Legalitetsprincippet i menneskerettighedskonventionen art. 7 Flashcards
Forklar hvad EMRK’s artikel 7 indeholder
Artikel 7 indeholder det strafferetlig grundprincip: “Nullum crimen, nulla poena sine lege”, hvilket betyder at kun retten kan definere en forbrydelse og foreskrive en straf.
● Ligesom straffelovens § 1 vedrører artikel 7 den materielle strafferet og denne er absolut. Der kan altså ikke derogeres (fraviges) fra den, heller ikke under krig eller anden offentlig faretilstand, der står til trussel for statens eksistens (jf. Konventionens artikel 15).
Forklar kort Artikel 11, stk. 2 i FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder
Artikel 11, stk 2 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) gør det strafferetlige legalitetsprincip til et folkeligt paradigme i international sammenhæng.
Forklar kerneområdet
Forbuddet mod straffelovgivning med tilbagevirkende kraft.
Artikel 7, stk. 1:
● 1. pkt: Forbyder nykriminalisering med tilbagevirkende kraft
● 2. pkt: Forbyder strafskærpelser med tilbagevirkende kraft (eks. forhøjelse af straframmen).
Forklar Menneskerettighedsdomstolens fortolkningsmetode
Selvom både straffelovens §1 og Menneskerettighedskonventionen begge indeholder strafferetlige legalitetsprincipper er disse dog ikke identiske og har dermed også forskellige betydninger for den (nationale) strafferetlige retsanvendelse.
Hvad er EMD, samt deres rolle?
EMD = uafhængig i sin fortolkningsvirksomhed
● Domstolen har enekompetence efter Konventionens artikel 32 og kan endegyldigt fastlægge indholdet og rækkevidden af Konventionen.
○ EMD skal dermed ikke tage imod direktiver fra Europarådet, de høje kontraherende parter eller andre.
● Domstolen kan alene tage stilling til statens ansvar ift. hvad der er hændt i en givent handlingsøjeblik/moment.
○ Domstolens afgørelse er ikke en afgørelse efter national strafferet, men efter folkeretten.
○ Den er den anklagede stat der er adressat (modtager) for Domstolens afgørelse.
○ Domstolens dom kan ikke danne et retligt grundlag for en national nykriminalisering med tilbagevirkende kraft, da dette vil være i strid med Konventionens artikel 7.
Forklar hovedprincipperne: Solidaritet og subsidiaritet
● Solidaritet: Staterne er forpligtet i deres nationale retssystemer til at sikre de rettigheder og friheder, der er garanteret i Konventionen. (Fremgår direkte af artikel 1).
● Subsidiaritet: Domstolen skal alene spille en subsidiær rolle ift. de nationale retlige institutioner i relation til konventionskrænkelser.
Hvordan fortolkes der?
● EMRK fortolkes efter EMRKS formål og præambel.
● Domstolen bruger en dynamisk fortolkningsstil der tager udgangspunkt i, at Konventionen skal fortolkes efter “present-day conditions”.
○ Konventionen er altså til for at beskytte borgeren mod nutidens og fremtidens trusler og ikke fortidens trusler.
● Domstolen har fokus på en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i lyset af deres formål.
● Domstolen tillægger den afgørende betydning, at resultatet af fortolkningen er i overensstemmelse med menneskerettens bærende værdier (den menneskelige værdighed og den personlige frihed).
Forklar straffesagsbegrebet i artikel 7 (Engel kriterierne)
Artikel 7 er kun anvendelig i straffesager, da de indledende ord til artiklen siger: “Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold”.
I Engel-sagen har Domstolen udviklet nedenstående kriterier som straffesagsspørgsmålet skal afgøres på:
- Overtrædelsens klassificering efter national ret - synes vi at det er en straf eller ikke?
- Overtrædelsens karakter - Rettet direkte mod reglen.
- Intensiteten af den pålagte sanktion - sanktionens karakter og alvor - Rettet konkret mod samfundet.
Forklar “Ret” i artikel 7s forstand
“Ret” er et konventionsbegreb, der dækker over de bestemmelser eller retsgrundsætninger mv., der nationalt udgjorde hjemlen på det relevante tidspunkt og som de nationale domstole brugte i den konkrete sag.
● “Ret” (“law” på engelsk) i konventionen er et langt bredere begreb end “lov” på dansk. Dette skyldes, at Europarådet består af 47 lande med respektive forskellige retskulturer, traditioner osv. Det er ikke alle lande, der stiller krav om, at et strafferetligt legalitetsprincip kræver lovgivers medvirken ved kriminalisering af nye forhold eller ved retsskærpelser.
● Det brede ret-begreb ændrer ikke på kravene i straffelovens §1 om lov i dansk forstand, men har afgørende betydning for forståelsen af menneskerettighedsdomme mod andre stater end Danmark.
Forklar de kvalitative krav til retsgrundlaget:
Klarhed referer til en straffebestemmelses ordlyd og dermed til spørgsmålet om, hvorvidt straffebestemmelsen skal formulereres på en måde således at borgeren blot ved at læse loven kan vide sig sikker på, hvad der er strafbart og hvad der ikke er inden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Forudsigelighed referer til den endelige fortolkning af det pågældende retsgrundlag. Det skal være muligt at forudsige retstilstanden (de straffelige konsekvenser) af påtænkte handlinger og undladelser.
Forklar Analogiforbuddet
Straffebestemmelsen behøver ikke indeholde en beskrivelse af eksempelvis de metoder, som straffebestemmelsen kan realiseres vha. Det er tilstrækkeligt at straffebestemmelsen indeholder en generel beskrivelse af hvad der er forbudt.
Forklar strafbegrebet i artikel 7 (Welch kriterierne)
● Der kan ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået (artikel 7, stk. 1, 2. pkt).
○ For at kunne håndhæve denne del af artikel 7 skal der være en pålagt retsfølge, en “straf” i artikel 7s forstand.
● Der findes dog ingen opregning af retsfølger i Konventionen, der benævnes straffe, heller ej en legal definition i Konventionen.
● Domstolen opstillede dog i Welch-sagen (1995) nogle kriterier for “straf-testen” som Domstolen har anvendt siden:
1. Er retsfølgen pålagt som følge af en domsfældelse for en kriminel lovovertrædelse.
2. Retsfølgens karakter og formål
3. Retsfølgens klassifikation i den nationale ret
4. Efter hvilken procedure er retsfølgen pålagt
5. Retsfølgens alvor, herunder for pengeretsfølger, om der fastsættes forvandlingsstraf.
Det karakteristiske for Domstolens opfattelse af straffen er, at den skal være afskrækkende og straffende, og dermed bagudrettet.
● Bliver den pålagte sanktion anset som værende dét, vil denne blive anset som en straf.
Er retsfølgen modsat fremadrettet (eksempelvis præventiv frihedsberøvelse) vil denne ikke nødvendigvis blive anset som værende en straf ifølge artikel 7s forstand.
Hvad er Lex mitior-princippet
Princippet om den mildeste lov.
Er straffeloven blevet ændret til en mildere retning efter gerningstidspunktet og skærpet igen inden domstidspunket, skal tiltalte dømmes efter den mildeste lov.
Redegør kort for Menneskerettighedsdomstolens fortolkningsstil som beskrevet i lærebogen og belys gerne med eksempler.
Menneskerettighedsdomstolen (EMD) anvender en dynamisk fortolkningsstil. Dette kommer som følge af, at konventionen er et levende instrument, hvorfor present-day-conditions er ønskelige. Vi kan sammenligne det lidt med vores grundlov, der også er dynamisk, fordi samfundets udvikling må tages i betragtning som en forudsætning for fortolkningen.
Derudover benytter EMD hvad man kan kalde en komparativ fortolkning (når det skal vurderes, om der er tale om en straffesag), for at vurdere, om der er tale om en straffesag - dermed lader Domstolen sig “inspirere” af nationale staters definitioner, men fastsættes ikke af disse.
• Denne bruges mere til indholdet af bestemmelsen. Eks. om voldtægt er en forbrydelse - så sammenligner man med de andre lande.
Udover dette dynamiske perspektiv, skal der i fortolkningen også være en fair balance mellem individets rettigheder og friheder samt den moderne stats ret og pligt til at beskytte samfundet.
Menneskerettighedsdomstolen (EMD) er i sin fortolkningsmetode uafhængig, eftersom den ikke tager imod direktiver fra Europarådet, de høje kontraherende parter (pligtsubjekter) samt andre parter. Herudover har domstolen eneret til at udforme og fastlægge indholdet samt omfanget af Konventionens rækkevidde.
Redegør kort for de kvalitative krav til straffelovgivningen, og de fortolkningsbegrænsninger (”analogiforbuddet”), som EMD har udledt af artikel 7.
Kvalitative krav:
De kvalitative krav til straffelovgivningen angår forudsigelighed når det kommer til straffebestemmelserne. Det største fokus er nemlig ikke som sådan på klarhed af ordlyden, MEN der er i høj grad fokus på krav om forudsigelighed af den endelige fortolkning. Dette krav er så væsentligt, at den tiltalte ligefrem kan frifindes, hvis ikke det er overholdt.
Fortolkningsbegrænsninger (analogiforbuddet):
Af artiklen fremgår det, at fortolkningsbegrænsninger angår en problemstilling om, hvor vidtgående (altså udvidende) fortolkningen af en straffesag må være. Udvidende fortolkninger, der er forholdsvis beskedne er nemlig lovlige. Analogi derimod, der betegner vidtgående udvidelser, er forbudt - deraf begrebet analogiforbud. Det kan dog stadig være udfordrende og lidt en gråzone at sætte en grænse for, hvornår en fortolkning blot er beskedent udvidende, og hvornår den begynder at være vidtgående. Derfor er opstillet nogle kriterier, som fortolkningen skal være i overensstemmelse med:
• forbrydelsens væsen (den skal altså være forenelig med forbrydelsen)
• forudsigeligheden (den skal være opfyldt på gerningstidspunktet - ikke bare på domstidspunktet)
• der må ikke være tale om nykriminalisering (Når en hidtil straffri handling gøres strafbar)
