriv forvaltningens adfærd i samspillet ifølge magtperspektivet
Mål om, at alle skal behandles ens (princip om ligebehandling), men kan ikke regulere/lovgive ift. alt –> Der er en grad af skøn i beslutninger i forvaltningen
Jf.Lipsky om, at forvaltningen har en væsentlig magt i forbindele med udlevelsen af vedtaget policy –> Afgørende i praksis
Dette skøn sker baseret på kategoriseringer
Kategoriseringer sker både i policydesignprocessen og i forvaltningen og afgør:
- Hvem får ret til hvad? Hvem underligges hvilke pligter/reguleringer?
- Sagsbehandlere skal i kontakt med borgere og virksomheder vurdere om aktøren tilhører bestemte kasser for at få ydelser/skulle reguleres
Kan blive baseret på offentligt ansattes personlige værdier/normer, stereotyper
Professionelle problemopfattelser: Kriterier for, hvem der har gavn af indsats - kan være dem, der har mest brug for det vurderet professionelt.
Deservingsness heuristikker
ligesom i lovgivningen) - sætter måske større krav til nogle, der selv af sagt deres job op end folk, der er blevet fyret Der er står risiko for, at disse kritierier kan føre til skævhed, hvor fx etniske minoriteter bliver vurderet som mindre deserving
Normer og stereotyper:
Hvad er rigtigt/forkert i en given situation?
Fx tage hånd om sociale problemer hos børn i opløbet. Positivt formål, men implementeringen kan hvile på stereotyper - afhænger af medarbejderens egen opfattelse af den normale familie
Beskriv borgernes interesser og ressourcer i samspillet ifølge magtperspektivet
Borgerne kan have forskellige interesser og ressourcer, som er afgørende for deres adfærd i samspillet med forvaltningen
Borgernes interesser:
Økonomisk motivation - Økonomiske belønninger
Social motivation - anerkendelse
Normativ motivation - Moralsk forpligtelse
Omsætning af interesser til handling kræver ressourcer
Ressourcer kan variere + forskellige typer
Administrative literacy: (Administrativ dannelse)
Ens viden om og evne til at forstå den offentlige sektors indretning og procedure + hvordan man opføre sig i kontakten med forvaltningen
Bureaucratic self-efficacy: (Bureaukratisk handlinskapacitet)
Selvopfattelse af egen evne til at kommunikere i mødet med de offentlige fx viser studier, at skilsmisseforældre, der har en højere self-efficacy har større chance for at få deres ønsker til samvær med barnet opfyldt
Økonomiske ressourcer:
Særligt relevant ved virksomheder, hvor der kan være afgørende for, om virksomheder kan overholde lovgivningen
Ressourcer kan omsættes til magt over for forvaltningen, så ressourcestærke aktører kan modsætte sig eller midle forvaltningens krav, når disse er i modstrid med aktørens interesser eller omvendt i særlig grad udnytte begunstigende politik
Beskriv typologien for borgernes adfærd i magtperspektivet
Fem distinkte adfærdstyper inden for regulering og velfærdsservice, som varierer på 3 dimensioner
De tre dimensioner
1. Opposition
2. Forberedelse
3. Aktivitet
De fem typologier
1. Modstand
2. Modspil
3. Samarbejde
4. Aktivisme
5. Tilpasning
Men ved generelt, at borgere, der samarbejder får bedre outcome - men ikke bare læne sig tilbage - må gerne udfordre lidt, så man får lirket beslutningerne tættere på ens præferencer
= Det forventes at borgernes adfærdstyper påvirker outcome
Og adfærd afhænger af ressourcer = Ressourcer er vigtigt
Beskriv de institutionelle rammers betydning for samspillet mellem borgere og forvaltning ifølge magtperspektivet
Institutionerne fordeler magten og sætter spillepladen op for aktørerne
Overordnet påvirker institutionerne samspillet og konsekvenserne heraf på to måder
1. Magten i samspillet
Regulering vs. velfærdsydelser
Sanktionsmuligheder
Klagemuligheder
- Borgernes ressourcers betydning
Jo højere grad af skøn hos frontlinjemedarbejderne, desto større betydning har borgernes ressourcer - danner et forhandlingsrum, som gør aktørernes magtressourcer relevante
Kan også være gennem administrative byrder - hvor borgere kan opleve politikker og deres implementering som omkostningsfulde
Fx digitalisering vs. fysisk fremmøde for adgang til off. forv. kan have forskellige administrative omkostninger for borgerne
Hvilken effekt har samspillet mellem forvaltningen og borgerne ifølge magtperspektivet?
Effekterne af magtperspektivet er fokus på
Myndighedsrelation med korrekt anvendelse af regler
Fordelingseffekter: Farvoriserer forvaltningens adfærd bestemte borgere?
Har nogen borgere lettere ved at varetage egne interesser givet institutionerne?
Lipsky og creaming - favorisering af borgere med potenitale for gode resultatet
Opstår der en ulighed i den måde, vi inddeler borgerne på?
Opfattelse af og tillid til “systemet”
Politikeffekter
Bidrager samspillet (og tildeling af goder og byrder) til, at borgerne kommer i arbejde, ud af hjemløshed osv.
Beskriv de væsentligste pointer fra magtperspektivet
Samspillet er en myndighedsrelation, hvor forvaltningen har magt til fordele goder og byrder til borgerne
- Gennem kategorisering og implementering, der kan opleves mere eller mindre byrdefyld
- Risiko for, at samspillet skaber ulighed - betinget af institutionelle rammer (hvor meget skøn, mulighed for sanktioner og klagemuligheder samt borgernes ressourcer)
Borgerne påvirker forvaltningen gennem deres adfærd i samspillet - de kan være mere eller mindre i opposition eller samarbejdende
- Borgernes mulighed for at varetage deres egne interesser afhænger af deres ressourcer + institutionelle rammer (klagemuligheder og forhandling)
Administrative byrder er borgernes oplevelse af implementeringen som byrdefuld
- Kan være resultat af politiske eller bureaukratiske valg (jf. Lipskys krydspres og afværgemekanismer)
- Byrder har konsekvenser for opnåelse/fordeling af services
- Kan skabe ulighed afhængigt af fx ressourcer
Beskriv samspillet mellem borger og forvaltning ifølge brugerperspektivet
Marked/kunde-relation
Borgernes rolle: Brugere eller kunder, som vælger offentlige ydelser, der matcher deres præferencer eller giver feedback (brugerdemokrati)
- Ligesom Tiebouts teori om at stemme med fødderne
Forvaltningens rolle: Leverandør af ydelser og tilpasser sig efter brugernes ønsker (responsivitet)
Resultatet: Øget samfundsnytte, effektivitet i leverancer
Hvordan hænger brugerperspektivet sammen med New Public Management?
Ideen om, at konkurrence skaber øget samfundsnytte, hvor off. sektor afspejler brugernes præferencer ved, at de kan enten “stemme med fødderne” (Tiebout) ved at skifte leverandør eller give deres mening til kende
Bliver dermed en omkostningeffektiv levering
Beskriv de væsentligste pointer fra brugerperspektivet
Velfærdsøkonomisk teori, hvor samspillet er en kunder/marked-relation
Den off. forv. må respondere på brugernes ønsker –> Velfærdsforbedringer
Borgerne skal have valgmuligheder, så de kan exit
Skal dog have reelle konsekvenser fx gennem taxameterstyring
Exit kan med fordel suppleres af voice
Mulighed for input
Virker bedst, hvis der også er exit muligheder
Hvis exit er let, kan det dog efterlade mindre ressourcestærke brugere og mindske voice
Le Grand: Perspektivet kræver brugere med høj handlingskapacitet
Men selv lav brug af muligheden kan give indflydelse, hvis risiko for exit
DOG skævhed i input: Mest ressourcestærke søger indflydelse
Brugermodellen prioriterer brugere over borgere (generelt - skatteydere) = Risiko for ikke samfundsoptimal løsning
Beskriv samspillet mellem borgere og forvaltningen i samproduktionsperspektivet
Offentlig service er et produkt af samproduktion og samarbejde
Al offentlig service, der fungerer godt kræver et mix af inputs fra
- Offentligt ansatte
- Borgere
- Privatansatte
- Frivillige borgere
Sondrer mellem private og kollektive goder / substituerbare og komplementære
Private goder: Operation i knæ –> Genoptræning –> Off. ydelse indtil frisk igen
Kollektivt gode: Frivillige hjælper til større nytte i samfundet
Substituerbare goder: Service kan skiftes ud - fx vi henter ikke længere skrald, du skal selv komme af med det - bliver ikke behandlet bedre om det er den ene eller den anden måde
Komplementære: DEN VIGTIGE, hvor service kun virker, hvis der leveres noget tilbage - udbyttet er gensidigt afhængigt
Disse dynamikker kan både ses på individ, gruppe og samfundsniveau
Hvad er sammenhængen mellem samproduktionsperspektivet og new public governance?
Gensidigt afhængige aktører finder den bedste løsning for udfordringer/opnår den bedste service
Fx kan frivillige og private aktører spille en rolle.
Ikke fokus på, hvad staten kan gøre for borgeren, men hvordan flere aktører sammen kan skabe offentlige ydelser af højere kvalitet og med høj effektivitet
Hvad er de forventede effekter i samfundsproduktionsperspektivet?
Effektivitet (større målopfyldelse for færre ressorucer) - særligt for komplementære input - hvis vi arbejder sammen - der kommer mere ud af det - så har borgerne bidraget til noget, og gjort det bedre end hvis kun off. Forv. Havde gjort det
Tættere kontakt mellem forvaltning og borgere pga. samarbejde - her kommer voice ikke igennem brugerbetyrelser eller tilfredshedsundersøgelser men gennem samproduktionen af ydelserne
Forudsætningerne for effekterne er dog
1. Borgerne skal have ressorucerne
2. De skal være motiverede for samproduktion
3. Offentligt ansatte skal være positive overfor det
Udfordringer
Hvem styrer borgerne? De er ikke en del af PA forholdet?
Kan vi sikre, at de leverer stabilt og på højt niveau?
En bekymring, som de offentligt ansatte har:
Hvem betaler? Tæller det med i det samfundsøkonomiske regnestykke eller bliver det en skjult besparelse fx v. inddragelse af frivillige?
Hvad med borgernes ansvar ift. forvaltningens?
Hvordan kan man anskue offentligt ansattes holdning til frivillige som en del af serviceproduktionen genneem samproduktionsperspektivet?
Motivationsteori:
Opfattes det som noget, der understøtter opgaveløsningen?
Eller en barrierer for, at den kan løses med tilstrækkelig kvalitet?
Freys model:
Hvis noget opfattes som understøttende –> Mere motivation
Hvis noget opfattes som underminerende –> Mindre motivation
Trusselsopfattelse / professionssociologisk perspektiv
Opfatter off. ansatte frivillige negativt, hvis de varetager kerneopgaver relativt til komplementære opgaver?
Funktionalistisk professionsperspektiv: De offentligt ansatte vil gå op i professionelle normer og kvalitet - vil de frivillige føre til reduktion af kvalitet?
Neo-weberiansk perspektiv: Vil det være en trussel mod professionens status? Underminerer de frivillige professionen - kommer og tager ens job? Er brugen af frivillige reelt en skjult spareøvelse?
Beskriv de mest væsentlige træk ved samproduktionsperspektivet på samspillet mellem forvaltningen og borgerne
Samproduktion foregår ved miks af input fra borgere, forvaltning, m.fl.
Borgeres input kan erstatte offentligt ansattes (substitution), men kan også komplementere dem (forstærke hinanden = kernen i samproduktion)
Samproduktion kræver borgere er motiverede og har ressourcer
Nogle samproduktionstiltag går ud på at give ressourcer til samproduktion til mindre ressourcestærke borgre fx Læse-kuffert forsøg
Offentligt ansatte kan opfatte samproduktion - særligt frivillige - som en trussel
Enten pga. manglende kvalitet (funktionalistisk) eller pga. trusselsbilledet for deres profession
Gælder især, når frivillige producerer kerneopgaver
Individuel samproduktion af individuelle goder er nødvendigt
Fx ift. genoptræning
Sammenlign de tre perspektiver på borgeres samspil med forvaltningen
Hvad skal der til for at hhv. voice og exit kan forventes at skabe en mere responsiv forvaltning? Og hvordan supplerer de hinanden?
Exit skaber ikke automatisk kvalitetsforbedringer
Afhænger af organisationens information om og motivation for forbedringer
Kan være virkningsfuldt, hvis det har konsekvenser fx gennem taxameterstyring
Ellers kan det gøre tingene værre pga. slack - hvis folk smutter, men vi ikke mister penge er det luksus for os, fordi vi bliver mindre pressede
Voice er mere effektivt, når der også er mulighed for exit med konsekvenser
Men exit muligheder kan også reducere voice - flytter bare i stedet for “at tage kampen”
= Exit har ofte mest betydning og begge dele er potentielt gavnlige for forvaltningens responsivitet
