Straffeteori og kriminalisering Flashcards
Hvad er en straffebestemmelse
Lovgiver markerer hvad der er rigtigt og forkert. Derudover bruges truslen om straf til, at afskrække borgeren fra, at overtræde loven og begå en forbrydelse.
Hvad skete der efter 2. verdenskrig og Hitler-regimet?
Mange lande blev enige om nye folkeretlige grundlag for at begrænse magthavernes og staternes indbyrdes magt mod borgerne. Heraf blev en række internationale menneskeretlige konventioner vedtaget, herunder også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der stadig har stor indflydelse på dansk ret og især også strafferetten.
Den danske stat:
Staten har magtmonopol.
Borgerne har “overladt” våben og magtanvendelse til staten og staten beskytter til gengæld borgerne.
Forklar Alf Ross’ beskrivelse af formål eller legitimering:
○ Der skelnes mellem spørgsmålet om straffens formål (hvad der skal opnås med straffen) og straffens begrundelse (det der legitimerer statens brug af straf).
○ Han mente, at straffens formål er fremadrettet og mente ikke, at straffens formål kunne være gengældelse, da dette er bagudrettet.
○ Bygger sin teori på, at kriminalprævention hjælper til at gøre straffesystemet legitimt.
Forklar de 2 grundpositioner
De to grundpositioner - gengældelse eller prævention
● Kan forenklet beskrives som:
1. Kriminalpræventive = forsøg på at påvirke borgerens adfærd til at overholde loven
2. Retributive = forsøg på at udtrykke samfundets holdning til lovovertrædelser (altså at øve gengæld).
● Grundpositionerne har stor indflydelse på hvordan et retssystem bliver indrettet og på hvordan straffen anses.
Forklar gengældelsesideologierne efter Kant og Hegel.
Kant (1724-1804):
○ Straf tildeles fordi en person har brudt loven, ikke fordi, at samfundet (primært) vil opnå færre lovovertrædelser fremadrettet.
○ Teorier som Kant’s betegnes som repressive og bagudrettede.
○ En “retfærdig” strafudmåling = en person der har brudt loven skal have den straf, der fortjenes, hverken mere eller mindre.
○ Argumenterer i “Metaphysik der Sitten” (1798) for, at gengældelse og retfærdighed er grundlaget for straffesystemet og afviser samtidig utilitarisk (nyttebaseret) begrundelse for straf. Afviser også kriminalprævention som grundlag for straf, da kriminalpræventionen bruger straffen som et redskab, altså en nytte, til at føre til mindre kriminalitet.
○ Han kritiserer at straffen skulle afskrække borgeren fra ikke at overtræde loven.
Hegel (1770-1831):
○ Fulgte samme tankegang som Kant.
○ Anså straffens formål for at være genopretning af retten eller retstilstanden.
○ Sammenlignede de kriminalpræventive formål med at afrette og hæve stokken mod en hund → anså dette som værende en strid mod menneskets ære, værdighed og personlige frihed.
Forklar de 2 kriminalpræventive kategorier:
- Almenpræventive (generalpræventive): Vil påvirke borgerne i almindelighed.
● Er enten baseret på: Afskrækkelse af hele befolkningen via straffelovgivning og anvendelses af straf eller påvirkning af moraldannelsen i hele befolkningen via straffelovgivning og straf. - Individualpræventive (specialpræventive): Vil bekæmpe kriminalitet ved foranstaltninger rettet mod den enkelte (dømte) forbryder.
● Ideologier baseret på behandling (sociale foranstaltninger, uddannelse, medicin osv.) af den enkelte lovovertræder.
● Ideologier baseret på afskrækkelse af den enkelte lovovertræder.
● Ideologier baseret på inkapacitering (indespærring).
Hvordan ved man hvilken kriminalpræventiv teori der finder sted?
De kriminalpræventive teorier kan inddeles alt efter hvilken målsætning de hver især har for, at opnå deres mål.
Her kan man kigge på forskellige perspektiver:
● Hvem de kriminalpræventive foranstaltninger er rettet mod
● Hvilke midler der skal bruges for at opnå målet
Forklar de retributive teorier (gengældelses- og genopretningsteorier)
Anser straf som værende en nødvendig reaktion på en lovovertrædelse, her typisk med henblik på at hævne eller genoprette uretten.
De forskellige ideologiske retninger inden for gengældelsesteori har dette til fælles:
○ Forbrydere skal stå til ansvar og påføres et onde, de skal “betale tilbage” for deres forbrydelse
○ De er bagudrettede og tilbageskuende → ondet er nært forbundet med den begåede forbrydelse, uafhængigt af fremtidige nyttehensyn.
○ Retfærdighed spiller en stor rolle.
○ Mistænkte eller dømte må ikke bruges som et middel (f.eks. til at afskrække andre fra kriminalitet).
○ Straffesystemet skal behandle forbryderen som et menneske med menneskeværdighed.
Forklar blandingsteorier, med fokus på propotionalitetsteorien.
Andrew von Hirsch: Teori på baggrund af straffesystemet i USA, der har været præget af ekstrem og vilkårlig indespærring af fanger, som kunne løslades på meget vage kriterier.
Målet med straffen anses som værende kriminalprævention, hvilket lovgiver skal tænke ind i udformningen af straffelovgivningen. Modsat skal dommeren ikke tænke kriminalprævention, men derimod retributivt og anse straffen som værende en gæld for forbrydelsen.
Hvad er kriminaliseret i strl. § 224, stk. 2 (brug bl.a. Karnov)? Er kriminaliseringen
klart og præcist afgrænset (og hvorfor, begrund svaret)?
Det er kriminaliseret at betale sig til samleje med en person under 18 år, men også løftet om at betale
for at have samleje med en person under 18. Begrebet betaling indebærer både penge samt andre ting, som
kan opgøres i penge. (e.g. husleje)
Selve stykket i sig selv er ikke præcist afgrænset, men hvis man læser på noterne, bliver det mere afgrænset,
fordi det står mere udførligt. Hvis man ikke læser noterne til § 224 stk. 2, så er begrebet “kunde” ikke defineret så
præcist (I forhold til hvordan man betragter betalingen)
Redegør for straffesystemskæden.
Politi - efterforskning –> Anklagemyndigheden - tiltalerejsning –> Domstolene - dom –> Kriminalforsorgen - straffuldbyrdelse
Hvilke straffeteorier findes der og hvad har vi i DK?
DK er en blanding af flere straffeteorier, vi har aldrig sat os fast på en teori, da det kommer an på sag til sag.
- Generalpræventiv: man retter sig mod fremtiden, vi vil gerne have samfundet til at lade være med at begå kriminalitet.
- Individualpræventiv: Vil gerne bekæmpe kriminalitet ved at straffe den enkelte. Man forsøger at afskrække hele befolkningen ved at afskrække den enkelte, så der er fokus på behandling af den kriminelle. Det retter sig mod den enkelte, så derfor kan straffen variere fra person til person, selvom de har begået samme forbrydelse. Indkapicitering.
- Retributive: Teorier der handler om gengældelse, det er øje for øje princip. Det handler om at få gengældt gerningspersonen den ”smerte” de har påført samfundet. Genopretning af selve retsfølelsen.
- Blanding: Her er beskrevet den moderne proportionalitetsteori Anklagemyndigheden skal kigge præventivt, domstolene skal kigge på gengældelse.
