Tilregnelse, forsæt

Question 1

Er det rigtigt, at både forsætlige og uagtsomme overtrædelser af straffeloven straffes, medmindre der udtrykkeligt er foretaget en begrænsning til uagtsomt forhold?

Answer 1

Som udgangspunkt er det kun det forsætlige overtrædelser der straffes. Uagtsomme forhold skal være hjemlet i lov.

Question 2

Hvilken grad af forsæt udtrykker henholdsvis ordene hensigt og viden?

Answer 2

Direkte forsæt

Question 3

Har man forsæt til drab, hvis man har til hensigt at dræbe en person ved at slå personen med et baseball-bat på skinnebenet?

Answer 3

Man ville nok blive dømt for drabsforsøg, da man ikke dræber personen. Man har forsæt til det, hvis det er ens hensigt.

Question 4

Hvad betyder fremrykket fuldbyrdelsesmoment?

Answer 4

Også kaldet subjektivt overskud. Det sidste gerningsindhold behøver ikke at være opfyldt, hensigten skal bare have været der. Fx hvis man optager børnepornografi, så behøver man ikke udbrede det, for at det sidste gerningsindhold er opfyldt, hvis der er forsæt til at udbrede det. Det afgørende tidspunkt er gerningstidspunktet.

Question 5

Hvad er dolus subsequens, efterfølgende forsæt?

Answer 5

Hvis gerningspersonen først efter gerningstidspunktet bliver kar over, at fx personen der blev filmet var under 18, så kan der ikke straffes for forsætlig overtrædelse. Også selv om gerningsindholdet er opfyldt. Hvis situationen dog fortsættes, når personen bliver klar over “fejlen”, så vil der være forsæt.

Question 6

Hvordan løses tilfælde af såkaldt aberratio ictus eller afvigelse i slaget?

Answer 6

Hvis man vil dræbe en person, men rammer en anden med sit skud, så straffes man for uagtsomt mord på den man rammer, samt forsøg på dræb for den første.

Question 7

Har A forsæt til alle gerningsmomenter i § 281, hvis A truer B med tæv, hvis ikke B tilbagebetaler de penge, som B skylder A?

Answer 7

Ikke alle de objektive gerningsmomenter er opfyldt, da A ikke påtvinger sig uberettiget vinding, da det er hans egne penge.

Question 8

H) Kan man straffes efter § 252, hvis man ikke har forsæt til at optræde hensynløst ved sin bilkørsel?

Answer 8

Ja, da gerningsmomenterne er opfyldt. Der kan stadig falde et uagtsomt eller et objektivt ansvar, hvis man ikke har forsæt.

Question 9

Hvad er de subjektive gerningsmomenter?

Answer 9

Det subjektive gerningsmoment indebærer alle “tankerne” bag gerningsforholdet. Hermed henvender det sig til forsæt og uagtsomhed samt tilregnelighed og graden heraf.

Question 10

Hvad er de objektive gerningsmomenter?

Answer 10

Dette begreb dækker over det faktuelle i hvert gerningsmoment. Man kan se at forbrydelsen er fuldbyrdet, men man kan ikke nødvendigvis se gerningspersonen. De objektive gerningsmomenter fremgår direkte af ordlyden af hver straffebestemmelse. Disse momenter udgør altså tilsammen det gerningsindhold, som en straffebestemmelse består af.

Question 11

Hvad er grundtanken - Forsæt

Answer 11

Man kan ikke straffe for noget de ikke kan bebrejdes for, hvilket sindelagsetik- og nyttetik ligger til grunde for.

Question 12

Er bebrejdesen lige stor i særlovgivningen og i straffeloven?

Answer 12

§19: i straffeloven er udgangspunktet forsæt, hvis ikke andet er angivet, hvor det modsatte i særlovgivningen, her er udgangspunktet uagtsomhed, hvor der skal stå forsæt hvis man skal straffes hårdere. Der er også forskel på grov uagtsomhed og mild uagtsomhed.

Question 13

Hvilke deliktstyper (en forbrydelse) er der? - hovedtyper:

Answer 13

• Fare delikt –> Man har hensigten at bruge nogen i fare.
• Adfærds delikt –> når den adfærd du har dig som er strafbar fx sex med mindreårige, her skal man så have forsættet for den adfærd man har sig.
• Forårsagelse –> forsæt til resultatet, bære gennem handlingen. Have forsæt både før og efter.
  Betyder noget om hvad forsættet skal rette sig mod –> har du fx forsæt til at gøre det (fremrykket fuldbyrdelse), det kan derfor være relevant når man kigger på forsæt.

Question 14

Nævn de 3 forsætsgrader.

Answer 14

Direkte forsæt
o Viden og vilje

Sandsynlighedsforsæt
o Det er mere end 50% at forholdet ville blive fuldbyrdet. –> Overvejende sandsynlighed

Eventualitetsforsæt (dolus eventualis)
o Hypotetiske variant
o Positive indvilgelse

(Bevidste uvidenhed/selvvalgt tvivl)

Question 15

Hvad er dækningsprincippet?

Answer 15

Subjektivt overskud – Dækningsprincippet dækker over det forhold hvor der er kongruens mellem den objektive overtrædelse og forsættet, der skal dække over hele gerningsindholdet

Question 16

Nævn forholdet mellem objektive og subjektive elementer - dækningsprincippet

Answer 16

§ 276 - objektivt:
•	Uden besidderens samtykke
•	Borttager
•	En fremmed rørlig ting
•	(uberettiget) vinding og tab
•	Ved tingens tilegnelse

§ 276 - subjektivt (jf. § 19)
• Forsæt til…
• Forsæt til…
• Forsæt til…

Question 17

Nuancer dækningsprincippet

Answer 17

Udgangspunkt: Forsættet skal dække ALLE GM
• Modifikation 1: visse § har værdiladede ord, (”særlig rå, brutal eller farlig”, § 245, ”særlig farlig”, § 288, ”retsstridigt” § 279)
o Som ”dommeren” fastlæger rækkevidden af. T skal blot have forsæt til de faktiske omstændigheder
• Modifikation 2: visse § nævner følger/skadevirkninger, hvortil der ikke kræves forsæt (§ 246 om døden til følge), jf. § 20. Kun ganske få eksempler. Hold øje med ordet ”følge” og se i øvrigt Lærebogen s. 186.

Question 18

Dækningsprincippet - Forklar tidsaspektet

Answer 18

• Udgangspunkt: forsættet (til alle GM) skal foreligge senest på det tidspunkt, hvor handlingen (der skal straffes) foretages/fuldbyrdes.
o Ex: Hvis der ikke er forsæt til at tage en ”fremmed” mobiltelefon ved borttagelsen => ej § 276, men frifindelse eller anden §, hvor forsættet kommer senere

Question 19

Giv en oversigt over vildfarelse (faktiske)

Answer 19

To arter vildfarelser
• Faktiske (fejopfattelse af virkeligheden, faktiske forhold i forbindelse med en handling - f.eks. troet, at kokain var vaskepulver)
• Retlige (vedrører retsregler - f.eks. troet, at man som vidne gerne må lyve i retten).
o Egentlige/Uegentlige retsvildfarelser

To versioner
• Positive (pga. vildfarelsen tror man fejlagtigt, at man har begået noget strafbart)
• Negative (pga. vildfarelsen mener man ikke, at man har begået noget strafbart)

Question 20

Redegør for de faktiske vildfarelser

Answer 20

Negative faktiske vildfarelser
• Hvis man mangler den nødvendige tilregnelse til blot ét led i GI, skal der frifindes (tror at man transportere vaskepulver for sin ven, men det er egentlig kokain => ej forsæt til narkotikasmugling).
• Hvis der mangler forsæt, kan der højest straffes for uagtsomhed (forudsat dette er kriminaliseret)
• NFV udelukker altså forsæt (men ikke uagtsomhed)

Positive faktiske vildfarelser
• Man tror, at man slår samleveren ihjel ved at kvæle ham med en pude, mens han sover på sofaen, men han var død i forvejen.
• Det er forsæt til realisering af gerningsindhold (GP tror selv, at han har realiseret et gerningsindhold), men der mangler dele af det objektive gerningsindhold.
• PFV kan som regel straffes som forsøg (§ 21)

Irrelevante faktiske vildfarelser
• Har ikke betydning for realisering af GI
• Tror, at man dræber Frank, men Søren har klædt sig ud som ham
• Tror, at vinen man stjæler er fransk, men den viser sig at være chilensk.