Straffastsættelsen Flashcards

1
Q

Har det betydning for straffens fastsættelse, om det strafbare forhold er kriminaliseret i straffeloven eller særlovgivningen?

A

Nej, det har det ikke. STRL § 2 bestemmer at kapitel 1-11 gælder uanset hvilken lov man overtræder, når det handler om pålæggelse af straf. Det gælder altså også i særlovgivningen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Har den tekniske opbygning af en straffebestemmelse betydning for straffens fastsættelse?

A

Nej, det har ikke betydning. Hvis gerningsindholdet og straffastsættelsen ikke er samlet i samme bestemmelse, så skal man bare citere begge bestemmelser. Det følger implicit af STRL § 2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er de bærende hensyn bag reglerne om straffens fastsættelse?

A

Ensartethed i retsanvendelsen - rimeligt forhold mellem kriminaliteten og straffen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

I hvor lang tid kan fængsel idømmes?

A

§33, stk. 1 = mindst 7 dage, højst 16 år. I specielle omstændigheder 20 år, jf. stk. 2. Maksimumstraffen er livstid, som i snit er omkring 16 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kan man blive idømt 90 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 276 om tyveri?

A

Jf. §33 stk. 4, skal det “tælles” i måneder, når straffen er på over 3 måneder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er en ”strafferamme”?

A

generel ramme for størrelsen af de straffe der idømmes for en bestemt lovovertrædelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan skal de hensyn, der efter § 81 og § 82 i almindelighed skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, tillægges betydning?

A

Det afvejes indenfor rammen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Redegør for de bærende hensyn bag straffens fastsættelse og det danske strafferammesystem.

A
Bærende hensyn: 
STRL. § 80 
o	Gerningspersonens forhold
o	Grovhed
o	Ensartethed 
o	Hvad indså gerningspersonen
Lighed
Forudsigelighed 
Præventiv 
Proportionalitet

To typer af strafferammer:
• Normal strafferamme
• Sidestrafferammer - skærpende eller formidlende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Redegør for hovedreglen i straffelovens § 80

A

§ 80
Hovedregel: Inden for rammen (§ 80)
Hovedhensyn: Hensynet er ensartetheden i retsanvendelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Redegør for og forklar værdien af de opregnede skærpende omstændigheder i straffelovens § 81

A

§ 81: 14 forskellige for skærpende omstændigheder.
• Nr. 1: Gerningspersonen tidligere er straffet
• Nr. 2: Udfør i forening
• Nr. 3: Led i omfattende kriminalitet
• Nr. 4: At GP tilsigtede at gerningen skulle have betydelige følger end den fik
• Nr. 5: At GP har udvist særlig hensynsløshed –> skyde med skarpladt våben ved tyverifx, da det gik over den egentlige gerning
• Nr. 6: At gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering el. Lign.
• Nr. 7: At gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
• Nr. 8: At gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste el. Hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.
• Nr. 9: At gerningsmanden har fået en anden til at medvirke ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold.
• Nr. 10: at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år.
• Nr. 11: At gerningsmanden har udnyttet, forurettedes værgeløse stilling.
• Nr. 12: at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller af en person under undvigelse herfra,
• Nr. 13: at gerningen er begået af en person, der har været varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der har udstået straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen,
• Nr. 14: At gerningen har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Efter hvilke regler foretages valget mellem ubetinget og betinget fængsel?

A

Efter straffelovens kapitel 7

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen på en bøde og en afgift?

A

Bøde: Straf –> Skal være dømt

Afgift: ikke straf –> Behøver ikke at være dømt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Efter hvilke principper fastsættes bødestraf i form af dagbøder?

A

Straffeloven –> Dagbøder

Særlig lovgivning –> Sumbøder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er det største antal dagbøder, der kan udmåles?

A

Det er 60, står i bødebestemmelsen (nok omkring § 50)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Gælder der regler om mindstestørrelsen af sumbøder?

A

Det er den mindste valuta vi har (50 øre).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kan der både fastsættes en straf og ske konfiskation?

A

Ja, det kan man godt.

17
Q

Hvad er det bærende hensyn bag konfiskation og frakendelse af rettigheder?

A

Individual præventive hensyn.

18
Q

Kan en tiltalt, der har retslægerådets ord for, at han eller hun er karakterafvigende, blive idømt en almindelig straf?

A

Ja, fordi den skal have relation til forbrydelsen –> Det skal være formålstjenligt

19
Q

Hvad betyder ”formålstjenlig” i straffelovens § 69?

A

At foranstaltninger egner sig til at forebygge kriminalitet. Det tjener formålet at man ikke begår kriminalitet igen.

20
Q

Betyder ”formålstjenlig” i straffelovens § 57 og § 69 det samme?

A

Ja, men nok i forskellige størrelser.

21
Q

Hvilke former for konfiskation findes der?

A

Regler for konfiskation fremgår af straffelovens §§ 75-77

22
Q

Hvor stor kan en dagbod være?

A

Det højeste er 60. Dagbødernes antal afhænger af lovovertrædelsens grovhed.

23
Q

Hvor lille kan en dagbod være?

A

Det mindste antal dagbøder, der kan fastsættes, er én dagbod

24
Q

4) Hvad er en såkaldt kombinationsdom?

A

Kombinationsdom, delvis betinget, delvis ubetinget dom. En kombinationsdom kan fx lyde på fængsel i ni måneder, dog således at fuldbyrdelsen af seks måneder udsættes og bortfalder efter udløbet af en prøvetid.

25
Q

Kan der idømmes bøde i forbindelse med en betinget dom?

A

I forbindelse med betinget dom kan der idømmes bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.

26
Q

Redegør for begrebet betingede domme – med og uden samfundstjeneste – og for de forskellige vilkårstyper.

A
  • Betingede domme efter §56, stk, 1, er en afgørelse om, at strafansvar er pådraget, men fængselsstraffen ikke skal fuldbyrdes, såfremt gerningspersonen ikke begår ny kriminalitet i prøveperioden. Dette er altså hovedvilkåret. Der er altså tale om, at det ikke er nødvendigt, at tiltalte skal fuldbyrde forbrydelsen. Betingede domme bruges primært på straffe op til 1 år og 6 måneder. Dog er valget mellem betinget eller ubetinget straf styret af retspraksis i og angivelser i forskellige forarbejder. Retten tager dog stilling til den enkelte sag via en konkret vurdering.
  • Prøvetiden fastsættes i § 56, stk. 2, 2. pkt. Overstiger typisk ikke 3 år.
  • Prøvetiden for betingede domme er typisk på 1 år eller derunder
  • Hvis tiltalte
  • Betingede domme efter §57 er en afgørelse om, at fængselsstraffen ikke skal fuldbyrdes, samt betingelse om ingen ny kriminalitet i prøveperioden. Dertil kommer der et særvilkår om fx tilsyn fra kriminalforsorgen eller psykisk behandling og afvænning.
  • Betingede domme efter §62 indeholder vilkår om samfundstjeneste.
  • Der kan desuden idømmes en delvis betinget dom (en dom der både indeholder fængselsstraf, som skal afsones, og en udsættes på prøve. Betinget OG ubetinget i samme dom).
  • Hvis betingelserne for den betingede dom ikke overholdes, har det den konsekvens, at HELE dommen skal afsones.
27
Q

Redegør for hovedindholdet af straffelovens § 88. Inddrag termerne ”realkonkurrence” og ”idealkonkurrence”

A

Strl. § 88 –> Indenfor rammen, hvis flere forskellige, så den højeste

Sammenstød:

  • Når der begået flere lovovertrædelser ved en gerning
  • Forskellige handlinger flere forbrydelser

Realkonkurrence:
- Forskellige handlinger, flere forbrydelser.

Idealkonkurrence
- Flere forbrydelser, én handling.

Modereret:

  • Samlet bedømmelse af alle forhold (fællesstraf)
  • UP i det groveste forhold + mindre forhold

Absolut kumulation:
- Straffen fastsættes efter alle lovovertrædelser og deres normalstraf. Normalstraffen ganges med antallet af overtrædelser og straffen bliver meget høj.

28
Q

Forklar betingelserne for at en tiltalt, der er omfattet af straffelovens § 69, kan blive idømt en foranstaltning efter § 68, 2. pkt.

A

§ 68:

  • §§ 16 eller 69
  • Formålstjenlig
  • Proportionalitetsvurdering

§ 70:

  • Groveste kriminalitet
  • Fare for samfund/individer
  • Kriminalpræventivt hensyn