Forsøg

Question 1

B køber på det lokale værtshus et fjernsyn, som han tror, er stjålet. I virkeligheden er det sælgers
eget fjernsyn.

Answer 1

B kan dømmes for forsøg på overtrædelse af straffelovens hæleri bestemmelse, §290, jf. 21.

Question 2

B låner sin søn A 500 kr. til en ”varm” computer, som A er blevet tilbudt af en kammerat.
A ombestemmer sig og bruger i stedet pengene på øl. Kan B straffes?

Answer 2

Der er formentlig ikke sket nok krænkelse af beskyttelsesinteressen til at der her kan straffes for
forsøg. Det vil i hvert fald være meget svært at bevise at B har forsæt til hæleri.

Question 3

A har taget et aftryk af B’s bilnøgle for senere at stjæle bilen.
B opdager forholdet, sætter ny lås i bilen og fortæller A det. Kan A straffes?

Answer 3

A vil nok her kunne straffes, da handlingen er igangsat. Det vil ikke være svært at bevise, at A har
haft forsæt til at fuldbyrde, da han har taget et aftryk af bilnøglen.

Question 4

Kan et tilbud om at udføre en forbrydelse være strafbart som forsøg?

Answer 4

Det vil være svært at bevise at der er forsæt til hele forbrydelsen, altså om personen rent faktisk vil
gøre det, når det kommer til stykket.

Question 5

Kan man straffes for forsøg på overtrædelse af ordensbekendtgørelsens regler?

Answer 5

Hvis forsøget er tilstrækkeligt konkretiseret. Man skal altså kunne gøre det mere konkret end at sige
at personen har haft forsæt til at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Question 6

Er forsøg på selvmord strafbart?

Answer 6

Nej, det er det ikke. Selvmord er ikke strafbart.

Question 7

Hvor i straffeloven er der eksempler på forbrydelser med fremrykket fuldbyrdelsesmoment?

Answer 7

§171, der omhandler dokument-forfalsk. Selvom man ikke fuldbyrder forbrydelsen, hvis man f.eks.
bliver opdaget i at have forfalsket sin togbillet, så kan man stadig dømmes for forbrydelsen, da
forsættet har dækket alle gerningsmomenter.

Question 8

Hvor i straffeloven er der særlig hjemmel til at straffe for forsøg, selv om straffen ikke kan
overstige fængsel i 4 måneder, som angivet i straffelovens § 21, stk. 3?

Answer 8

§287, jf. §276 om mindre butikstyverier, med en værdi på højst 8.000 kr. straffes for forsøg på trods
af den lave strafferamme, jf. §287, stk. 2.

Question 9

Redegør for, hvilke objektive betingelser et forsøgsansvar forudsætter (afgrænsning af forsøget ”nedad” mod straffrihed og ”opad” mod fuldbyrdelse).

Answer 9

Objektive betingelser for at straffe for forsøg:
• Der er fire ting der skal være opfyldt
• Forsæt til fuldbyrde
• Påbegyndt forsøg (handling/undladelse)
• Ikke fuldbyrdet
• § 21 stk. 3 –> bagatelgrænse

Nedad mod straffrihed:
• Foretage en eller anden form for handling –> også ikke strafbare handlinger
• Omfatter ikke tanker –> dog medvirken –> andre overtrædelser

Opad mod fuldbyrdelse:
• Straffes for forsøg selvom en forbrydelse er fuldbyrdet
• Skyldes ydre omstændigheder/tilfældighed

Question 10

Redegør for begreberne forberedelse og iværksættelse.

Answer 10

Forberedelse:
• De tidligere stadier op til iværksættelsen
• Kan teoretisk set godt straffes (den onde vilje), men sker ikke i praksis.
• Man kan altså godt straffes, men det er ret svært –> bevisspørgsmål.

Iværksættelse:
• Iværksættelseshandlingen: er den sidste handling inden evt. fuldbyrdelse.
• Sidste handling man gør før den sigtede fuldbyrdelse
• Her kan man straffes for forsøg nemmere og det sker i praksis
o Det er lettere at bevise det jo længere i faserne man kommer

Man skelner mellem dem fordi man klarlægger forsøgene.
Tilbagetræden fra forsøg –> Hvornår man kan stoppe i processen –> når man når til iværksætterhandlingen er det for sent at træde tilbage.

Processen: ”nedad” –> forberedelse –> Iværksætterhandlingen –> opad (fuldbyrdelse)

Question 11

Redegør for, hvad der ligger i begreberne fuldent forsøg, utjenligt forsøg.

Answer 11

Fuldent forsøg:
• Forsøg der kan være fuldent afsluttet uden at forbrydelsen er fuldburdet. Her kan man straffes for forsøg.
• Gerningsmomenter er ikke opfyldt
• Handlingerne er tilstrækkelige og egnede
• Dom: U 2001.536 H

Utjenligt forsøg:
• Straf for forsøg (den onde vilje)
• Man forsøger på at lave en forbrydelse, men man gør det reelt set ikke (ex. smuler coke, men finder ud af coken er mel.)
• Nedre grænse: livets regel –> princip om at der er nogle ting som ikke er farlige eller egnede til at gennemføre en kriminalitet –> svært at finde grænsen.

Question 12

Redegør for fremrykket fuldbyrdelse

Answer 12

Straffer typisk ikke for forsøg
• Essensen er typisk når man fx har et dokument, hvor man i det man åbner det har fuldbyrdet, selvom man ikke egentlig har fuldbyrdet endnu.

Question 13

Forklar, hvad der sker, hvis man foretager flere forsøg

Answer 13

• Hvis det er flere forsøg på forbrydelsen
• Hvis det forsøgene ligger tæt på hinanden, straffer man typisk for den samlede forbrydelse
• Hvis forsøgene ligger langt fra hinanden og man ikke fuldbyrder straffes man for flere forsøg
• Hvis man forsøger flere gange, over længere tid (altså man ændrer omstændighederne) og til sidst fuldbyrder, straffes der typisk for forsøgene og selve forbrydelsen –> kommer an på sagen, da det er en vurderingssag
• Omstændighederne: Tid og sted, samme offer, samme MO

Question 14

Kan juridiske personer straffes for forsøg?

Answer 14

Juridiske personer kan også godt straffes for forsøg

Question 15

Hvad er de tre betingelser for at straffe for forsøg

Answer 15

1. Overvejelserne for og imod at begå forbrydelsen må være afsluttet og personen må have besluttet sig for at begå forbrydelsen.
2. En person, der udelukkende har foretaget forberedelseshandlinger til forbrydelsen, men ikke har tænkt sig at fuldbyrde den, kan ikke straffes for forsøg.
3. Beslutningen om at fuldbryde en forbrydelse må have en vis fasthed eller styrke og forsættet skal dermed række helt til fuldbyrdelsen af forbrydelsen.
   (s. 299)

Det vide forsøgsansvar, der eksisterer i det danske straffesystem, øger risikoen for et straffesystem, hvor man dømmes på sin person og ikke sine egentlige handlinger, særlig hvis man har man været dømt tidligere, ifølge Toftegaard Nielsen.

Question 16

Redegør for teorierne for strafansvar for forsøg opstiller som betingelser

Answer 16

1. Der skal være truffet en beslutning om at fuldbyrde en forbrydelse
2. Forsøgsviljen skal strække ud over selve forsøgshandlingen og skal gå helt til og med fuldbyrdelsen.
3. Forsættet til forbrydelsen skal være konkretisteret.

Question 17

Redegør for imaginære forbrydelser

Answer 17

“Gerningspersonen” tror, at vedkommende udøver en kriminaliseret gerning og dermed overtræder en bestemmelse i straffeloven eller særlovgivningen. Personen er derfor i retlig vildfarelse. Der kan ikke straffes for forsøg på imaginære forbrydelser, da dette vil være i strid med legalitetsprincippet.

Eks. En mand brænder koranen af, da han tror dette er i strafbart som blasfemi.  Blasfemibestemmelsen er dog imidlertid blevet afskaffet i 2017 og han kan derfor ikke straffes for hverken forsøg eller fuldbyrdelse af denne handling.

Question 18

Redegør for utjenlige forsøg:

Answer 18

Når en person er i vildfarelse om faktiske forhold og der vil derfor være tale om en faktisk vildfarelse. Det kan være utjenligt, hvis den påtænkte gift ikke dræber mennesker i et drabsforsøg. Her er midlet utjenligt. Der er dog også tale om utjenelige forsøg vedr. objektet for forbrydelsen. Dette kan være, når den man vil forgive allerede er død. Det er muligt at straffe for utjenlige forhold i Danmark, da der i disse tilfælde utvivlsomt er tale om ond vilje, hvilket dansk ret lægger vægt på.
• Væsentlig forudsætning: Gerningspersonen skal selv tro på forsøgets egnethed, ellers har vedkommende ikke forsæt til at fuldbyrde forbrydelsen.
o Dog behøver gerningspersonens tro ikke være særlig stærk og der kan dermed straffes for forsøg selv hvis gerningspersonens tro er en lille sandsynlighed for forsøgets egnethed. (s. 308)

Eks. Der kan straffes for forsøg på drab selv hvis gerningspersonen er en dårlig skytte eller skyder fra lang afstand.

Forskellen på de to opfattelser er, at personen i ved fuldbyrdelsen af imaginære forbrydelser ikke har realiseret et strafbart forhold, hvorimod personen ved fuldbyrdelsen af de utjenlige forhold ville have realiseret et strafbart forhold, hvis midlet ikke var utjenligt.

Question 19

Redegør for uegentlige retsvildfarelser

Answer 19

Uegentlige positive retsvildfarelser:
• Gerningspersonen har misforstået de bagvedliggende retsregler, der har betydning for om forbrydelsen er fuldbyrdet.
• Udgangspunkt: Behandles som positive faktisk retsvildfarelser.
• Kan straffes som forsøg, jf. § 21. Dette sker dog ikke altid i praksis, da det formentlig virker urimeligt og reelt set beskytter en situation, der ikke skulle beskyttes. (s. 310)

Question 20

Hvornår kan man ifalde straf for forsøg

Answer 20

Strafansvaret indtræder allerede ved den første forberedelseshandling, der opfylder kravene i § 21, jf. § 21.

Question 21

Redegør for frivillig tilbagetræden for forsøg:

Answer 21

§ 22: Sæt af regler, der muliggør straffrihed for en gerningsperson, hvis den kriminelle forsæt opgives og forbrydelsen ikke fuldbyrdes. Muligheden for straffrihed gælder helt frem til før fuldbyrdelsen.

Rummer både en objektiv side (forbrydelsen må ikke være fuldbyrdet) og en subjektiv side (personen skal frivilligt have opgivet sit forsæt). Dette kan opsættes i et skema (s 136 i noter)

Question 22

Redegør for hensyn bag bestemmelsen

Answer 22

• Samfundet har ingen interesse i at straffe personer, der frivilligt opgiver deres forbryderiske forsæt og hindrer, at forbrydelsen fuldbyrdes.
• Dog har samfundet interesse i at straffe de personer, der trods forbrydelsen manglende fuldbyrdelse, havde forsæt til og forsøgte at begå det kriminaliserede forhold.

Question 23

Redegør for strafophørsgrund ift. tilbagetræden fra forsøg

Answer 23

Foreligger der en strafophørsgrund vil der frifindes for forsøg.
• Dog vil den tilbagetrædende i mange tilfælde have overtrådt andre bestemmelser ved sine forberedelseshandlinger. Straffrihed som følge af frivillig tilbagetræden fra forsøg gælder kun ved den handling der tilbagetrædes fra og nødvendigvis ikke straffrihed for andre overtrædelser. Eks. En gerningsperson har måske begået blufærdighedskrænkelse ved at blotte sig for den forurettede inden gerningspersonen frivilligt tilbagetræder fra voldtægt. Der vil dermed kunne straffes for blufærdighedskrænkelse, men modsat frifindes for voldtægt.
(s. 313)

Question 24

Redegør for den objektiveside ift. tilbagetræden fra forsøg

Answer 24

Fuldbyrdelsen må ikke være fuldbyrdet
Ordlyden i § 22: Vedrører frivillig tilbagetræden fra forsøg og forbrydelsen må dermed ikke være fuldbyrdet.
Afhængigt af de enkelte bestemmelser kan det være mere eller mindre vanskeligt at afgøre, hvornår fuldbyrdelsen må anses for værende fuldbyrdet.
(s. 313)

Forsøg på tilbagetræden fra forsøg diskulperer ikke (s. 314).

Question 25

Redegør for hvilke muligheder der er for tilbagetræden.

Answer 25

Tre muligheder for tilbagetræden, jf. § 22:

1. Personen afstår fra iværksætteriet (1. led).
2. Personen afstår ikke fra iværksættelsen, men hindrer dog forbrydelsen (2. led).
3. Personen afstår ikke fra iværksættelsen, men fuldbyrdelsen hindres af andre omstændigheder, og personen foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke var mislykket eller afværget ad anden vej (3. led).
   (s. 315)

Question 26

Redegør for den 1. tilbagetrædens mulighed - Afstår fra iværksættelsen

Answer 26

Afstår fra iværksættelsen, § 22, 1. led:
I relation til frivillig tilbagetrædelse fra forsøg er iværksættelseshandlingen afgørende. Det er altså den handling, der uden yderligere aktivitet fra gerningspersonens side er egnet til at fuldbyrde forbrydelsen. (s. 315)

Frivillig tilbagetræden fra forsøg kan også ske ved passivitet, jf. ordlyden af § 22. Passivitet er tilstrækkeligt til at, at man “afstår iværksættelsen”, jf. § 22.

Question 27

Redegør for den 2. tilbagetrædens mulighed - Afstår ikke fra iværksættelsen, men hindrer fuldbyrdelsen.

Answer 27

Afstår ikke fra iværksættelsen, men hindrer fuldbyrdelsen, § 20, 2. led:
§ 22, 2. led: I nogle tilfælde er det muligt at træde frivilligt tilbage, selvom personen har foretaget iværksættelseshandlingen.
• Kravene til frivillig tilbagetræden skærpet og passivitet er ikke tilstrækkeligt i disse tilfælde.

Question 28

Hvornår kan der være straffrihed efter iværksættelseshandlingen?

Answer 28

Gerningspersonen hindrer fuldbyrdelsen, jf. § 22, 2. led.:
o Der kræves her aktive afværgelseshandlinger og hindring af forbrydelsen (s. 316)
Kræver årsagsforbindelse mellem gerningspersonens afværgehandling og hindring af fuldbyrdelsen.

Forskel mellem adfærds- og forårsagelsesdelikter:
* Ingen tilbagetræden ved adfærdsdelikter, da forbrydelsen typisk fuldbyrdes efter iværksættelseshandlingen.

• Der kan godt være tilbagetræden ved forårsagelsesdelikter, da disse er forbrydelser, når en bestemt følge indtræder. Gerningspersonen kan dermed have gjort alt for at fuldbyrde forbrydelsen, men følgen indtræder ikke. Gerningspersonen skal dog have foretaget noget aktivt for, at følgen ikke indtræder, for at der kan statueres frivillig tilbagetræden efter iværksættelseshandlingen.
  (s. 317)

Question 29

Redegør for den 3. tilbagetrædens mulighed - Gerningspersonen foretager handlinger, der ville have kunne hindret fuldbyrdelsen

Answer 29

Gerningspersonen foretager handlinger, der ville have kunne hindret fuldbyrdelsen, jf. § 22, 3. led.
o Iværksættelseshandlingen er foretaget og personen hindrer ikke selv fuldbyrdelsen.
o Kræver ikke samme årsagsforbindelse som § 22, 2. led.
o Tilbagetræden kan ske, hvis personen “foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.”
(s. 318)

Question 30

Redegør for frivillighedskravet (den subjektive side)

Answer 30

Frivillighedskravet afhænger af gerningspersonens sindelag. Har personen frivilligt ændret viljen og opgivet sit kriminelle forsæt fører det til straffrihed, jf. § 22.
• Er gerningspersonens syn på fuldbyrdelsen ændret pga. et pres eller tvang om opgivelse af dette forsæt foreligger der ikke straffrihed, da den frivillige tilbagetræden afhænger af et frivilligt valg.
(s. 319)

Question 31

Redegør for områder, efter teorien og praksis, og omstændigheder, der udelukker frivillig tilbagetræden fra forsøg, hvis disse omstændigheder har haft indflydelse på gerningspersonens tilbagetræden

Answer 31

1. Gerningspersonen bliver opdaget i sit forehavende
2. Der opstår en konkret begrundet frygt for at blive opdaget.
   a. Her taler man om en konkret, øget opdagelsesrisiko og ikke den generelle frygt for at blive opdaget og straffet, da der i sådanne tilfælde typisk vil være tale om frivillig tilbagetræden.
3. Gerningspersonen er udelukket fra at kunne træde frivilligt tilbage, hvis det viser sig umuligt at gennemføre forbrydelsen.
4. Uforudsete, betydelige vanskeligheder, der fører til at gerningspersonen giver op på at fuldbyrde forbrydelsen, kan efter omstændighederne udelukke straffrihed.
   (s. 322-323)
5. Ved tilbagetræden for utjenlige forsøg skal gerningspersonen stadig have tro på forsøgets egnethed ved tilbagetrædelsestidspunktet.
   (s. 324)

Question 32

Redegør for beviset for frivillig tilbagetræden (Hurwitz)

Answer 32

Hurwitz: Jo tidligere tilbagetræden sker ved forsøget, jo højere formodning om frivillig tilbagetræden og ved passivitet, og dermed en tungere bevisbyrde for anklager. Dette gælder også omvendt.
(s. 325-326)

Question 33

Redegør for særregler om forsøg

Answer 33

Der er i enkelte tilfælde fastsat særlige regler fra lovgiver, som fraviger § 21.
• Er et forhold omfattet af sådanne regler opstår spørgsmålet om også § 22 er fraveget, så gerningspersonen er afskåret fra at træde frivilligt tilbage fra forsøg.

Dette antages at være tilfældet i færdselslovens § 53, stk. 1 (spirituskørsel).
Dette antages dog ikke for at være tilfældet i de situationer, hvor lovgiver har fraveget bagatelgrænsen i § 21, stk. 3.
• § 287, stk. 2: Hjemmel til at straffe også for forsøg på overtrædelse af mindre strafværdige berigelsesforbrydelser (eks. forsøg på mindre butikstyveri).
o De almindelige regler om frivillig tilbagetræden efter § 22 anvendes

Question 34

Redegør for medvirken og frivillig tilbagetræden fra forsøg

Answer 34

Straffelovens § 24 indeholder en regel, der muliggør at træde frivilligt tilbage fra medvirken til en forbrydelse.

For at træde frivilligt tilbage ved medvirken skal man sørge for, at den/de øvrige ikke fuldbyrder forbrydelsen.
o Man kan altså godt straffes, hvis man opgiver sit eget forsæt og forsøger, men mislykkedes, at forhindre de andre i fuldbyrdelse.

Question 35

Redegør for strafudmåling ved forsøg (5 generelle forhold)

Answer 35

Generelt gælder fem forhold:

1. Straffeloven har ikke særregler om maksimumstraffen for forsøg. Maksimum er det samme som for en fuldbyrdet forbrydelse.
2. Der findes i § 21, stk. 2 en bestemmelse, der giver retsanvender en generel hjemmel til at nedsætte straffen ved forsøg.
3. Det kræves ikke generelt at straffen for forsøg skal være lavere end for en fuldbyrdet forbrydelse. Dette fremgår af § 21, stk. 2, hvor der står at straffen for forsøg kan nedsættes.
4. Der findes mange retsområder, hvor straffen efter fast praksis nedsættes ved forsøg.
   a. Straffen for drabsforsøg er typisk halvdelen af straffen for fuldbyrdet drab.
5. Det fremgår af § 21, stk. 2, at det er særligt relevant at nedsætte straffen, hvis forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

Question 36

Redegør for genoprettelse af skade/fare efter fuldbyrdelse

Answer 36

Formidlende omstændigheder fremgår af straffelovens § 82 nr. 8 og nr. 11.

§ 82, nr. 8: Relevant i forbindelse med faredelikter. Bestemmelsen gælder dog også for andre forbrydelser.

§ 82, nr. 11: Det er efter nr. 11 en almindelighed en formildende omstændighed, at gerningspersonen har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare handling.

Question 37

Kan man i noget tilfælde straffe for uagtsomt forsøg?

Answer 37

I få tilfælde ja, men det fremgår af paragraffen. Eksempel er spirituskørsel  man kan dømmes for uagtsomt forsøg på at føre et motorstyret køretøj spirituspåvirket, men man skal have forsæt til at køre køretøjet  man skal kunne bevise at de har tænkt sig at føre køretøjet, men forsættet strækker sig ikke til promillen, det er her uagtsomheden ligger  Man ville sige at man burde vide at de har en for høj promille.

Question 38

En storbedrager køber i en boghandel en bog for at finde ud af, hvilken art af bedrageri, der har den laveste opklaringsprocent. Kan bedrageren straffes for forsøg?

Answer 38

Nej, han vil ikke kunne straffes for at købe en bog, men man kan dog godt straffes i forberedelsesfasen, så det kræver at man kan bevise at han køber denne bog med forsæt til at begå bedrageri. Man kigger på den onde vilje, men det skal dog være tilstrækkeligt konkretiseret og det er det ikke her.
Det kan dog godt have betydning at han er en storbedrager.

Question 39

Hvad indebærer det, at der forudsættes en vis konkretisering af forsættet, for at der kan siges at foreligge fornøden tilregnelse til at straffe for en forsøgshandling?

Answer 39

Det indebærer at der er nogle krav, sådan at man ikke bare kan straffe til højre og venstre.

Question 40

Under et bandeopgør skyder et medlem af den ene bande efter et medlem af en anden bande, efter at sidstnævnte har stukket halen mellem benene. Skuddet affyres på meget lang afstand i den hensigt at dræbe, endskønt gerningsmanden ikke anser det for praktisk muligt at ramme, hvilket heller ikke sker. Har han haft direkte forsæt til manddrab?

Answer 40

Han har ikke direkte forsæt, da han er klar over at handlingen ikke er egnet til at dræbe. Det er også tvivlsomt om han vil blive straffet for forsøg på manddrab.

Question 41

Forklar hvad der ligger i kravet om, at forsøgsviljen skal være konkretiseret.

Answer 41

• Sigter til at fremme en forbrydelse
  o Tid
  o Sted
  o Udførelse
  o Offer
  o Forbrydelsens art - Type af forbrydelse/hvilken slags
  Ovenstående handler om gerningspersonens beslutninger.
  Man behøves ikke at kunne sætte hak ved alle fire ting, der sigter at fremme en forbrydelse (tid, sted, udførelse, offer), men nogle af punkterne skal bare være konkretiseret.

Question 42

Forklar, hvad der ligger i kravet om, at forsøgsviljen skal have tiltrækkelig fasthed og styrke.

Answer 42

Der kræves ifølge tradition i dansk ret en vis styrke og fasthed i forsættet for at der kan straffes for forsøg. Forsøgsviljen skal dække hele gerningsindholdet og altså dermed alle gerningsmomenterne. At forsøgsviljen skal have tilstrækkelig fasthed og styrke betyder, at forsættet skal strække sig helt til iværksættelsen og fuldbyrdelsen af forbrydelsen, også selvom der kun vil være tale om forsøg i kraft af, at fuldbyrdelsen ikke bliver realiseret. Man kan beskrive forsøgets fasthed og styrke som graden af, hvor antageligt det er, at gerningspersonen virkelig vil fuldbyrde forbrydelsen. (s. 297 + 300-301)

Question 43

Redegør for, på hvilken måde dansk ret har et særligt vidtgående forsøgsansvar, sammenlignet med en række andre lande

Answer 43

DK

• Alle forbrydelser kan straffes med forsøg jf. § 21
• Lægger vægt på den subjektive side af forbrydelsen
• Der skal være forudsigelighed
• Minus dagligdagshandlinger
• Bevisførelsen: - svært at bevise forbrydelsen
• Bagatelgrænsen

Andre lande:

• Der står i bestemte bestemmelser hvilke der kan straffes for forsøg (specifikke forsøgsbestemmelser)
• –> Objektive krav er ofte større
• Fremgår, hvad der er kriminaliseret

Fordele og ulemper:

• Ulempe i DK: Man kan ende med at straffe for dagligdags handlinger  Det gør det svært for borgeren
• Fordel i udlandet: Det er letter for borgene at se hvad der kan kriminaliseres for forsøg
• Fordel i DK: Man kan bredt straffe for forsøg
• Ulempe i udlandet: Det kan være svært at bedømme bredt

Question 44

A lægger fredag eftermiddag en bombe i sin kollega B’s skrivebordsskuffe. Bomben er indstillet til at springe den efterfølgende mandag kl. 10. Lørdag eftermiddag fortryder A og begiver sig afsted i sin bil for at fjerne bomben, men kører galt og ligger fire dage bevidstløs på sygehuset. Mandag kl. 10 dræbes B af bomben. Har A fornøden tilregnelse til at ifalde ansvar for overtrædelse af § 237 om forsætligt manddrab?

Answer 44

Ja, fordi de objektive gerningsmomenter er opfyldt, og hun har fornødent tilregnelse idet hun armerer bomben  Her startes iværksættelseshandlingen. Hun har ikke aktivt gjort noget for at hindre kriminaliteten.

Question 45

A sætter ild til B´s hus, selv om han ved, at B ligger derinde og sover. A fortryder og vækker B, der når ud af huset inden ilden for alvor har bredt sig. Hvad kan A straffes for?

Answer 45

§ 180: fare for liv eller betydelige værdier (forårsagelses delikt)
§ 181: ildspåsættelse

Han træder frivilligt tilbage fra § 180, men kan så godt dømmes efter §181.

Question 46

A sætter ild til B´s hus, selv om han ved, at B ligger derinde og sover. A fortryder og forsøger at vække B, men han når ikke at redde ham.

Answer 46

§ 180: fare for liv eller betydelige værdier (forårsagelses delikt)
§ 181: ildspåsættelse (forårsagelses delikt)

A kan straffes for § 180, da han har iværksat forbrydelsen og når ikke at gøre noget for at redde B.

Question 47

A sætter ild til B´s hus, selv om han ved, at B ligger derinde og sover. A fortryder og det lykkes ham i sidste øjeblik at redde B ud af det brændende hus. Hvad kan A straffes for?

Answer 47

§ 180: fare for liv eller betydelige værdier (forårsagelses delikt)
§ 181: ildspåsættelse

A prøver at træde frivilligt tilbage fra § 180, men får ham først ud i sidste øjeblik og har derfor sat nogens liv i overhængende fare.